Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Frederik Dammeyer
Hold 2024 sa/y (1y sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fællesskaber
Titel 2 Velfærdsstatens økonomi
Titel 3 Medborgerskab og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fællesskaber

Hvordan bliver vi til dem, vi er? Er der nogle bestemte karaktertræk, som kendetegner det at vokse op, og hvilken betydning har disse karaktertræk for, hvordan vi opfører os? Dette forløb sætter fokus på fællesskaber. Hvad der forbinder os i fællesskaber, og hvordan man
opretholder fællesskaber. Eleverne får ved hjælp af materialer og øvelser en introduktion til fællesskaber, hvor der er særligt fokus på læringsmiljøet i klassen, noteteknik og gode notevaner, læsning i samfundsfag og skriftlighed.

Eleverne forventes at kunne (omskrevne kompetencer fra læreplanen):
· Anvende centrale fagbegreber til at undersøge fællesskaber
· Formidle faglige sammenhænge og indgå i debatter om fællesskabers betydning for identitetsdannelse
· Planlægge og gennemføre mindre øvelser med egen klasse med fokus på anvendelse af fagbegreber og argumenter
· Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle fællesskaber

Eleverne forventes at kunne anvende følgende fagbegreber:
• Minervamodellen, habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), segmentering, felt, doxa, social arv, den usynlige tråd, social tillid
• Social interaktion, face, setting, frontstage, backstage, middlestage, face work
• Anerkendelse, kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer, refleksivitet, subkultur, neostammer
• Teoretikere: Pierre Bourdieu, Erving Goffman, Joshua Meyrowitz, Axel Honneth, Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Michel Maffesoli

Forløbet dækker således en introduktion til følgende kernestof:
· Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
· Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
· Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Velfærdsstatens økonomi

Den danske velfærdsstat er et centralt element i samfundets økonomiske og sociale struktur. Forløbet giver eleverne en forståelse af, hvordan velfærdsstaten er opbygget, hvilke økonomiske principper den hviler på, og hvilke udfordringer den står over for i en globaliseret verden. Gennem arbejde med data, faglige begreber og aktuelle problemstillinger udvikler eleverne deres evne til at analysere og vurdere velfærdsstatens funktion og økonomiske styring.

Forløbet integrerer økonomiske og politiske perspektiver og understøtter elevernes kompetencer inden for undersøgelse, diskussion og formidling af samfundsøkonomiske problemstillinger. Der arbejdes med kvantitative og kvalitative data for at opnå en helhedsforståelse af velfærdsstatens økonomi og de politiske prioriteringsdilemmaer, der knytter sig hertil.

Eleverne forventes at kunne (omskrevne kompetencer fra lærerplanen):

- Anvende centrale fagbegreber til at undersøge og analysere økonomiske og politiske problemstillinger med relevans for velfærdsstaten, herunder det økonomiske kredsløb og økonomiske mål.
- Indgå i faglige diskussioner om velfærdsstatens udfordringer og betydningen af forskellige økonomiske styringsinstrumenter.
- Gennemføre og formidle analyser af samfundsøkonomiske forhold ved brug af både kvalitative og kvantitative metoder.
- Planlægge og udføre mindre øvelser, hvor fagbegreber anvendes til at argumentere for forskellige politiske og økonomiske synspunkter.
-  Bearbejde og præsentere økonomisk data i tabeller, diagrammer og modeller ved hjælp af digitale værktøjer.

Forløbet dækker således en introduktion til følgende kernestof, og anvendelsen af fagbegreberne:

- Velfærdsprincipper og modeller: Universel, residual og selektiv velfærdsmodel samt forholdet mellem stat, marked og civilsamfund (velfærdstrekanten).
- Økonomiske mål og politikker: Lav arbejdsløshed, økonomisk vækst, lav inflation, balance på betalingsbalancen, bæredygtig udvikling, samt brugen af finans- og pengepolitik.
- Det økonomiske kredsløb: Sammenhængen mellem offentlige og private sektorer, skatteindtægter, velfærdsydelser og investeringer.
- Beskatning og omfordeling: Progressiv beskatning, afgifter, subsidier og sociale ydelser samt de politiske dilemmaer i fordelingen af ressourcer.
- Makroøkonomiske sammenhænge: BNP, produktivitet, konjunkturforhold og statens muligheder for at styre økonomien.
- Samfundsmæssige prioriteringsproblemer: Hvordan ressourcemangel og demografiske udfordringer påvirker velfærdsstaten og den økonomiske politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Medborgerskab og demokrati

Dette undervisningsforløb giver eleverne en forståelse for medborgerskab, demokrati og politik, herunder forholdet mellem rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Forløbet er tematisk opbygget og bevæger sig dermed bredt i fagets emner og discipliner, dog er undervisningsforløbets formål og hovedfokus, at introducerer til politologi og politologiske begreber, modeller, teorier mv.

Eleverne forventes at kunne:

- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af fagbegreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kort om didaktik:.
Selve forløbet vil tematisk begynde med en introduktion til demokrati og det danske politiske system, for derefter at bevæge sig over ideologier, danske politiske partier, politisk kommunikation og mediernes rolle i samfundet, for at slutte med politiske deltagelse og medborgerskab, der også samler op på demokratisk dannelse.

Eleverne forventes at kunne anvende følgende fagbegreber:

Politiske ideologier, Blå blok, Rød Blok, den grønne ideologi, klassisk liberalisme, konservatisme, liberalismens ideologier (regressiv og progressiv), nationalkonservatisme, socialdemokratisme, socialisme (revolutionær og reformistisk), socialkonservatisme, socialliberalisme, populisme, identitetspolitik
Molins model, Downs model, fordelingspolitik, samfundsopfattelse (mekanisk og organisk) , det senmoderne samfund, stemmemaksimering, værdipolitik, catch all-parti, checks and balances, topartisystem, deltagelsesdemokrati, autokrati, direkte demokrati, flerpartisystem, græsrodsbevægelse, interesseorganisation, parti- og vælgeradfærd, kernevælger, marginalvælger, klasseparti, konkurrencedemokrati, lovgivningsprocessen, magtformer, magtens tredeling (lovgivende, udøvende, dømmende), medborger, modborger,
Mindretalsregering, regering, regeringspartier, negativ parlamentarisme, positiv parlamentarisme, oppositionsparti, parlamentarisk demokrati, parlamentarisk styringskæde, politisk forbruger, repræsentativt demokrati, retssamfund, retssystem, rettigheder og pligter, politiske dagsorden, spin, staten, teokrati, to-instansprincippet.

Forløbet dækker således over følgende primære kernestof:

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer