Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Ordrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Julie Baden Dambo-Korch
|
|
Hold
|
2025 sa/y (1y sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Stadig verdens bedste demokrati?
Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.
De faglige mål, der er i spil:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Husk at medbringe "Vores samfund" og genlæs gerne s. 114-120.
-
Brøndum, Berg Carlsen: Vores samfund, Columbus; sider: 120-126, 128-152, 158-166
-
Tabel - Fordeling af mandater ved udvalgte folketingsvalg fra 1971-2022.docx
-
De politiske skillelinjer.docx
-
Grupper:
-
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
-
Modul 3. Vælgertyper
-
Repeter lektien fra sidste gang:
-
Noteark til dokumentar.docx
-
Husk at medbringe "Vores samfund" + en skønlitterær bog til "OG læser".
-
Modul 4. Partiadfærd
-
Grupper til casearbejde:
-
Modul 5. Lovgivningsprocessen, tredeling af magten og mediernes rolle
-
Medbring “Vores Samfund” og læs og besvar i Elevfeedback:
-
Grupper til borgerforslag:
-
Hvad er et borgerforslag
-
1y julesang
-
Vi taler om polarisering og ekkokamre, men der er en større udfordring ved danskernes nyhedsbrug
-
Modul 6. Medier og kommunikation
-
Seks demokratiske udfordringer
-
Fælles noter til 6 demokratiske udfordringer
-
Skim “Vores samfund” side 158-166 og lav en top tre over, hvilke af de seks problemer, du mener, er vigtigst. Du skal forstå de 6 problemer, men ikke forstå i dybden. Du skal kunne begrunde dit valg. Indsæt din top tre på elevfeedback.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ungdomsliv - muligheder eller mistrivsel?
Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.
De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊ . Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Modul 1 - Intro til ungdomslivet
-
Brøndum, Berg Carlsen: Vores samfund, Columbus; sider: 73-110, 173-190
-
I skal se dokumentaren "Historien bag historien - De perfekte piger", som jeg har lånt til jer på CFU. Når I har set afsnittet, skal I skrive ca. 5 linjer om, hvordan vi kan anvende faglige begreber på afsnittet (ud fra s. 73-77 i "Vores samfund"). D
-
Lektie: Udfyld nedenstående skema og upload dine svar i elevfeedback
-
Modul 2. Socialisering, roller og livsstil 1y
-
De tre samfundstyper - Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?
-
Se1.halvdel af "Presset Ungdom" på CFU (ca. 21 minutter). Jeg har lånt afsnittet til jer, så I kan logge ind og se det.
-
Noteark. Læsning om Giddens
-
I skal have jeres TikTok-videoer klar til fremvisning.
-
Medbring samfundsfagsbogen.
-
Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv ifølge Anthony Giddens?
-
Fra begreb til billede
-
Husk at medbringe samfundsfagsbogen.
-
Hartmut Rosa og accelerationssamfundet
-
Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar
-
Præstation og køn
-
Husk høretelefoner med (I skal lytte til en artikel)
-
Grupper
-
Grupper til begrebsliste:
-
Begrebsliste til Vores samfund s. 73-110
-
Competitive Market Forces: Shortage and Surplus - EconGraphs
-
Modul 1. Økonomi, skat, forbrug og klimaet
-
Husk at medbringe "Vores samfund" til timen.
-
Det økonomiske kredsløb
-
Økonomi og klimakrise. Modul 3. Klimadilemmaer. Opgave.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økonomi og klimakrise
Formål:
I dette forløb arbejder vi med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil vi blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. I vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ulighed og velfærd
Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70720076438",
"T": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70720076438",
"H": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70720076438"
}