Holdet 2022 SA/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Søren Søltoft Hansen
Hold 2022 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik I: Folketingsvalget 2022
Titel 2 Køn og Ligestilling
Titel 3 Økonomi I
Titel 4 Ulighed I : Ulighed i uddannelse
Titel 5 IP I: Udenrigspolitik i DK og Litauen
Titel 6 Integration i Danmark
Titel 7 Værdier i Danmark og Litauen
Titel 8 EU
Titel 9 Økonomi II
Titel 10 Ulighed II: Det amerikanske valg
Titel 11 Dansk politik II
Titel 12 IP II
Titel 13 Velfærd og mistrivsel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik I: Folketingsvalget 2022

Et forløb i forbindelse med Folketingsvalget 2022. I forløbet har vi haft fokus på at undersøge udvalgte parties værdi- og fordelingspolitiske placering samt at forklare vælgernes stemmeadfærd, herunder: Kan værdi- og fordelingspolitik forklare vælgervandringer? Hvilken rolle spiller medierne for hvilke emne der er højt på dagsordenen og hvordan de vinkles? Hvad består en politisk skillelinje af, og er der opstået en ny land/by-skillelinje op til dette valg? Hvilken betydning har vælgernes dagsorden for partivalg og hvorfor skifter dagsordenen?

Eleverne kan forklare og anvende demokratiopfattelserne konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Eleverne har arbejdet med den faldende stemmeprocent til Folketingsvalget generelt, om det er et problem at nogle etniske minoriteter ikke har statsborgerskab og om det er et problem at for mange etniske minoriteter med statsborgerskab ikke stemmer. Derudover hvad forklaringen kan være på at etniske minoriteter stemmer mindre. Endeligt om det er et problem at kun få etniske minoriteter (og et mindretal af kvinder) er repræsenteret i Folketinget.

Centrale begreber i forløbet:
- Marginalvælger og kernevælger
- Værdi-  og fordelingspolitik
- Social baggrund (egeninteresser og socialisering som forklaring)
- Rokkan og Lipset om politiske skillelinjer (sociale karakteristika, kollektiv identitet og organisatorisk udtryk), herunder land/by-skillelinjen
- Issue-voting og issue-ejerskab
- Den politiske dagsorden
- Mediernes dagsordenssættende magt
- Gatekeeping
- Priming og framing
- Nyhedskriterierne
- Demokratiopfattelser: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Direkte og indirekte demokrati
- Rettigheder og pligter i et demokrati, herunder Medborger og Statsborger
- Honneths tre former for anerkendelse
- Repræsentation: Mandatmodellen og Deskriptiv repræsentation

Øvrigt supplerende materiale:
Tal for social baggrunds betydning for partivalg
Tal over vælgernes politiske dagsorden
Tal for repræsentation og valgdeltagelse

Kernestof:
- .......skillelinjer og vælgeradfærd
- Politisk meningsdannelse og medier
- demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Statistisk usikkerhed

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre



-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Køn og Ligestilling


Elever har arbejdet med spørgsmål som ’Hvornår er der ligestilling mellem kønnene?’ ’Er vi i det senmoderne samfund frisat fra vores køn’; ’Øger kønsneutral pædagogik børnenes frihed?’ ’Hvorfor har kønnene forskellig adfærd?’ Hvordan kommer magtanvendelsen til udtryk i ungdomspartier? Er samtykkeloven en god ide?

Centrale begreber i forløbet:
Det traditionelle samfund
Det senmoderne samfund, herunder Giddens begreber: Aftraditionalisering, individualisering og udlejring af sociale relationer
Bourdieu: Felt og spilleregler
Normer, herunder kønsnormer
Roller, herunder kønsroller
Sanktioner
Primær, sekundær og dobbeltsocialisering
Kønsneutral pædagogik
Tre former for lighed: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
Struktur- og aktør-perspektivet
Kønsteorier: 1) Biologisk determinisme, 2) Beauvoirs teori om det sociale køn, 3) Henning Bechs teori om 'Det valgfrie køn'
Magtbegreber: Magt som ressource, Direkte magt, Indirekte magt, Diskursiv magt, Strukturel magt


Øvrigt supplerende materiale:
- Dokumentar ”Det kønsløse samfund”, 2019: Dokumentär | Det könlösa samhället 2019 - YouTube (kun de første 21 min)
- Partiernes Skjulte Overgreb - Episode 2: Et Ulige Magtforhold: Partiernes Skjulte Overgreb - Episode 2: Et Ulige Magtforhold on Vimeo (40 min)
- Partiernes Skjulte Overgreb - Episode 1: En Syg Kultur: Partiernes Skjulte Overgreb - Episode 1: En Syg Kultur on Vimeo (10 min – 30 min)
- Debatten ”Sexismens pris?”, dr2, 8. oktober 2020 (0-22 min)
- Forsker: Mænd føler sig berettigede til sexchikane, 24. oktober 2020, Sn.dk
- ”Andel unge, der har haft negative oplevelser i forbindelse med seksuelt samkvem”
- Diverse statistisk materiale om forskelle mellem mænd og kvinder
- Tal over udviklingen i anmeldelser for voldtægt


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- forholdet mellem struktur og aktør
- magtopfattelser....... herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi I

Forløbet har introduceret til økonomi med fokus på årsagerne til, konsekvenserne af og løsningerne på den høje inflation. Eleverne har i den forbindelse undersøgt sammenhænge mellem økonomiske mål/nøgletal, herunder om der er målkonflikter mellem nogle af målene. Derudover kan de anvende det økonomiske kredsløb og vurdere hvilken konjunktur dansk økonomi befinder sig i. Eleverne kan derudover diskutere konsekvenserne ved brug af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, med inddragelse af multiplikatoren, og vurdere hvilken finanspolitik der bør føres. Er skat eller offentlige investeringer det mest effektive instrument? Og har ideologi betydning for, hvilket instrument politikerne vil vælge? Endeligt har vi arbejdet med strukturpolitik.


Centrale begreber i forløbet:

De økonomiske mål (Økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, overskud på betalingsbalancen, balance på statens budget)
Produktivitet
Omkostnings- og efterspørgselsinflation samt løn-pris-spiralen
Økonomiske konjunkturer
Det økonomiske kredsløb, herunder indløb og afløb
Finanspolitik
Multiplikatoren, herunder forbrugs- og opsparingskvoten
Strukturpolitik, herunder skattepolitik og arbejdsmarkedspolitik. Under arbejdsmarkedsstrategi har vi arbejdet med opkvalificeringsstrategien og opstramningsstrategien
Liberalisme og socialisme/socialdemokratisme

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende
og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
-  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt......og
diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Øvrigt supplerende materiale:
- Diverse økonomiske nøgletal
- Tal for SVM-regeringens skattereform
-Artikel: "Økonomer advarer mod at finansiere krisepakker med mere gæld", 26. apr 2022
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed I : Ulighed i uddannelse

Et forløb med fokus på social arv og sammenhængskraft. I forbindelse med social arv har vi arbejdet med hvem der klarer sig godt i uddannelsessystemet og hvorfor? Hvorfor lykkes det ikke folkeskolen i tilstrækkelig grad at bryde den sociale arv? Højere karakterkrav til gymnasiet, omfordeling af gymnasieelever samt en mere praktisk folkeskole er blevet diskuteret.
Derefter fokuserede forløbet på klassesamfundet og sammenhængskraft med fokus på at undersøge sammenhængskraften mellem sociale klasser i Danmark, og diskutere konsekvenserne af de sociale klasser i højere grad lever opdelt i boligkvarterer og i skolen.
Endeligt har vi diskuteret om omfordeling af gymnasieelever er en god ide, herunder det frie skolevalg, og om det er et problem, at social arv slår igennem i skolen, og hvorfor SVM-regeringen droppede aftalen om at omfordele gymnasielever ud fra forældres indkomst

Som en del af forløbet havde vi en ekskursion til forskellige boligområder i Gullestrup, Gullestrup skole samt en børnehave. I den forbindelse lavede eleverne interviews og observationer.

Centrale begreber
Bourdieu (kapitalerne, habitus, spilleregler, felter, symbolsk vold, det sociale rum)
Social arv og Social mobilitet
Aktør- og struktur
Individualisering og aftraditionalisering
Lighedsformerne: Formel, chance og resultat
Konservatismen, Liberalismen, Socialisme og socialdemokratisme
De 5 sociale klasser
Minervamodellen
Putnam: Social kapital, herunder bonding og bridging social kapital
Kontaktteorien
Kammeratskabseffekten
Rosenthal-effekten
Molins model

Kernestof
- .....social differentiering og kulturelle mønstre.............
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Politiske ideologier......partiadfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- ......................og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Øvrigt supplerende
-Hvem er klasserne? | klassesamfund.dk
-Bopæl - Andel i klasserne på familieniveau opdelt på sogne | klassesamfund.dk
-Hvilken klasse er min familie i? | klassesamfund.dk
-’fri og privatskoler har fat i flere og flere børn fra de mest velstillede hjem’,
-’Andelen af blandede skoler er faldet i perioden 2010-2020’
-’udviklingen i de sociale klassers indkomst’
-Nøgletal for forskellige gymnasier
-’udviklingen i andelen af stx-institutioner med blandet elevgrundlag på landsplan’
-’ Skoleleder: Det frie skolevalg ødelægger sammenhængskraften i vores samfund’
-”DF-profil om lækket aftale om gymnasier: »Det er en kamp mod islamisering«.”
-’Frihed til selv at vælge dine venner for livet’, Venstre, oktober 2022
-Morten Dahlin: ”Ny regering dannet”, 14 december 2022
-’meningsmåling om fordeling af gymnasieelever’
-Artikel om elevfordelingsaftalen
-Tal om den uddannelsesmæssige ’restgruppe’
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 IP I: Udenrigspolitik i DK og Litauen

Denne del af IP har haft fokus på udenrigspolitik, særligt Litauens, men også kort Danmarks, med fokus på at forklare landenes aktuelle udenrigspolitik i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine.  Derudover kan eleverne undersøge en stats magt, herunder styrkeforholdet mellem stormagterne. Endvidere har vi arbejdet med hvorfor Rusland angreb Ukraine i 2022 med udgangspunkt i realismen samt Ruslands revisionistiske strategiske kultur

CENTRALE BEGREBER
Udenrigspolitiske mål: Sikkerhed, økonomi, ide/værdi-mæssige
Udenrigspolitiske muligheder, (herunder interne og eksterne omgivelser, historiske erfaringer samt handlerumsbegrebet)
Småstat, stormagt og supermagt
Determinanter, kapabiliteter, Instrumenter (stok, gulerod, prædiken/propaganda)
Polariteter
Realisme (Anarki, Overlevelse, Selvhjælp, Sikkerhedsdilemma)
Neorealisme: Polariteter (uni, bi- og multi), Balancering og Bandwagoning
Rusland som revisionistisk stormagt, herunder betydningen af strategisk kultur

Øvrigt supplerende materiale:
Tal for stormagternes økonomi og militærudgifter,
Eleverne har selv vurderet forskellige staters magt ud frat al fra Global Firepower - 2023 World Military Strength Rankings, World Bank Open Data | Data, The World Factbook - The World Factbook (cia.gov)

Kernestof
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Integration i Danmark

Et SRO-forløb sammen med engelsk om integration i Danmark. Forløbet blev indledt med at forstå de tre integrationsstrategier. Derefter arbejdede vi med identitetsdannelse og socialisering for etniske minoriteter med fokus på, hvordan dobbeltsocialiseringen er særligt udfordrende for etniske minoriteter, og hvordan de kan forsøge at løse disse udfordringer gennem identitetsvalg.

Med anvendelse af teoretikere fra forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor etniske minoriteter klarer sig dårligere i skolen, og diskuteret fordele og ulemper ved institutionstvang i særligt udsatte boligområder.

I forbindelse med SRO har eleverne arbejdet med kvantitativ og kvalitativ metode, den videnskabelige basismodel samt formulering af problemstillinger

CENTRALE BEGREBER
- Integrationsstrategier (assimilation, integration og segregation)
- Værdipolitik og fordelingspolitik (herunder betydningen af social baggrund)
- Social kategori
- Primær og sekundær socialisering
- Dobbeltsocialisering for etniske minoriteter, herunder jeg- og vi-kultur
- Thomas Hylland Eriksens tre identitetsvalg for etniske minoriteter:
   Kreolsk, bindestregs og ren identitet
- Honneths anerkendelsesbegreber: Anerkendelse i den private sfære, i
   den solidariske sfære og i den retslige sfære
- Bourdieu (kapitaler, felter, spilleregler, habitus, symbolsk vold)
- Habermas (Systemverden, livsverden, systemverdenens kolonisering af livsverdenen)


Øvrigt supplerende materiale:
- SKAM, sæson 4, afsnit 1: https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57447
- Tabel: ’I hvilken grad føler du, at du har frihed til at gøre de samme ting som kvinder på din alder?
- Figur: 1-2-årige og 3-4-årige, der går i dagtilbud, fordelt på herkomst og oprindelse, pr 1. oktober 2014
- Afgangselever med mindst 02 i dansk og matematik, 2002-2014’,
- ’Skoleforsker: Derfor klarer indvandrer-drenge sig dårligt i skolen’, 5.
  maj 2015, videnskab.dk:
- Ordførere: Tvungen vuggestue skal være dannelsesrejse i at blive dansk
- Forskere: Vuggestue-tvang i ‘ghettoer’ er et risikabelt eksperiment, 4.
  juni 2018, videnskab.dk

Faglige mål
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske
  sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og
  forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere
  samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering samt….kulturelle
  mønstre….herunder Danmark
- Skillelinjer
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
  gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af
  forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Værdier i Danmark og Litauen

Meget kort forløb med fokus på at sammenligne værdier og samfund i forskellige lande (DK og Litauen) og på den baggrund vurdere hvilken samfundstype, der bedst karakteriserer landene. Dette skulle klæde eleverne på til kvalitativt at kunne undersøge litauernes værdier på studieturen.

CENTRALE BEGREBER
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Giddens beskrivelse af det senmoderne samfund: Aftraditionalisering, Individualisering, Øget refleksivitet, Adskillelse af tid og rum, Udlejring af sociale relationer, Det rene forhold, Plastisk seksualitet
Metode:
- Kvalitativ metode
- Problemformulering, Interviewguide og operationalisering


Supplerende:
- Geert Hofstedes data: https://exhibition.geerthofstede.com/hofstedes-globe/
- Atlas of European Values


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser


Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer......
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU

Et forløb med fokus på EU i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, med inddragelse af emnerne asylansøgning, udenrigspolitik, EU-udvidelse og klima, med fokus på at undersøge og diskutere suverænitetsafgivelse, integration og samarbejde.


CENTRALE BEGREBER

EU's institutioner og lovgivningsproces
Det indre marked og toldunion
Integration i bredden og i dybden
Mellemstatsligt og Overstatsligt samarbejde
Københavnerkriterier
Formel og Reel suverænitet
Realismen (kapabiliter, anarki, overlevelse, selvhjælp, sikkerhedsdilemma, balancering)
Den miljømæssige kuznets-kurve
Kollektive handlingsproblemer (herunder first-mover og free-rider)
Afgifter, kvoter og tilskud

Kernestof
- Politisk påvirkning af markedet
- Bæredygtig udvikling samt styring nationalt og regionalt
- Politiske beslutningsprocesser i EU
- Integration i Europa
- Statistisk usikkerhed
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Øvrigt supplerende materiale:
- Vælgernes dagsorden til EP-valget
- Tal for EU-landenes militær og økonomi, BNP, Co2-udledning
- Artikel: ”EU når til enighed om milliardstøtte til Ukraine, information.dk
- Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét - Altinget: EU
- Optagelsesforhandlinger med Ukraine i EU er kæmpestort, siger EU-korrespondent, 14. dec 2023
- Høj klimaafgift kan sende stor del af landbrugets CO2-udledninger til udlandet | Politik | DR
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Økonomi II

Et bredt økonomiforløb, der byggede ovenpå forløbet 'Økonomi I', dvs. et genbesøg af økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, konjunkturer og økonomisk politik, hvorefter vi byggede oven på med bla. EU, globalisering, det danske arbejdsmarked og økonomiske skoler, handel og konkurrenceevne.



CENTRALE BEGREBER
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske mål
- Konjunkturer
- Strukturarbejdsløshed og konjunkturarbejdsløshed
- Strukturel arbejdsløshed og mismatch-problemer
- Arbejdsmarkedspolitik: Stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi
- Skattepolitik: Indkomsteffekt og substitutionseffekt
- Finanspolitik: Ekspansiv/lempelig og kontraktiv/stram
- Pengepolitik i DK og særligt EU: Ekspansiv/lempelig og kontraktiv/stram
- Fastkurspolitik
- Liberalisme, socialisme, socialdemokratisme
- Den danske model og Flexicurity-modellen
- Multiplikatoren
- Forbrugs- og opsparingskvote
- EU's krav til medlemsstaternes budget og gæld
- Konkurrenceevne: Priskonkurrenceevne og Strukturel konkurrenceevne
- Økonomiske skoler: Keynesianisme og Monetarisme
- Forskellige former for globalisering, herunder økonomisk globalisering
- EU's indre marked
- Handelsteorier: Absolutte fordele, komparative fordele, faktorudrustningsteori, efterspørgselsforhold, gravitationsmodel
- frihandel og protektionisme

Kernestof
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- - Ideologier

Faglige mål
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Øvrigt supplerende materiale:
- Tal over økonomiske nøgletal
- Finanslovsforslaget 2025: Her er de fem store punkter i finanslovsforslaget - TV 2
- Vurdering af dansk økonomi: https://www.danskindustri.dk/globalassets/politik-og-analyser/politiske-udspil/2024/dis-vurdering-af-forslag-til-finanslov-for-2025/dis-overordnede-vurdering-af-ffl25.pdf?v=230817
- Rentefest hos boligejere – nu sætter USA renten ned for første gang i fire år - TV 2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ulighed II: Det amerikanske valg

Et forløb med udgangspunkt I det amerikanske valg med fokus på at forstå de amerikanske vælgere. Vi har blandt andet arbejdet med forskellige årsager til den stigende ulighed i USA og hvilke konsekvenser denne ulighed har for befolkningens holdninger og dagsorden og dermed for, hvem de stemmer på. Derudover har vi arbejdet med hvordan polariseringen kommer til udtryk, hvilken betydning det har for demokratiet, og om der er en sammenhæng mellem polarisering og fremkomsten af højrepopulisme i USA. Afslutningsvist har vi mere generelt diskuteret, hvordan det amerikanske demokrati er udfordret.

CENTRALE BEGREBER
- Gini-koefficienten
- Sociale klasser
- Kuznets omvendte U
- Forklaringer på ulighed
- Atkinson: Globale og nationale stjerner
- Baumann: Turisten og Vagabonden
- Globalisering og teknologisk udvikling
- Værdi- og fordleingspolitik
- Emneejerskab, issue-voting, social baggrund(socialsering og egeninteresse)
- Polarisering, herunder 'alternative virkeligheder', 'the deep state', mediernes framing
- Valgsystemer
- Demokratiformer: Habermas og det deliberative demokrati, herunder den herredømmefri dialog
- Repræsentativt demokrati
- Jan Werner Müllers kriterier for 'populisme'

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier
- Ideologi og vælgeradfærd, skillelinjer
- Demokrati
- Globalisering og samfundsudvikling
- Identitetsdannelse og social differentiering
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Øvrigt supplerende materiale:
- Indkomstfordelingen i USA og Danmark, fra Incomes Across the Distribution - Luxembourg Income Study Data Explorer - Our World in Data
- Tal for udviklingen i ulighed i USA
- Tal for afgifter/skatter, offentligt forbrug i DK og USA
- Figur over udviklingen i produktivitet og løn i USA
- Tabel over Sociodemografis betydning for at stemme demokratisk/republikansk
- Tabel over vælgernes politiske dagsorden
-Tabel over Kandidaternes emneejerskaber
-Figur over amerikanernes tillid til det politiske styre
- Trumps USA: Sæson 2024 – Hvad vil Trump med Elon Musk? | DRTV (uddrag)
- Figur over Amerikanernes syn på justitsministeriets anklager mod Trump
- Figur over Amerikanernes frustration over systemet
- Artikel: Elon Musk peger mod et teknoautoritært USA, 27 oktober 2024, politiken.dk
- Alle troede, det ville blive tæt. Hvorfor undervurderer vi altid Trump?, Børsen 13. november 2024  
- Professor fandt svaret på trumpismen i en nedslidt mineby - mød de amerikanere, der fik stjålet deres stolthed og stemte på Trump, Berlingske 19. oktober 2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk politik II

Et forløb med udgangspunkt i at forklare og diskutere den grønne trepart, herunder undersøge og diskutere vælgeres og partiers syn på aftalen. Derudover har vi arbejdet med forskellige aktørers magt, herunder mediers, politikeres og interesseorganisationers magt.
Vi har desuden været på ekskursion til KBH, hvor vi havde fokus på den grønne trepart, herunder møder med Danmarksdemokraterne og Danmarks Naturfredningsforening. I den forbindelse foretog vi også en kvantitativ undersøgelse af københavnernes syn på CO2-afgifter på landbruget.

CENTRALE BEGREBER
- Regering, Folketing, Partier, Interesseorganisationer, støttepartier, oppositionspartier,
- Demokratiformer: Direkte og repræsentativt demokrati
- Ideologier: Liberalisme, Socialdemokratisme og Socialisme
- Partiadfærd: Molins Model
- Skillelinjer: Værdi- og fordelingspolitik
- Magtformer: Magt som ressource; Diskursiv magt; Mediernes dagsordenssættende magt
- Diskurser
- Medier: Dagsordener; mediernes dagsordenssættende magt; Gate-keeper-funktion, priming, framing, nyhedskriterier; Issue-mapping
- Vælgeradfærd (se også powerpoint) (Issue-voting ; Issue-ejerskab; Skillelinjer (Værdipolitik, Fordelingspolitik, Land/by-skillelinje); Social baggrund, herunder egeninteresse og socialisering)

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Øvrigt supplerende materiale:
- CO2-afgift på dansk landbrug er en afgift på dygtighed og arbejdsomhed
Af: Christian Andersen Brejner, politisk næstformand i Danmarksdemokraternes Ungdom
- Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig
Oktober 2024, af Morten Skov Christensen, formand for Fagbevægelsens hovedorganisation
- Alex Vanopslagh: Klimakrisen skal løses af markedet og teknologien
20. oktober 2022, information.dk, interview med Liberal Alliances Alex Vanopslagh
- Hvad betyder den grønne trepartsaftale for klimaet og miljøet? | DR
- Deadline: Sæson 2024 – En sejr for natur, fjord og klima? | DRTV
- Svareudvalgets rapport, februar 2024
- Partiers syn på CO2-afgiften
- Aftale om den grønne trepart, juni 2024
- Løkke kom med profetisk advarsel i 2019. Nu skal Troels Lund vælge mellem landbruget og vælgerne, 17. november, 2023
- Vælgernes dagsorden,
- Venstre skrumper. Både i meningsmålingerne og i folketingsgruppen. Næstformand og økonomiminister Stephanie Lose forholder sig nu til Venstres krise og kommer blandt andet med en klar besked til baglandet.
- Grafik: 4-0 til landbrugslobbyen
- Se listen over de fonde og virksomheder, som er største bidragydere til politiske partier, 26 februar 2024, Altinget.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 IP II

Et forløb, der bygger videre på IP I. Vi har blandt arbejdet med at forklare krigen i Ukraine, og hvorfor der er stormagtsrivalisering om Arktis og det sydkinesiske hav. Vi har undersøgt den ændrede verdensorden samt Danmarks og Europas reaktioner herpå. Vi derudover arbejdet med betydningen af FN , Trumps sikkerhedsliggørelse samt fordele og ulemper ved globalisering

Centrale begreber
- Liberalisme, herunder betydningen af internationale institutioner, demokrati og kompleks interdependens. Derudover Liberal interventionisme
- Realisme (Anarki, Overlevelse, Selvhjælp, Sikkerhedsdilemma, nulsumsspil, cyklisk historieopfattelse)
- Neorealisme: Ud over ovenstående i realismen så: Polariteter (uni, bi- og multi), Balancering og Bandwagoning
- Udenrigspolitik, (herunder småstater, mellemmagter, stormagter og supermagter; Determinanter, Kapabiliteter, Instrumenter (gulerod, stok, prædiken)
Udenrigspolitiske mål (sikkerhed, økonomi, værdier); Udenrigspolitiske muligheder: Handlerum (interne og eksterne begrænsninger)
- Verdensorden, herunder den amerikanske/liberale/regelbaserede (Ressourcemagt, Internationale institutioner og værdier)
- Magt: Hård og blød magt
- Københavnerskolen (Det udvidede sikkerhedsbegreb; Sikkerhedsliggørelse)
- Typer af globalisering

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Øvrigt supplerende materiale:
- Trump truer med 25 procent told på alle varer fra EU, 26. februar 2025, tv2.dk
- Et afstemningsnederlag i FN’s Menneskerettighedsråd om Kinas menneskerettighedsbrud får Vesten til at fremstå direkte svagt
- Forskelligt kvantitativt materiale om økonomisk og militær udvikling blandt stormagterne.
- 'Two-thirds of the worlds population live in countries that are neutral or Russia-leaning regarding the war in Ukraine'
- Trump vil ikke afvise militær og økonomisk tvang i sag om Grønland, 7. jaunar 2025
Man kan undre sig over, hvad Trump egentlig vil med Grønland: USA har en perfekt situation i dag, 7. januar 2025, politiken.dk
- Trump har ikke trukket trussel tilbage, siger Mette Frederiksen: - Vi er i en alvorlig situation, 16. januar 2025
- EU-kommissær Dan Jørgensen til Trumps told-trusler: Forvent et modsvar, 17. januar 2025
- Statsminister Mette Frederiksen mødes med Scholz, Macron og Rutte, 27. januar 2025
- Krise i Arktisk Råd: Det handler grundlæggende om at bevare freden
- USA vil opruste i Arktis for at modstå truslen fra Rusland og Kina, 24. juli 2024
- kort over terrotoriale krav i Arktis
- Debat: Et kompromis – og ikke nødvendigvis et kønt et af slagsen – må være løsningen på konflikten med Rusland, politiken.dk, 11. marts 2023
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Velfærd og mistrivsel

Et forløb, der har haft fokus på at forklare årsager til og diskutere løsninger på den mangel på trivsel, der tilsyneladende har ramt en stigende andel af unge.

CENTRALER BEGREBER

Stat, marked, civilsamfund
Habermas teori om livsverden og systemverden
Velfærdsmodeller: Universel, residual og korporativ
Velfærdstatens udfordringer: Demografisk udfordring, forventningspres, arbejdstid og mistrivsel
Ideologier
Aktør vs. struktur
Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed og rene forhold.
Rosa: Acceleration af teknologien, acceleration af social forandring, acceleration af livstempoet, fremmedgørelse, social kappestrid.
Goffmann: Face, setting, frontstange, backstage.
Bourdieu: Kapitaler (økonomisk, kulturel, social), felter (herunder spilleregler og symbolsk kapital), habitus.
Velfærdsstat vs. konkurrencestat

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Øvrigt supplerende materiale:
- Tabel over den demografiske udfordring
- Karakterloft, færre test og kortere skoledage: Sådan vil partierne øge unges trivsel
- Alex Vanopslaghs tale til Folketingets åbning 2021
- Psykologiprofessor: Mistrivsel, polarisering og opblomstringen af populistiske bevægelser har en ting til fælles, 23. januar 2023, politiken.dk
- Debatindlæg af, Christine Ravn Lund, Forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd, 20. juli 2022, information.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer