Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Britt Parsberg Jakobsen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati, medborgerskab og integration
Titel 2 Demokrati og det danske politiske system
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Global ulighed og fattigdom med fokus på Afrika
Titel 5 Dansk økonomi
Titel 6 Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 7 Migration i EU og Danmark
Titel 8 International politik - fokus på krigen i Ukraine
Titel 9 Dansk udenrigspolitik
Titel 10 Kommunalvalg
Titel 11 Ulighed i sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)



Titel 4 Global ulighed og fattigdom med fokus på Afrika

I dette forløb skal vi redegøre for hvad ulighed og fattigdom er, og undersøge den globale ulighed samt fattigdom og ulighed i verden med primært fokus på Afrikanske lande sammenlignet med europæiske lande. Derudover skal vi se på hvad årsagen er til, at nogen lande er fattige og nogle er rige ved hjælpe af forskelligt teori.


FAGLIGE MÅL:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog

FOKUSPUNKTER OG BEGREBER SAMT TEORI:

- Fattigdom - absolut og relativ fattigdom, gennemsnitsindkomst og medianindkomst
- Ulighed - Gini-koefficient
- HDI-indekset, MPI-indekset
- Maslows behovspyramide
- årsager til fattigdom i udviklingslande - Kolonisering, Dårlig politisk ledelse og svage institutioner, Geografi og klima
- fattigdomsfælden
- Marxistisk og liberalistisk udviklingsteori - herunder Rostowsfase teori og center-perferi teori
- økonomisk globalisering og holdninger hertil i form af  (neo)merkantilismen, (neo)liberalismen, marxismen
- Handelsteori - Absolutte og komparative fordele, Paul Krugmann om stordriftfordele og præferencedannelse
- protektionistisk økonomi herunder told og handelshindringer


OVERSIGT OVER FORLØBET I 1G

Fattigdom - absolut og relativ
- “Global udvikling” side 221-226
- Fattigdomsbegrebet, Coagmento, https://www.youtube.com/watch?v=Kxzf_KOtv5k

Mulige årsager til fattigdom i udviklingslande
- “Global udvikling” side 226-230

Ulighed - Gini-koefficient
- “Global udvikling”,  side 230-232

Supplerende materiale:
- Born and raised in the ghetto: Kibera, 2018, Filmstriben
- “Superrig i slummen”, DR3, 2016,
- “Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden”, Deadline, DR2



OVERSIGT OVER FORLØBET I 2G

HDI-indekset og MPI-indekset samt fattigdomsfælden
- ”IP & Ø” side 229 – 231
- https://hdr.undp.org/data-center/human-development-index#/indicies/HDI

Liberalistisk og marxistisk Udviklingsteori
- ”IP & Ø” sides 232-234 + 238-239

Økonomisk globalisering, teoretiske positioners syn på økonomisk globalisering og handelsteori
- “Økonomiens kernestof” side 74 + 210-218


Protektionistisk økonomi herunder told og handelshindringer
- “Økonomiens kernestof” side 218-226


Supplerende materiale:
- ”Hvorfor er nogle lande rige og andre lande fattige?” ved Thomas Markussen fra Center for Sundhed og Samfund, KU
- TYVERIET AF AFRIKA Christoffer Guldbrandsen, 2012, 58 min.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig og mundtlig øvelse 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi

I dette forløb skal vi undersøge udviklingen i dansk økonomi og eventuelle udfordringer for dansk økonomi i forhold til de økonomiske mål. Herefter skal vi undersøge og diskutere hvilke økonomiske politikker der kan anvendes for at imødekomme udfordringer i økonomien på kort og på langt sigt.

De faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Faglige begreber og teori:
- Mikroøkonomi og makroøkonomi
- Maslows behovspyramide
- Økonomiske systemer - Markedsøkonomi, Planøkonomi, Blandingøkonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktursvigninger: Lav og højkonjunktur, opgangs- og nedgangskonjunktur, overophedning og recession
- De økonomiske mål: 1) Økonomisk vækst 2) Lav Arbejdsløshed / Høj Beskæftigelse 3) Lav inflation 4) Ligevægt på betalingsbalancen 5) Ligevægt på det offentlige budget 6) Bæredygtighed 7) Rimelig fordeling af goderne
- Forskellige former for arbejdsløshed
- Forskellige former for inflation
- Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
- Multiplikatoreffekten
- Den offentlige sektor
- De 3 velfærdssatsmodeller
- Konkurrenceevne - løn- og/eller priskonkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne
- Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
- Valutapolitik i form devaluering og revaluering
- Vækst- og stabilitspagten
- Strukturpolitik med fokus arbejdsmarkeds- og skattepolitik
- Økonomisk teori: Merkantilisme, Adam Smith, Karl Marx, Keynes og Monetarismen
- Økonomisk og politisk integration i EU; tolduninonen, ØMU'en


Definition af økonomi:
- “Økonomiens kernestof” side 10-12 + 14


De 5 klassiske økonomiske mål og de to nyere økonomiske mål
- “Økonomiens kernestof” side 20 – 32


Det økonomiske kredsløb, forskellige økonomiske systemer og forsyningsbalancen
- “Økonomiens kernestof” side 34-44


Konjunktursvingninger
- “Økonomiens kernestof” side 48-52


Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og multiplikatoreffekten
- “Økonomiens kernestof” side 52-56
- ”Økonomiens kernestof” side 120-124
- ”Nye broer og skoler giver flere job end skattelettelser”, Politiken, 18.08.2011
- ”FAKTA: Hvad betyder faktisk og strukturel saldo?”, Fyns.dk, 07.10,205


Den offentlige sektors størrelse og velfærdsstaten
- “Økonomiens kernestof” side 118-120
- “Økonomiens kernestof” side 142-144 - Figur 11.3 + 11.4 i

Konkurrenceevne
- “Økonomiens kernestof” side 204-206

Den finansielle sektor, pengeskabelse og pengepolitik
- “Økonomiens kernestof” side 155-164

Valuta, valutasystemer, valutapolitik og konkurrenceevne
- “Økonomiens kernestof” side 190-196 + 198-206


Strukturpolitik - herunder arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik
- “Økonomiens kernestof” side 111-114
- “Økonomiens kernestof” side 130-132 + 134-138
- "Skatten er på vej ned ...", TV2 Fyn, 06.11.2023

Økonomisk teori: Merkantilisme, Adam Smith, Karl Marx, Keynes og Monetarismen
- “Økonomiens kernestof” side 73-81


EU's økonomiske integration
-  “Økonomiens kernestof” side 230-236


Den globaliserede økonomi - herunder, handel, handelsteori, protektionisme, MSN og outsourcing (Gennemgået under forløbet Global ulighed og fattigdom)
- “Økonomiens kernestof” side 210-226


Regressionsligning
- "Metodebogen" side 52-56
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Migration i EU og Danmark




FAGLIGE MÅL:
- at undersøge udviklingstendenser ved hjælp af statistisk materiale og beregninger
- at undersøge og diskutere årsager til migrationen til EU
- at undersøge og diskutere historiske og nutidig integration i EU ved hjælp af teori og fagbegreber
- at undersøge politiske beslutningsprocesser i EU ved hjælp af viden om EU’s politiske system og institutioner
- at undersøge og diskutere forskellige politiske holdninger til EU’s migrations- og asylpolitik


FOKUS PUNKTER
- Gloser som migrant, immigrant, asylansøger, indvandrer, flygtninge, illegal indvandrer, konventionsflygtning
-  Push- og pull-faktorer – og herunder forskellige årsager til migration/immigration
- Flygtningeruter – balkanruten
- EU og Schengen
- EU’s institutioner og politiske system – herunder Eastons model
- overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- suverænitet – herunder formel og reel suverænitet
- Integration i EU, integrationsformer som integration i dybden, bredden, positiv og negativ integration, økonomisk integration, politisk integration
- Integrationsteori der forklarer integration i EU: Føderalisme, Funktionalisme, neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, Multi-level guvernance
- Asyl- og migrationspagten
- politiske skillelinjer – værdi- og fordelingspolitik og ideologier


FAGLIGT INDHOLD OG MATERIALE:

Forskellige begreber og/eller ord om migration og migrationen til EU:
- Gloser om asyl og migration, EU-oplysningen, https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/gloser
- De mest anvendte migrationsruter: Årligt antal migranter, EU-oplysningen, Folketinget.dk
- Schengen: En guide til den grænsefrie europæiske zone, Europa-Parlamentet, 17.06.2019


Årsager til migrationen til EU som push og pull-faktorer med mere:
- “Migration - en verden i bevægelse” side 39-62
- “Flugten til Europa” side 54-66
- Migration til Europa: Linos historie, Vimeo, 20.05.2019


EU som international organisation og karakseriering af samarbejdet:
- “Flugten til Europa” side 73-75
-  Figur 2.4: Mellemstatslig og overstatslig integration, Det politiske Europa, 4. udg., Columbus, 2021, side 34
- Uddrag af Schuman Erklæringen


Integration i EU herunder forskellige integrationsformer:
- “Flugten til Europa” side 84-91


Integrationsteoriernes forklaring på integrationen i EU:
- “Flugten til Europa” side 76-83

Udviklingen af EU's migrations- og asylpolitik:
- “Flugten til Europa”, side 107-109 + 111-113
- Uddrag af "Nu kommer EU’s store migrationsplan. Men hvorfor har Europa så svært ved at blive enige?", Information, 22.09.2020


EU’s institutioner:
- Europa-Kommissionen, EU-oplysningen
- Ministerrådet, EU-oplysningen
- Europa-Parlamentet, EU-oplysningen
- EU-Domstolen, EU-oplysningen
- Formandskabet, EU-oplysningen
- Det Europæiske Råd, EU-oplysningen
- Oversigt over EU's institutioner


Formel og reel suverænitet:
- Figur 2.5 i Det politiske Europa, 4. udg., Columbus, 2021, side 36
- Video om tre forskellige EU-politikeres holdning til suverænitet, Columbus, https://vimeo.com/340602885

Udviklingen i EU's

Asyl- og migrationspagten igennem EU's politiske system – herunder Eastons model:
- Hvad er en traktat, et direktiv og en forordning?
- Figur 2.6: EU som politisk system,  Det politiske Europa, 4. udg., Columbus, 2021, side 39
- Tidslinje – migrations- og asylpagten
- EU vedtager nye regler på migrations- og asylområde, DR.dk, 10.04.2024


Dansk partiers holdning til EU og til EU’s migrations- og asylpolitik – og herunder Asyl- og migrationspagten:
- Elevoplæg om partiernes holdning til EU
- Uddrag af Villumsen, Nikolaj og Turms, Clara: ”Debat: EU svigter sit ansvar for at skabe en solidarisk og human flygtningepolitik”, Berlingske, 27.12.2023
- Uddrag af Richter, Kathrine og Burgess, Charlotte: ”Debat: Tiden er inde til mere europæisk fællesskab, Jyllands-Posten, 21.08.2023
- Uddrag af Kofod, Peter: ”Debat: Vi har brug for et effektivt værn mod migrationspagt”, Jylland-Posten, 13.06.2023.
- Uddrag af Maressa, Jette Elbæk: ”Regeringen frygter britiske tilstande og vil hellere købe pigtråd til Litauen end være med i hele EU’s migrantpagt”, Jyllands-Posten, 14.04.2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International politik - fokus på krigen i Ukraine

Vi starter forløbet med at sætte fokus på tidens sikkerhedstrusler, og hvordan magt spiller ind på det internationale politiske system og på mål midler i håndteringen af sikkerhedstruslerne. Herefter skal vi se på hvordan forskellige IP-teorier forstår, analyserer og håndterer internationale konflikter ... Arbejder forstast på beskrivelsen


Karakteristik af sikkerhedstrusler:
- “Global politik”, 5. udg., side 74-78
- “Global politik”, 5. udg., Figur 3.6 side 85 + Figur 3.10 side 91 + 94-100
- Overblik - Her er de syv største trusler mod Danmarks sikkerhed, Berlingske, 03.10.2022

Magtens rolle i det internationale politiske system:
- “Global politik”, 5. udg., side 42-51

Magtstrukturer og aktører i det internationale politiske system:
- “Global politik”, 5. udg., side 52-64

IP-teori – herunder IP-liberalisme, IP-realisme og konstruktivisme
- ”IP & Ø”, side 11-22 + 40-41

FN’s rolle – muligheder og begrænsninger:
- “Global politik”, 5. udg., side 215-217 + 220-226
- “Global politik”, 5. udg., side 218 - 219
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer