Titel
3
|
Medborgerskab og demokrati
Dette undervisningsforløb giver eleverne en forståelse for medborgerskab, demokrati og politik, herunder forholdet mellem rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Forløbet er tematisk opbygget og bevæger sig dermed bredt i fagets emner og discipliner, dog er undervisningsforløbets formål og hovedfokus, at introducerer til politologi og politologiske begreber, modeller, teorier mv.
Eleverne forventes at kunne:
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af fagbegreber samt kvalitative og kvantitative data.
Kort om didaktik:.
Selve forløbet vil tematisk begynde med en introduktion til demokrati og det danske politiske system, for derefter at bevæge sig over ideologier, danske politiske partier, politisk kommunikation og mediernes rolle i samfundet, for at slutte med politiske deltagelse og medborgerskab, der også samler op på demokratisk dannelse.
Eleverne forventes at kunne anvende følgende fagbegreber:
Politiske ideologier, Blå blok, Rød Blok, den grønne ideologi, klassisk liberalisme, konservatisme, liberalismens ideologier (regressiv og progressiv), nationalkonservatisme, socialdemokratisme, socialisme (revolutionær og reformistisk), socialkonservatisme, socialliberalisme, populisme, identitetspolitik
Molins model, Downs model, fordelingspolitik, samfundsopfattelse (mekanisk og organisk) , det senmoderne samfund, stemmemaksimering, værdipolitik, catch all-parti, checks and balances, topartisystem, deltagelsesdemokrati, autokrati, direkte demokrati, flerpartisystem, græsrodsbevægelse, interesseorganisation, parti- og vælgeradfærd, kernevælger, marginalvælger, klasseparti, konkurrencedemokrati, lovgivningsprocessen, magtformer, magtens tredeling (lovgivende, udøvende, dømmende), medborger, modborger,
Mindretalsregering, regering, regeringspartier, negativ parlamentarisme, positiv parlamentarisme, oppositionsparti, parlamentarisk demokrati, parlamentarisk styringskæde, politisk forbruger, repræsentativt demokrati, retssamfund, retssystem, rettigheder og pligter, politiske dagsorden, spin, staten, teokrati, to-instansprincippet.
Forløbet dækker således over følgende primære kernestof:
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.
|