Holdet 3g Bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Amalie Klestrup Nygaard
Hold 2023 Bk/3g (3g Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrætter i kunsten - fra hulemalerier til selvfr
Titel 2 Tatoveringer og kropsudsmykning
Titel 3 Arkitektur
Titel 4 Installationskunst og relationel æstetik
Titel 5 Graffiti og streetart
Titel 6 Keramik- og skulpturforløb
Titel 7 Forløb om en kunstner
Titel 8 Land Art
Titel 9 Surrealisme
Titel 10 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrætter i kunsten - fra hulemalerier til selvfr

Portætter i kunsten - fra hulemalerier til selvfremstilling

I dette forløb skal vi arbejde med forskellige kunsthistoriske perioder og kunstnere.

Forløbet indledes med et kort kunsthistorisk rids. Eleverne danner sig et overblik over kunsthistoriens portrætter i overskrifter og med billedeksempler fra hulemalerier til selvfremstilling.
De ser en Power Point-præsentation med perioderne og spiller et spil med perioderne stenalder, antik, middelalder, renæssance, barok, oplysningstid/nyklassicisme, modernisme, postmodernisme og samtid. Her taler vi om hvad der er tidstypisk for de forskellige perioder og hvad portrætterne afspejler.

Siden former eleverne kunsthistorien i ler. I grupper udvælger de forskellige perioder og former dem, for at få de andre til at gætte perioden og for at skærpe deres bevidsthed og formbevidsthed om perioderne. De træner hukommelsen og deres evner ud i at gå fra teoretisk og historisk viden til formgivning.

Dertil arbejder eleverne med klassisk tegnelære og skal tegne portrætter, men først introduceres til helt grundlæggende teknikker indenfor formgivning. Lys/skygge, egenskygge/slagskygge, highlights og skraveringer.

Eleverne introduceres til Erwin Panofsky og hans præikonografi, ikonografi samt ikonologi. Eleverne afprøver analysemetoden i praksis ved at udvælge portrætter og analysere dem i grupper og fremlægge dem for hinanden. Eleverne vælger bredt og deres valg falder på så forskellige kunstnere som en ukendt kunstner med et hulemaleri, Matisse, El Greco samt Hammershøj.

I forløbet skal vi arbejde med forskellige kunstnere, herunder Frederik Næblerød, Maria Torp samt Mie Mørkebjerg som repræsentanter for samtidige kunstnere.
Vi skal også se på så forskellige kunstnere som Rembrandt Harmenszoon van Rijn, Pablo Picasso og Cindy Sherman (m.fl. for en kunsthistorisk bevidsthed og læring omkring perioder, stilarter og de varmende udtryksformer og ikke mindst det indhold portrætterne har skulle synliggøre.)

Om Næblerød ser vi DR-udsendelsen 'Ufortyndet', som eleverne besvarer spørgsmål til. De skal efterfølgende selv lave nogle praktiske øvelser, hvor de udtrykker sig inspireret af Frederik Næblerød. De afprøver forskellige materialer: tegning, maling, ler med udgangspunkt i Næblerøds univers. Vi besøger ARKEN og skal se udstillingen 'Frederik Næblerød'.

Om Maria Torp skal eleverne se udsendelsen 'Megaportrætter' på DR og i tråd med denne male et portræt af en person, som de mener har en vigtig betydning politisk eller privat. Temaerne i udsendelsen er netop: kvindeundertrykkelse, slaveri og ulighed i samfundet. Her lærer eleverne samtidig lidt om farver, valør og om hvordan man kan anskueliggøre det projekt, det kan være at være et portræt. Anskueliggørelse kan være at holde sig til én farve samt sort og hvid. Eller det kan være at dele sit motiv op i felter/skemaer og male en lille del ad gangen.

Til Mie Mørkebjerg ser de en kort udsendelse om hendes proces med at male kvindelige politikere: 'Mie Mørkebjerg og demokratiets kvinder'. Heri ligger en refleksion over processen i at skabe et så stort bestillingsværk. Der er venteliste på at se værket fysisk i folketinget, så det må eleverne have til gode. Vi laver ingen praktiske øvelser til dette, men foretager en analyse af værket.

Vi afslutter forløbet ved at samle op på de udvalgte kunstnere og fremlægge forløbets øvelser fra elevernes portfolier.


...fortsættes...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tatoveringer og kropsudsmykning

Tatoveringer og kropsudsmykning i et kunstnerisk lys

I dette korte forløb arbejder vi efter ønske fra eleverne med tatoveringer. Vi skal se på tatoveringer ud fra et historisk perspektiv og kigge på de forskellige stilarter, der findes indenfor tatovering.

Stilarter, vi kigger på og skal undersøge overordnet:

Realisme
Oldschool
Fineline
Portræt
Watercolor
Ornamental
Mandala
Geometrisk
Mikrorealisme
Animé/cartoon
Blackwork
Dotwork
Oriental/japansk
Kinesisk
Keltisk
Maori
Polynesisk
Floral
Lettering


Fra listen vil der være mulighed for at dykke ned i enkelte stilarter, som eleverne arbejder med frem mod en fremlæggelse.

Et individuelt projekt: Scenariet "hvis jeg skulle have en tatovering skulle det være..." Og denne tatovering tegnes.

Gruppearbejde om det historiske omkring tatovering. Kopier/scan udleveres.


...fortsættes...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Arkitektur

I dette forløb skal vi arbejde med arkitektur og primært se på de sociale og fænomenologiske aspekter af arkitekturen. Oplevelsen af at bevæge sig i og udenfor rum, nær bygninger og imellem dem. Hvordan vi sanser vores omgivelser og hvilken indflydelse det har på vores liv. På stemniger og på socialt liv.

Vi skal besøge udstillingen 'Meet Me Here', på DAC som behandler emner som det at mødes fysisk i et rum og være nærværende i modsætning til de digitale platforme, vi meget af tiden bevæger os i i den højteknologiske tidsalder, vi lever i. I udstillingen skal eleverne se og opleve forskellige installationer designet af design- og arkitekturgruppen SPACON. Emner som nærvær og nuet tematiseres.


Teori og praksis vil spille sammen gennem tekster om fænomenologi og arkitektur samt om boliger og boligformer. Hvordan skabes det sociale liv af og bliver medskaber af rum.

Eleverne skal også selv prøve deres indre arkitekt af ved at skabe 3D-modeller af boliger.

Dertil introduceres eleverne til væsentlige historiske bevægelser indenfor arkitektur.

Vi læser teksten 'Boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede' fra Jonas Wolter's 'Temaer i kunsten'.

Begreber til dette forløb:

Arkitektur
Rum/rumforsåelse
Boligarkitektur
Ude/inde
Materialer
Træ
Glas
Mursten
Beton
Fænomelogi
Hermeneutik
3D-modeller


...fortsættes...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Installationskunst og relationel æstetik

I dette forløb skal vi arbejde med installationskunst og relationel æstetik, herunder performancekunst og happenings.

Eleverne får en introduktion til hvad installationskunst er. De ser forskellige eksempler på installationskunst også med et tidsmæssigt spænd, der viser at installationskunst faktisk ikke er et helt nyt fænomen, men at den faktisk havde sin opblomstring i 1960'erne OG endnu tidligere (de ser Marcel Duchamps 'La Fontain' fra 1917).

Efter en række billedeksempler fordres eleverne til i grupper selv at idéudvikle på egne installationskunstværker, nogle blot i skitseform og på tegnebrættet, andre virkeliggøres gennem en konkret udførsel af værkerne på skolen. Andre idéer igen kan eleverne filme med deres mobiltelefon og demonstrere den vej, som nogle små videokunstværker.

Eleverne får forskellige benspænd, hvorigennem de inspireres til skabe installationer og relationel æstetik, som netop er med til at understøtte hvad denne type kunst har til formål: social lim og samtalestarter. Det anderledes og det urovækkende. Det der får os til at stoppe op og se på os selv udefra. Gør os opmærksomme på vores hverdag, vores vaner, vores tendenser som individer eller som samfund. Vejret, klimaet eller noget helt tredje.

Hvad handler den relationelle æstetik i sin grundform om? De skal forstå sammenhængen mellem de tilsyneladende meget åbne værker, man kan møde på kunstmuseer i samtiden.

Begreber:

Installationskunst
Relationel æstetik
Performativitet
Happenings
Performance
Ready made

Idéer til kunstnere:

Marcel Duchamp 'La Fountain'
Solvognen 'Julemandshappening' i Magasin i 1974
Olafur Ellison
Jeppe Hein
Lillibeth Cuenca Rasmussen

med flere....

...fortsættes...


Tekster vi læser:

Jonas Wolter: 'Temaer i kunsten' og kapitlet 'Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv'.

Uddrag af Camilla Jalvings 'Værk som handling'

Uddrag af Nicolas Bourriauds 'Relationel æstetik'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Graffiti og streetart

I grafitti- og streetartforløbet skal vi kigge på gadens kunst.

Vi skal læse om grafitti og streetart og selv opleve den i nærmiljøet - evt. i København.

Eleverne laver taggs, pieces og arbejder med tusch og spraymaling på en større flade. De træner identifikation og individuelt udtryk samt lys/skygge i motiver og bogstaver.

Kunstnere:

Banksy
HuskMitNavn......fortsættes........

Læsestof fra 'Temaer i kunsten', kapitlet: 'Street art og kunsten i gaden' m.m.

.......fortsættes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Keramik- og skulpturforløb

I dette forløb arbejder vi med lufttørrende ler og eleverne skaber et bud på et stel: krus/kop samt tallerken.

Vi kigger på forskellige eksisterende designs samt på teknikkerne: pølseteknik, pladeteknik samt kvætse og pinchpot.

Vi sætter os ind i Rose Ekens univers og i Klara Liljas som bud på nogle samtidige keramikere.
For historiske danske keramikere kigger vi på Thorvald Bindesbøll, Kai Nielsen og Axel Salto.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb om en kunstner

I dette forløb sporer vi os ind på 3 forskellige kunstnere og kigger på deres værker. Vi arbejder teoretisk, analytisk og laver praktiske øvelser inspireret af kunstnerne.

Kunstnere:

Apolonia Sokol
Jean-Michel Basquait
Hironymusch Bosch
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Land Art

Land art-forløb hvor vi skal bevæge os ud i det tidlige forår og eleverne skaber deres egne bud på land art i den omkringliggende natur/lokalmiljøet.

Vi skal undersøge eksisterende land art-former gennem følgende danske og internationale kunstnere:

Internationale kunstnere:

Andy Goldsworthy
Robert Smithson
Richard Long
Michael Heizer

Danske kunstnere:

Deep Forrest Land art:

Siska Katrine Jørgensen
Gustav Gaston
Laura Hjort
Filip Vest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Surrealisme

Surrealisme

Eleverne får indblik i den oprindelige historiske surrealisme med modernistiske kunstnere som Salvador Dali, René Magritte og den danske surrealist Wilhelm Freddie.

Vi kigger også på Frida Kahlo.

Vi skal også læse om Sigmund Freud og hans psykoanalyse. Begrebet om 'det ubevidste' udforskes.

Praktisk skal eleverne lave egne surrealistiske værker og automattegninger, hvor det er det ubevidste og instinktive/kreative, der får plads.

Surrealistisk filmklassiker. Vi skal se et øje blive flækket med klip til månen, myrer i massevis, en kvinde der bliver jagtet og folk, der flytter et klaver med reb.
Den andalusiske hund fra 1928 af Luis Buñuel i samarbejde med Salvador Dalí.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer