Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mette Bonde Lauritsen, Trine Buchhave Winding
|
|
Hold
|
2022 HI/q (1q HI, 2q HI, 3q HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Historisk metode og vikingetiden
Introduktion til historie og vikingetiden
I forløbet arbejder eleverne med introduktion til historie, hvor de bliver introduceret til det funktionelle kildebegreb og hvad erindringer og historiesyn er. Eleverne arbejder dernæst med vikingetiden og Danmarks tilblivelse, hvor der er fokus på vikingetogter og kulturmøder, vikingeskibe, Danelagen, danegæld. Danmarks storhedstid i England og norden samt Danmarks overgang til kristendommen med Harald Blåtand. I denne forbindelse gennemgås Runestenen, Danevirke og trælleborge.
Kernestof:
Anders Hassing, Christian Volmond, Fra fortid til nutid, systime s. 12-16, 39-44
Miniforedrag om danernes oprindelse, Danmarkshistorien.dk
Martin Clemann Rasmussen, Danmarkshistorie s. 47, 49-52, 55-57
Historien om Danmark Vikingetiden. (dokumentar dr.dk)
Der er læst 18 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Europæisk middelalder
Europæisk middelalder
I forløbet europæisk middelalder introduceres eleverne til begerberne genstandsfelt, diakront vs. synkront perspektiv, menneskesynet i middelalderen, levevilkårene og de teknologiske fremskridt, som leder over til senmiddelalder og handel, som inddrages i forbindelse med korstogene.
Der arbejdes med fokus på skriftlighed i forløbet hvor eleverne formidler relevant viden skriftligt og forløbet afrundes med at eleverne som et led i den akademiske skrivning på gymnasiet skriver en historisk redegørelse, hvor der inddrages kildemateriale, som forberedelse til DHO.
Kernestof:
Grundbog til historie fra oldtiden til enevældens samfund s. 111-125
Benedichts regel kernestof, Gyldendal 2010 s. 115-117
(27 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Renæssancen og de store opdagelser
Renæssancen og de store opdagelser
Ved renæssancen inddrages det nye menneskesyn med individet i centrum, de nye verdensbilleder samt teknologiens udvikling. Opdagelserne gennemgås med særlig fokus på azterken og de spanske erobringer af det aztekiske samfund, og dernæst gennemgås reformationen og Luthers tanker i Europa. Her er der ikke trukket perspektiver til Danmark.
Kernestof:
Renæssancen
Verden uden for Europa
Materialer
Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2008 s. 161-175, 216-230
Birgitte Holten 2002 Fra Kolonistyre til afhængighed s. 11-23
Fin Madsen, Aztekerne og den spanske erobring, 1998 s. 19-32
https://www.dr.dk/drtv/se/aztekernes-glemte-pyramider_-spoegelsesbyens-hemmeligheder_282949
(59 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
De store revolutioner i Frankrig og Danmark
De store revolutioner i USA, Frankrig og Danmark
De store revolutioner
Forløbet omhandler enevælden og dernæst oplysningstidens tanker og idealer samt den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution med perspektiv til Danmark.
Følgende begivenheder er inddraget i forløbet: Kolonisternes revolution med Boston Teaparty, uafhængighedserklæringen fra 1776, den amerikanske frihedskrig, stænderforsamlingerne i Frankrig, Nationalforsamlingen, en ny forfatning, konstitutionel monarki, menneskerettighedserklæringen, rædselsregimet, Roberspierre, Napoleon Bon Aparte og statskuppet, krigene i Europa 1792-1815 og afslutningen på krigen. I historien om Danmark inddrages landboreformerne, Københavns bombardement, nationalismen i Danmark, afståelse af Norge, Danmark til Ejderen, Nationalliberale, kongerne, Første slesvigske krig 1848-1850, grundlovens vedtagelse og anden slesvigske krig 1864.
Kernestof:
Revolutioner
Menneskerettigheder
National identitet
Dansk demokrati
Materialer:
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til verdenshistorie fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2008, s. 15-27, 41-44,
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Damarkshistorien, Systime 2008 s. 123-138
Der er læst 27 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
DHO om Danmark fra 1800-1920
Titel 5 DHO og Danmark 1800-1920
Dette forløb er optakten til DHO med dansk, hvor perioden er den politiske, økonomiske og sociale udvikling fra 1750-1920.
Vi arbejder således med udviklingen af det moderne Danmark, og hvordan det slog igennem i landbruget og hvilke sociale, politiske og økonomiske forhold der gør sig gældende for DK i perioden fra 1870 og frem til 1920. Forud for perioden har 1750-1870 været gennemgået i forbindelse med de store revolutioner i Danmark.
Angående den politiske udvikling fokuseres der på forfatningskampen, der introduceres til forholdene på landet og i byerne for arbejderne.
Eleverne introduceres til centrale metoder i historie som induktiv vs. deduktiv, diakron vs. synkron og kvantitativ vs. kvalitativ. De introduceres ligeledes til videnskabelige basismodel, hvordan kilder angives i noter og i litteraturlister mm. Dette forløb er delvist undervist i virtuelt og på gymnasiet.
Kernestof:
Industrialisering
Dansk demokrati
National identitet
Materialer:
B. Scocozza og G. Jensen: Politikens etbinds Danmarkshistorie 3. udgave s. 418-419
Hyldtoft m. fl. Den industrielle Danmark 1840-1914, Systime 1981 s. 29, 44-45, 93-94, 100, 103, 107, 120-121
Et hæfte udgivet i 1984 af skoletjenesten Brede/Oplysningstjenesten Moesgaard s. 5-28
P. Frederiksen m.fl. Grundbog til Danmarkshistorie, Systime 2006 s. 158-163
Historien om Danmark grundloven og 1800-tallet.
(Der er læst 49 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Industrialiseringen i Storbritannien
Den industrielle revolution i Storbritannien
Industrialisering i England:
Forløbet omhandler bl.a. "The road to succes", hvorfor kom England først i forhold til industrialisering og hvad bevirkede det for resten af Europa.
I forløbet arbejdes der med forskellige typer kilder, som f.eks. statistik, som introduceres som den kvantitative metode, og hvad der er centralt ved det samt billeder af industri og urbanisering i forhold til forskellige billedeanalysemodeller samt skriftlige kilder.
Eleverne bliver introduceret til forskellige historiske tolkninger eller historiesyn til den engelske revolution i forhold til Hobsbawns og Ashtons syn på den engelske industrialisering.
Eleverne arbejder med et lokalhistorisk perspektiv til tekstilindustrien i Herning og eleverne får en omvisning på tekstilmuseet i Herning.
Kernestof:
Industrialiseringen
Materialer
Peter Ditlevsen, Den industrielle revolution, Gyldendal s. 23-33, 34-38, 44-47, 58-63.
Statistik: http://www.fordham.edu/halsall/mod/indrevtabs1.html
Knud Ryg Olsen, Den industrielle revolution fremskridt eller blot forandring s. 20, 30, 32
Der er læst 28 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Landboreformerne tværfaglig forløb med matematik
I et lille tværfagligt forløb med matematik arbejder eleverne med triangulering, landmåling og landboreformerne i Danmark, som forberedelse til SRP.
Problemformuleringen var
Hvilken betydning fik opmålingen af Danmark for landbobefolkningen fra 1776 og frem?
Kravene som projektet skulle indeholde var
Der skal være beregning og triangulering i besvarelsen.
Der skal inddrages kildemateriale og en selvstændig fundet kilde i besvarelsen.
Der skal overvejes metoder i forbindelse med svarerne.
Tag gerne udgangspunkt i den videnskabelige basismodel.
Projektet afrundes med en mundtlig fremlæggelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Imperialisme og diskussionsforløb om afkoloniserin
Imperialismen og afkolonisering
Efter forløbet om den kolde krig arbejder vi nu kronologisk med imperialismen og 1.VK, som ligger i forlængelse af et forløb om industrialiseringen i Storbritannien. Eleverne arbejder primært med den europæiske imperialisme og hovedsageligt de politiske og økonomiske motiver til at oprette kolonier og hvilken betydning det fik for lokalbefolkningen hovedsageligt med fokus på Afrika. Eleverne arbejder med at lave problemstillinger til forløbet. Vi har også et perspektiv til Trump og USA's handelskrig mod Kina. Eleverne får også inddraget afkolonisering i Afrika og Asien, hvor de arbejder med skriftlige kompetencer i forbindelse med en diskussion om forskellige syn på imperialisme og afkolonisering i Afrika forud for SRO-opgaven.
Kernestof:
J. Thiedicke, Europa i opbrud, Pantheon 2005 s. 112-116.
H. Skovgaard Nielsen, Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1973 sp. 1-13
Pedersen, Kristeligt Dagblad 19.20.2005, Marc Fero, det sorte kapitel (uddrag)
Niall Fergusson om imperialismen 2004 (uddrag) (1 s.)
Chiweizu, Afkoloniser den afrikanske sjæl, Mellemfolkeligt samvirke 16.08.1991.
Der er læs 25 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
1. Verdenskrig
I dette forløb arbejder vi med udbruddet af første verdenskrig og koblingen til imperialismen. Vi arbejder både med optakten og selve udbruddet og hvorfor det bliver en verdenskrig, de store slag og afviklingen af krigen og versaillestraktaten for at forstå optakten til 2. verdenskrig og ideologiernes kamp. Hovedfokus er primært Europa og de to fronter i Europa.
Eleverne har eksamenstræning som afslutning på forløbet, hvor der arbejdes med problemstillinger, mundtlig disposition koblet til de taksonomiske niveauer.
Materialer:
J. Bendner m. fl. Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 1985 s. 43-54
Michael Kloss Første verdenskrig Europa 1870-1930, Systime 2004 s. 41-51, 56-65, 91-101, 159-162, 181-184, 189-192.
Kildesæt
Kort over Europa, 1914:
Den tyske kejser Wilhelm i tale til den tyske Rigsdag d. 4. august 1914:
Tyske krigsmål, formuleret af rigskansler Bethmann Hollweg 9. september 1914:
Militære styrkeforhold
Præsident Wilsons 14 punkter, 1918:
Premierminister Clemenceaus tale, 7. maj 1919:
Uddrag af fredstraktaten med Tyskland 28. juni 1919
Alfred Schmidt, Satirebladet Blæksprutten 1922: ”Wilson og hans 14 punkter”
Kort over Europa og Mellemøsten efter fredstraktaterne:
Der er læst 60 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Mellemkrigstiden
Mellemkrigstiden i USA og Europa
Vi arbejder med perioden fra 1. verdenskrigs afslutning til 1930'erne i henholdsvis USA og i Tyskland samt 2. Verdenskrig i Europa.
I USA fokuserer vi på de gyldne 1920'ere som går forud fra krakket på børsen i 1933 og dernæst arbejder vi med hvilke politiske, økonomiske og sociale følger krisen fik i USA. I denne forbindelse får eleverne kendskab til New Deal og finanspolitikken.
I Europa ser vi hovedsageligt på Tysklands økonomiske, sociale og politiske forhold i 1930'erne med Weimarrepublikken og hvilke konsekvenser Versaillestraktaten og krakket på Wall Street fik for Tyskland. Der perspektiveres til fascismen i Italien, og den russiske revolution berøres kun meget kort og i mundtlig dialog. Der er undervist virtuelt i forløbet.
Kernestof
P. Frederiksen Grundbog til verdenshistorie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig s. 200-205, 229-233, 234- 244
Kvinden som mandens undersåt
(20 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
2. Verdenskrig
I dette forløb arbejder vi med udbruddet af 2. verdenskrig og hvad NSDAPs politik var og hvilket ideologisk standpunkt partiet havde. Vi arbejder med optakten, selve krigen og afviklingen af krigen, med et lille projektarbejde om D-dag og slaget om Normandiet. I forlængelse heraf diskuteres hvilke politiske og økonomiske konsekvenser krigen fik for Europa og for DK, som valgte samarbejdspolitikken. Vi berører primært Europa.
I forløbet besøger vi bl.a. Houvig fæstningen fra 2. VK ved Søndervig, hvor vi arbejder med metoden om erindringssteder.
Kernestof:
Ideologiernes kamp
Materialer
P. Frederiksen Grundbog til verdenshistorie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig s. 281-288, 290-293.
Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime s. 192-197
Tabel over mandatfordelingen.
Niels Arne Sørensen: Erindringssteder som historisk metode.
(25 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Den kolde krig
Forløbet omhandler, hvordan der efter afslutningen på anden verdenskrig opstår en ideologisk kamp mellem USA og Sovjetunionen, og hvordan den kolde krig begynder. Der er et særligt fokus på Vietnamkrigen, og hvordan kampen mellem Nord- og Sydvietnam blev inddraget i den kolde krig som en stedfortræder krig. Vi arbejder særligt med forholdene i Indokina i denne periode og dette dækker forløbet udenfor Europa og USA. Afkoloniseringen berøres både i forhold til Asien og Afrika. Dernæst taler vi om konfliktniveauet under den kolde krig i 1970'erne og 1980'erne. Afslutningsvis diskuteres det hvilke faktorer der spiller ind i forhold til Berlinmurens fald og hvorfor Sovjetunionen afvikles. Forløbet afrundes med eksamentræning.
Materialer:
Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie, fra kold krig til globalisering, Systime 2009 s. 15-19, 21-26, 69-82,127-132, 149-156, 161-171
Peter Frederiksen: Vietnam fra drage til tigre, Systime s. 74-80, 86, 103-107.
Karl Johan m.fl. Verden i konflikt og forandring, Munksgaard 1988 s, 233-241
Dokumentarfilm: 24 timer vi aldrig glemmer - Murens fald 1989 17:13
Dokumentarfilm: 4 timer i My Lai, Vietnamkrigen 1945-64,
Massakren vi aldrig glemmer, Information 28. april 2008: https://www.information.dk/2007/07/massakren-glemt-husket
Harry S. Trumann - uddrag af Trumanndoktrinen (1 s.)
SUKPs historie om folkedemokratierne (1.)
Billede af luftbroen til Berlin (1/2 s.)
Lucius Clay, Erindringen om Berlinblokaden (2 s.)
Sokolovskijs kommentar til den am. note 14. juli 1948 uddrag (1 s.)
Der er læst 100 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Velfærdsstaten i Danmark
forløbet fokuseres der på den danske velfærdsstats historie fra slutningen af 1800 og frem til i dag. Der vil være øget fokus på tiden 1945-73, hvor velfærdsstaten for alvor udrulles. Afslutningsvis berøres begrebet konkurrencestaten i en gennemgang af den universelle velfærdsstats udfordringer i dagens Danmark. Eleverne har en eksamensøvelse i forløbet med kilder og problemstillinger samt besvarelse heraf.
Det er Mette Bonde Lauritsen, der har undervist i forløbet, da jeg har haft orlov.
Materialer:
Inge Adriansen m.fl. Fokus kernestof 2 fra oplysning til europæisk integration, Gyldendal 2016 s. 289-311
https://www.information.dk/indland/2018/08/ove-kaj-pedersen-haab-konkurrencestaten
Kilde 1: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden (1908) (1,0 s.)
Kilde 2: Billede af K.K. Steinke (1880-1963) (0,1 s.)
Kilde 3: Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1,5 s.)
Kilde 4: Figur: sociale udgifter 1950-2003 i % af BNP (0,2 s.)
Kilde 5: Figur: Arbejdsløshed 1950-2000 i % af arbejdsstyrken (0,2)
Kilde 6: Henrik Sass Larsen, Bjarne Corydon, Mette Frederiksen, Carsten Hansen: Socialdemokraterne er bedst for Danmark (2012) (2,0 s.)
(Der er læst 30 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
DK i verden efter 1989
Forløbet har til hensigt at give eleverne en viden omkring Danmark rolle i den stigende globaliserede verden efter 1989. Fokuspunkterne for dette forløb er især følgende:
– Danmarks internationale placering
– europæisk integration
– nye grænser og konflikter
Klassen vil arbejde med hvordan Danmark agerer indenfor Europas grænser i et EU-øjemed samt hvordan DK forøger vores internationale aktivisme i form af soldater der bliver udsendt i krig udenfor Europas grænser. For at forstå den politiske kontekst får eleverne en introduktion til Israel-Palæstinakonflikten samt den efterfølgende udvikling i det mellemøstlige område frem til 2001. Dernæst introduceres 9.11 og den efterfølgende aktivisme i Afghanistan og i Irak. Den aktuelle situation krigen mellem Hamas og Israel inddrages kort som perspektiv til i dag og Syriens kollaps inddrages også kort. Konflikten mellem Rusland og Ukraine inddrages i undervisningen. I denne forbindelse bliver Danmarks, Sveriges, Finlands og EU's muligheder også mundtligt diskuteret.
Kernestof :
Carl-Johan Bryld, Civilisationernes verdenshistorie, Systime 2021 s. 349-366
Fokus Kernestof, Fra oplysning til europæisk integration, Gyldendal 2016 s. 329-352 og s. 379-393
Ruslands Ambassadør: Vi kommer ikke ind i jeres baggård så kom ikke ind i vores og Professor: Rusland har mere ret end os, Politiken 2014.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvor-staar-parterne-efter-krigens-femte-dag-faa-et-overblik-her
Oversigt over folkeafstemninger samt partimæssig fordeling af ja-stemmer
Billeder af komiteen for tilslutning til EF og folkebevægelsen mod EF 1972, SF 1992, 1993 og DF 2000.
Det nationale kompromis efter folkeafstemningen i 1992.
Explainer: Hvad skal Nato med Finland og Sverige.
Puk Damsgaard: Vi er vidne til enden på årtiers diktatur. (2 s.)
Fra Frihandel til supermagtsprojekt, ræson efterår 2024 (6 s.)
Der er læst 75 sider i forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Oldtiden i det antikke Grækenland
Udgangspunktet for historie er at give eleverne kendskab til antikken med udgangspunkt i perserkrigene, det antikke demokrati, opdragelsesforskellene i Sparta og Athen samt de religiøse templer og guderne. Dette gøres ved læsning af faglige tekster med efterfølgende diskussion i klassen. Punkterne belyses både med henblik på kernefaglighed og i forhold til OL i antikken, og derved skal eleverne gerne kunne vurdere de historiske sammenhænge i forhold til OL. For at få koblingen til det moderne OL afrundes forløbet med en artikel om Baron de Coubertin og de moderne olympiske lege i 1896. Her uddybes bl.a. hvilke bevæggrunde der var for at genindføre OL.
Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2008 s. 43-50, 54-57
Christiansen, Herre, Husk Athen og H. Andersen, Afstemning ved håndsoprækning, SFINX nr. 2 årg. 5 (1982) s. 35-40, 51-55.
Torv og Tempel s. 26-30, 33-35
Jørgen Hansen,Den svære fødsel af Baron de Coubertin og atleternes verdensudstilling 1894-1908, Ringene samles 2004 s. 13-23
Der er læst 39 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Overbliksforløb
Forløbet er et kronologiforløb der skaber sammenhæng fra europæisk middelalder til 2. Verdenskrig.
Eleverne har arbejdet selvstændigt i grupper med henblik på at få skabt et overblik og kunne se sammenhænge mellem de forskellige forløb og perioder. Vi har diskuteret periodisering, vigtige årstal og begivenheder.
Det er primært være skriftlig feedback til grupperne. Der har desuden været fokus på eksamen og krav samt en eksamenstræning i opdagelser og kulturmødet mellem Spanien og aztekerne.
Materialer:
P. Frederiksen m.fl.- Grundbog til historie verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000 s. 111-125, 161-182
P. Frederiksen grundbog til historie fra de store revolutioner til 2. VK. s. 15-27, 117-129, 201-208, 234-244, 282-294.
Enevælden og de store revolutioner genlæses kernestoffet fra forløbet.
Industrialiseringen: Eleverne bruger egne noter fra forløbet om den industrielle revolution i Storbritannien og imperialisme.
(38 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45383958711",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45383958711",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45383958711"
}