|
Titel
3
|
Fra natur til kultur og tilbage igen
Hvor blev den danske natur af?
Forløbet fokuserer på danske natur- og kulturlandskaber, herunder på menneskelige aftryk i og påvirkninger af danske landskaber. I arbejdet med danske naturlandskaber fokuseres på glacialmorfologi og istidslandskaber. Jægersborg Dyrehave anvendes her som eksempel på en glacial landskabsserie. Kulturlandskabernes udvikling diskuteres både i historisk og nutidigt perspektiv med fokus på landbrugets udvikling og arealanvendelse i Danmark, samt de konsekvenser dette har for særligt grundvandskvalitet og drivhusgasudledninger. Herudover diskuteres de forandringer af danske landskaber som opsætning og planlægning af vindmøller medfører. I forløbet indgår derfor et projektarbejde, hvor produktet er et forslag til opsætning af en vindmøllepark og en vurdering af de mulige miljøkonsekvenser som dette medfører.
I forløbet har Google Earth samt MiljøGIS været anvendt til behandling af digitale geodata.
Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Beskrive fordelingen af jordbundstyper i Danmark, herunder hvordan jordbundens sammensætning påvirker høstudbyttet.
- Beskrive udviklingen i produktionen af specifikke afgrøder i Danmark, herunder begrunde hvorfor lokal produktion af landbrugsvarer er positivt italesat.
- Anvende viden om jordens egenskaber til at beskrive grundvandsdannende processer fra vandets kredsløb.
- Diskutere årsager til og konsekvenser af grundvandsforurening i Danmark i relation til kvælstofkredsløbet og brug af gødning i landbruget.
- Anvende kortmateriale til analyse af danske landskabers udvikling.
- Diskutere hvorvidt danske landskaber er udtryk for natur- eller kulturlandskaber.
- Begrunde behovet for at overgå til en bæredygtig energiforsyning og relatere dette til FN’s mål for bæredygtig udvikling.
- Redegøre for forhold der muliggør produktion af vindenergi i Danmark.
- Identificere behov for og mulige områder for opsætning af vindmøller.
- Diskutere hvordan opsætning af vindmøller forandrer eksisterende danske landskaber.
- Præsentere og kritisk vurdere argumenter, der kan optræde i den offentlige debat om planlægning vindmøller.
- Redegøre for dannelsen af elementer i den glaciale landskabsserie og identificere disse på baggrund af observationer i felten samt kortmateriale.
- Identificere menneskelig påvirkning og udnyttelse af landskaber i felten.
- Beskrive og vurdere effekten af naturgenopretningsprojekter i Danmark.
Kernestofområder:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Forløbet har undervejs beskæftiget sig med følgende spørgsmål:
- Hvorfor ændrer landbrugets afgrøder i Danmark sig?
- Hvad er god landbrugsjord?
- Hvorfor bliver vores grundvand forurenet?
- Hvilke fordele er der ved lokale varer?
- Hvorfor kan Danmark producere bæredygtig vindenergi?
- Hvorfor er fossile brændsler en dårlig idé?
- Bør vi opsætte vindmøller i Jammerland Bugt?
- Hvor skal vores vindmøller stå?
- Hvordan genkender man istidslandskaber i Danmark?
- Hvordan bringer vi naturen tilbage?
Forløbets kernebegreber:
Arealanvendelse, naturlandskab, kulturlandskab, konventionelt landbrug, økologisk landbrug, stjerneudskiftning, høstudbytte, bonitet, plantetilgængeligt vand, jordtype, kornstørrelser, sten, grus, sand, silt, ler, porøsitet, permeabilitet, sorteringsgrad, lerjord, sandjord, kunstgødning, pesticider, nitrat, kvælstoftilførsel, næringsstofkredsløb, redoxgrænse, grundvandsmagasin, umættet zone, mættet zone, indvindingsboring, bæredygtighed, vindstyrke, vindretning, beaufort-skala, cut-in speed, cut-out speed, rated output speed, kulstofkredsløb, fotosyntese, respiration, diffusion, fossile brændsler, NIMBY-effekt, natura 2000 område, naturbeskyttelse, geomorfologi, randmoræne, bundmoræne, smeltevandsslette, tunneldal, dødishul, verdensarv, naturgenopretning, meanderbue.
Materialer:
Tekst:
Mangelsen, J. m.fl., Naturgeografi – vores verden, 2. udg. GO Forlag, s. 22-24, 160-166,
169-172,174-179, 182-183, 187-189, 214-220, 222-227, 272-275, 282-288.
Ekskursion til Dyrehaven, ekskursionsmateriale.
Historie – Skjern Ådal: https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/midt-og-vestjylland/skjern-aadal/historie
Kristensen og Nielsen, 28/2-2026, Aalborg Forsyning stævner staten for mere end en milliard., TV2 Nord.
Styrelsen for Landbrug, fødevarer og fiskeri, 2024, Sæsonens frugt og grønt.
Video:
Jorden kalder: De nye bønders oprør, DR TV, 30min.
Jorden kalder: Safari i ny dansk natur, DR TV, 30min.
Podcast:
Det dyrebare drikkevand, Genstart, DR Lyd, 25 min.
Empiribaseret arbejde knyttet til forløbet:
- Analyse af udviklingen i arealanvendelse i Danmark siden 1880.
- Analyse af arealudvikling for bestemte landbrugsafgrøder i Danmark.
- Undersøgelse af oprindelse for landbrugsprodukter i salg i dagligvarehandlen.
- Analyse af den rumlige fordeling af grundvandsforurening i Danmark.
- Permeabilitetsforsøg m. sand- og lerjord.
- Analyse af vindforhold i Hvide Sande.
- Diskussion af konsekvenser ved opsættelse af vindmøllepark i Jammerland Bugt.
- Projektarbejde med planlægning af egen, fiktive vindmøllepark.
- Ekskursion til Jægersborg Dyrehave.
- Analyse af naturgenopretningsprojekt i Skjern Ådal.
|