Holdet 2024 sa/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Nicolai Schaarup Honoré
Hold 2024 sa/b (1b sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Bandekriminalitet
Titel 2 Ulighed
Titel 3 Økonomi og klimakrise
Titel 4 Hvem har magten i demokratiet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Bandekriminalitet



Problemstillinger/fokuspunkter
- Begrebsdefinition: Hvad er kriminalitet og bandekriminalitet?
- Empiri: Hvor stort er omfanget - og hvor meget fylder bandekriminalitet?
- Teorier og forklaringer: Hvorfor bliver man bandekriminel? (Bourdieu og Honneth)
- Strafferationaler: Hvorfor (og hvordan) straffer samfundet de kriminelle? Hvordan straffes bandekriminelle?
- Politiske holdninger: Hvordan ser de forskellige partier på spørgsmålet om forebyggelse og straf?
- Velfærdsmodeller: Komparativt - er den universelle velfærdsmodel bedre til at begrænse/forebygge kriminalitet?
- Hvordan kan vi forstå virkningen af kriminalitetsforebyggende initiativer teoretisk? Casebaseret brug af teori.
- Introduktion til samfundsfagets hovedområder, empiriformer og metoder

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Bjørnstrup, Matthiesen, Skov: Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus, 2017 side 12-13, 53-64
Luk Samfundet op (4. udgave – blå) 197-204, 110-115
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ulighed

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og klimakrise

Samfundsøkonomisk vækst på bekostning af klimaet?
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvem har magten i demokratiet?

Formålet med dette forløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeled es blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem
medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål, der er i spil:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

I forløbet har eleverne læst Marie Berg og Peter Brøndums Vores samfund s. 111-168
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer