Holdet 2022 Ng/3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Sofie Gjørling Dragsted
Hold 2022 Ng/3g (3g Ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandet kommer!
Titel 2 Bæredygtige byer
Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 4 Kriser og katastrofer
Titel 5 Skandinaviens geologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandet kommer!

Vandet kommer!
Danmark har en kyststrækning på mere end 7.300 km. Og en stor del af verdens befolkning lever i umiddelbar nærhed til kyster. Men kyster er både dynamiske og drilske, og giver store udfordringer for mennesker og natur i forbindelse med både klima- og vejrmæssige udsving. I Danmark har vi brugt mange ressourcer på kystsikring og må ofte diskutere konflikten mellem at lade den vilde natur leve sit eget liv og at beskytte de mennesker, der har valgt at bo i nærheden af den.

I forløbet har vi derfor bl.a. arbejdet med spørgsmålene:
- Hvordan fører klimaforandringer til havspejlsstigninger, og hvilke konsekvenser har havspejlsstigningerne?
- Hvilke processer er væsentlige ved vores kyster, og hvordan skabes forskellige kysttyper?
- Hvordan undersøger vi praktisk en konkret kyst, så vi kan analysere kysten og dens udfordringer?
- Hvordan kan vi med klimatilpasning modstå både de generelle havspejlsstigninger og de akutte stigninger ved stormfloder i Danmark?

Ved forløbets afslutning forventes det, at eleverne bl.a. kan:
- Identificere kystformer og -processer samt en given kysts udfordringer ud fra observationer på lokaliteten og/eller kortmateriale fx satellitbilleder
- Indsamle relevant data ved en given strand og analysere denne for at give en status på strandens type og udfordringer herunder fx lave et kystprofil og undersøge langstransport
- Vurdere fordele og ulemper ved en række forskellige kystbeskyttelsestyper fx høfder, bølgebrydere og strandfodring
- Forklare og vurdere klimaforandringernes konsekvenser for kysterne og kystbefolkningers levevilkår lokalt som globalt
- Foretage en samlet caseanalyse af en strand
- Udføre eksperimentielt forsøg med kyst- og fastlandsklima samt at sætte dette ind i en teoretiske kontekst og reflektere over resultater og fejlkilder
- Udføre en case-analyse af tiltag med skybrudssikring i Gentofte eller København

Ved forløbets afslutning forventes det, at eleverne bl.a. kan definere, forklare og anvende følgende fagbegreber:
Havspejlsstigninger, drivhuseffekt, vindstuvning, stormflod, udligningskyst, stejlkyst, fladkyst, erosionskyst, aflejringskyst, marsk, barriereø, transgressiv barriere, regressiv barriere, langstransport, krumodde, erosion, aflejring, isostasi, eustasi, hård og blød kystbeskyttelse, høfder, bølgebrydere, diger, skråningsbeskyttelse, bølger, bølgeteori og bølgebrydning, sandfodring, strandfodring, bæredygtighed (social, økonomisk, økologisk/miljømæssig), saltvandsindtrængning, forsuring af havene, kulstofkredsløbet, cyklondannelse, corioliseffekten, meandrering, å-udretning, vandføring, varmekapacitet, varmeledningsevne

Empiribaseret arbejde:
- Feltundersøgelser ved Charlottenlund Fort Strand med opmåling af kystprofil, undersøgelser af langstransport, jordprofil og satellitbilledanalyse
- Feltundersøgelser ved Mølleåen med opmåling af vandføringen i åen, undersøgelser af strømningsmønstre med fløde samt jordundersøgelser
- Eksperimentelt forsøg med fastlands- og kystklima (opvarmning af sand og vand)
- Infiltrationsforsøg/nedsivningsforsøg lokalt på gymnasiet med udregning af forskellige overfladers K-værdier
- Undersøgelse af satellitdata med kyststrækninger
- Fælles tur til og observation af lokalt tiltag med skybrudssikring: Holmegaardsparken

Forløbet har derfor været omkring følgende kernestof:
- Naturlige processer og hvordan disse påvirker mennesker, samt hvordan mennesker påvirker naturen
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

Og følgende kompetencer i faget:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
. planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Bæredygtige byer

Mennesker bor i historisk høj grad i de større byer - og denne tendens er stigende, hvor urbanisering fortsætter som en global tendens. Dette skaber både udfordringer og muligheder, som skal indtænkes i udviklingen af nuværende og fremtidens byer og bydele. I dette forløb sættes fokus på de udfordringer, der opstår i byer, samt de muligheder der er for at udvikle byer i en mere bæredygtig retning. Her forstås bæredygtighed i konteksten af både økologisk, social og økonomisk bæredygtighed, og der arbejdes indenfor rammen af FNs bæredygtighedsmål om bæredygtige byer.

I forløbet er der således arbejdet med følgende fagbegreber og faglige sammenhænge:
Byplanlægning, bæredygtighed (social, økonomisk og miljømæssig), CO2-udslip, global opvarmning, energiomstilling, vedvarende energikilder, FN´s verdensmål, biodiversitet, fossile brændsler, genanvendelse, klimatilpasning, klimasikring, livscyklusperspektiv, cirkulær økonomi, lineær økonomi, vugge-til-vugge, vugge-til-grav, ressourceforbrug, urbanisering, multifunktionalitet, byernes varmeøeffekt, fjernvarme, greenwashing, byernes affald, fødevarer og madspild, luftforurening (typer + cases), stormflodssikring,  skybrudssikring, permeabilitet, LAR-løsninger livet mellem husene, bæredygtigt byggeri, sandindvinding, smart grids, forsyningssikkerhed, tragedy of the commons.

Faglige mål med forløbet. Eleverne skal efter endt forløb formå at:  
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i forbindelse med en (gen)tænkning af storbyer
- Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke, anvende og reflektere over mulighederne for at finde bæredygtige løsninger på de problematikker som urbaniseringen resulterer i.
- Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af menneskets anvendelse af naturressourcer
- Forstå og kritisk anvende modeller over FNs bæredygtighedsmål, og hvordan disse nødvendiggør en omfattende ændring af alt fra økonomi til vores gentænkning af ressourcer til fremtidige generationer.
- Formidle faglig viden og analysere teknologiske løsningsmuligheder for at gøre produktionen af energi mere bæredygtig. Herunder fokuseres der blandt andet på de nødvendige forudsætninger for at erstatte fossil energi med fornybare energikilder som sol-, vand-, og vindenergi.

Forløbet indeholder således kernestoffet:
- Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling
- Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

I forløbet er benyttet følgende materiale:
Geodetektiven s. 81-83, 85-92, 96-105 og supplerende kort, artikler, klip mv.

I forløbet er udført følgende empiribaseret arbejde:
- Byvandring og observationer i Nordhavn med fokus på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt genanvendelse af byggematerialer
- Praktiske undersøgelser af varmeøeffekten med termometre, termalt kamera og satellitdata-analyse
- Undersøgelser af sand i sammenhæng med betonproduktion - jordsigter, mikroskop
- Kortproduktion med interaktive atlasser og fokus på sol- og vindenergi (udvalgte byer som cases)
- Tur til lokalt supermarked og indsamling af varer med mistanke om greenwashing

Forløbet har herudover indholdt en oplæg fra Tænketanken Frej om global fødevareknaphed og omlægning af globale forbrugs- samt produktionsmønstre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Afrikas Horn er en region med særlige klimatiske udfordringer, hvilket både giver sig udslag i en befolkning med en væsentlig andel af underernærede og hyppige perioder med egentlig hungersnød. Regionen er dertil ramt af hyppige konflikter, politisk ustabilitet og langsom eller ligefrem mangel på udvikling. Regionen dækker i dette forløb de fire lande: Etiopien, Djibouti, Somalia og Eritrea, som alle fire ligger i bunden af HDI.

Forløbet er derfor bygget op som en case-baseret forløb med fokus på klima og klimaforandringer, samt disses indvirkning på menneskers levevilkår.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med spørgsmål som:
- Hvilken rolle spiller topografien i regionen for forskelle i klimaet på tværs af regionen?
- Hvilken rolle spiller klimaet og muligheder for landbrug for udviklingen og levevilkår i de fire lande?
- Hvilken rolle spiller nedbørsmønstre og fordampning (nettonedbør) for mulighederne for landbrug?
- Hvorfor afgiver ITK-zonen så lidt nedbør til Afrikas Horn (særligt østpå), når denne passerer regionen to gange årligt?

Efter forløbet forventes eleverne at kunne anvende følgende fagbegreber og processer:
Klimazoner og plantebælter inkl. Vahls klassifikation, topografi, nedbørstyperne stigningsregn, konvergensregn, konvektionsregn, frontregn, fortætning, kondensation, fugt- og tøradiabatisk afkøling, potentiel og aktuel fordampning, nettonedbør, vandets kredsløb, indstrålingsvinkel, strålingsintensitet, højlandsklima, lavlandsklima, ITK-zonen, konvektionsceller, coriolis-effekten, relativ og absolut fugtighed, tørke (klimatisk, landbrugsmæssigt, hydrologisk), vandbalanceligningen, nedbørsunderskud, hungersnød, El Nino, La Nina, upwelling, globale vindsystemer, højtryk, lavtryk

Empiribaseret arbejde:
- Fordampningsforsøg
- Mini-forsøg med højtryk/lavtryk i en flaske
- Konvektionskammer  
- Måling af luftfugtighed med psykrometre
- Forsøg med vindstuvning og upwelling i vandkar med fokus på El Nino/La Nina

Forløbet indeholder således følgende faglige mål:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre på Afrikas Horn
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer i relation til Afrikas Horn
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser på Afrikas Horn
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt

Kernestof indeholdt i forløbet:
- Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner

I forløbet er benyttet følgende materiale:
Geodetektiven: kapitel 9 s. 179-199 samt supplerende artikler, kort og klip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kriser og katastrofer

Kriser og katastrofer - Når samfund styres gennem kaos.

Forløbet handler om, hvordan samfund påvirkes af og ruster sig mod katastrofer, herunder særligt dem forårsaget af naturfarer. Undervejs i forløbet er dannelsen af forskellige typer naturfarer, herunder jordskælv, vulkanudbrud, og orkaner gennemgået. Der tages udgangspunkt i katastrofecyklussen som model for, hvordan samfund ruster sig mod katastrofer. Alle fire faser i katastrofecyklussen er behandlet i forløbet under inddragelse af specifikke eksempler på katastrofer.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne
- Udfolde katastrofebegrebet, herunder hvornår naturfarer har potentiale til at udløse katastrofer.
- Identificere forekomster af jordskælv og vulkanisme samt vurdere risikoen ved disse fænomener under inddragelse af viden om den pladetektoniske model.
- Aflæse, analysere og anvende seismogrammer under inddragelse af viden om jordskælvsbølger, richterskala og systemer for tidlig varsling.
- Diskutere, hvilke tiltag der hensigtsmæssigt kan anvendes til at jordskælvssikre udsatte samfund, under hensyntagen til globale og regionale forskelle på infrastruktur, teknologi og socioøkonomi.
- Vurdere samfundsmæssige risici ved forskellige typer vulkanisme.
- Redegøre for dannelsen og udviklingen af tropiske orkaner i forskellige regioner af verden.
- Gengive og anvende katastrofecyklussen i henhold til en konkret katastrofe.
- Skitsere og kritisk vurdere overordnede principper i katastrofeberedskabet i Danmark, herunder sektoransvar.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med spørgsmålene:
- Hvordan opstår katastrofer og hvilke viden om katastrofer er nødvendig for at beskytte udsatte samfund?
- Hvordan beskytter man sig mod jordskælvskatastrofer i Japan og hvad har Japan lært af katastrofen i marts 2011?
- Hvilken type vulkanisme findes i Island og giver denne type vulkanisme anledning til katastrofer?
- Hvordan opstår tropiske orkaner og hvad har betydning for omfanget af katastrofer forårsaget af tropiske orkaner?

Ved forløbets afslutning forventes det, at eleverne kan definere, forklare og anvende følgende fagbegreber:
Naturfare, krise, katastrofe, forebyggelse, forberedelse, respons, genopbygning, jordskælv, epicenter, hypocenter, p-bølge, s-bølge, konvergerende, divergerende, transform pladegrænse, seismograf, seismogram, richter-skala, jordskælvssikring, varslingssystem, viskositet, keglevulkan, spaltevulkan, skjoldvulkan, lavtryk, tropisk orkan, cyklon, tyfon, corioliseffekt, saffir-simpson skala, atmosfære, troposfære,  sektoransvar.


Materialer:
Urkatastrofen, Ubegribeligt, DR Lyd, 45 minutter
Hansen mfl., Geoscience, s. 31-33, 39-51.
Birk og Vinther, Geodetektiven, s. 111-114, s. 116
Mangelsen mfl., Naturgeografi – vores verden, s. 262-265
Beredskabsstyrelsen, Krisestyring i Danmark.


Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Beregning af afstand til epicenter baseret på seismogrammer fra selvvalgte jordskælv.
- Udformning af katalog over tiltag til jordskælvssikring.
- Analyse af katastrofen i Japan, marts 2011 vha. katastrofecyklussen.
- Selv-designet forsøg om lavaens viskositet.
- Analyse af vulkanisme og vulkanudbrud i Island, 2023-2025.
- Analyse af orkanernes dannelsesforløb for Helene og Katrina, tropiske orkaner.
- Komparativ analyse af Helene og Katrina og konsekvenserne heraf.
- Beskrivelse af opgavefordeling i det danske beredskab under tænkt orkan-scenario.


Kernestofområder:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG 8: Kriser og katastrofer 27-03-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Skandinaviens geologi

Skandinaviens geologi – Hvordan ser vi geologisk tid i landskabet?

Forløbet omhandler dannelsen af de overordnede geologiske og tektoniske strukturer man finder i Danmark, Skåne og resten af Skandinavien. Særligt fokuserer forløbet på at kunne kvalificere forskellene på Danmarks og Skånes geologi, og med udgangspunkt i den geologiske dannelseshistorie at kunne forklare, hvordan disse forskelle opstår. Forløbet indeholder en 2-dages felttur til Skåne med fokus på udvalgte geologiske lokaliteter, som eksempler på Skånes geologiske historie.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:

- Gengive væsentlige processer fra det geologiske kredsløb.
- Skelne bjergarternes tre hovedtyper (magmatisk, sedimentær, metamorf) fra hinanden samt genkende disse i felten.
- Beskrive hovedtræk ved den tektoniske udvikling i det danske område, samt relatere viden om Danmarks undergrund til områdets tektoniske og geologiske udvikling.
- Beskrive forskelle og ligheder på Danmarks og Skånes geologi og dannelse.
- Beskrive naturlandskabers dannelse baseret på observationer fra feltarbejde.
- Formidle og præsentere en geologisk lokalitets karakteristika i felten.

I forløbet har vi bla. arbejdet med følgende spørgsmål:
- Hvordan kan vi skelne bjergarternes hovedtyper fra hinanden?
- Hvorfor består Danmarks undergrund primært af sedimentære bjergarter?  
- Hvorfor deler Bornholm geologisk historie med Skåne og ikke resten af Danmark?
- Hvilke metoder kan man anvende til at beskrive en geologisk dannelseshistorie?


Efter forløbet forventes eleverne at kunne anvende følgende begreber:
Geologisk tid, æon, æra, periode, epoke, geologisk kredsløb, mineral, magmatisk, granitisk, basaltisk bjergart, sedimentær, klastisk, biogen, kemisk bjergart, metamorf bjergart, mekanisk og kemisk forvitring, aflejring, metamorfose, diagenese, opsmeltning, udbrud, størkning, intrusiv, ekstrusiv, bjergkædefoldning, geodiversitet, forkastningszone, Sorgenfrei-Tornquist zonen, sedimentbassin.

Materiale:
Mangelsen mfl., Naturgeografi – Vores verden, s. 196-201
Lykke-Andersen mfl. Naturgeografi – Jorden og mennesket, s. 30-31., Geologisk tidslinje.
Binderup mfl. 2006, Naturen i Danmark – Geologien, s. 71-80.
Geoviden nr. 1, 2011, Bornholm-Skåne regionens tektoniske udvikling, s. 1-4, 7-9, 11-12.
Frykman, u.år., Skånekompendium.
Skånekompendium 2025.

Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
Indplacering af udleverede bjergarter i det geologiske kredsløb
Felttur til Charlottenlund Strand m. undersøgelse af geodiversitet
Felttur til Skåne med præsentation af udvalgte lokaliteter
Beskrivelse af tildelt geologisk lokalitet i Skåne-regionen under inddragelse af udleveret bjergart.

Kernestofområder:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG 9: Skånes geologi 01-05-2025
NG 10: Feltjournal - Skåne 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer