Holdet 3r SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2026/27
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Christian Kühn Feddersen, Rasmus Højlund Christensen
Hold 2023 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Bandekriminalitet
Titel 2 2. Politik
Titel 3 3. Ulighed
Titel 4 4. Økonomi
Titel 5 5. Ung i Danmark anno 2024 - fri eller fortabt?
Titel 6 6. Amerikansk præsidentvalg i et splittet USA
Titel 7 7. Migration til EU
Titel 8 8. Toldkrisen og DK
Titel 9 9. IP
Titel 10 10. KVL25
Titel 11 11. Grøn økonomi
Titel 12 12. Medierne og demokratiet
Titel 13 Repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Bandekriminalitet

Grundforløb: Bandekriminalitet (undervisning i grundforløbet, men en del af jeres pensum i samfundsfag i studieretningsforløbet).

Problemstillinger/fokuspunkter
- Begrebsdefinition: Hvad er kriminalitet og bandekriminalitet?
- Empiri: Hvor stort er omfanget - og hvor meget fylder bandekriminalitet?
- Teorier og forklaringer: Hvorfor bliver man bandekriminel? (Bourdieu og Honneth)
- Strafferationaler: Hvorfor (og hvordan) straffer samfundet de kriminelle? Hvordan straffes bandekriminelle?
- Politiske holdninger: Hvordan ser de forskellige partier på spørgsmålet om forebyggelse og straf?
- Hvordan kan vi forstå virkningen af kriminalitetsforebyggende initiativer teoretisk? Casebaseret brug af teori.
- Introduktion til samfundsfagets hovedområder, empiriformer og metoder

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Bjørnstrup, Matthiesen, Skov: Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus, 2017 side 12-13, 53-64
Luk Samfundet op (4. udgave – blå) side110-115

Supplerende stof:
Diverse artikler, dokumentarfilm, oplæg og statistisk materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Politik

Forløbet ”Politik” introducerede eleverne til centrale begreber og sammenhænge i dansk politik med udgangspunkt i folketingsvalg, partier, vælgere og demokrati. Eleverne arbejdede med de klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme samt partiernes placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.

Forløbet behandlede politiske partier, vælgeradfærd, kerne- og marginalvælgere, blokpolitik, Minervamodellen og partiadfærd. Eleverne analyserede principprogrammer og aktuelle politiske sager med henblik på at vurdere partiernes værdier og strategier.

Der blev desuden arbejdet med demokrati, det politiske system, parlamentarisme, regeringsdannelse, opposition, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. Afslutningsvist indgik mediernes rolle i politik med fokus på medialisering, nyhedskriterier og sociale medier.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, gruppearbejde, korte fremlæggelser, lektiefokusspørgsmål og skriftlige øvelser. Forløbet understøttede især faglige mål om at anvende samfundsfaglige begreber, undersøge aktuelle politiske problemstillinger, formidle faglige sammenhænge og anvende empirisk materiale, herunder procentvise andele og sammenhænge mellem partivalg og holdninger.

Kernestof: politiske ideologier, partier, vælgere, demokrati, parlamentarisme, det politiske system, politiske aktører, medier og politik samt kvantitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Ulighed

Forløbet ”Ulighed” introducerede eleverne til centrale former for social og økonomisk ulighed i Danmark. Eleverne arbejdede med begreber som indkomstulighed, social arv, social mobilitet, livschancer og den ”nye” ulighed.

Forløbet inddrog Bourdieus teori med fokus på habitus, kapitalformer og felt som forklaringer på, hvordan ulighed skabes og videreføres. Eleverne undersøgte desuden, hvordan social arv kan brydes gennem blandt andet tidlig indsats, uddannelse og blandede skoler.

Der blev arbejdet med køn og ulighed med fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked, horisontal og vertikal kønsopdeling, løngab samt forskelle i uddannelsesniveau og arbejdsdeling i hjemmet. Eleverne anvendte både tekster, statistisk materiale og egne mindre undersøgelser.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, podcastproduktion, evaluering og skriftlige øvelser. Forløbet understøttede især faglige mål om at anvende sociologiske begreber og teorier, undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, anvende kvantitativt og kvalitativt materiale samt formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt.

Kernestof: social differentiering, social arv og mobilitet, identitetsdannelse, køn og ligestilling, velfærd, sociologisk teori samt kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Økonomi

Forløbet ”Økonomi” introducerede eleverne til grundlæggende samfundsøkonomiske sammenhænge med fokus på dansk økonomi, økonomiske mål og velfærdsstatens udvikling. Eleverne arbejdede med de seks centrale økonomiske mål: økonomisk vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, statsbudget og bæredygtighed.

Der blev arbejdet med konjunkturer, økonomiske udfordringer og aktuelle diskussioner om dansk økonomi og velfærdssamfundets fremtid. Forløbet behandlede desuden forskellige velfærdsstatsmodeller, velfærdsstatens udfordringer samt overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat.

Undervisningen inddrog aktuelle artikler, statistisk materiale, økonomiske modeller og politiske diskussioner om blandt andet arbejdsudbud, pension, immigration og globalisering. Klassen deltog desuden i ekskursion til Christiansborg og besøg hos CEPOS med fokus på forskellige syn på velfærdsstaten.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlige øvelser, projektarbejde og aflevering. Forløbet understøttede især faglige mål om at anvende økonomiske begreber og modeller, undersøge aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger, anvende empirisk materiale og formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt.

Kernestof: samfundsøkonomiske mål, økonomiske kredsløb, velfærdsmodeller, økonomisk politik, globalisering, arbejdsmarked, konkurrencestat samt kvantitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Ung i Danmark anno 2024 - fri eller fortabt?

Dette forløb handler om unge og identitetsdannelse.

Vi sætter i dette forløb fokus på unge og deres identitetsdannelse.
Vi tager udgangspunkt i det paradoks, at danske unge (eftersigende) aldrig har levet i et mere rigt samfund med flere muligheder end nogensinde, og alligevel er der et stadig voksende mindretal som mistrives - hvad handler det om?

Vi undersøger i første omgang hvordan unge har det i dagens Danmark? I forlængelse af dette undersøger vi og diskuterer vi hvilken rolle sociale medier spiller for unges identitetsdannelse og særligt hvilken sammenhæng der er mellem sociale medier og trivsel. Herunder hvad unge bruger sociale medier til.

Teorier: Honneths teori om anerkendelse, Giddens teori om det aftraditionaliserede og individualiserede senmoderne, Rosas teori om accelerationssamfundet, Reckwitzs teori om det singulære, Goffmans teori om front- og backstage, Meyrowitz teori om Middleregion.

Begreber:
Til-tideværelse vs. nærvær i rummet, selvpræsentation, senmoderne vs. traditionelle samfund, præstationssamfund, konkurrencestat, trivsels og stress begrebet.

Materialer:
Sociologiens kernestof s. 36.46; 48-63; 76-85
Luk samfundet op: s. 52-60

Supplerende stof:

- https://gymnasieskolen.dk/articles/en-ungdom-under-pres/
- "Unge får stress, fordi de er slaver af tiden". Information 16 marts 2022 af Sørem Schultz Hansen.
- Diverse figurer fra den nationale Sundhedsprofil 2021.
- https://www.dr.dk/levnu/tvaers/naar-det-hele-koger-over-hver-fjerde-unge-foeler-sig-stresset
-https://www.dr.dk/nyheder/indland/lektor-vi-skal-ikke-udskamme-de-unge-deres-brug-af-sociale-medier
- Videooplæg ved forskeren Marlene Charlotte Larsen, som taler om, hvordan unge bruger og iscenesætter sig på de sociale medier. https://vimeo.com/145124590

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

-demonstrere viden om fagets identitet og metoder

-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillin- ger og konkludere

-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregnin- ger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Kernestof:

identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”

politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Amerikansk præsidentvalg i et splittet USA

Forløbet ”Amerikansk præsidentvalg i et splittet USA” tog udgangspunkt i det seneste amerikanske præsidentvalg og kandidaterne Kamala Harris og Donald Trump. Eleverne arbejdede med de to store partier i USA, deres politiske værdier og centrale konfliktlinjer i valgkampen.

Forløbet behandlede det amerikanske politiske system med fokus på føderalisme, præsidentielt system, liberalt konstitutionelt demokrati, valgsystem, valgmandskollegium og svingstater. Eleverne analyserede valgkampens politiske kommunikation, mediernes rolle, debatkultur og brug af kampagnefilm.

Der blev arbejdet med polarisering i USA ud fra både politiske, sociologiske og følelsesmæssige perspektiver. Centrale begreber var populisme, identitetspolitik, politisk tillid, kernevælgere, svingvælgere, issue-voters samt teorier om vælger- og partiadfærd.

Forløbet indgik som tværfagligt optakt til SRO i samfundsfag og engelsk med fokus på ”Det polariserede USA”. Eleverne arbejdede derfor også med dokumentaranalyse, videnskabsteori, materialesøgning, problemformulering og diskussionsopgave.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, gruppearbejde, matrixpræsentationer, dokumentararbejde, skriftlig træning og SRO-forberedende øvelser. Forløbet understøttede især faglige mål om at anvende politologiske og sociologiske begreber, analysere aktuelle internationale problemstillinger, anvende teori og empiri samt formulere og diskutere samfundsfaglige problemstillinger.

Kernestof:

politiske systemer, demokrati, valg og vælgeradfærd, politisk kommunikation, medier, identitetspolitik, populisme, polarisering, politisk tillid, international politik samt samfundsfaglig metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Migration til EU

Forløbet ”Migration” fungerede som faglig optakt til verdensklasseturen til Kenya og tog udgangspunkt i migration, asylpolitik og EU’s håndtering af flygtninge- og migrationsudfordringer. Eleverne arbejdede med centrale begreber som migrant, flygtning, asylansøger, integration, push- og pull-faktorer samt forskelle i synet på forskellige flygtningegrupper.

Forløbet behandlede migration til EU og Danmark, mediernes rolle i flygtningedebatten samt politiske reaktioner på migrationskriser. Der blev desuden arbejdet med EU’s institutioner, europæisk integration og hvordan migration udfordrer samarbejdet i EU.

Eleverne arbejdede med aktuelle nyheder, podcasts, oplæg om asylpolitik og besøg ved Europa-Parlamentets forbindelseskontor. Som del af forløbet indgik også forberedelse til Kenya med fokus på globale kompetencer, kulturmøde, etikette, empiriindsamling og samfundsfaglige problemstillinger.

På studieturen arbejdede eleverne på og med flere kenyanske kaffefarme ved Meru-bjerget, hvor de mødte lokale aktører og indsamlede erfaringer og empiri. Efter turen omsatte eleverne deres oplevelser til samfundsfaglige problemstillinger, research og et SoMe-/filmprojekt.

Forløbet understøttede især faglige mål om at anvende samfundsfaglige begreber, undersøge aktuelle nationale og internationale problemstillinger, anvende empiri og metode samt formidle faglige sammenhænge mundtligt, skriftligt og visuelt.

Kernestof:
migration, integration, EU og europæisk integration, medier og politisk debat, globalisering, international politik, kulturmøde, ulighed samt kvalitativ og kvantitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Toldkrisen og DK

Forløbet ”Toldkrisen og DK” tog udgangspunkt i den aktuelle handelskonflikt med USA og spørgsmålet om, hvordan Danmark kan fastholde et økonomisk opsving under øget international usikkerhed og oprustning. Eleverne arbejdede med det økonomiske kredsløb, konjunkturudsving, økonomiske kriser og centrale samfundsøkonomiske mål.

Forløbet behandlede inflation, betalingsbalance, statens budget, offentlig gæld og EU’s stabilitets- og vækstpagt. Eleverne undersøgte, hvordan told, handelskrig og global usikkerhed kan påvirke dansk økonomi, eksport, produktion og beskæftigelse.

Der blev arbejdet med økonomisk politik med fokus på finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik samt Nationalbankens rolle i dansk økonomi. Forløbet havde desuden et tydeligt skriftligt og metodisk fokus frem mod årsprøven.

Eleverne arbejdede med lineær regression i Excel, indekstal, procentvise andele, procentvis stigning og beregningsopgaver i samfundsfag. Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, modelarbejde, aktuelle cases, Excel-øvelser, skriftlig træning og prøveforberedelse.

Kernestof:

økonomisk kredsløb, konjunkturer, økonomiske mål, økonomisk politik, international handel, globalisering, EU-regler, Nationalbanken samt kvantitativ metode og samfundsfaglige beregninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. IP

Forløbet ”International Politik” introducerede eleverne til centrale teorier, begreber og aktuelle problemstillinger i international politik. Eleverne arbejdede med magtbegrebet, hård og blød magt, magthierarkiet mellem stater, småstaters handlemuligheder og udviklingen mod øget magtspredning i det internationale system.

Forløbet behandlede realisme, idealisme/liberalisme, neorealisme, konstruktivisme og Københavnerskolen med fokus på sikkerhedsliggørelse. Teorierne blev anvendt til at analysere aktuelle cases som krigen i Ukraine, Ruslands trussel mod Europa, Trumps udenrigspolitik, NATO, Gaza-konflikten, Grønland, hybridkrig og droneaktivitet over Danmark.

Eleverne arbejdede desuden med store tendenser i international politik, herunder autokratisering, EU’s sikkerhedspolitiske rolle, FN’s legitimitet og stormagternes betydning. Forløbet havde også fokus på dansk udenrigspolitik, herunder Danmark som aktivistisk småstat, regeringens udenrigspolitiske strategi samt Danmarks mål, muligheder og begrænsninger i en usikker verden.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, gruppearbejde, rollespil, aktuelle artikler, dokumentar- og debatklip samt skriftlig træning. Eleverne arbejdede med hypoteser, begrebslister, sammenligning og diskussionsopgaver med fokus på eksamensrelevante skrivegenrer.

Forløbet understøttede især faglige mål om at anvende samfundsfaglige teorier og begreber, analysere internationale problemstillinger, sammenligne synspunkter, diskutere politiske handlemuligheder og anvende empiri i faglig argumentation.

Kernestof:

international politik, magt, sikkerhed, IP-teorier, udenrigspolitik, EU, NATO, FN, globalisering, politiske beslutningsprocesser, småstater samt kvalitativ og kvantitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. KVL25

Forløbet ”KVL25” fungerede som optakt til kommunalvalget i 2025 og tog udgangspunkt i elevernes første møde med lokalpolitisk deltagelse som vælgere. Eleverne arbejdede med kommunernes og regionernes rolle i det danske demokrati, herunder kommunalbestyrelsens opgaver, valgformer, opstillingsformer og valgforbund.

Forløbet behandlede lokale politiske emner, kandidater og partier i særligt Gentofte Kommune, men inddrog også sammenligninger med Nørrebro. Gennem feltarbejde indsamlede eleverne empiri om valgplakater, slogans og politisk kommunikation i byrummet.

Eleverne anvendte Minervamodellen, vælgeradfærdsteorier, partiadfærdsteorier, ideologier, magtteori og medieteori til at analysere forskelle mellem vælgertyper og politisk kommunikation. Der blev også arbejdet med sociale mediers betydning for lokalvalg og demokrati.

Efter valget analyserede eleverne valgresultatet og diskuterede, hvem der sætter dagsordenen i kommunerne, herunder borgere, virksomheder, interesseorganisationer, embedsmænd og medier. Forløbet inddrog desuden kommunalvalgsdebat med lokale kandidater og ekskursion til Folketinget.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, feltarbejde, nyhedsoplæg, gruppearbejde, debat, ekskursion og skriftlig træning i sammenligning. Kernestof: demokrati, kommunalpolitik, valg, vælgeradfærd, partiadfærd, ideologier, politisk kommunikation, medier, magt og samfundsfaglig metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Grøn økonomi

Forløbet ”Grøn økonomi” blev gennemført som et tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag A og engelsk med fokus på bæredygtighed, økonomisk teori og grøn omstilling. Eleverne arbejdede med kritiske perspektiver på traditionel økonomisk tænkning gennem podcasts, artikler og oplæg om blandt andet Rethinking Economics, grøn vækst og alternative mål for velstand.

Forløbet behandlede centrale samfundsfaglige begreber som BNP, eksternaliteter, bæredygtig udvikling, klimapolitik, interessemodsætninger og økonomiske styringsredskaber. Eleverne analyserede den grønne trepartsaftale og diskuterede forholdet mellem økonomisk vækst, naturhensyn og politiske kompromiser.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, ekskursioner og oplæg fra eksterne aktører, herunder repræsentanter fra Kritiske Politter, Danmarks Naturfredningsforening og lokale interesseorganisationer. Klassen deltog desuden i ekskursion til Søborg Sø med fokus på naturgenopretning, grøn omstilling og interessekonflikter.

Som en del af forløbet samarbejdede eleverne med en svensk gymnasieklasse om udvikling af samfundsfaglige problemstillinger, empiriske undersøgelser og synopsisarbejde. Arbejdet omfattede metodiske overvejelser, interviews og feltundersøgelser i København.

Forløbet understøttede især følgende faglige mål i samfundsfag A: anvendelse af samfundsfaglige teorier og begreber, undersøgelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, dokumentation og formidling af faglige sammenhænge, anvendelse af empirisk materiale og metodisk bevidsthed samt diskussion af politiske, økonomiske og kulturelle sammenhænge i nationale og globale perspektiver.

Kernestof: politiske beslutningsprocesser, økonomiske mål og styringsinstrumenter, bæredygtighed og klima, velfærdsstat og interesseorganisationer, globalisering samt kvantitative og kvalitative metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Medierne og demokratiet

Forløbet ”Medierne og demokratiet” lå i forbindelse med folketingsvalget 2026 og undersøgte mediernes betydning for borgernes politiske meningsdannelse og det demokratiske offentlige rum. Eleverne arbejdede med mediernes funktioner, nyhedskriterier, dagsordensfastsættelse, framing og medialisering.

Forløbet behandlede valgkampens mediedækning, politisk påvirkning, fremmede staters mulige indblanding samt big techs betydning for demokrati, sikkerhed og digital infrastruktur. Eleverne diskuterede desuden AI’s overtalelsesevne, regulering af kunstig intelligens og risikoen for manipulation.

Der blev arbejdet med kvalitetsjournalistik, nyhedsforbrug, betalingsmedier, nyhedstræthed og borgernes motivation for at følge med i politik. Forløbet afsluttedes med fokus på misinformation, desinformation, falske nyheder og grænsen mellem demokratisk regulering og censur.

Undervisningen vekslede mellem klasseundervisning, debat, arbejd-selv-forløb, refleksionsøvelser, valgdebat og skriftlig prøveforberedelse. Eleverne arbejdede også med konfidensintervaller, statistisk usikkerhed og beregninger i forbindelse med terminsprøve.

Kernestof:

medier og demokrati, politisk meningsdannelse, digitalisering, AI, politisk kommunikation, valg, magt, demokrati, misinformation samt kvantitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetitionsforløb

I repetitionsforløbet blev eleverne gruppevis tildelt et af de ovenstående tre års forløb, som de skulle præsentere for resten klassen i googleslides formatet.

Deres 25 min. gennemgang af forløbet havde det benspænd, at det skulle indeholde en debat samt en quiz i de centrale pointer, begreber og arbejdsmetoder de havde præsenteret for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer