Holdet 3g ps/3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Dorte Greisgaard Larsen
Hold 2023 ps/3/3g (3g ps/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Hvorfor bliver vi, dem vi gør?
Titel 3 Tidlig udvikling, tilknytning og omsorgssvigt
Titel 4 Gr. og sociale processer, mobning og ondskab
Titel 5 Læring og hukommelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor bliver vi, dem vi gør?

Hvorfor bliver vi dem, vi gør? Dette er et spørgsmål, der selvfølgelig findes rigtig mange svar på. I dette forløb skal vi lave en række nedslag i den mangfoldige psykologi, som kan bidrage til vores forståelse af, hvilke faktorer der kan medvirke til at forme os. Formålet vil ikke være at finde SVARET, men at blive klogere på, hvordan forskellige del af psykologien vil svare på spørgsmålet. På den måde vil tilgangen være som i kapitel 2 i ”Psykologiens veje”, nemlig at se på, hvordan forskellige traditioner inden for psykologi svarer på spørgsmålet på forskellige måder. Nogle gange supplerer disse traditioner og tilgange hinanden og andre gange står de i opposition til hinanden. Forløbet vil være inddelt i 5 mindre forløb.

a) Hvad er køn, og hvad betyder køn for, hvem og hvad vi bliver?
Inden for psykologien er der mange bud på, hvad køn er og hvordan vores køn er med til at definere os. I kap. 4 i ”Psykologiens veje” får vi netop en introduktion til disse forskellige teorier, som kan samles i to overordnede positioner, nemlig i enten at se køn som udtryk for kultur og miljø eller at se køn som udtryk for biologi og arv. Det er ikke meningen, at vi skal tage 100% stilling til, om vi er på den ene eller det andet ”hold”, men mere at få en forståelse for, at køn måske er noget relativt komplekst, hvor både biologien og kulturen, vi er den del af, spiller ind.

Teori:
Kapitel 4 i ”Psykologiens veje”

Elevoplæg om:
- Simone de Beauvoir (Eksistentialist - kultursyn på køn)
- Judith Butler (Socialkonstruktivist - kultursyn på køn)
- Lone Frank (Neurobiolog – biologisk syn på køn)

Empiri:
- Girl Toy vs Boy Toy (eksperiment)
- Kønsroller - Hvilke opgaver mener børn, henholdsvis fædre og mødre kan varetage                       
        (eksperiment)
- The Girl who demanded school (TED-talk)
- Vincent Beier (Video)
- Professor, der gør op med kønsstereotyper
- The Boy who Was Turned into a Girl (Dokumentar)

b) Hvad er personlighed, og hvad betyder den for, hvem vi bliver?
Personlighedsteorier handler om, hvilke personlighedstræk vi mennesker har. Vi er ikke ens og såkaldte personlighedstest, som fx The Big Five kan fortælle os, hvilken ”type” menneske vi er. Er vi ind- eller udadvendt, og er vi forsigtige eller risikovillige? Test kan mere præcist vise, hvor vi placerer os på skalaer. De fleste undersøgelser viser, at de træk vi har, ofte er stabile over tid. Det tyder på, at der er en biologisk forklaring på vores personlighed, men måske skal vi være forsigtige med at placere os selv og andre i alt for statiske personlighedskategorier. Det er et forhold, vi skal diskutere, for måske kan man fx være ”modig” og ”forsigtig” på en og samme tid.

Teori:
Kap. 18 i ”Psykologiens veje”

Case:
Succesjægerne (Dokumentar)

c) Hvad er identitet, og hvad betyder den for, hvem vi bliver?
Et aspekt man ikke kan komme uden om i vores undersøgelse af, hvem og hvad vi bliver til, er den identitetsopfattelse, vi på daglig basis skaber og udvikler på. Her er teenageårene måske særligt formative, altså vigtige.
Vi skal derfor se nærmere på identitetsteorier af Pierre Bourdieu, Erik Erikson, Kenneth Gergen og Anthony Giddens. De handler netop om, hvilke faktorer og mekanismer, der spiller ind på vores identitetsarbejde i det samfund, som vi kalder for det senmoderne samfund.

Teori:
Kap 19 i ”Psykologiens veje”

Empiri:
- Teenageren i vinduet-eksperimentet (Eksperiment fra programserien ”Din forunderlige      
   hjerne”)
- Homohelbredelsen (Dokumentar)
- Ibelins enestående liv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tidlig udvikling, tilknytning og omsorgssvigt

Dette forløb har fokus på barnets tidlige udvikling fra 0-3 år.

De færdigheder, som vi udvikler i denne periode, er essentielle for at kunne udvikle os og indgå i sociale relationer senere hen i livet. Alligvel kan de færreste huske noget, fra før de er 3 år. Hvordan kan det hænge sammen?

Formålet med forløbet er overordnet at kunne skelne mellem forskellige teorier om barnets udvikling og at kunne identificere forskelle og ligheder imellem dem. Vi starter kort hos Freud og ender hos Stern og Bowlby.

Henimod slutningen af forløbet skal I med relevante fagbegreber kunne gøre rede for normaludviklingen ifølge de teoretikere, vi har arbejdet med, og den udvikling, hvor udviklingen pga. forskellige typer af omsorgssvigt ikke er forløbet hensigtsmæssigt for barnets udvikling.

Vi skal i forbindelse med tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt læse om undersøgelser og teorier, der ser lidt forskelligt på forholdet mellem en problematisk opvækst præget af forskellige typer af omsorgssvigt og voksenlivet. Fokus er begrebet "social arv". Nogle taler om 'kritiske perioder' og årsagsforklaringer, mens nyere forskning peger på et mere nuanceret og kompleks forhold mellem barndom og voksenliv. Nyere undersøgelser peger fx på, hvad sådan noget som resiliens-faktorer kan betyde, og at det mere er kæder af uheldige omstændigheder, der kan få indflydelse på den enkeltes voksenliv, end enkelte begivenheder oplevet i barndommen. Omvendt skal vi også se på de stress-reaktioner og deres konsekvenser på lang sigt, som en hård start på livet kan medføre.

Undervejs i forløbet ser vi dokumentarerne  "Er du mors lille dreng" og "Min barndom i helvede".


Psykologiens veje:
Kapitel 6, 8


Vigtige teoretikere:
Sigmund Freud
Erik Eriksson
Daniel Stern
John Bowlby
Mary Ainsworth
Rene Spiz
Harry Harlow
Kari Killén
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Gr. og sociale processer, mobning og ondskab

Sociale processer: grupper, roller, ondskab og mobning

I dette forløb skal vi først arbejde med helt centrale socialpsykologiske fænomener som grupper og gruppedynamikker, konformitet, gruppepolarisering, social læring og holdningsteori. I vil i denne del blive præsenteret for klassiske socialpsykologiske eksperimenter, herunder Solomon Asch konformitetsforsøg, Muzafer Sherifs eksperiment 'Robbers cave' og Cass Sunsteins eksperiment om politisk ekstremisme.

Derefter ser vi nærmere på rolleteorien og hvordan vi kan forstå individet og identitetsprocesser i denne optik.

I to delforløb skal vi zoome ind på to tematikker, nemlig 'ondskab' og 'mobning'.

I forløbet om mobning vil I blive præsenteret for to perspektiver: et individualpsykologisk og et socialpsykologisk, hvor det sidste bygger på ny forskning og viden fra projekt EXBUS på bl.a. Århus Universitet. Vi skal også læse artikler, som peger på, hvordan der kan være langsigtede ikke bare psykiske og fysiologiske konsekvenser af at være blevet mobbet over en længere periode i ens liv, men hvordan forskning viser, at der også måske kan være en biologisk gevinst ved at mobbe andre. Omvendt kan man også opleve fænomenet "kognitiv dissonans", så vi kigger også på holdningsteorien, som dette begreb stammer fra.

I det andet delforløb skal vi se nærmere på forskellige former for og forklaringer på ondskab og betydning af empati og moral, og vi vil diskutere betydningen af Stanley Milgrams lydighedsforsøg og Stanfords fængselseksperiment og kritikken af disse eksperimenter. Vi vil også kigge ind i Jane Elliotts eksperiment "The Class Divided" og sociale effekter som "Rosenthal-effekten" og "The Halo - and Thorne Effect".


Vi vil undervejs tale en del om eksperimenter som en essentiel del af socialpsykologiens måde at tilvejebringe viden på.

Psykologiens veje:
Kapitel 21 og 24
Kapitel 3 (s. 30ff + 41ff- + s. 48ff) - om eksperimenter

Link til EXBUS: https://exbus.dk/

Cases:
Kulten "Folkets Tempel"
Incels-kulturer på nettet
Herlufholm
Krigerin (fiktion)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Læring og hukommelse

I dette forløb er der fokus på læring, opmærksomhed, hukommelse, glemsel og motivation. Alt sammen processer den kognitive psykologi beskæftiger sig med.

Læring handler om, hvordan viden, herunder såvel tavs som sproglig viden, lagrer sig i vores hukommelse som noget, vi kan trække på fremadrettet.

Der findes flere forskellige læringssyn, som hver især har sin forståelse af relationen mellem den lærende og læreren og de processer, vi lærer igennem. Vi kommer til at arbejde med behaviorismen, Piagets konstruktivisme og Vygotskys og Lave & Wengers mere sociale perspektiv.

En vigtig del af det at kunne lære noget er ofte at rette sin opmærksomhed mod det, vi skal lære. Vores opmærksomhed er i udgangspunktet selektiv, styret af såvel top down og bottum up processer, men nogle gange bliver vores opmærksomhed delt mellem flere parallelle processer. Nogle taler i den forbindelse om delt opmærksomhed og om multitasking/backtasking og swichtasking, når vi forsøger at gøre flere ting på samme tid. I en digitaliseret virkelighed, hvor der kæmpes om vores opmærksomhedsøkonomi, er det noget, der ofte forstyrrer vores læringsproces. Når viden, dvs. kognitive skemaer, er under op- eller ombygning (akkomodation), så er det ikke hensigtsmæssigt at koncentrere sig om flere ting på én gang. I andre tilfælde, hvor vi trækker på automatiserede processer og veletablerede kognitive skemaer for en handling (at skrælle kartofler og synge med på en sang fx), kan vi måske godt udføre to opgaver på samme tid.

Hukommelse er også helt centralt i forbindelse med at lære noget. Hukommelsen er en kompleks størrelse, som involverer mange dele af hjerne og kan inddeles i henholdsvis implicitte og eksplicitte hukommelsesaktiviteter (se Psykologiens Veje kap 13) for en god skematisk oversigt).

De mønstre vores hukommelse danner i hjernen af fx semantisk eller episodisk karakter danner såkaldte engrammer, dvs. hukommelsesmønstre i form af neurale aftryk, der aktiveres, når vi genkalder den semantiske eller episodiske viden. Men vores hukommelse er IKKE fotografisk. Den er re-konstruktiv. Det betyder, at vores hjerne med udgangspunkt i fx eksisterende kognitive skemaer, udfylder huller i vores hukommelse. Dette kan ske løbende, når vi genbesøger et minde eller en viden, vi har lagret, men det kan også ske ved, at andre former eller omformer vores erindringer. Elisabeth Loftus forskning viser således, at man kan plante falske minder hos en del mennesker, og at de fleste af os er modtagelige over for misinformation og sproglig input, som i alle tilfælde kan være med til at præge det, vi husker.

I en podcast med Lone Frank som vært skal vi også høre om, hvordan glemsel ikke bare er en fejl ved vores hukommelse, men at den både er med til at sikre, at vi husker det vigtige, at vi trives (ved at glemme dårlige oplevelser) og at vi kan blive mere kreative ved at være gode til at glemme, fordi vi ikke låses fast af bestemte indlærte og genkaldte måder at gøre ting på. Omvendt betyder glemsel og vores selektive opmærksomhed og perception også noget for værdien af vidneudsagn. I og med at vi ikke husker fotografisk, hvad betyder det så for politiets arbejde med vidner og vores vurdering af vidneudsagn?

Til sidst i forløbet skal vi have fokus på endnu et aspekt ved læring, nemlig motivation. Vi skal herunder kigge på såvel indre og ydre motivationsfaktorer.

Hele forløbet bliver sluttet af med et lille projekt, hvor I skal rejse frem i tiden og med udgangspunkt i jeres psykologifaglige viden om læring, opmærksomhed, hukommelse og motivation skal tegne og formulere visioner for fremtidens skole.


Materiale:
Magnus Riisager: kapitel 4 om ”Læring i den moderne digitaliserede verden” i PsyC (2021)
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje kap. 13  
Lone Frank: 24 spørgsmål ti professoren: Hukommelse og glemsel (podcast)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer