Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Britt Parsberg Jakobsen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati, medborgerskab og integration
Titel 2 Demokrati og det danske politiske system
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Global ulighed og fattigdom med fokus på Afrika
Titel 5 Dansk økonomi
Titel 6 Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 7 Migration i EU og Danmark
Titel 8 International politik - fokus på krigen i Ukraine
Titel 9 Dansk udenrigspolitik
Titel 10 Kommunalvalg
Titel 11 Ulighed i sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati, medborgerskab og integration


FOKUS PUNKTER
Demokrati, demokratiformer som direkte og indirekte, repræsentativt demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati
Statsborgerskab, medborgerskab, medborger og modborger og forskellige former for medborgere
Integration og integrationsformer
Jeg- og vi-kultur

INDHOLD OG MATERIALE

Demokrati og demokratiformer
- “Politikkens kernestof” side 132-140
Uddrag fra den danske demokratikanon om Hal Koch og Alf Ross, Undervisningsministeriet 2008.pdf


Statsborgerskab, medborgerskab og T.H. Marshalls medborgerskab begreb:
- Uddrag af “Luk samfundet op”, 3. udg., side 148 + 150-153
- Betingelser for at få dansk statsborgerskab
- Test dig selv: Kan du bestå den nye indfødsretsprøve?
- “Politikbogen” side 193-199


Integration og danskernes holdning til indvandrere:
- “Sociologiens kernestof” side 194-196
- Ny rapport kommer med "meget bekymrende og voldsomme tal", TV2, 27.11.2023
- RacismeEksperimentet, TV2, Echo, 2023

Jeg-kultur og vi-kultur
- “Sociologiens kernestof” side 199 - 205
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund


FOKUSPUNKTER
Karakteristik af de tre samfundstyper med særlig vægt på det senmoderne samfund
Giddens strukturationsteori og skabelsens af det senmoderne samfund gennem aftraditionalisering ndvidualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer
Identitetsdannelse, primær, sekundær og tertiær socialisering,
De 4 identitets niveauer
Harmut Rosa og accelerationssamfundet
Det biologiske køn, det sociale køn og det konstrureret køn

INDHOLD OG MATERIALE

Giddens om det senmoderne samfund – og de tre samfundstyper:
- “Sociologiens kernestof”, side 38-43
- De tre samfundstyper

Identitetsdannelse og identitetsdannelse i det senmoderne samfund:
- Samfundsfag.dk om de 4 identitetsniveauer
- “Sociologiens kernestof” side 44-45
- Hjælp børn med at finde deres spor i livet, Kristeligt-Dagblad 15.03.2014

Familien, forældretyper og opdragelsesformer fra det traditionelle til det senmoderne samfund:
- “Sociologiens kernestof”, side 106-110

Harmut Rosa og accelerationssamfundet:
- “Sociologiens kernestof” side 56-62 + 184-190

Køn i det senmoderne samfund:
- “Sociologiens kernestof” side 184-190
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Global ulighed og fattigdom med fokus på Afrika

I dette forløb skal vi redegøre for hvad ulighed og fattigdom er, og undersøge den globale ulighed samt fattigdom og ulighed i verden med primært fokus på Afrikanske lande sammenlignet med europæiske lande. Derudover skal vi se på hvad årsagen er til, at nogen lande er fattige og nogle er rige ved hjælpe af forskelligt teori.


FAGLIGE MÅL:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog

FOKUSPUNKTER OG BEGREBER SAMT TEORI:

- Fattigdom - absolut og relativ fattigdom, gennemsnitsindkomst og medianindkomst
- Ulighed - Gini-koefficient
- HDI-indekset, MPI-indekset
- Maslows behovspyramide
- årsager til fattigdom i udviklingslande - Kolonisering, Dårlig politisk ledelse og svage institutioner, Geografi og klima
- fattigdomsfælden
- Marxistisk og liberalistisk udviklingsteori - herunder Rostowsfase teori og center-perferi teori
- økonomisk globalisering og holdninger hertil i form af  (neo)merkantilismen, (neo)liberalismen, marxismen
- Handelsteori - Absolutte og komparative fordele, Paul Krugmann om stordriftfordele og præferencedannelse
- protektionistisk økonomi herunder told og handelshindringer


OVERSIGT OVER FORLØBET I 1G

Fattigdom - absolut og relativ
- “Global udvikling” side 221-226
- Fattigdomsbegrebet, Coagmento, https://www.youtube.com/watch?v=Kxzf_KOtv5k

Mulige årsager til fattigdom i udviklingslande
- “Global udvikling” side 226-230

Ulighed - Gini-koefficient
- “Global udvikling”,  side 230-232

Supplerende materiale:
- Born and raised in the ghetto: Kibera, 2018, Filmstriben
- “Superrig i slummen”, DR3, 2016,
- “Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden”, Deadline, DR2



OVERSIGT OVER FORLØBET I 2G

HDI-indekset og MPI-indekset samt fattigdomsfælden
- ”IP & Ø” side 229 – 231
- https://hdr.undp.org/data-center/human-development-index#/indicies/HDI

Liberalistisk og marxistisk Udviklingsteori
- ”IP & Ø” sides 232-234 + 238-239

Økonomisk globalisering, teoretiske positioners syn på økonomisk globalisering og handelsteori
- “Økonomiens kernestof” side 74 + 210-218


Protektionistisk økonomi herunder told og handelshindringer
- “Økonomiens kernestof” side 218-226


Supplerende materiale:
- ”Hvorfor er nogle lande rige og andre lande fattige?” ved Thomas Markussen fra Center for Sundhed og Samfund, KU
- TYVERIET AF AFRIKA Christoffer Guldbrandsen, 2012, 58 min.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig og mundtlig øvelse 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi

I dette forløb skal vi undersøge udviklingen i dansk økonomi og eventuelle udfordringer for dansk økonomi i forhold til de økonomiske mål. Herefter skal vi undersøge og diskutere hvilke økonomiske politikker der kan anvendes for at imødekomme udfordringer i økonomien på kort og på langt sigt.

De faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Faglige begreber og teori:
- Mikroøkonomi og makroøkonomi
- Maslows behovspyramide
- Økonomiske systemer - Markedsøkonomi, Planøkonomi, Blandingøkonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktursvigninger: Lav og højkonjunktur, opgangs- og nedgangskonjunktur, overophedning og recession
- De økonomiske mål: 1) Økonomisk vækst 2) Lav Arbejdsløshed / Høj Beskæftigelse 3) Lav inflation 4) Ligevægt på betalingsbalancen 5) Ligevægt på det offentlige budget 6) Bæredygtighed 7) Rimelig fordeling af goderne
- Forskellige former for arbejdsløshed
- Forskellige former for inflation
- Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
- Multiplikatoreffekten
- Den offentlige sektor
- De 3 velfærdssatsmodeller
- Konkurrenceevne - løn- og/eller priskonkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne
- Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
- Valutapolitik i form devaluering og revaluering
- Vækst- og stabilitspagten
- Strukturpolitik med fokus arbejdsmarkeds- og skattepolitik
- Økonomisk teori: Merkantilisme, Adam Smith, Karl Marx, Keynes og Monetarismen
- Økonomisk og politisk integration i EU; tolduninonen, ØMU'en


Definition af økonomi:
- “Økonomiens kernestof” side 10-12 + 14


De 5 klassiske økonomiske mål og de to nyere økonomiske mål
- “Økonomiens kernestof” side 20 – 32


Det økonomiske kredsløb, forskellige økonomiske systemer og forsyningsbalancen
- “Økonomiens kernestof” side 34-44


Konjunktursvingninger
- “Økonomiens kernestof” side 48-52


Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og multiplikatoreffekten
- “Økonomiens kernestof” side 52-56
- ”Økonomiens kernestof” side 120-124
- ”Nye broer og skoler giver flere job end skattelettelser”, Politiken, 18.08.2011
- ”FAKTA: Hvad betyder faktisk og strukturel saldo?”, Fyns.dk, 07.10,205


Den offentlige sektors størrelse og velfærdsstaten
- “Økonomiens kernestof” side 118-120
- “Økonomiens kernestof” side 142-144 - Figur 11.3 + 11.4 i

Konkurrenceevne
- “Økonomiens kernestof” side 204-206

Den finansielle sektor, pengeskabelse og pengepolitik
- “Økonomiens kernestof” side 155-164

Valuta, valutasystemer, valutapolitik og konkurrenceevne
- “Økonomiens kernestof” side 190-196 + 198-206


Strukturpolitik - herunder arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik
- “Økonomiens kernestof” side 111-114
- “Økonomiens kernestof” side 130-132 + 134-138
- "Skatten er på vej ned ...", TV2 Fyn, 06.11.2023

Økonomisk teori: Merkantilisme, Adam Smith, Karl Marx, Keynes og Monetarismen
- “Økonomiens kernestof” side 73-81


EU's økonomiske integration
-  “Økonomiens kernestof” side 230-236


Den globaliserede økonomi - herunder, handel, handelsteori, protektionisme, MSN og outsourcing (Gennemgået under forløbet Global ulighed og fattigdom)
- “Økonomiens kernestof” side 210-226


Regressionsligning
- "Metodebogen" side 52-56
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Migration i EU og Danmark




FAGLIGE MÅL:
- at undersøge udviklingstendenser ved hjælp af statistisk materiale og beregninger
- at undersøge og diskutere årsager til migrationen til EU
- at undersøge og diskutere historiske og nutidig integration i EU ved hjælp af teori og fagbegreber
- at undersøge politiske beslutningsprocesser i EU ved hjælp af viden om EU’s politiske system og institutioner
- at undersøge og diskutere forskellige politiske holdninger til EU’s migrations- og asylpolitik


FOKUS PUNKTER
- Gloser som migrant, immigrant, asylansøger, indvandrer, flygtninge, illegal indvandrer, konventionsflygtning
-  Push- og pull-faktorer – og herunder forskellige årsager til migration/immigration
- Flygtningeruter – balkanruten
- EU og Schengen
- EU’s institutioner og politiske system – herunder Eastons model
- overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- suverænitet – herunder formel og reel suverænitet
- Integration i EU, integrationsformer som integration i dybden, bredden, positiv og negativ integration, økonomisk integration, politisk integration
- Integrationsteori der forklarer integration i EU: Føderalisme, Funktionalisme, neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, Multi-level guvernance
- Asyl- og migrationspagten
- politiske skillelinjer – værdi- og fordelingspolitik og ideologier


FAGLIGT INDHOLD OG MATERIALE:

Forskellige begreber og/eller ord om migration og migrationen til EU:
- Gloser om asyl og migration, EU-oplysningen, https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/gloser
- De mest anvendte migrationsruter: Årligt antal migranter, EU-oplysningen, Folketinget.dk
- Schengen: En guide til den grænsefrie europæiske zone, Europa-Parlamentet, 17.06.2019


Årsager til migrationen til EU som push og pull-faktorer med mere:
- “Migration - en verden i bevægelse” side 39-62
- “Flugten til Europa” side 54-66
- Migration til Europa: Linos historie, Vimeo, 20.05.2019


EU som international organisation og karakseriering af samarbejdet:
- “Flugten til Europa” side 73-75
-  Figur 2.4: Mellemstatslig og overstatslig integration, Det politiske Europa, 4. udg., Columbus, 2021, side 34
- Uddrag af Schuman Erklæringen


Integration i EU herunder forskellige integrationsformer:
- “Flugten til Europa” side 84-91


Integrationsteoriernes forklaring på integrationen i EU:
- “Flugten til Europa” side 76-83

Udviklingen af EU's migrations- og asylpolitik:
- “Flugten til Europa”, side 107-109 + 111-113
- Uddrag af "Nu kommer EU’s store migrationsplan. Men hvorfor har Europa så svært ved at blive enige?", Information, 22.09.2020


EU’s institutioner:
- Europa-Kommissionen, EU-oplysningen
- Ministerrådet, EU-oplysningen
- Europa-Parlamentet, EU-oplysningen
- EU-Domstolen, EU-oplysningen
- Formandskabet, EU-oplysningen
- Det Europæiske Råd, EU-oplysningen
- Oversigt over EU's institutioner


Formel og reel suverænitet:
- Figur 2.5 i Det politiske Europa, 4. udg., Columbus, 2021, side 36
- Video om tre forskellige EU-politikeres holdning til suverænitet, Columbus, https://vimeo.com/340602885

Udviklingen i EU's

Asyl- og migrationspagten igennem EU's politiske system – herunder Eastons model:
- Hvad er en traktat, et direktiv og en forordning?
- Figur 2.6: EU som politisk system,  Det politiske Europa, 4. udg., Columbus, 2021, side 39
- Tidslinje – migrations- og asylpagten
- EU vedtager nye regler på migrations- og asylområde, DR.dk, 10.04.2024


Dansk partiers holdning til EU og til EU’s migrations- og asylpolitik – og herunder Asyl- og migrationspagten:
- Elevoplæg om partiernes holdning til EU
- Uddrag af Villumsen, Nikolaj og Turms, Clara: ”Debat: EU svigter sit ansvar for at skabe en solidarisk og human flygtningepolitik”, Berlingske, 27.12.2023
- Uddrag af Richter, Kathrine og Burgess, Charlotte: ”Debat: Tiden er inde til mere europæisk fællesskab, Jyllands-Posten, 21.08.2023
- Uddrag af Kofod, Peter: ”Debat: Vi har brug for et effektivt værn mod migrationspagt”, Jylland-Posten, 13.06.2023.
- Uddrag af Maressa, Jette Elbæk: ”Regeringen frygter britiske tilstande og vil hellere købe pigtråd til Litauen end være med i hele EU’s migrantpagt”, Jyllands-Posten, 14.04.2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International politik - fokus på krigen i Ukraine

Vi starter forløbet med at sætte fokus på tidens sikkerhedstrusler, og hvordan magt spiller ind på det internationale politiske system samt hvilke forskellige mål og midler der indgår i håndteringen af sikkerhedsmæssige trusler. Herefter skal vi se på hvordan forskellige IP-teorier forstår, analyserer og håndterer internationale konflikter med fokus på krigen i Ukraine.


FOKUSPUNKTER
Bred og snæver sikkerhed
Ressourcemagt som hård og blød magt
Magt som relation i institutionel- og ikke-institutionelform
Strukturel magt
Magtstruktur i det internationalsystem: Supermagt, stormagt, mellemstore magter,  småstat og mininistater
Det internationale system: Bipolært system, Unipolært system, Multipolært system
IP-teori : IP-liberalisme, IP-realisme og konstruktivisme
EU's sikkerhedspolitiske rolle og herunder EUs sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde
FN's rolle igennem tiden - og herunder FN som arena og aktør


INDHOLD OG MATERIALE

Karakteristik af sikkerhedstrusler:
- “Global politik”, 5. udg., side 74-78
- “Global politik”, 5. udg., Figur 3.6 side 85 + Figur 3.10 side 91 + 94-100
- Overblik - Her er de syv største trusler mod Danmarks sikkerhed, Berlingske, 03.10.2022
- Uddrag af ”Fogh- Amerikanerne ødelægger den verdensorden, de selv byggede op”, Politiken, 17.03.2025
- "Styrelse: Truslerne mod Danmark og danskerne har aldrig været mere alvorlige", Altinget, 11.04.2025


Magtens rolle i det internationale politiske system:
- “Global politik”, 5. udg., side 42-51
- "8 Soft Power pillars & 35 Nation Brand Attributes", Brand Finance Plc, 2025 (Supplerende)

Magtstrukturer og aktører i det internationale politiske system:
- “Global politik”, 5. udg., side 52-59
- Visualizing the Coming Shift in Global Economic Power (2006-2036p) (Supplerende)
- "Deadline: Kan Ukraine regne med Trump?", DR.dk, 19.08.2025 (Supplerende)

Krigen i Ukraine:
- "Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland", P3, Essensen, 11.02.2023
- "Danmark garanterer støtte til Ukraine de næste ti år", DR.dk, 22.02.2024

IP-teori – herunder IP-liberalisme, IP-realisme og konstruktivisme
- ”IP & Ø”, side 11-22 + 40-41
- “Global politik”, 5. udg., side 201-202 + 271

EU's muligheder og begrænsninger:
- EU-formandskabet og dets betydning, EU-oplysningen
- EUs sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde- hvorfor, hvad og hvordan, DIIS, 2022  
- “Israel fortsætter ind i Gaza mens splittet EU står uden klare modsvar”, Kristeligt Dagblad, 30.08.2025
- "Can Europe defend itself without America?" | Geopolitics on Tape | Daily Mail, YouTube
- Oplæg af Lykke Friis (Supplerende)


FN’s rolle – muligheder og begrænsninger:
- “Global politik”, 5. udg., side 215-217 + 220-226
- “Global politik”, 5. udg., side 218 - 219
- Deadline afsnit "Hører FN fortiden tid"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk udenrigspolitik

I det her korte forløb bygger vi videre på forløbet i international politik og sætter fokus på dansk udenrigspolitik mål og midler samt udviklingen fra tilpasning til aktivisme. Til sidst sætter vi fokus på den nuværende situation med Grønland og forholdet til USA.


FOKUSPUNKTER
Småstat og pragmatisk idealisme
Udenrigspolitiske mål: Sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi, idepolitik
Udenrigspolitiske midler: Determinanter, Kapabiliteter
Forskellige former for magt
Tilpasningspolitik, balancepolitik, dominanspolitik, passivpolitik
Hård og blød tilpasning eller aktivisme
IP-teori: IP-liberalisme, IP-realisme og konstruktivisme

INDHOLD OG MATERIALE

Danmark som småstat og udenrigspolitiske mål og midler
- “Global politik”, 5. udg., side 264-267 + 276-282 + 284
- side 9-10 i Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023


Udviklingen i dansk udenrigspolitik Partiernes udenrigspolitik
- “Global politik”, 5. udg., side 284-293
- ”Otte partier om dansk udenrigspolitik: Hvis vi kunne bestemme, så…”, Information, 25.10.2022

Danmarks håndtering af situationen i Grønland:
- “IP-bogen” side 201-207
- "Overblik: Det har Trump sagt om Grønland", Altinget.dk, 11.03.2025
- “Oversigt: Kongerigets aftaler med USA om Grønland”, KNR, 28.10.2020,
- ”Pituffik/Thulebasen - USA's tilstedeværelse i Grønland”, Udenrigsministeriet,
- "Ny milliardaftale sender specialstyrker og nyt hovedkvarter til Nuuk”, DR.dk, 11.102025
- "Løkke deler video – taler direkte til amerikanerne", Nyheder.tv2.dk, 29.03.2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kommunalvalg

Vi starter forløbet med at se på de forskellige opgaver fordelt på de tre politiske niveauer: stat, region og kommune. I den forbindelse diskuter vi hvad centralisering og decentralisering af opgaverne betyder for demokratiet. Vi repeterer de forskellige demokratiformer og se på hvordan valget foregår til kommunalvalget med hensyn til valgmetode, mandatfordeling, opstillingsformer mv. Vi sætter fokus på metode. Først sætter vi fokus på den kvantitative metode ved at se på meningsmålinger, beregne statistisk usikkerhed og ved at indsamle egne data på valgdagen på valgsteder i Gentofte kommune, som vi kan lave beregninger på bagefter og vurdere styrker og svagheder ved. Efter valget skal vi se udfaldet af valget på landsplan, i Gentofte kommune og i Københavns kommune. På grund af valgresultatet i Københavns Kommune har jeg valgt, at vi til skal analysere udfaldet af valget i Københavns Kommune, og det skal ved hjælp af indsamling af kvalitativ empiri igennem semi-struktureret interview og anvendelse af teori om vælgeradfærd. Til sidst skal vi prøve at rådgive Socialdemokratiet til at få et bedre valg ved det kommende folketingsvalg.


FOKUSPUNKTER
Demokrati og demokratiformer
Kommunernes, regioners og statens opgaver
Centralisering og decentralisering
Opstilling: opstillingsformer, valgforbund, valgmetoden
Vælgertyper ved kommunalvalg: Kernevælgere, marginalvælgere, splitvælger, issue-vælger, partivælger, kandidatvælger
Vælgeradfærd ved kommunalvalg: Rational Choice, Issue-voting, Naboeffekten, Borgmestereffekten, Landspolitisk valgvind, Minervamodellen, Opinionsleder/gruppemodellen
Definition på politisk parti og forskellige typer af partier
Teori om partiadfærd, Downs model, Strøms model, Molins model
Medianvælger, Marginal- og kernevælgere
Politiske skillelinjer herunder værdi- og fordelingspolitik
Ideologier – liberalisme, socialisme, konservatisme
Kvantitativ metode, spørgeskema, operationalisering af teori til spørgsmål, statistiske usikkerhed
Kvalitativ metode, former for interview, måder at udvælge respondenter, operationalisering af teori til spørgsmål
Forskningskriterier (Generaliserbarhed, validitet og reliabilitet) - og fordele og ulemper ved henholdsvis kvantitativ og kvalitativ metode


INDHOLD OG MATERIALE

Det kommunale selvstyre, demokrati og valget til kommunalbestyrelsen
- “Demokrati, magt og politik” side 141 – 148
- Oversigt over partier og kandidater til kommunalvalget 2025, https://gentofte.dk/det-lokale-demokrati/valg/kommunalvalg/

Meningsmålingerne op til kommunalvalget:
- “Metodebogen” side 37-42
- Meningsmåling 4/9-13/10 2025 for valget i Gentofte kommune

Vælgertyper og teori om vælgeradfærd ved kommunalvalget:
- ”Byrådet 2. udgave”, side 21-32
- ”Valgforsker: “Socialdemokratiet fik et større katastrofevalg, end alle analyserne spåede”, Arbejderen, 19.11.2025
- ”Valgforsker ser entydigt en øget sandsynlighed for en borgerlig regering”, Politiken, 19.11.2025

Kvalitativmetode med fokus på interview:
- “Metodebogen” side 105 – 115
- egne indsamlet interview fra vælgere i København

Definition af parti, partityper og teori om partiadfærd:
- "Politikkens kernestof" side 68-78
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ulighed i sundhed

FOKUS PUNKTER
Økonomisk ulighed og gini-koefficient
Absolut og relativ fattigdom
Ressourcebeholderne
Struktur og aktør – Bourdieu og Giddens teori
Ideologier herunder neoliberalisme og socialliberalisme, Hayek og Rawls
Velfærdsmodellerne – den universelle, residuale og den selektive/korporative
Konkurrencestat og forskellige varianter af konkurrencestaten


Den gammel og ny ulighed med fokus på ny ulighed:
-“Ulighedens mange ansigter” side 81-85
- ”Barndom på Bistand”, DR2, 0509.2016
- Udviklingen i gini-koefficient, Danmarks Statistik
- Udviklingen i relativ fattigdom, Danmarks Statistik

Årsager til ulighed og ulighed i sundhed – Bourdieus teori og lidt Giddens:
- “Sociologiens kernestof” side 162-170
- Tabel 2.1.2: Fremragende, vældig godt og godt selvvurderet helbred, 2021
- "En syg forskel 1", DR1, 23.05.2016
- "En syg forskel 2", DR1, 30.05.2016

Syn på social ulighed – Struktur og aktør samt Rawls og Hayek:
- “Ulighedens mange ansigter” side 249-254
-“Ulighedens mange ansigter” side 179-183

Velfærdsstaten og konkurrencestaten:
- “Ulighedens mange ansigter” side 196 + 218-222
- ”Velfærdsstaten taber terræn”, Mandag Morgen, 08.12.2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer