Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Per Agertoft
Hold 2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken (fokus på Rom)
Titel 2 Middelalderen (fokus på Vikingetiden i DK)
Titel 3 DHO: Dansk familiehistorie (ikke eksamensemne)
Titel 4 Renæssancetiden
Titel 5 Europa - fra deling til heling
Titel 6 Den kolde krig
Titel 7 På kanten af velfærdsstaten
Titel 8 Israel/Palæstina
Titel 9 Danmark under Besættelsen
Titel 10 Kronologi og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken (fokus på Rom)

Forløbet vil blive indledt med nogle moduler, hvor der etableres et overblik over den generelle udvikling i Antikkens Grækenland som udgangspunkt for et mere grundigt fokus på Romerriget. Vi vil arbejde med det økonomiske grundlag for samfundet (herunder slaveriet), de politiske organisationsformer og samfundets opbygning, det særlige ved den antikke kultur samt denne kulturs betydning for den senere vestlige civilisations udvikling.

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
̶     redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
̶     analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶     skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶     anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶     forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶     forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
̶     stats- og nationsdannelser
̶     historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNING: Europa, tiden før 500.

OMFANG: ca. 100 sider.

MATERIALEOVERSIGT:

Fremstillingsmateriale:

Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2008: side 43-51, 114-116.

Kristian Jepsen Steg: "På sporet af Romerriget", Lindhardt og Ringhof 2015: side 13-17, 19-21, 29-33, 39-43, 49-53, 61-64, 71-74, 81-86, 97-101, 111-113.

Kildeoversigt:

Quintus Tullius Ciceros brev til broderen Marcus (Steg, s. 34-37)
C. Julius Cæsar: "Borgerkrigen" (Steg, s. 45)
Sveton: "Vurdering af Cæsar" (Steg, s. 45-46)
Prima Porta-statuen
Augustus: "Res Gestæ" (Steg, s. 55-57)
Plinius den Yngre: Anbefaling af en ung mand (Steg, s. 87-88)
Indskrifter fra Pompeji og Herculaneum (Steg, s. 90)
Brev fra romersk soldat til sin kone (Steg, s. 91 øv.)
Varro: "Om landbrugets slaver" (Steg, s. 102-103)
Historikere om Romerrigets fald: Edward Gibbon, Michael Rostovtzeff, Leo Hjortsø & Erling Bjøl (Steg, s. 75-79)
Tacitus og Eusebius om de kristnes forhold i Romerriget (www.historiensverden.dk )

Andet materiale (film m.m.):

Sandheden om Athens demokrati (1)  (til minut 22:30)
Hvordan grækerne ændrede verden (minut 01:16-04:55, 11:30-18:05, 30:58-46:00)
Animeret kort over Romerriget
Hvordan romerne ændrede verden (første 30 min.)
What Have The Romans... - Monty Python's Life of Brian
Antikkens storbyer (2): ROM
Fortid, film og virkelighed (Peter Brunbech)
Spillefilmen "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000)
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalderen (fokus på Vikingetiden i DK)

Vi indledte forløbet med fem moduler, hvor eleverne blev introduceret til at skrive en historisk redegørelse med udgangspunkt i relevante udleverede fremstillingstekster om europæisk middelalder. Indholdsmæssigt var der fokus på feudalsamfundet og den katolske kirkes magt. Dernæst valgte eleverne at sætte fokus på den tidlige danske Middelalder/Vikingetid. I denne del af forløbet undersøgte vi nordboernes rejser, erobringer, samfundsopbygning, religion samt den centraliserede kongemagt under Harald Blåtand. I forhold til metode talte vi om forskellige typer af kilder med forskellig tendens samt arkæologiens vigtige bidrag til vores viden om denne del af Danmarkshistorien. Som afslutning på forløbet besøgte vi Kongernes Jelling, hvor vi fik en guidet rundtur i den indendørs udstilling og på de udendørs områder.

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og Danmarks historie
· Hvordan udviklede Kristendommens rolle sig i Europa fra Antikken til Middelalderen?
· Hvordan var Feudalsamfundet opbygget?
· Hvad var det særlige ved ”Vikingetiden” i Danmark?
· Hvilken rolle spillede Kristendommen i skabelsen af en kongemagt i Danmark?

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
· Hvilken rolle spiller Vikingetiden for moderne danskeres identitet?
· Hvordan så andre europæere og araberne på de nordiske vikinger?

Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
· Hvilket syn havde arabiske købmænd på nordboerne?

Formidle historiefaglige problemstillinger skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
· Eleverne udarbejder en historisk redegørelse med udgangspunkt i forskellige fremstillinger af middelalderen som periode

Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
· Hvornår og hvordan opstod Danmark som et samlet kongerige?

SPREDNING: Danmark (og Europa som baggrund), tiden ca. 500-1500.

OMFANG: ca. 60 sider.

FREMSTILLINGSMATERIALE (= 43 sider):
· Gullberg-Hansen, Niels: ”Fundamental historie. Tiden indtil 1914. En oversigt”, G.E.C. Gad 1978, s. 46-47 (= 2 sider)
· Ingesman, Per: ”Middelalderen – en introduktion”, i Ingesman (red.): ”Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gads Forlag 1999, s. 8-11 (= 4 sider)
· Kühle, Ebbe: ”Hvorfor. Hvorhen. Hvorfor. En verdenshistorie., Gyldendal 1998, s. 69-76 (= 8 sider)
· McGuire, Brian Patrick: ”Europæisk middelalder” i Kim Beck Danielsen m.fl. ”Fokus. Kernestof i historie. Fra antikken til reformationen” (Gyldendal 2007), s. 95-97 og 101-102 (= 5 sider)
· Boritz, Mette: ”Vikingerne lever”, i ”Vinkler på vikingetiden”, s. 104-111 (= 8 sider)
· Schou & Ørnstrøm: ”Danmark i verden – fortid, nutid, fremtid”, Columbus 2011, s. 17-32 (= 16 sider)

KILDEOVERSIGT (= 4 sider)
· Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga, 921
· Ottar og Wulfstans beretninger om rejser til Danmark, ca. 890
· Den store Jellingesten, ca. 965
· Widukind af Corvey om Haralds dåb, 967
· Adam af Bremen om Haralds dåb, ca. 1075

ØVRIGT MATERIALE (=  ca. 13 sider)
· Sang om Investiturstriden: ”Lay Investiture Swings”
· Videoforedrag, Aarhus Universitet: Kasper H. Andersen om Danmarks oprindelse
· Danmarks Radio TV, 2017: ”Historien om Danmark, afsnit 3: ”Vikingetiden”
· Anders Lundt Hansen: ”Jelling-mysteriet”, artikel i Weekendavisen 8. november 2013
· Danmarks Radio TV, 2023: "Gåden om Odin (2) - Haralds guder" (frem til min. 11:40)
· Rådet for Sikker Trafik, 2022: "Husk hjelmen, Svend"
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: Dansk familiehistorie (ikke eksamensemne)

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.


Historiefaget har særligt fokus på:
· elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
· faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
· historiefagets identitet og metoder

Danskfaget har særligt fokus på:
· tekstlæsning i en historisk sammenhæng
· faglig formidling
· danskfagets identitet og metode

Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.
Vi har valgt, at det historiske emne skal være "Seksualitet, ægteskab og familieliv". Forløbet vil ikke indgå som et selvstændigt emne til eksamen.

FREMSTILLINGSMATERIALE:
Nyrup Madsen, Ryg Olsen og Ravn: "Dansk historie og litteratur. Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet", Systime 2010: s. 36-37, 61-63, 84-86, 113-115.

KILDEMATERIALE:
· ”Det hellige ægteskabs ordensregler” 1557 (s. 38-40)
· ”God tone i alle livsforhold” 1883 (s. 66-68)
· ”Så meget bestiller en gennemsnitshusmoder” 1951 (s. 91-92)

OMFANG: 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Renæssancetiden

FORMÅL:
At opnå en grundlæggende viden om Europa i Renæssancetiden. Det vil blive undersøgt, hvordan den europæiske tænkning i denne periode var præget af kontinuitet, men i høj grad også af brud i synet på mennesket, videnskaben, kunsten, religionen og samfundsopbygningen. En del af forløbet vil sætte fokus på den europæiske ekspansion i forbindelse med de store opdagelser og den første koloniseringsbølge i især Amerika. Ligeledes vil det blive berørt, hvordan grundstenene til den nationale og religiøse deling af kontinentet blev lagt i denne periode på grænsen mellem det førmoderne og moderne Europa.

SPREDNING: Europa, 1500-1900.

OMFANG: ca. 60 sider.

MATERIALE:

Fremstilling:
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2008, s. 161-181.

Kilder:
Pico della Mirandola: ”Om menneskets værdighed”, 1486
Rafael: ”Skolen i Athen”, 1511
Michelangelo: ”Davide”, 1504
Alberti: ”Palazzo Rucellai”, 1451
Amerigo Vespucci: Brev til Lorenzo di Pierfrancesco de Medici, 1500
Martin Waldseemüller: ”Universalis Cosmographia”,1507
”Requerimiento”, 1513
Sepúlveda vs. Las Casas, Valladolid 1550
Machiavelli: ”Fyrsten”, 1513
Billede: ”Gud indstifter stændersamfundet”
Maleri: ”Pengeudlåner og hans kone” + Tabel over import af ædelmetal til Europa
Kort over store byer i Europa
Martin Luther: ”Om Kristi nadver. Bekendelse”, 1528
To protestantiske billeder fra Reformationen

Supplerende:
Dokumentar: "Europa begynder at tænke" (min. 15:45 > 42:15 om Kopernikus og Vesalius)
Dokumentar: "De opdagelsesrejsende (1) -  Amerigo Vespucci"
Dokumentar: "Historien om DK (6): Reformation og Renæssance"
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Europa - fra deling til heling

FORMÅL:
Formålet med dette forløb er at opnå viden om baggrunden for den europæiske integrationsproces efter Anden verdenskrig og frem til dag samt at blive i stand til at diskutere denne proces’ betydning for den europæiske udvikling i fortid, samtid og fremtid. Vi indleder forløbet med et overblik over Europas historie fra enevælden og frem til den kolde krig, da denne konfliktfyldte historie danner bagtæppe for dannelsen af EF som et "fredens projekt".
Dernæst vil vi i grove træk undersøge den europæiske integrationsproces i bredden og dybden: Fra "De seks" til 27 medlemsstater og fra mellemstatsligt økonomisk fællesskab til en overstatslig politisk og økonomisk union. Centrale aktører og institutioner vil desuden blive præsenteret.
Forløbet lægger op til et senere forløb i samfundsfag samt en studierejse til Bruxelles. Integreret i forløbet vil der også være et miniforløb med fokus på at skrive en opgavetekst på diskuterende niveau. Den vil tage udgangspunkt i kildetekster fra diskussionen om dansk EF-medlemskab i 1972.

MÅL:
Du skal kunne:
• Redegøre for generelle kulturelle og politiske konfliktlinjer i Europas nyere historie
• Redegøre for hovedtræk i den europæiske integrations historie fra 1945 og frem til i dag
• Skelne mellem de forskellige europæiske institutioners rolle
• Definere centrale begreber som fx føderalisme og funktionalisme
• Diskutere den europæiske integrations betydning for Europas fortid, samtid og fremtid

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

SPREDNING: Europa, tiden efter 1900.

ØVRIG AKTIVITET: Studierejse til Bruxelles.

OMFANG: ca. 70 sider.

MATERIALE:

Fremstillingsmateriale (= 52 sider):

Emkjær, Ahle og Madsen: Verdenshistorisk oversigt (Systime 2006), s. 42-52, 56-60, 64-73.
Borring-Olesen: "For fred og demokrati",  in Ulrik Grubb m.fl.: Magt og mennesker - historie på tværs (Gyldendal 2013), s. 189-193.
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 341-361 (opdateret med enkelte passager fra i-bogen)


Kildeoversigt (= 16 sider):

• Den tidligere britiske premierminister Winston Churchill 19. september 1946 i tale på Zürichs universitet (kort uddrag)
• Den belgiske socialist, formand for Europarådets parlamentariske forsamling, Paul Henri Spaak, 11. dec. 1951 (kort uddrag)
• Den franske udenrigsminister, Robert Schuman, forslår dannelsen af en kul- og stålunion d. 9. maj 1950 (kort uddrag)
• Præsident Charles de Gaulle på pressekonference d. 14. januar 1963 (kort uddrag)
• Frode Jakobsen (S): "Nej til Fællesmarkedet", tale i Folketinget, 16. dec. 1971
• Per Federspiel (V): "Ja til Fællesmarkedet", tale i Folketinget, 16. dec. 1971
• Uddrag fra ”Danmark og EF”, husstandsomdelt debatavis udgivet af Folketinget, 1972:
○ Jens Otto Krag (Soc.dem.)
○ Ivar Nørgaard (Soc.dem.)
○ Poul Overgaard Nielsen (Rad.V.)
○ Gert Pedersen (SF)
○ Ernst Dahl (VS)
• Jacques Delors tale til Europaparlamentet d. 15. februar 1987 (kort uddrag)
• Margaret Thatcher i en tale 20. september 1988 i Brügge (kort uddrag)
• Tænketank: Flere EU-beslutninger bør tages med flertal /Ritzau (her taget fra Dagbladet Information d. 12. januar 2024)
• "Prisen på et nej", plakat fra Komitéen for tilslutning til EF (1972)
• "Nej - ikke ind i EF-unionen", plakat fra Folkebevægelsen mod EF (1972)
• "Unionsstat? Ellers tak!", plakat fra Folkebevægelsen mod EF-Unionen (1993)
• "Holger og konen siger nej til Unionen", plakat fra Socialistisk Folkeparti (1992)
• "Danmark udenfor fælles forsvar - et helt andet JA", , plakat fra Socialistisk Folkeparti (1993)
• Tabeller over procentvise ja-stemmer fra forskellige partier, hhv. 1992 og 1993
• Tabel over stemmeafgivelse ved folkeafstemninger om EF/EU, 1992-2022

Supplerende materiale:

Video: The History of EU in 3 minutes
Video: EU´s fædre
Video: Asks ABC: Sådan fik Danmark sine fire EU-forbehold
Indhold
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den kolde krig

FORMÅL:
At opnå en grundlæggende viden om den "kolde krig" mellem supermagterne efter 2. verdenskrig og frem til kommunismens sammenbrud. Store dele af forløbet har været organiseret som elevplanlagt undervisning, hvor eleverne i grupperne har forberedt én lektion om forskellige delemner under Den kolde krig. Disse delemner har været: delingen af Tyskland og Berlin, Koreakrigen, Cubakrisen, Vietnamkrigen samt afspændingen i 1970erne. Der har altså været fokus på de store linjer i Den kolde krig, ikke fokus på nogen bestemt konflikt/krise.


SPREDNING: Europa og Verden, tiden efter 1900.

KERNESTOF:
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

OMFANG: ca. 95 sider.

MATERIALE:

Fremstillingsmateriale (= 67 sider):

Barner, Kai-Otto von: Den kolde krig (Systime 2011), s. 17-24, 33-41, 63-70, 77-79, 93-103, 107-114, 136, 139-142, 149-158.
Thorkil Smitt & Christian Vollmond: Verdenshistorie 2 – Fra moderne til nyeste tid, Lindhardt og Ringhof, s. 131-136.

Kildeoversigt (= 13 sider)
Kilderne findes alle i grundbogen "Den kolde krig", på nær "Truman-doktrinen":
• Telegram fra Churchill til Roosevelt om Rumænien, marts 1945 (tekst 3, s. 26-27)
• Roosevelts svar til Churchill angående Rumænien, marts 1945 (tekst 4, s. 27)
• Præsident Trumans tale i Kongressen , marts 1947 ("Truman-doktrinen")
• Vesttysk og østtysk plakat om Marshallplanen
• CIA-rapport om Berlin, juni 1948 (tekst 6, s. 44)
• Referat af samtale mellem Ulbricht og Khrustjov, november 1960 (tekst 15, s. 72)
• Brev fra Ulbricht til Khrustjov, januar 1961 (tekst 16, s. 72)
• Svar fra Khrustjov til Ulbricht, januar 1961 (tekst 17, s. 72-73)
• Maos svar til Stalin, oktober 1959 (kildetekst 8, s. 45)
• Referat af samtale ml. den sovjetiske og den amerikanske udenrigsminister, oktober 1962 (tekst  22, s. 87)
• Khrustjovs erklæring 28/10 1962 om tilbagetrækning af missiler (tekst 25, s. 89-90)
• Memorandum fra forsvarsminister McNamara til præsident Johnson, juli 1965 (tekst 26, s. 104)
• Rapport om Kinas udenrigspolitiske muligheder, september 1969 (tekst 29, s. 115)
• Tabel over udviklingen i atomvåben 1945-2020


Supplerende materiale (= ca. 15 sider):
Videoklip "Stunde Null"
Animeret kort over Europa efter 2.VK
Dokumentar fra CfU: ”Luftbroen til Berlin” (de første 20 minutter)
Dokumentar fra CfU: "Bag fjendens linjer" (min. 19-29)
The Vietnam War Explained In 25 Minutes | Vietnam War Documentary
Dokumentar fra CfU:  "DK under Den kolde krig - Terrorbalancen" (DR 2000)
VIDEO Breaking news for 25 år siden: TV Avisen fra murens fald | Udland | DR
Indhold
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 På kanten af velfærdsstaten

FORMÅL:
Vi indledte dette forløb med at etablere et overblik over hovedtræk i udviklingen af den danske velfærdsstat. Dernæst rettede vi fokus på, hvordan man i den tidligste fase af velfærdsstaten marginaliserede bestemte grupper ud fra datidens eugeniske tankegang. I denne del af forløbet kiggede vi på den begrebshistoriske udvikling af begrebet 'åndssvag' samt anvendte diskursanalysen som metode til at forstå datidens diskurs om de marginaliserede, især de, der blev anbragt på anstalterne på Livø og Sprogø.

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiefaglige teorier og metoder

SPREDNING: Danmark, tiden efter 1900.

OMFANG: ca. 90 sider.

MATERIALE (= ca. 60 sider):
Andersen, Lars: "Fra fattighjælp til velfærdsstat", i Ulrik Grubb (red.): "Fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal 2008 (2006), s. 48-57.
Duedahl, Poul: "Anbragt, steriliseret og udskrevet - en introduktion til åndssvageanstalternes historie", Rigsarkivet, s. 1-6.
Duedahl, Poul og Hagstrup, Maria Clement: "Afvigernes ø", Gads Forlag 2023, s. 200-205 (portræt af Oluf Nyrup Rasmussen).
Hagstrup, Maria Clement og Duedahl, Poul: "Anbragt. Livø-anstalten 1911-1961", Vesthimmerlands Museums Årbog 2021, s. 61-76.
Jakobsen, Rasmus Skovgaard: "Er du åndssvag?" - Vejlemuseerne.dk
Jakobsen, Rasmus Skovgaard: "IDIOT! Lægelige betegnelser og skældsord gennem tiden" - Vejlemuseerne.dk
Kragh, Vaczy Jesper: "Ustyrlige kvinder", Bibliotek for læger, årg. 216, mar. (2024), s. 54-67.
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont: "På sporet af historien. Opslagsbog til historiefagets teori og metode", Gyldendal 2019, s. 13-17, 29-37.
Sørensen, Anne: "Racehygiejne og eugenik i Danmark, 1900-1967" (https://danmarkshistorien.lex.dk/Racehygiejne_og_eugenik_i_Danmark,_ca._1900-1967)

KILDEOVERSIGT (= ca. 15 sider):
• Jakob Knudsen (1908): "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden"
• K.K. Steincke (1915): "En demokratisk forsørgelseslovgivning"
• Opslag i Ordbog over det danske sprog: "åndssvag" hhv. 1919 og 2024
• Folketingets forhandlinger om Lov om Foranstaltninger vedrørende aandssvage, 1934 (danmarkshistorien.dk)
• Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet (1920): "Sprogø som 'Kvindernes Ø'" (Katrine Becker, Dansk Forsorgshistorisk Museum) s. 3.
• Overlæge H.O. Wildenskovs statistik over de anbragtes forseelser, årstal? (Becker, s. 6)
• Dr. Norbeks optegnelse over kvindernes alder ved første indlæggelse (fra Becker s. 7)
• Overlæge Wildenskovs optegnelse over intelligensundersøgelse af 152 Sprogøpiger i perioden 1923-1938 (Becker s. 8)
• Overlæge H.O. Wildenskov anmoder om sterilisation af Anna Margrethe Caroline Olsen, 25. januar 1930 (Rigsarkivet: kilderne.dk)

SUPPLERENDE MATERIALE (= ca. 15 sider):
Dokumentaren "Gutterne fra Livø" (DR, 2011)- mitCFU.dk
Uddrag dokumentaren "Nyrup - søn af en udstødt" (DR, 2023): Episode 1 (min. 0-26), Episode 2 (min. 3-19) og Episode 3 (min. 5-17 + 21-27)
Lise Kabell Søgaard: "Kritik af 'Journal 64': Var det virkelig sådan, den historie skulle fortælles?" | Kristeligt Dagblad 10.10.2018
Camilla Wass: “Da jeg så kradsemærkerne på væggen, vidste jeg, at jeg blev nødt til at fortælle historien” (interview med Malou Reymann)| Femina 15.03.2023
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Israel/Palæstina

FORMÅL:
Formålet med dette forløb har været at opnå viden om den historiske baggrund for den helt aktuelle konflikt mellem israelere og palæstinensere.

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier

SPREDNING: Verden uden for Europa/USA, tiden efter 1900.

OMFANG: ca. 110 sider.

FREMSTILLINGSMATERIALE (= ca. 85 sider):
• Fafner, Linke og Wiwe Mortensen: "Israel / Palæstina – historie, samfund, religion", Systime 2014, s. 89-98, 107, 115-118.
• Jano, David: "Israel 1948-2015", Frydenlund 2015, s. 15-20, 34-43, 54-58, 64-69, 77-86, 93-95.
• Wiwe Mortensen, Henrik: "Israel - en stat i Mellemøsten", Systime 2011, s. 9-14, 17-22, 48-56, 61-67.
• Den nazistiske raceideologi | folkedrab.dk
• Jødiske ghettoer | folkedrab.dk
• Deportation af Europas jøder | folkedrab.dk
• Udryddelseslejrene | folkedrab.dk
• leksikonartikel om Yom Kippurkrigen

KILDEMATERIALE (= ca. 15 sider):
• Theodor Herzl om den jødiske stat, 1896 (Wiwe Mortensen s. 15)
• Baselprogrammet, 1897 (Wiwe Mortensen s. 16)
• Sharif Husseins første brev til McMahon, 1915 (Wiwe Mortensen s. 28)
• McMahons andet brev til Sharif Hussein, 1916 (Wiwe Mortensen s. 28-29)
• Sykes-Picotaftalen, 1916 (Wiwe Mortensen s. 29)
• Balfour-erklæringen, 17. nov. 1917 (Wiwe Mortensen s. 21)
• Peel-kommissionens forslag, 1937 (Wiwe Mortensen s. 43)
• Den Arabiske Ligas erklæring 15. maj 1948 (Wiwe Mortensen s. 59-60)
• United Nations Security Council Resolution 242
• Arafats "Oliventræstale" i FN, 13. nov. 1974 (Fafner, Linke og Wiwe Mortensen s. 101-103)
• Meir Kahane: "They Must Go", 1981 (Fafner, Linke og Wiwe Mortensen s. 134-135)
• Oslo-aftalen: Principerklæring om fredsprocessen, 1993
• Tale af Hamas-leder Khaled Meshaal i Gaza, december 2012 (Fafner, Linke og Wiwe Mortensen s. 135-137)

ØVRIGT MATERIALE (= ca. 10 sider):
• "Herrefolket" (min. 21 > 52) om Holocaust
• En nations fødsel - mitCFU.dk (minut 06:00 > 53:30)
• Fra krig til krig - mitCFU.dk om Suezkrigen 1956 og Seksdageskrigen 1967
• Arons hellige bakketop - mitCFU.dk (25 min.)
• Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina (dr, 2021)
• Årsdagen for Hamas' terrorangreb markeres i hele verden - mitCFU.dk
• 1 år med krig mellem Israel og Hamas
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Danmark under Besættelsen

FORMÅL: At opnå konkret faktuel viden om Besættelsestiden i Danmark samt reflektere over Besættelsestidens placering i den danske kollektive erindring. Spørgsmålet om samarbejde eller modstand har været i fokus.
Metodisk fokus: Kildekritisk analyse, diskursanalyse, historisk filmanalyse samt politisk historiebrug. Elevernes egen remediering i form af formidlingsprodukter (podcast/video/udstilling).

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling

SPREDNING: Danmark, tiden efter 1900.

OMFANG: ca. 95 sider.

FREMSTILLINGSMATERIALE (= ca. 65 sider):
Frederiksen, Peter: "Danmark - besat og befriet", Systime 2009, s. 6-16, 22-51, 100-106, 108-114, 162-169.
Flammen og Citronen - Modstandsfolk i Danmark (natmus.dk)

KILDEMATERIALE (= ca. 10 sider):
• Thorvald Staunings "Lænkehundstale" 1937 (Frederiksen: tekst 1, s. 17-18)
• "Oprop!" 9. april 1940 (flyveblad)
• Scavenius om forholdet til Tyskland (Frederiksen: tekst 7, s. 58)
• Statsminister Buhl om den danske sabotage (Frederiksen: tekst 12, s. 69-72)
• Christmas Møllers sabotagetale (Frederiksen: tekst 13, s. 72-74)
• Brev fra dansk SS-soldat (Frederiksen: tekst 15 (brev nr. 2), side 84-85)
• Danmarks Frihedsraad: "Naar Danmark atter er frit" (pjece)
• Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003

ØVRIGT MATERIALE (= ca. 20 sider):
• Skandinavien i Hitlers jerngreb: Sæson 1 – Tyskerne kommer | DRTV
•  "Mænd af ære?" (TV2 Dags Dato Special 4. maj 2005)   
• Jernbanesabotage ved Karup under Anden Verdenskrig (video fra Youtube)
• Historisk Atlas - kort over nedkastninger og sabotageaktioner
• Aage Trommer: Likvideringer med nuancer | Kristeligt Dagblad 29.03.2001 (kristeligt-dagblad.dk)
• Modstandskampens 2 kontroversielle aktivister (Politiken 25.03.2008).pdf
• Spillefilmen "Flammen og Citronen" (instr. Ole Christian Madsen, 2008)
• Frihedsbudskabet 4 Maj 1945 (Johannes G Sørensen fra BBC)
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer