|
Titel
2
|
Klima, jord og vand
Hvad sker der egentlig for vores planet?
Forløbet handler om de klimaforandringer der kan observeres og dokumenteres på Jorden samt de ændringer i vandets kredsløb som dette kombineret med menneskelig aktivitet fører til. Både fortidens, nutidens og fremtidens klimaændringer behandles i forløbet, blandt andet gennem analyse af historiske klimadata og arbejde med af IPCC’s fem SSP-scenarier.
I forløbet er Google Earth og EarthNullschool anvendt til analyse af digitale geodata.
Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Beskrive og begrunde indførslen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder definere delmål og indikatorer.
- Udfolde bæredygtighedsbegrebet, under inddragelse af viden om begrebets miljømæssige, økonomiske og sociale dimension.
- Identificere relevante drivhusgasser og redegøre for, hvordan menneskelig udledning af disse forårsager opvarmning af jordens atmosfære.
- Redegøre for processer i det globale kulstofkredsløb og med udgangspunkt heri diskutere kredsløbets relation til nutidens klimaændringer.
- Give eksempler på data, der indikerer nutidens klimaændringer på lokal og global skala.
- Redegøre for det globale vindsystem og de styrende mekanismer heri, herunder corioliseffekt.
- Anvende hydrotermfigurer til at klassificere klimazoner samt plantebælter.
- Diskutere mulige tiltag til klimaafbødning og -tilpasning under inddragelse af IPCC’s SSP-scenarier.
- Analysere lokale og regionale jordbundsforhold ved eksperimentelt arbejde.
- Vurdere betydningen af jordbundsforhold for grundvandsdannelse og de heraf afledte regionale forskelle på grundvandsdannelse i Danmark.
- Diskutere regionale forskelle på forvaltningen af vandressourcer under inddragelse af viden om grundvandsdannelse.
- Udføre snetaksering i felten, herunder udføre relevant behandling af feltdata.
Kernestofområder:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Forløbet har undervejs beskæftiget sig med følgende spørgsmål:
- Hvad skal vi med verdensmål?
- Hvorfor er fossile brændsler en dårlig idé?
- Hvor mange vandækvivalenter indeholder sneen i Ordrup Park?
- Hvordan er smeltevandet i Ordrup Park fordelt?
- Hvorfor bliver atmosfæren varmere?
- Hvordan ved vi at Jordens middeltemperatur er voksende?
- Hvorfor har vi vestenvind i Danmark?
- Hvorfor regner det?
- Hvordan kan planter bruges som klimaindikator?
- Hvor varmt bliver det om 75 år?
- Hvordan ved vi hvor meget grundvand vi har?
- Hvordan sikrer vi bæredygtig forvaltning af vandressourcer?
Kernebegreber:
Bæredygtighed, FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, delmål, indikator, kulstofkredsløb, fossile brændsler, fotosyntese, respiration, diffusion, hydrotermfigur, vandføring, afstrømning, snetaksering, vandækvivalent, densitet, snekrystaller, satellitbilleder, rasterdata, albedo, rumlig analyse, drivhusgas, drivhuseffekt, strålingsbalance, strålingspåvirkning, tilbagestråling, absorption, refleksion, atmosfære, troposfære, tropopause, højtryk, lavtryk, intertropiske konvergenszone, passatvinde, vestenvindsbælte, rotationshastighed, corioliseffekt, nedbør, fordampning, dugpunkt, konvektionsregn, stigningsregn, konvergensregn, frontregn, klimazone, plantebælte, kystklima, kontinentalklima, SSP-scenarier, IPCC, grundvandsdannelse, lerjord, sandjord, kornstørrelser, porøsitet, permeabilitet, drikkevand, vandstress.
Materialer:
Nørrekjær, Vinther, Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C - 3. udg., Lindhardt og Ringhof: sider 46-54, 56-61, 66-73, 74-76, 84-87.
Diamant mfl., 2005, 200 år der forandrede verden, Bliver verden bedre, FN’s udviklingsprogram.
Westergaard, Rumlige analyser af satellitdata, Naturgeografiportalen, kap. 4.5.
Kutsnitzoff og Dahl, 2024, Kulstofkredsløbet styrer Jordens klima, Geoviden nr. 1 2024.
Dahl 2024, Forstå Jordens energibalance, Geoviden nr. 1 2024.
Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Beskrivelse af udvalgte verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder delmål og tilhørende indikator.
- Regressionsanalyse af globale CO2-niveauer i atmosfæren.
- Regressionsanlayse af temperaturdata fra Uppsala-temperaturserien.
- Feltarbejde v. snetaksering i Ordrup Park.
- Rumlig analyse af smeltevandsækvivalenter i Ordrup Park.
- Undersøgelse af aktuelle vejrforhold i EarthNullschool
- Permeabilitetsforsøg for hhv. sand- og lerjord.
- Sammenligning af danske landbrugskort.
- Kobling af hydrotermfigurer og Vahls klimainddeling.
- Beregning af Jordens rotationshastigheder ved forskellige breddegrade
- Analyse af globale forskelle i vandstress.
|