Holdet 2024 bk/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Karen Hansgaard Degenkolw
Hold 2024 bk/2 (1bs bk)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til holdet
Titel 2 Den groteske og klassiske kanon –
Titel 3 Stilleben
Titel 4 Hjem kære hjem
Titel 5 Samtidskunst
Titel 6 Aboriginal kunst
Titel 7 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til holdet


Intro til holdet

Som en lille ’ryste-sammen-øvelse’ blev eleverne introduceret til fagbegreber inden for portrættet som genre. Vi så og talte om fremstillingen af fremtrædende personer og hvordan selve opbygningen af portrættet kunne understøtte/fremhæve en pointe.
Slutteligt skulle eleverne tegne en kammerat (på hovedet), dels for at træne tegning og koncentration, dels for at lære en kammerat at kende, dels for at forstå at visse træk adskiller personen fra andre.

Flg. værker blev introduceret: Karel van Mander 3: Christian d. 4 på hesteryg, 2 portrætter af Helle Thorning Schmidt (Ejlerskov og Yeo), 2 portrætter af Dronning Margrethe d. 2 (Kluge og Hornung), Jolanthe af Emil Nolde, Christian d. 10 og Dronning Alexandrine af M. Ancher.
Nøglebegreber
Fugleperspektiv, normalperspektiv og frøperspektivlavede
En face, trekvartprofil og profil
Helfigur, halvfigur og hovedportræt
Magtportræt
Ansigtets proportioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den groteske og klassiske kanon –

I forløbet om den klassiske og den groteske kanon har eleverne arbejdet med oldtidens idealer - kropsidealer og udmålinger, der stadig er aktuelle i dag, hvilket de har afprøvet ved at tegne deres egne kroppe i korrekt målestok. I forløbet har omdrejningspunktet været skulpturen og eleverne har mødt arkaisk, klassisk og hellenistiske skulpturer og set på ligheder og forskelle. De har også manipuleret med en selvvalgt skulptur fra en af perioderne og prøvet at sætte dem ind i en ny kontekst.
Vi har herefter også arbejdet med den groteske kanon og arbejdet med små lerskulpturer inden for det groteske.

Nøglebegreber
Det arkaiske
Det klassiske
Det hellenistiske
Menneskets proportioner
Bakhtin og karnevallet
Det groteske

Praksis
Tegning af egen krop i korrekt målestoksforhold
Manipuleret skulptur
Grotesk skulptur

Pensum
Jagten på det perfekte fra Grundbog i kunst og arkitektur af Jørgen Holdt Eriksen, Henrik Oxvig og Sophie Holm Strøm, Systime, 2013, s. 71-77, 80-81
Skulpturanalyse
Grotesk æstetik fra TAP - Teori, analyse og praksis i billedkunst af Andersen og Porse, Praxis, 2021, s. 131-137
Powerpoints lavet af undertegnede
Små videoer med hvordan man former i ler:
Sådan former du en næse https://www.youtube.com/watch?v=W3r5FiIyAb8 (besøgt 20.04.25 kl. 9.51)
Sådan former du en lille figur i ler https://www.youtube.com/watch?v=U-D-QCyiP1Y (besøgt 20.04.25 kl. 9.51)
Sådan former du et øje https://www.youtube.com/watch?v=_WHANZWuBrs (besøgt 20.04.25 kl. 9.51)
Sådan former du en mund  https://www.youtube.com/watch?v=Ue4G39u1Ct8 ((besøgt 20.04.25 kl. 9.51)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Stilleben

STILLEBEN

I forløbet om Stillleben har eleverne møde ældre værker især fra barokken. Vi har arbejdet indgående med vanitassymboler - både i barokken og i vores egen samtid – samt overvejet hvilke elementer, der i vores tid rummer elementer af ’memento mori’.
Vi har undersøgt (og repeteret) rumskabende elementer som repoussoir, gradienter, overlap, linearperspektiv og raumflucht og for alvor set, hvad især clair obscure-lys betyder for et værk. Via mindre øvelser er rumskabende elementer blevet repeteret og eleverne har endvidere lavet fotografi af eget stilleben samt analyse af selvvalgt stilleben.

Nøglebegreber
Memento mori
Vanitas
Barok
repoussoir
linearperspektiv
raumflucht
overlapning
gradienter (optiske og lineære)
claire obscure
farveperspektiv

Praksis
Rum-øvelser
Eget fotografiske stilleben anno 2024/25

Pensum
Powerpoint om rum af undertegnede
Kap 1c. Lys og Skygge; Billedkunstbogen af Katrine Charlotte Busk, Ibog, Columbus, 2019: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
Kap. 1b. Rum: Billedkunstbogen af Katrine Charlotte Busk, Ibog, Columbus, 2019: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
Stillebenmaleriet og den materielle verden af Jonas Wolter, Det ny Forlag, 2013, s. 83-93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hjem kære hjem

Hjem kære hjem

I dette forløb undersøger vi, hvordan arkitekturen påvirker og kommunikerer med os. Vitruvius opstiller tre systemer, som arkitektur kan illustreres igennem nemlig: Grundplan, opstalt og perspektiv (som perfektioneres af renæssance-arkitekten Alberti). Eleverne laver en skitsetegning, en rentegning og en grundplanstegning af egne hjem.

Sideløbende med de praktiske øvelser bliver eleverne indført i tidligere og senere arkitekturhistorie. Eleverne læser om det 20. og 21 årh. boligarkitektur og får kendskab til Modernistisk og Postmodernistisk arkitektur. Eleverne får kendskab til klunkehjemmet og bliver indført, hvad der kendetegner Velfærdsstatens boligbyggeri i Danmark i 40’erne og 50'erne med de statsfinansierede boliger. Undervejs kommer vi også ind på Genius Loci, stedets betydning, og diskutere de fremtidige udfordringer, som arkitekter arbejder fx bæredygtighed, større befolkningstæthed osv.


Praksis
Find grundplan over eget nuværende hus (https://www.weblager.dk/app?kommuneid=157&usepublic=true (200425 kl. 10.17)
https://public.filarkiv.dk/101#e=1&p=eyI4Ijp7fX0= (200425 kl. 10.17)
Håndskrevet brev til/om eget hjem
Analyse af eget hjem
Skitse af eget hjem
Opstalt og grundplan over eget hjem (korrekt målestoksforhold)
Fotografisk dokumentation af eget hjem
Byg (hurtigt) hus af hhv. lego og ler, fotografer og placer på valgt geografisk lokation
Byg eget sommerhus i korrekt målestok og placer på valgt geografisk lokation. Krav: 110m2, 1 stue, 1 køkken, 1 badeværelse og 2 værelser

Pensum
12 typiske hustyper: https://www.bolius.dk/faa-overblik-over-12-typiske-hustyper-18833 (20.04.25 kl. 10.07)
Velfærdssamfundets boligarkitektur: https://www.youtube.com/watch?v=gntN_-VgOH0  (20.04.25 kl. 10.06)
Historiske perioder:
Før 1850: Klassicismen
Fra 1850'erne og frem: Parcelhusets arkitektur og historie
1920-1940'erne: Funkisvilla | Hvad er funkis? Læs om den populære 20'er villa her
1940'erne til 1950'erne: https://realdania.dk/projekter/1940erne-og-1950ernes-murede-boligbyggeri
1960-erne – 1980-erne: Typehuset fra 1960 til 1980 | Alt du behøver at vide her
Generelt om boligarkitektur: Boligarkitektur.pptx
I kan finde inspiration i Stilarter.png
Det stedsspecifikke: https://www.kunsteder.dk/tema/stedets-betydning (kl. 10.11, 200425)
Fremtidens drømmeboliger: https://www.dr.dk/drtv/episode/fremtidens-droemmeboliger_-min-multifunktionelle-base_47757 (kl. 10.12, 200425)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Samtidskunst

Samtidskunst

Hvornår er noget kunst? I forløbet Samtidskunst har eleverne mødt kunst, der gør brug af andre typer materialer end de gængse kunstmaterialer. Eleverne blev introduceret til Marcel Duchamp og konceptkunsten. De har set og selv lavet 'ready mades'. De har lavet lydbilleder, og mødt installationskunst i parken på Ordrupgaard, lavet analyse af selvvalgt installation og selv lavet et installationsværk i stil med Tracy Emins ”My bed”.

Nøglebegreber
Installationskunst
Installeret kunst
Lydbilleder
Konceptkunst
Readymades

Praksis
Lydbilleder på OG
Lyd til billeder
Ready mades
My Bed – din egen installation

Pensum
Installationskunst Museet for Samtidskunst, skoletjenesten
Lydkunst (ingen specifikationer)
”Hvad er Samtidskunst?”, Skoletjenesten, Arken
Powerpoints lavet af undertegnede
Analysemetoder til installationskunst: socialanalysen, formalanalysen og betydningsanalysen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Aboriginal kunst

Aboriginal kunst

I (det korte) forløb om aboriginal kunst mødte eleverne kunst, der adskiller sig markant fra den vestlige opfattelse af kunst. De fik en kort faktuel introduktion til Australien og samt det oprindelige folks historie. Endvidere blev de introduceret til ’Dreamtime’/’The Dreaming’, som repræsenterede skabelsesmyten hos aboriginerne. Udover min introduktion til emnet skulle eleverne selv opsøge viden på området og besvare en række spørgsmål i forbindelse med at de også selv skulle lave et værk i den aborigine stil.

Nøglebegreber
Dreamtime/The Dreaming
Myter
Kunstopfattelse
Storytelling
Totem
Naturens rolle i værkerne og religionen

Praksis
Eget aborigint værk

Pensum
Songlines: Aboriginal Art and storytelling
https://www.youtube.com/watch?v=zp_vYfEiuGU (200425 kl. 11.21)
Awakening of the Rainbow Serpent: https://www.youtube.com/watch?v=aPq_x0m4Bw0 (200425 kl. 11.21)
”The Dreaming” i Australsk Aboriginal kunst og kultur af Hanne Bache, Odense Universitetsforlag 2000, s. 44-45
Powerpoint sammensat af undertegnede


Supplerende:
The Dreamtime and Beyond - Aboriginal Myths and History’. Her lytter vi til kapitel 1 og 8 – kun hørt i timerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamensprojekt

Eksamensprojekt: Drømme

”Drømme er altid ønskedrømme” skal den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud have sagt. Altså, alle drømme er udtryk for noget vi ønsker os i virkeligheden …

I begyndelsen af 1900-tallet udviklede Freud teorien om drømmetydning og psykoanalysen.
Freuds psykoanalyse:
Tager udgangspunkt i det ubevidste tankeliv
Her gemmer den virkelige årsag til vores opførsel sig
Gennem hypnose forsøgte han at komme i kontakt med det ubevidste tankeliv – for at forklare uhensigtsmæssige handlemønstre
Således er menneskets jeg er opdelt i en bevidst del og en ubevidst del.
Den bevidste del: overjeg  - styrer mennesket. -> her opfører mennesket sig pænt ud fra de normer og regler, som samfundet opstiller. Mennesker, der er alt for styret af overjeg, fortrænger fantasier, tanker, lyster og ubehageligheder til id – den ubevidste del.

Ifølge Freud er drømme et kodesprog, som man skal arbejde på at knække for at finde frem til drømmenes virkelige betydning.
I alle samfund til alle tider har der været en interesse for drømme. De fleste kulturer tilskriver drømmene en positiv betydning:
Drømmene som et billede på sjælen, der kunne foretage mentale rejser.

Instruktion
Du skal fremstille et kunstværk eller en serie af værker (maleri, tegning, foto, video, skulptur, arkitektur, byrum, installation, multimedie), der forholder sig til emnet Drømme.

Til eksamen
Du skal præsentere dit eksamensprojekt til din mundtlige eksamen og projektet udgør en del af den samlede vurdering og indgår derfor i din eksamenskarakter.

Pensum
Obligatorisk:
• ”Drømme” fra TAP af Andersen og Porse, Praxis, 2021, s. 101-107: Drømme_teoritekst
• Powerpoint fra undervisningen: Drømme_projektoplæg
• Besøg på Ordrupgaard, udstillingen: Drømmenes Port

Analysemetoder: Analysemetoder_billedkunst  
I linket finder du undermapper med forskellige analysemetoder herunder:
• Form-analyse (farve/lys/komposition/rum)
• Betydningsanalyse/indholdsanalyse (Panofsky)
• Socialanalyse
• Analyse af installationskunst
• Skulpturanalyse

Supplerende:
• Til inspiration: https://www.smk.dk/article/piranesi-stories/
• Om Det Uhyggelige (Das Unheimliche) (teori-tekst) Det Uhyggelige_teoritekst  
• Om Det Magiske (teori-tekst) Det Magiske_Teoritekst
• Om Symbolisme – som vi så på Ordrupgaard (teori-tekst) Om Symbolisme_en indføring
• Om Surrealisme – der i høj grad arbejder med det under- og ubevidste (teori-tekst) Om Surrealisme_en indføring


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer