Holdet GF Fr/1 (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2026/27
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Fransk B
Lærer(e) Ana Carina Møller Santos
Hold 2026 Fr/GF/1 (GF Fr/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fransk i grundforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fransk i grundforløbet



Eleverne er blevet introduceret til det franske sprog med fokus på grundlæggende ordforråd, basisgrammatik, udtale og mundtlig kommunikation.
Undervisningen har taget udgangspunkt i de første fire afsnit af Quatre amis og supplerede tekst- og dialogarbejdet med kommunikative øvelser, korte præsentationer og pararbejde.


Der blev arbejdet med grundlæggende fransk grammatik, herunder:

Personlige pronominer og verbernes bøjning i præsens.
Regelmæssige verber på -er samt udvalgte almindelige uregelmæssige verber.
Artikler, substantivernes køn og tal samt adjektivernes bøjning.
Nægtelser med ne … pas og enkle spørgekonstruktioner.
Ejestedord, talord og spørgeord.
Delingsartikler
Ordstilling og opbygning af enkle sætninger.
Mundtlig kommunikation

Eleverne trænede i at forstå og anvende fransk i enkle hverdagssituationer gennem dialoger, interview, spørgelege og parøvelser. Der blev blandt andet arbejdet med:

At præsentere sig selv og andre.
At fortælle om alder, familie, interesser og fritid.
At stille og besvare enkle spørgsmål.
At fortælle om skole, hverdag og personlige præferencer.
At indgå i korte dialoger med udgangspunkt i de gennemgåede tekster.
At øve udtale, intonation og lytteforståelse.


Eleverne har udarbejdet korte mundtlige præsentationer, fx om sig selv, deres familie eller interesser. Der indgik dialogøvelser, rollespil, makkerinterview, glosetræning og små mundtlige fremlæggelser.


Undervisningen vekslede mellem fælles gennemgang, grammatiske øvelser, tekst- og dialogarbejde, individuelt arbejde samt samarbejde i par og grupper.

Derudover har eleverne set filmen Les choristes og afholdt gruppeoplæg med fokus på filmens personer og skolens pædagogik.
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer