Holdet 2s ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rasmus Herløv Jørgensen
Hold 2024 ng/s (2s ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vores værdifulde landskaber
Titel 2 Klima, jord og vand
Titel 3 Planeten Jorden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vores værdifulde landskaber

Hvordan kan landskaber være værdifulde for mennesker?

Forløbet omhandler dannelsen af danske landskaber set gennem natur- og kultur-perspektiver. Forløbet beskæftiger sig med udvalgte eksempler på danske landskaber dannet i hhv. geologisk, glacial og moderne tid. Forløbet fokuserer særligt på Jægersborg Dyrehave og Stevns Klint som eksempler på verdensarvslandskaber i Danmark. Hertil kommer en diskussion af hvordan landskaber kan kvalificere sig som verdensarv, og hvorfor verdensarvslandskaber er bevaringsværdige. Dernæst diskuteres hvorvidt opsætningen af vindmøller i Danmark kan forandre danske landskaber på lokal skala, og hvad konsekvenserne heraf er. Her bruges opførelsen af vindmøllepark Jammerland Bugt som konkret eksempel på forandringen af danske landskaber. Der afholdes løbende i forløbet diskussion om eksemplernes karakteristika som hhv. natur- og kulturlandskaber. Forløbet indeholder feltekskursioner til hhv. Jægersborg Dyrehave og Stevns Klint samt et projekt om opsætning af en fiktiv vindmøllepark.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Redegøre for teorien bag gletsjerbevægelser, herunder årstidsvariationer.
- Analysere gletsjerbevægelser i tid ved hjælp af digitale værktøjer.
- Redegøre for dannelsen af elementer i den glaciale landskabsserie og identificere disse på baggrund af observationer i felten samt kortmateriale.
- I grove træk redegøre for opbygningen af Stevns Klint og diskutere hvordan klinten bidrager til vores forståelse af overgangen mellem Kridt og Palæogen.
- Identificere menneskelig påvirkning og udnyttelse af landskaber i felten.
- Anvende kortmateriale til analyse af danske landskabers dannelse og udvikling.
- Diskutere hvorvidt danske landskaber er udtryk for natur- eller kulturlandskaber.
- Redegøre for årsager til at landskaber kan tildeles verdensarvsstatus.
- Begrunde behovet for at overgå til en bæredygtig energiforsyning og relatere dette til FN’s mål for bæredygtig udvikling.
- Redegøre for forhold der muliggør produktion af vindenergi i Danmark.
- Identificere behov for og mulige områder for opsætning af vindmøller.
- Diskutere hvordan opsætning af vindmøller forandrer eksisterende danske landskaber.
- Præsentere og kritisk vurdere argumenter, der kan optræde i den offentlige debat om planlægning vindmøller.

Kernestofområder:
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Forløbet har undervejs beskæftiget sig med følgende spørgsmål:
- Hvorfor bevæger gletsjere sig?
- Hvordan ser istidslandskaber ud i Danmark?
- Hvordan kan istidslandskaber blive verdensarv?
- Hvorfor er Stevns Klint verdensarv?
- Hvorfor kan Danmark producere vindenergi?
- Bør man opsætte vindmøller i Jammerland Bugt?
- Hvor skal vores vindmøller stå?

Kernebegreber:
Natur, menneske, samfund, tidslig skala, rumlig skala, istid, massebalance, akkumulation, ablation, den glaciale landskabsserie, randmoræne, bundmoræne, smeltevandsslette, dødishul, tunneldal, smeltevandsdal, aktualitetsprincippet, naturlandskab, kulturlandskab, UNESCO verdensarv, naturarv, kulturarv, geologisk tid, Kridt, Palæogen, skrivekridt, flint, fiskeler, bryozokalk, moræneler, FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, bæredygtighed, NIMBY-effekt, Natura 2000, vindstyrke, vindretning, cut-in speed, cut-out speed, rated output.

Materialer:
Tekst:
Nørrekjær, Vinther, Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C - 3. udg., Lindhardt og Ringhof; sider: 6-9, 99-111,131-134, 143-151.
Nielsen et al 2020 – Et tyndt lag med en stor historie, Geoviden 2020 nr. 2, s. 28-31.
Damholt et al 2014 – Stevns Klint: Ny dansk verdensarv, Geoviden 2014 nr. 3, s. 2-5.
Orbicon, VVM redegørelse - Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark, s. 12-16.

Video:
Danske vidundere – Stevns Klint, DRTV, 2007

Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
Undersøgelser af gletsjerbevægelser og -landskaber i Island i Google Earth
Feltarbejde i Jægersborg Dyrehave
Feltarbejde ved Stevns Klint
Paneldebat om opsætning af Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark
Projekt om opsætning af fiktiv vindmøllepark i Danmark
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Midtvejsprøve - Vores værdifulde landskaber 01-10-2025
NG1 - Feltjournal 03-10-2025
NG2 - Præsentation 24-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima, jord og vand

Hvad sker der egentlig for vores planet?

Forløbet handler om de klimaforandringer der kan observeres og dokumenteres på Jorden samt de ændringer i vandets kredsløb som dette kombineret med menneskelig aktivitet fører til. Både fortidens, nutidens og fremtidens klimaændringer behandles i forløbet, blandt andet gennem analyse af historiske klimadata og arbejde med af IPCC’s fem SSP-scenarier.

I forløbet er Google Earth og EarthNullschool anvendt til analyse af digitale geodata.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Beskrive og begrunde indførslen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder definere delmål og indikatorer.
- Udfolde bæredygtighedsbegrebet, under inddragelse af viden om begrebets miljømæssige, økonomiske og sociale dimension.
- Identificere relevante drivhusgasser og redegøre for, hvordan menneskelig udledning af disse forårsager opvarmning af jordens atmosfære.
- Redegøre for processer i det globale kulstofkredsløb og med udgangspunkt heri diskutere kredsløbets relation til nutidens klimaændringer.
- Give eksempler på data, der indikerer nutidens klimaændringer på lokal og global skala.
- Redegøre for det globale vindsystem og de styrende mekanismer heri, herunder corioliseffekt.
- Anvende hydrotermfigurer til at klassificere klimazoner samt plantebælter.
- Diskutere mulige tiltag til klimaafbødning og -tilpasning under inddragelse af IPCC’s SSP-scenarier.
- Analysere lokale og regionale jordbundsforhold ved eksperimentelt arbejde.
- Vurdere betydningen af jordbundsforhold for grundvandsdannelse og de heraf afledte regionale forskelle på grundvandsdannelse i Danmark.
- Diskutere regionale forskelle på forvaltningen af vandressourcer under inddragelse af viden om grundvandsdannelse.
- Udføre snetaksering i felten, herunder udføre relevant behandling af feltdata.

Kernestofområder:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Forløbet har undervejs beskæftiget sig med følgende spørgsmål:
- Hvad skal vi med verdensmål?
- Hvorfor er fossile brændsler en dårlig idé?
- Hvor mange vandækvivalenter indeholder sneen i Ordrup Park?
- Hvordan er smeltevandet i Ordrup Park fordelt?
- Hvorfor bliver atmosfæren varmere?
- Hvordan ved vi at Jordens middeltemperatur er voksende?
- Hvorfor har vi vestenvind i Danmark?
- Hvorfor regner det?
- Hvordan kan planter bruges som klimaindikator?
- Hvor varmt bliver det om 75 år?
- Hvordan ved vi hvor meget grundvand vi har?
- Hvordan sikrer vi bæredygtig forvaltning af vandressourcer?

Kernebegreber:
Bæredygtighed, FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, delmål, indikator, kulstofkredsløb, fossile brændsler, fotosyntese, respiration, diffusion, hydrotermfigur, vandføring, afstrømning, snetaksering, vandækvivalent, densitet, snekrystaller, satellitbilleder, rasterdata, albedo, rumlig analyse, drivhusgas, drivhuseffekt, strålingsbalance, strålingspåvirkning, tilbagestråling, absorption, refleksion, atmosfære, troposfære, tropopause, højtryk, lavtryk, intertropiske konvergenszone, passatvinde, vestenvindsbælte, rotationshastighed, corioliseffekt, nedbør, fordampning, dugpunkt, konvektionsregn, stigningsregn, konvergensregn, frontregn, klimazone, plantebælte, kystklima, kontinentalklima, SSP-scenarier, IPCC, grundvandsdannelse, lerjord, sandjord, kornstørrelser, porøsitet, permeabilitet, drikkevand, vandstress.

Materialer:
Nørrekjær, Vinther, Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C - 3. udg., Lindhardt og Ringhof: sider 46-54, 56-61, 66-73, 74-76, 84-87.
Diamant mfl., 2005, 200 år der forandrede verden, Bliver verden bedre, FN’s udviklingsprogram.
Westergaard, Rumlige analyser af satellitdata, Naturgeografiportalen, kap. 4.5.
Kutsnitzoff og Dahl, 2024, Kulstofkredsløbet styrer Jordens klima, Geoviden nr. 1 2024.
Dahl 2024, Forstå Jordens energibalance, Geoviden nr. 1 2024.

Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Beskrivelse af udvalgte verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder delmål og tilhørende indikator.
- Regressionsanalyse af globale CO2-niveauer i atmosfæren.
- Regressionsanlayse af temperaturdata fra Uppsala-temperaturserien.
- Feltarbejde v. snetaksering i Ordrup Park.
- Rumlig analyse af smeltevandsækvivalenter i Ordrup Park.
- Undersøgelse af aktuelle vejrforhold i EarthNullschool
- Permeabilitetsforsøg for hhv. sand- og lerjord.
- Sammenligning af danske landbrugskort.
- Kobling af hydrotermfigurer og Vahls klimainddeling.
- Beregning af Jordens rotationshastigheder ved forskellige breddegrade
-       Analyse af globale forskelle i vandstress.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG3 - Rapport 28-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Planeten Jorden

Hvordan ved vi, hvor vi kommer fra?

I dette forløb arbejdes med jordens geologi, udviklingshistorie og storskala geomorfologi. Forløbets fokus er at redegøre for geologiske processer samt de rumlige og tidslige skalaer som disse udfolder sig på. Særligt arbejdes med jordens dannelse, opbygning, pladetektonik og de forskellige vulkantyper som pladetektonikken giver anledning til. Forløbet inkluderer en feltekskursion til Charlottenlund Strand, hvor indsamling, kortlægning og analyse af strandens bjergarter er særligt fokus.

I dette forløb har Google Earth været anvendt til bearbejdning af geodata.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne
- redegøre for jordens opbygning og dannelse.
- redegøre for den pladetektoniske model, herunder forskellige typer pladegrænser og angive argumenter der understøtter modellen.
- redegøre for forekomsten af vulkanisme, forskellige vulkantyper samt jordskælv under inddragelse af den pladetektoniske model.
- skelne mellem de tre bjergartstyper (magmatisk, sedimentær, metamorf) og i grove træk redegøre for dannelsesprocesserne for disse.
- anvende geofaglige metoder til at skelne og klassificere bjergarter i felten.
- vurdere hvilke rumlige og tidslige skalaer ovennævnte stofområder udfolder sig på.

Kernestofområder:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Forløbet har undervejs beskæftiget sig med følgende spørgsmål:
- Hvorfor er Jorden rund?
- Hvad er der egentlig under os?
- Hvorfor bevæger kontinenterne sig?
- Hvorfor er vulkaner forskellige?
- Hvilke bjergarter finder man på stranden?

Forløbets kernebegreber:
Rumlig og tidslig skala, nebulahypotese, rotationsellipsoid, differentiering, indre kerne, ydre kerne, kappe, skorpe, magnetfelt, den pladetektoniske model, konstruktiv, destruktiv og bevarende pladegrænse, densitet, konvektion, kontinentalplade, oceanbundsplade, granit, basalt, jernmalm, felsisk lava, basaltisk lava, viskositet, kegle-, spalte- og skjoldvulkan, magmatisk, sedimentær og metamorf bjergart, nedbrydning, geodiversitet.

Materialer:
Tekst:
Nørrekjær, Vinther, Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C - 3. udg., Lindhardt og Ringhof: s. 12-14, 16-21, 22-28, 30-34.
Felttur til Charlottenlund Strand, ekskursionsmateriale.

Empiribaseret arbejde knyttet til forløbet:

- Opmåling af jorden i Google Earth
- Illustrationsforsøg m. konvektionsstrømme i Jordens indre
- Densitetsbestemmelse af granit, basalt og jernmalm
- Viskositetsforsøg med blandinger af mel og vand
- Ekskursion til Charlottenlund Strand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG4 - Videopræsentation 10-04-2026
NG5 - Feltjournal 05-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer