|
Titel
5
|
Læring, opmærksomhed, hukommelse og motivation
I dette forløb er der fokus på læring, opmærksomhed, hukommelse, glemsel og motivation. Alt sammen processer den kognitive psykologi beskæftiger sig med.
Læring handler om, hvordan viden, herunder såvel tavs som sproglig viden, lagrer sig i vores hukommelse som noget, vi kan trække på fremadrettet.
Der findes flere forskellige læringssyn, som hver især har sin forståelse af relationen mellem den lærende og læreren og de processer, vi lærer igennem. Vi kommer til at arbejde med behaviorismen, Piagets konstruktivisme og Vygotskys og Lave & Wengers mere sociale perspektiv.
En vigtig del af det at kunne lære noget er ofte at rette sin opmærksomhed mod det, vi skal lære. Vores opmærksomhed er i udgangspunktet selektiv, styret af såvel top down og bottum up processer, men nogle gange bliver vores opmærksomhed delt mellem flere parallelle processer. Nogle taler i den forbindelse om delt opmærksomhed og om multitasking/backtasking og swichtasking, når vi forsøger at gøre flere ting på samme tid. I en digitaliseret virkelighed, hvor der kæmpes om vores opmærksomhedsøkonomi, er det noget, der ofte forstyrrer vores læringsproces. Når viden, dvs. kognitive skemaer, er under op- eller ombygning (akkomodation), så er det ikke hensigtsmæssigt at koncentrere sig om flere ting på én gang. I andre tilfælde, hvor vi trækker på automatiserede processer og veletablerede kognitive skemaer for en handling (at skrælle kartofler og synge med på en sang fx), kan vi måske godt udføre to opgaver på samme tid.
Hukommelse er også helt centralt i forbindelse med at lære noget. Hukommelsen er en kompleks størrelse, som involverer mange dele af hjerne og kan inddeles i henholdsvis implicitte og eksplicitte hukommelsesaktiviteter (se Psykologiens Veje kap 13) for en god skematisk oversigt).
De mønstre vores hukommelse danner i hjernen af fx semantisk eller episodisk karakter danner såkaldte engrammer, dvs. hukommelsesmønstre i form af neurale aftryk, der aktiveres, når vi genkalder den semantiske eller episodiske viden. Men vores hukommelse er IKKE fotografisk. Den er re-konstruktiv. Det betyder, at vores hjerne med udgangspunkt i fx eksisterende kognitive skemaer, udfylder huller i vores hukommelse. Dette kan ske løbende, når vi genbesøger et minde eller en viden, vi har lagret, men det kan også ske ved, at andre former eller omformer vores erindringer. Elisabeth Loftus forskning viser således, at man kan plante falske minder hos en del mennesker, og at de fleste af os er modtagelige over for misinformation og sproglig input, som i alle tilfælde kan være med til at præge det, vi husker.
I en podcast med Lone Frank som vært skal vi også høre om, hvordan glemsel ikke bare er en fejl ved vores hukommelse, men at den både er med til at sikre, at vi husker det vigtige, at vi trives (ved at glemme dårlige oplevelser) og at vi kan blive mere kreative ved at være gode til at glemme, fordi vi ikke låses fast af bestemte indlærte og genkaldte måder at gøre ting på. Omvendt betyder glemsel og vores selektive opmærksomhed og perception også noget for værdien af vidneudsagn. I og med at vi ikke husker fotografisk, hvad betyder det så for politiets arbejde med vidner og vores vurdering af vidneudsagn?
Til sidst i forløbet skal vi have fokus på endnu et aspekt ved læring, nemlig motivation. Vi skal herunder kigge på såvel indre og ydre motivationsfaktorer.
Hele forløbet bliver sluttet af med et lille projekt, hvor I skal rejse frem i tiden og med udgangspunkt i jeres psykologifaglige viden om læring, opmærksomhed, hukommelse og motivation skal tegne og formulere visioner for fremtidens skole.
Materiale:
Magnus Riisager: kapitel 4 om ”Læring i den moderne digitaliserede verden” i PsyC (2021)
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje kap. 13
Lone Frank: 24 spørgsmål ti professoren: Hukommelse og glemsel (podcast)
Elisabeth Loftus: "How reliable is your memory?"
|