|
Titel
1
|
Den levende planet
Hvad er det, der gør Jorden til noget særligt?
I dette forløb arbejdes med Jordens geologi, udviklingshistorie og dynamiske livsbetingelser. Forløbets fokus er at redegøre for geologiske processer, herunder hvordan disse kan forandre Jordens klima og livsbetingelser på geologisk tidsskala. Der er i forløbet udvalgt enkelte nedslagspunkter i Jordens historie af særlig geologisk og klimatisk relevans, herunder Jordens dannelse, pladetektonikkens opståen, dannelsen af store vulkanprovinser og udvalgte masseuddøener. Særligt er forklaringer på masseuddøen ved grænserne mellem Trias og Jura samt mellem Kridt og Palæogen diskuteret. Disse begivenheder i Jordens historie perspektiveres slutteligt til nutidens forandringer på Jorden, herunder den menneskeligt frembragte sjette masseuddøen. Hertil introduceres Planetære Grænser som rammeværktøj med fokus på biodiversitetstab og klimaforandringer. Forløbet inkluderer feltekskursioner til Charlottenlund Strand og Stevns Klint.
I dette forløb har Google Earth været anvendt til bearbejdning af geodata.
Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne
- redegøre for jordens opbygning og dannelse.
- redegøre for den pladetektoniske model, herunder forskellige typer pladegrænser, og angive argumenter der understøtter modellen.
- redegøre for forekomsten af vulkanisme, forskellige vulkantyper samt jordskælv under inddragelse af den pladetektoniske model.
- skelne mellem de tre bjergartstyper (magmatisk, sedimentær, metamorf) og i grove træk redegøre for dannelsesprocesserne for disse.
- anvende den geologiske tidsskala og med udgangspunkt heri redegøre for overgangen mellem Trias og Jura samt mellem Kridt og Palæogen.
- beskrive lagserien ved Stevns Klint og anvende denne som udgangspunkt for diskussion om mulige årsager til overgangen mellem Kridt og Palæogen.
- Angive nødvendige betingelser for forskellige former for liv på jorden, herunder udfolde betydningen af drivhusgasser i jordens atmosfære.
- begrunde indførelsen af Planetære Grænser og anvende disse til at diskutere nutidige forandringer i perspektivering til Jordens geologiske historie.
- vurdere hvilke rumlige og tidslige skalaer ovennævnte stofområder udfolder sig på.
Kernestofområder:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
Forløbet har undervejs beskæftiget sig med følgende spørgsmål:
- Hvorfor er der liv på Jorden?
- Hvorfor er Jorden rund?
- Hvorfor bevæger kontinenterne sig?
- Hvorfor er magmatiske bjergarter forskellige?
- Hvilke bjergarter finder man på stranden?
- Hvorfor opstod dinosaurerne?
- Hvorfor døde dinosaurerne?
- Hvorfor dør arter i dag?
Materialer:
Tekster:
Mangelsen, J. m.fl., Naturgeografi – vores verden, 2. udg. GO Forlag, s. 192-206, s. 208-213.
Lindström et al 2016 – En krise i livets historie, Geoviden 2016 nr. 1, s. 1-5
Nielsen et al 2020 – Et tyndt lag med en stor historie, Geoviden 2020 nr. 2, s. 28-31.
Sand-Jensen og Wiberg-Larsen 2023 – Oplever vi en menneskeskabt sjette masseuddøen? , AktuelNaturvidenskab 2023 nr. 6, s. 36-41.
Frykman 2020 – Kridt og kalk ved Stevns Klint, GEUS, s. 11-13
Videoer:
Danske vidundere – Stevns Klint, DRTV, 2007.
Geologen Tove Damholt viser rundt på Stevns Klint, Naturfilm, 2020
Stevns Klint og fiskeleret, Naturfilm, 2019
På jagt efter danske dinosaurer, Underground Geocenter, 2020
Empiribaseret arbejde knyttet til forløbet:
- Opmåling af Jorden i Google Earth
- Analyse af Jordens pladegrænser i Google Earth
- Forsøg med densitetsmålinger af basalt, granit og gnejs
- Illustrationsforsøg af lavaens viskositet med melblandinger
- Feltarbejde på Charlottenlund Strand
- Feltarbejde ved Stevns Klint
- Analyse af biodiversitetstab i relation til Planetære Grænser
|