Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Nikolaj Jørgensen Dalager
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 :På bagkanten af Folketingsvalget 2022
Titel 2 Forløb 2: Økonomi, klima og velfærd
Titel 3 Forløb 3: Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Forløb 4 Indvandring og integration
Titel 5 Forløb 5 Økonomi, klima og velfærd ll
Titel 6 Forløb 6 EU og fremtidens EU?
Titel 7 Forløb 7 Ulighed og fattigdom
Titel 8 Forløb 8 Øst og nordpå i International Politik
Titel 9 Forløb 9 Økonomi, klima og velfærd lll
Titel 10 Forløb 10 Politik, Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 :På bagkanten af Folketingsvalget 2022

Forløbet er et introducerende forløb til politik i Danmark med fokus på den almene politik og under inddragelse af det netop overståede Folketingsvalg 2022. Vi har arbejdet med styreformer og demokratiformer sat i forhold til valget. Ligeledes har vi arbejdet med den danske lovgivningsproces i Folketinget og de aktører der påvirker denne proces i kampen om magt. I denne forbindelse har vi set nærmere på de rettigheder og pligter der eksisterer i det danske demokrati. Politisk deltagelse og politisk kommunikation har også været en del af forløbet hvor eleverne har deltaget i en lokal debat på intranettet. Mod slutningen har forløbet taget fat på medierne og medialiseringen hvor forskellen på traditionelle medier og sociale medier og betydningen af denne forskel har været diskuteret. Lige før forløbet har eleverne desuden haft besøg af en række opstillede politikere til paneldebat om Folketingsvalget. Ligeledes har eleverne haft en studieretningsdag hvor de sammen med to andre klasser har arbejdet projektorienteret og simuleret en valgkamp. Ligeledes ses et afsnit af den populære serie Black Mirror (National Anthem) for at perspektivere det lærte i forløbet og diskutere den politiske dagsorden, folkets betydning samt den politiske karriere. Forløbet blev afsluttet med en bearbejdning af Statsministerens Nytårstale 2023.  
Begreber:
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Issue-voting
- Demokratiformer
- Forholdstalsvalg
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Parlamentarisk demokrati
- Præsidentialsystem
- Magtens tredeling
- Kernevælgere
- Marginalvælgere
- Topartisystem
- Flerpartisystem
- Politisk parti
- Interesseorganisation
- Græsrodsbevægelse
- Lovgivningsprocessen
- Suverænitet
- Forordning
- Direktiv
- Politisk deltagelse
- Rettigheder og pligter
- Statsborger
- Medborger
- Modborger
- Medialisering
- Klassiske medier
- Digitale medier
- Sociale medier
- Spin
- Priming
- Framing
- Den demokratiske dialog
- Digitale bobler
- Shitstorm
- Ekkokammer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Akademisk opgave 04-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Økonomi, klima og velfærd

Forløbet tager udgangspunkt i en grundlæggende introduktion til økonomiske betragtninger og deres betydning for forskellige områder, herunder et kort arbejde med klimaet. Først diskuteres menneskelige behov gennem Maslows behovspyramide og forskellige mål for lykke problematiseres. Efterfølgende sættes fokus på de tre arenaer for behovsopfyldelse og forskellige typer økonomi, herunder markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Bagefter tages fat på de økonomiske mål og klimaet anvendes specifikt til at bringe målkonflikter mellem forskellige økonomiske mål i spil. I forbindelse med klimaet er der et samarbejde med fysik om termodynamikkens anden lov hvor banden Muse anvendes til at diskutere forskellige aktørers potentiale for at sætte klimaet på dagsordenen. Ligeledes bearbejdes det økonomiske kredsløb og konjunkturbegrebet og økonomiens tilstand tages op, og forskellige former for økonomisk politik introduceres, og stramnings- og opkvalificeringsstrategier belyses. I denne forbindelse arbejder eleverne kort med Vismandsspillet og får således introduceret økonomisk modellering i forbindelse med den økonomiske politik. Ligeledes inddrages EU og ydre aktørers overordnede betydning for den danske økonomi i en diskussion af den førte politiks betydning. Mod slutningen vender vi kort tilbage til velfærdsstaten for at se nærmere på de udfordringer, men også løsninger som den danske velfærdsstat står med.      

Begreber:
Maslows behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Stat
Marked
Udbud og efterspørgsel
Civilsamfund
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De økonomiske mål
BNP
Forskellige former for arbejdsløshed
Det økonomisk kredsløb
Konjunkturer
Konkurrenceevne
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Bæredygtig økonomi
Termodynamikkens 2. lov
Økonomisk modellering
Økonomiske aktører, herunder EU’s betydning
Velfærdsstaten og de 3 typer velfærdsstat
Konkurrencestaten
Velfærdsstatens udfordringer
Velfærdsstatens muligheder og løsninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Ung i det senmoderne samfund

Gennem dette forløb introduceres til relevante sociologiske begreber og sammenhænge. Dette skal give den studerende mulighed for at påvise sammenhænge mellem forskellige baggrundsvariable og sociale mønstre i samfundet. Ligeledes introduceres til viden om levevilkår, identitetsdannelse og socialisation, der skal give den studerende kendskab til samfundsudviklingen og dens betydning for individets placering i samfundet, samt muligheden for at ændre på denne. Det gennemgående tema er ”Ung i det senmoderne samfund” og forløbet vil give eleverne forskellige muligheder for ved hjælp af teoretikere og begreber at diskutere væsentlige samfundsmæssige problemstillinger og reflektere over elevens egen rolle i samfundet og i sit eget liv. Forløbet bærer præg af at introducere til relevante sociologiske teorier og begreber i begyndelsen for senere at koble teoretikere, samt cases på. Således vil de studerende arbejde både med unges problemstillinger i forbindelse med valg og social arv, men der vil også blive diskuteret sociale og kulturelle mønstre i forhold til indvandringen, samt kønsdebatten. Kønsdebatten tages op i forhold til de tre hovedområder i samfundsfag og ved et kort projektarbejde.   

Begreber:
- Socialisering
- Normer
- Social kontrol
- Sociale roller
- Rollekonflikt
- Identitet
- Sociale grupper
- Erving Goffman
- Frontstage, backstage, middle region, face, setting
- Branding
- Image
- David Riesman
- Traditionelle samfund
- Moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Urbanisering
- Gemeinschaft
- Gesellschaft
- Social mobilitet
- Anthony Giddens
- Aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum  
- Thomas Ziehe
- Kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering  potensering
- Livsform
- Livsstil
- Pierre Bourdieu
- Social arv, kapitaler, felt
- Minervamodellen
- Generationsmobilitet
- Karrieremobilitet
- Ulrich Beck
- Risikosamfundet, institutionaliseret individualisering
- Kønsroller, feminismens bølger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4 Indvandring og integration

Forløbet indledes induktivt og med en introduktion til emnets centrale begreber. Herefter undersøges indvandring og integration ud fra hhv. et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv. Sociologisk fokuseres på etniske minoriteters identitetsvalg, samt sociologer som Bourdieu og Honneth for at inddrage forskellige aspekter af indvandrernes udgangspunkter i forhold til samfundet, men også samfundets og den anerkendelse eller mangel på samme som indvandrere påvirkes af i deres integrationsproces. Økonomisk ses nærmere på etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og det diskuteres om indvandrere er en byrde eller gevinst for samfundet. Endvidere anskues sammenhængen mellem hhv. etniske minoriteter og fattigdom og etniske minoriteter og kriminalitet. Endelig har eleverne fået indsigt i forskellige forklaringer på integrationsvanskelighederne i Danmark. Politisk er området diskuteret som værdipolitisk emne og politisk skillelinje over for andre skillelinjer i forhold til den danske udvikling og vælgernes dagsorden. Afslutningsvist har holdet anvendt deres viden på Filmen Shakholm og gennem et oplæg fra foredragsholderen Liv Bjerre fra Aarhus Universitet fået et indblik i international immigration og således også arbejdet med indvandring og integration på globalt plan.

Begreber:
- Definition på
- dansker, indvandre og flygtning
- immigrant/flygtning
- Vestlig/ikkevestlig
- Push og pull-faktorer
- Integration/pluralistisk integration
- Assimilation
- Segregation
- Arbejdsløshed
- Erhvervsfrekvens
- Beskæftigelsesfrekvens
- Habitus
- Felt
- Kapitaler (økonomisk, social, kulturel, symbolsk)
- Fattigdomsdefinitioner
- Traditionel-, moderne- og senmoderne samfund
- Dobbeltsocialisering
- Kulturelle mønstre
- Løn-dumping
- Identitetstyper (bindestregsidentitet, den rene identitet, kreolsk identitet  
- Honneth: Anderkendelse (herunder privat sfære, retslig sfære, solidarisk sfære)
- Stereotyper og fordomme
- Kulturelle briller
- Rosenthal-effekten
- Stereotypitruslen
- Kontaktteorien
- Fordelings- og værdipolitik
- Politiske skillelinjer
- Class/issue voting
- Nærhed og retningsmodel (issue-voting)
- Rational choice
- 7 mål i forbindelse med god integration
- Ghetto/udsatte områder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 Undersøgelse 02-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5 Økonomi, klima og velfærd ll

Forløbet er et kortere forløb hvor viden fra 1.g-forløbet udfoldes mere og repeteres. I starten arbejdes mere konkret med de økonomiske mål ved hjælp af et projektarbejde. Herefter udbygges den økonomiske viden ved at se nærmere på vækstfaktorer og multiplikatoreffekten hvor det danske udgangspunkt for vækst og betydningen af finanspolitiske tiltags effekt diskuteres. Afslutningsvist introduceres de to økonomiske skoler; Keynesianismen og Monetarismen og disse anvendes i forbindelse med skriftlighed for at diskutere deres argumenters gyldighed i forbindelse med den økonomiske udvikling i forbindelse med Coronakrisen og behovet for finanspolitiske tiltag både under og efter.

Faglige begreber:
- De økonomiske mål
- Økonomiske vækstfaktorer
- Kvantitative vækstfaktorer
- Kvalitative vækstfaktorer
- Multiplikatoreffekten og de 3 afløb: skat, import og opsparing
- Økonomisk politik og effekten heraf i en dansk kontekst
- Økonomiske skoler
- Keyniesianisme og Nykeynesianisme
- Monetarisme og Friedmann  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6 EU og fremtidens EU?

Forløbet er et introducerende forløb til EU. Vi skal stifte bekendtskab med EU som international organisation, herunder hvordan EU er strikket sammen og hvilke beføjelser EU har i forhold til nationerne som er med. Det er ligeledes et mål for forløbet at få en ide om hvilke muligheder og begrænsninger det at være en del af EU giver Danmark, samt opnå kendskab med EU's historie og diskutere EU's fremtid både i forhold til det mellemstatslige og det mere føderale udgangspunkt, Brexit, immigration mm.. Her inddrages både gamle og nye integrationsteorier. Ligeledes inddrages kort USA's demokrati og politiske system som komparativt element. Herunder inddrages Brexit, EU-valget og det amerikanske præsidentvalg som aktuelle emner. Holdet har ligeledes været i Bruxelles på studietur hvor alle de væsentlige hovedaktører blev besøgt, de har deltaget i en paneldebat med kandidater fra partierne i EU til Europaparlamentsvalget 2024 og været I Birk til et foredrag om Brexit og betydningen heraf.  

Begreber:
David Eastons model
Hovedorganer:
- Kommission
- Europa-Parlamentet
- Ministerrådet
- Det Europæiske Råd
- EU-domstolen
Traktat
Forordning
Direktiv
Interdependens
Lobbyisme
Det indre marked
Integrationsteorier (gamle og nye)
Negativ integration
Positiv integration
Mellemstatsligt EU
Føderalt EU
Lissabon-traktaten
Spill-over effekt
EU forbeholdene
Demokratisk underskud
Stat
Nation
Brexit
USA’s politiske system
Præsidentvalget 2024
Politiske partier i USA
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7 Ulighed og fattigdom

Dette forløb vil først introducere til forskellige definitioner og mål for fattigdom herunder absolut og relativ fattigdom, samt fattigdomsmetoderne: Indkomst-, budget- og afsavnsmetoden. Således åbnes op for en politisk diskussion af fattigdomsgrænser. Derefter rettes fokus mod ulighed hvor der ses nærmere på Gini-koefficienten, ulighedens udvikling i Danmark og mulige forklaringer på denne udvikling. Først tages hånd om den økonomiske ulighed hvorefter der ses nærmere på ”Den nye ulighed” med hensyn til kulturelle ressourcer, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien, køn og helbred. Her inddrages KRAM-faktorerne med hensyn til ulighed i sundhed. Her indgår overvejelser om, hvad staten kan gøre for at reducere den 'nye' ulighed, samt sammenhængen mellem samfundsudviklingen og betydningen af uddannelse. Ulighedens konsekvenser for samfundet tages op til diskussion, herunder betydningen for tilliden og sammenhængskraften i Danmark. Forskellige ideologiske holdninger til ulighed inddrages (liberalistisk og socialistisk) og debatteres gennem konklusioner fra større empiriske undersøgelser. Flere teorier om uligheden inddrages undervejs i forløbet herunder Bourdieu, Putnam, Giddens og Hartmut Rosa. Forløbet afsluttes med fokus på bekæmpelse af ulighed gennem tre planer og afslutningsvis diskuteres global ulighed og dets betydning, samt en ny "klasse" ved navn Prækariatet som er ved at opstå. Ligeledes diskuteres Trickle-down-economics og Borgerløn ift. bekæmpelse af ulighed. Forløbet blev ikke færdigt i 2.g og gøres således færdigt i starten af 3.g.  

Forløbets begreber og teorier:
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Indkomstmetoden
Budgetmetoden
Afsavnsmetoden
Økonomisk ulighed
Gini-koefficienten
”God” og ”dårlig” ulighed
Politikbestemt ulighed
Konjunkturbestemt ulighed
Den ”Gamle/Nye” ulighed
Ressourcebeholdere
Kulturelle ressourcer, herunder bløde kulturelle ressourcer
KRAM-faktorerne
Videnssamfund
Senmoderne samfund
Den sociale acceleration
Sammenhængskraft
Udkantsdanmark (by og land/center- og periferi)  
Tillid (partikulær, generaliseret og institutionel)
Brobyggende social kapital
Trickle-Down økonomi
Opsivning af ulighed
Ulighedsundersøgelser: ”The spirit Level – Why Equality is better for everyone” og det store europæiske GINI-projekt.
Multidimensionelt kapitalbegreb
Kapitaler, habitus, felter, social arv
Symbolsk vold
Maxwells dæmon
Overklasse, middelklasse, underklasse
Borgerløn
Prækariatet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8 Øst og nordpå i International Politik

Dette forløb bearbejder international politik med fokus på øst og nordpå. Forløbet arbejder fra starten af med introduktion til væsentlige teorier og begreber, herunder skolerne Realisme og Liberalisme, polaritetsbegrebet og internationale aktører såsom FN og NATO. Ligeledes introduceres sikkerheds- og udenrigspolitikken og forskellige kendetegn ved udenrigspolitik for at kunne gå nærmere i dybden med flere cases og N. Rosenaues adaptationsteori inddrages ligeledes. De valgte cases for forløbet er Kina som opadstigende magt, Ukrainekrisen/krigen og udviklingen i situationen omkring Arktis. I forbindelse med Arktis har holdet været på besøg i Udenrigsministeriet og fået et oplæg om de aktuelle forhold. Mod slutningen af forløbet inddrages det gennemgåede i en diskussion af om den liberale verdensorden kan redes eller vi ser ind i en fremtid med eksempelvis multipolaritet. Ligeledes har den danske rolle i IP været et gennemgående tema undervejs, hvor både mål, muligheder, begrænsninger og aktivisme har indgået som elementer til at sætte det danske udgangspunkt som småstat op til diskussion og prøve at komme med bud på hvordan Danmark bør agere. Undervejs har diskussioner om Præsidentvalget i USA 2024 og Trumps kommende betydning også været et tilbagevendende element i forhold til de forskellige cases.   
Begreber:
- Udenrigspolitik – mål, midler og begrænsninger
- Determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- Stokkemetode, gulerodsmetode og prædiken
- Sikkerhedspolitik  
- Hybridkrig
- Misinformation og propaganda
- Cyberangreb
- Kold/varm krig
- Realisme
- SOS i Realismen
- Suverænitet
- Anarki
- Nulsums-spil
- Nødvendighedens-Jernlov
- Selvhjælp og Hobbes sikkerhedsdilemma
- Pessimisme og cyklisk verdenssyn
- Ukrainekrigen
- Annekteringen af Krim
- Power-politics/styrkepolitik
- Neorealisme
- Magtbalance
- Bandwagoning
- Aktører
- Hård magt/blød magt/smart magt/institutionel magt/strukturel magt
- Sanktioner som værktøj i IP og offerrolle
- Polariteter (unipolaritet/bipolaritet/tripolaritet/multipolaritet)
- Den Amerikanske verdensorden/den liberale verdensorden
- Vestlig exceptionalisme
- Hegemoni/regionalt hegemoni
- Opstigende magt
- Atomvåben og afskrækkelse
- Offensive og defensive neorealister
- Idealisme/liberalisme
- Absolutte/relative fordel – plussums-spil
- Retsstater/republikker
- International ret/institutionelle regler/internationale organisationer
- FN som arena og som aktør, generalsekretæren, sikkerhedsrådet, R2P
- NATO, artikel 5/musketer-ed
- Kompleks interdependens
- Den demokratiske fredstese
- High politics/Low politics
- Den liberale sikkerhedsstige
- Modent anarki og sikkerhedsfællesskaber
- Fangernes dilemma
- Rosenaus adaptationsteori herunder stressfølsomhed og indflydelsesevne
- Småstat/mellemstat/stormagt/supermagt
- Aktivisme, voluntarisme, tilpasningspolitik  
- Bufferzoner
- Ruslands postsovjetiske udenrigspolitik (Linedanseren, revisionisten, skolegårdsbøllen)
- De 4 analyseniveauer i IP (Individ-, nationalt-, system- og globalt niveau)
- 3 årsager til Arktis interessant i dag
- Global opvarmning og den selvforstærkende proces
- Arktisk Råd
- Ilulissat-erklæring
- FN’s havretskommission
- Spillover
- Taksøe-udredningen/rapporten
- Snæver og interessebaseret udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 9 Økonomi, klima og velfærd lll

Forløbet bygger videre på forløbende "Økonomi, klima og velfærd part l og part ll". I dette forløb vil der blive lagt mere vægt på den internationale økonomi og således tages fat på handelsteorier fra Adam Smith (absolutte fordele), David Ricardo (komparative fordele), Heckscher og Olin (faktorudrustningsteorien), Linder (efterspørgselsteorien) og Krugman (stordrift, intra industry trade). Derefter ses nærmere på konkurrenceevne-begrebet (priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne, social kapital) og den danske konkurrenceevne debatteres ud fra statistiske data med henblik på Danmarks forudsætninger som en lille åben økonomi. Velfærdsstaten sættes op til diskussion ift. John Rawls syn på retfærdighed og Jürgen Habermas teori om system og livsverden i forbindelse med det økonomiske pres på velfærdsstaten og dens opgaveløsning. Endvidere ses nærmere på globaliseringens årsager og konsekvenser hvor Ukrainekrisen, Coronakrisen og Finanskrisen 2008 anvendes som empiriske cases. I denne forbindelse inddrages synet på de forskellige økonomiske mål, specielt vækst. Slutteligt ses nærmere på de økonomiske teorier/skoler, herunder Merkantilismen, Adam Smith, Marx, Keynes, Hayek og Friedmann. Her er der specielt fokus på den keynesianske skole og den monetaristiske skole. Ligeledes vil der som del af forløbet anvendes tid til repetition fra de foregående økonomi-forløb hvor der vil være vægt på økonomiske mål og økonomisk politik. I denne forbindelse arbejdes der også med økonomisk modellering hvor SMEC, ADAM og DREAM bearbejdes teoretisk og Vismandsspillet inddrages til en diskussion af styrker samt svagheder ved økonomisk modellering. Sidst i forløbet bearbejdes klima kort som et politisk fænomen, hvor elevernes egen viden og syn inddrages fra start. Bagefter er der fokus på hvordan man kan skubber mennesker og virksomheder i en mere klimavenlig retning hvor både regeringens brede klimaaftale og eksperters vurdering kommer i spil i forhold til at diskutere forskellige instrumenter, herunder både økonomiske og administrative. Slutteligt diskuteres betydningen af at se klima som et offentligt gode og her inddrages "fangernes dilemma" til at forstå hvordan stater ser på klimapolitik og hvorfor der har været og måske stadig er en tendens til træghed fra flere lande.

Begreber:
- Merkantilisme
- Protektionisme
- Nulsumspil/plussumspil
- Handelsteorier
- Adam Smith: Absolutte fordele
- Ricardos: Relative fordele/komparative fordele
- Hekscher/Olin: Faktorudrustningsteorien
- Linders efterspørgselsteori  
- Krugman: New Trade Theory
- Intra-industriel handel
- Stordriftsfordele
- Miljøafstand
- Know-How og Learning by doing
- Forbrugerpræference  
- Monopolitisk konkurrence
- Konkurrenceevne
- Priskonkurrenceevne
- Produktionsfaktorer
- Rammebetingelser
- Den strukturelle konkurrenceevne
- Priskonkurrenceevne
- Overenskomstforhandlinger
- Statslige hjælpepakker
- Likviditet
- Outsourcing
- Anti-globaliseringsbevægelser
- Regulering/derugulering
- Social kapital
- Den universelle velfærdsstat
- Konkurrencestat
- Tillid (generel, institutionel)
- Økonomiske skoler (Merkantilisme, Marxisme, Monetarisme, Keynesianisme)
- Keynes, Hayek, Friedman, Piketty
- Multiplikatoreffekt
- ”Den Nye Normal”, Permanent stagnation/Stagflation
- Selvregulerende markedsmekanisme     
- Økonomisk modellering
- SMEC, ADAM, DREAM (Generelle ligevægtsmodeller)  
- Vismandsspillet
- Tre kategorier for naturressourcer
- Bæredygtig udvikling
- Administrative indgreb
- Økonomiske instrumenter
- Offentligt gode
- Fangernes dilemma
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 10 Politik, Køn og ligestilling

Forløbet bygger videre på ”Politik på bagkanten af folketingsvalget” fra 1.g og er todelt i sin opbygning. Først tages der udgangspunkt i forskellige teorier og begreber fra det politiske område hvor der ses på politiske skel og skillelinjer, samt den historiske udvikling for partier, valg og vælgeradfærden. I denne forbindelse arbejdes med den klassisk sociologiske, socialpsykologiske- og rationelle vælgeradfærd. I forbindelse med partiadfærd bearbejdes Downs Medianvælgerteori, Molins Model samt Kaare Strøms adfærdstrekant. De politiske partier undersøges gennem et kortere projektarbejde med både fernisering af den typiske vælger fra partierne ud fra deres kendetegn samt anvendelse af Kaare Strøms adfærdstrekant på partierne. Ligeledes arbejdes der med demokratiets historie, menneskerettigheder og valgsystemer i tråd med en diskussion af forskellige demokratiidealer. Politikdelen ender i et projektarbejde der tager udgangspunkt i en synopsisopgave om specielt blå bloks udfordringer i nyere dansk politik. I forløbets anden del ses der nærmere på køn og ligestilling gennem de tre hovedområder sociologi, politik og økonomi. Her bearbejdes forskellige teorier om køn og de feministiske bølger. Familiens og institutionernes rolle diskuteres ved hjælp af Habermas’ teorier om system og livsverden og det tages op til diskussion hvilken aktør som er den bedste ”kønsbryder”, mens uddannelse, løn- og arbejdsforhold samt barselsforhold inddrages. Forløbet afsluttes med en samlet debat for hele forløbet med ligestilling mellem køn både i kønsdifferentierede, men også kønsintegrerede grupper.    

Begreber:
Partiidentifikation
Vælgernes beslutningstidspunkt
Netto- og bruttoforskydninger af vælgere
Valgdeltagelse for DK og andre lande
Valgsystemer (forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse)
Duvergers lov
Spærregrænse
Konsensusdemokrati, demokratur
Forskellige regeringskonstellationer  
Folketingsvalg 2022, Europa-Parlamentsvalg 2024, Kommunalvalg 2021, Forsvarsforbeholdet 2022  
Foghs Winning formula
Klassisk sociologiske vælgeradfærd
Klassestemme, politisk socialisering   
Kernevælger vs. Marginalvælger
Vælgertilslutning til partier
Issue-voting, Positions-issues, Valens-issues, Issue-ejerskab
Socialpsykologisk vælgeradfærd herunder Michiganmodellen
Rationel vælgeradfærd, rational, pocketbook-voting, retrospektiv stemmeadfærd,
Sociotropisk- og egotropisk vælgeradfærd  
Downs model, Molins model, Kaare Strøms adfærdstrekant
Værdi- og fordelingspolitik
Alford-indekset
Eastons Model
Demokratiopfattelser (Alf Ross og Hal Koch)
Deliberativt demokrati
Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
Magtens tredeling
Positiv vs. Negativ parlamentarisme og præsidentialisme
Rettigheder og pligter i et demokrati
Den demokratiske samtale
Lovgivningsproces
Finansloven
Kvindefag og mandedefag
Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
Foskelsdilemmaet
Feminisme
Teorier om køn (biologisk og socialt køn, patriarkatet, diskursivt køn, intersektionalitet, det valgfrie køn, Mande- og maskulinitetsforskningen)
Terrorbalance mellem kønnene
Giddens ”rene forhold”
Familierelationer (traditionelt heterogen, papirløse ægteskaber, serielt monogami–sammenbragte familier)
Funktionalisme og Marxistisk feminisme
Gamle og nye familietyper
Habermas’ system og livsverden, samt systemets kolonisering af livsverdenen
Hegemonisk maskulinitetskultur
Det marxistiske og feministiske politikbegreb
De fire feministiske bølger
Identitetspolitik
Queer-feminisme
Positiv særbehandling
Kønskvotering
Kønsdiskrimination
Horisontal- og vertikal kønsarbejdsdeling
Loven om stigende ulighed
Glasloftet
Rip-Rap-Rup-effekt
Karrieremor
Løngab
EU, herunder Work-life-balance direktiv og Øremærket barsel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer