|
Titel
2
|
Hvorfor bliver vi dem, vi gør?
Hvorfor bliver vi dem, vi gør? Dette er et spørgsmål, der selvfølgelig findes rigtig mange svar på. I dette forløb skal vi lave en række nedslag i den mangfoldige psykologi, som kan bidrage til vores forståelse af, hvilke faktorer der kan medvirke til at forme os. Formålet vil ikke være at finde et bestemt svar, men at blive klogere på, hvordan forskellige del af psykologien vil svare på spørgsmålet. På den måde vil tilgangen være som i kapitel 2 i ”Psykologiens veje”, nemlig at se på, hvordan forskellige traditioner inden for psykologi svarer på spørgsmålet på forskellige måder. Nogle gange supplerer disse traditioner og tilgange hinanden og andre gange står de i opposition til hinanden. Forløbet vil være inddelt i 5 mindre forløb.
a) Hvad er køn, og hvad betyder køn for, hvem og hvad vi bliver?
Inden for psykologien er der mange bud på, hvad køn er og hvordan vores køn er med til at definere os. I kap. 4 i ”Psykologiens veje” får vi netop en introduktion til disse forskellige teorier, som kan samles i to overordnede positioner, nemlig i enten at se køn som udtryk for kultur og miljø eller at se køn som udtryk for biologi og arv. Det er ikke meningen, at vi skal tage 100% stilling til, om vi er på den ene eller det andet ”hold”, men mere at få en forståelse for, at køn måske er noget relativt komplekst, hvor både biologien og kulturen, vi er den del af, spiller ind.
Teori:
Kapitel 4 i ”Psykologiens veje”
Elevoplæg om:
- Simone de Beauvoir (Eksistentialist - kultursyn på køn)
- Judith Butler (Socialkonstruktivist - kultursyn på køn)
- Lone Frank (Neurobiolog – biologisk syn på køn)
Empiri:
- Girl Toy vs Boy Toy (eksperiment)
- Hvilke opgaver mener børn, henholdsvis fædre og mødre kan varetage (eksperiment)
- The Girl who demanded school (TED-talk)
- Vincent Beier (Video)
- Carl Farberger, der blev til Caroline Farberger (Video)
- Sofie blev syg af sexchikane (Artikel)
- Køn har betydning for uddannelsesvalg (Forskningsartikel/rapport)
- The Boy who Was Turned into a Girl (Dokumentar)
b) Hvad er personlighed, og hvad betyder den for, hvem vi bliver?
Personlighedsteorier handler om, hvilken personlighedstræk vi mennesker har. Vi er ikke ens og såkaldte personlighedstest, som fx The Big Five kan fortælle os, hvilken ”type” menneske vi er. Er vi ind- eller udadvendt, og er vi forsigtige eller risikovillige? Test kan mere præcist vise, hvor vi placerer os på skalaer. De fleste undersøgelser viser, at de træk vi har, ofte er stabile over tid. Det tyder på, at der er en biologisk forklaring på vores personlighed, men måske skal vi være forsigtige med at placere os selv og andre i alt for statiske personlighedskategorier. Det er et forhold, vi skal diskutere, for måske kan man fx være ”modig” og ”forsigtig” på en og samme tid.
Teori:
Kap. 18 i ”Psykologiens veje”
Case:
Succesjægerne (Dokumentar)
c) Hvad er identitet, og hvad betyder den for, hvem vi bliver?
Et aspekt man ikke kan komme uden om i vores undersøgelse af, hvem og hvad vi bliver til, er den identitetsopfattelse, vi på daglig basis skaber og udvikler på. Her er teenageårene måske særligt formative, altså vigtige.
Vi skal derfor se nærmere på identitetsteorier af Pierre Bourdieu, Erik Erikson, Kenneth Gergen og Anthony Giddens. De handler netop om, hvilke faktorer og mekanismer, der spiller ind på vores identitetsarbejde i det samfund, som vi kalder for det senmoderne samfund.
Teori:
Kap 19 i ”Psykologiens veje”
Empiri:
- Teenageren i vinduet-eksperimentet (Eksperiment fra programserien ”Din forunderlige hjerne”)
- Homohelbredelsen (Dokumentar)
d) Hvad er social perception, og hvad betyder den for, hvem vi bliver?
I denne del af forløbet trækker vi på viden fra den kognitive psykologi. Vi skal se nærmere på principper for perception, altså for den måde vi oplever og erfarer verden. Her skal I lære om top-down og bottom-up-processer og objektperception. Mere specifikt taler man også om social perception, herunder: Halo-effekten, Rosenthal-effekten og stereotyper. Andres perception kan være med til at definere os udefra gennem disse effekter, men samtidig kan top-down og bottum-up processer også med til at styre, hvad vi oplever her og nu og det kan afsætte spor i vores hjerner i form af kognitive skemaer.
Teori:
S. 180-188 i ”Psykologiens veje”
e) Hvad er den sociale hjerne, og hvad betyder den for, hvem vi bliver?
I forlængelse af den kognitive psykologi flytter vi i den sidste del af vores undersøgelse af faktorer, der medvirker til at vi bliver dem, vi gør, fokus til neuropsykologien. Her skal vi kigge på fænomenerne: selvkontrol, mentalisering (herunder Theory of Mind) og spejlneuroner
Teori:
TED-talk ved Sarah-Jayne Blakemore om teenagerhjernen https://www.youtube.com/watch?v=6oKsikHollM
Hvad er The Theory of Minds
https://www.youtube.com/watch?v=6SniaiSbx7o
Eksempler på børns brug af mentalisering
https://www.youtube.com/watch?v=YGSj2zY2OEM
Interview med Uta Frith
https://www.youtube.com/watch?v=N6ylH-LYjOM&t=247s
Om spejlneuroner http://www.peterlundmadsen.dk/arkiv/hjernekisten/spejlneuroner/sproget-i-spejlet/hvad-er-spejlneuroner
Om selvkontrol
https://psykveje.systime.dk/?id=5088#c13323
|