Holdet 2022 SA/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Trine Buchhave Winding, Troels Lydiksen
Hold 2022 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalget i DK
Titel 2 Velfærdsstaten i DK?
Titel 3 Klimapolitik
Titel 4 Dansk økonomi i en foranderlig verden
Titel 5 Social ulighed nationalt og globalt
Titel 6 EU og EP-valget 2024
Titel 7 Køn og ligestilling
Titel 8 International politik
Titel 9 Det am. præsidentvalg
Titel 10 Kriminalitet
Titel 11 Individet i det senmoderne samfund
Titel 12 Indvandring og integration i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalget i DK

Eleverne arbejder i dette forløb med folketingsvalget 2022, som de introduceres til.
Forløbet begynder derfor induktivt med at se på folketingsvalgsresultatet og hvilke regeringsmuligheder der er i DK. Dernæst introduceres eleverne til demokratibegreber som konkurrencedemokrati og direkte demokrati, valg og vælgere samt vælgeradfærd. Mht. vælgeradfærd arbejder eleverne med issuevoting, rational choice og retningsmodellen.
Eleverne arbejder i dette forløb med deres andet projekt om politiske partier, hvor de i små grupper arbejder med forskellige partiers politiske standpunkter i forhold til skat og velfærd, klima og indvandring. De anvender Molins model, den fordelings- og værdipoltiske akse og læser relevant statstik om de enkelte partiers vælgersegment. De afrunder forløbet med at fremlægge deres forskellige partier for hinanden og vi afholder vores eget folketingsvalg i klassen. Desuden besøgte klassen Theresa Berg Andersen, gruppeformand for SF i København i 3.g.
Dernæst prøver eleverne på en studieretningsdag at afholde et rigtigt folketingsvalg hvor der er rollespil med politiske partier, spindoktorer og skrevne og digitale medier. ¨
Skriftligt arbejder eleverne med en akademisk aflevering om dansk politik, som skrives i grupper.
Afslutningsvis får eleverne kendskab til mediernes betydning for demokrati og demokratisk dannelse. I den forbindelse har eleverne hørt et streamet oplæg af Lene Aarøe fra Århus Universitet om Hjernen, medier og vores politiske meningsdannelse. De introduceres til begreber som medialisering, de forskellige former for spin og den demokratiske dialog på nettet. De introducerees til bobler, shitstorme og ekkokamre. Som et led i den almene dannelse hører de om hvordan medier kan manipulere med individerne hvis vi ikke er digitalt bevidste og vi debatterer god digital adfærd i forbindelse med digitale krænkelser på nettet.


Kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, Columbus 2017 s. 89-93, 118-137, 142-173
Metodebogen s. 37-42, statistisk usikkerhed
Politikbogen 3. udg. s. 29-35, 126-129, 132-142
Helle Hauge Bülow, SamfNu B, Systime 2018 s. 89-93 (4 sider)
Supplerende stof:
Debatten partilederrunden fra Christiansborg 4.10.22 dr.dk
En gruppe af danskere har været afgørende for resultatet valg efter valg, nu ser det ud til at de søger mod et nyt parti, TV2 16.10.22
Samfundsfagsstatistik 2021 s. 56-57
Regeringsgrundlaget for SVM-regeringen uddrag
Statsministerens nytårstale 2023
Dokumentar: Partier i brand Venstre dr.dk
L132022-23, 24-01-23

(83 s.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Velfærdsstaten i DK?

15,00 moduler
Forløbsbeskrivelse: Eleverne arbejder i dette forløb med den danske velfærdsstatsmodel og hvilke udfordringer den møder i 2023.
Eleverne introduceres til velfærdsstatsmodeller der kobles til ideologier med stat, marked og civilsamfund. De lærer om skattestrukturen og afgifter og dets betydning for finansiering af velfærdsstaten, så eleverne kan forstå SVM-regeringens tanker om top-top skat.
Eleverne diskuterer og arbejder med den danske velfærdsmodels udfordringer og trusler som forsørgerbyrden, den sociale kontrakt samt finansieringsproblematikken, globalisering, EU, miggration samt øget individualisering. Afslutningsvist diskuteres hvilke muligheder der er for at tilpasse den danske velfærdsmodel til i dag i forhold til konkurrencestaten og innovationsstrategien, som kobles til en diskussion om Chatbot GPT.
Eleverne besøger ligeledes et byrådsmedlem i Herning og har været på velfærdscykling til forskellige kommunale institutioner i Herning. Der er både arbejde med kvantitativ og kvalitativ metode.

Kernestof:
Peter Brøndum m.fl. Luk samfundet op s. 177-184, 201-216.
Økonomibogen kap. 8.3
Politik Nu 3. udg. Systime s. 93-107
Supplerende stof:
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/de-fleste-har-en-holdning-til-topskatten-men-kun-faa-ved-noget-om-den
Udvalg justerer ny busplan
22. februar 2023 Herning Folkeblad Sektion 1 Side 16 BO LUNDGAARD blg@herningfolkeblad.dk...
Håber at have knækket koden med nye regler for nøgenhed
10. februar 2023 Herning Folkeblad Sektion 1 Side 7 MARTIN HOVE THOMSEN mht@herningfolkeblad.dk.
Langt færre foreninger får penge til socialt arbejde
11. februar 2023 Herning Folkeblad Sektion 1 Side 6 KENNETH MEINBY SØRENSEN kso@herningfolkeblad.dk.
Lidl vil bygge ny butik i det sydlige Herning
28. januar 2023 Herning Folkeblad Sektion 1 Side 2 KENNETH MEINBY SØRENSEN kso@herningfolkeblad.dk
Podcast dr.lyd: Genstart pfas i dit blod
Danskernes akademi om velfærdsstatens historie. youtube.
Gaden hvor det offentlige forsvandt fra 2021 dr.dk.
(43 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Klimapolitik

Klimapolitik med politisk og økonomisk fokus.

Eleverne får et indblik i, hvordan klimapolitikken  over de senere årtier har udviklet sig til at blive et centralt politisk emne som diskuteres blandt politikkere på topmøder overalt på kloden og præger således også medierne på nationalt og internationalt plan.
Nationalt har eleverne arbejdet med klimaloven fra december 2019, og de har arbejdet med forskellige aktørers diskurser om klimapolitiske løsninger herunder partiers holdninger til klimapolitik og klimapolitiske løsninger og indgået i en debat herom. Debatten om Venstre og CO2-afgift på landbruget er løbende debatteret og klimapolitikken er også inddraget i forløbet om EU og EP-valget 2024. Eleverne har haft besøg af interesseorganisationen Bæredygtig Herning, hvor de fik et oplæg om hvordan de arbejder for at gøre Herning til en grønnere by. Eleverne har haft et rollespil, hvor de satte sig ind i partiernes klimapolitik og dernæst havde en politisk debat om forskellige emner i klassen. Eleverne har også haft eksamenstræning i forløbet samt deltaget i Herning Gymnasiums klimahandledag den 22.9.23.

Kernestof:
– Økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
– Globalisering og samfundsudvikling

Kernestof:
Ole Hedegaard Jensen, Klimaforandringer med fokus på sociologi, politik og økonomi s. 7-13, 49-60, 65-81, 83-89.
Supplerende stof:
Podcast Guld og grønne skove plan b.
Deadline 9.8.2023
Hvis alle levede som danskerne vil rejsen mod klimakatastrofen gå dobbelt så hurtig, Politiken 28.8.23
Bilag 1: Tal og statistik om CO2-ækvivalenter Klima - Danmarks Statistik (dst.dk) (uddrag) (1,5 s.)
Bilag 2:  Lars Trier Mogensen, Regeringen maler klima-politikken om i nye nuancer af grå, Information 21.04.23 ( 2 s.)
Bilag 3: Cathrine Bloch, Lige nu er der stille i Venstre. Men under overfladen lurer et alvorligt problem for Jakob Ellemann, Berlingske 23.09.23 (uddrag) (1 s.)
Bilag 4 : Ny måling viser grøn skillelinje i dansk politik: Rigtig mange er ikke villige til at ofre natur for klimaets skyld, Altinget 10.05.22 (uddrag) (1,5 s.)
(45 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk økonomi i en foranderlig verden

Formål:
Forløbet tager en deduktiv tilgang, hvor vi uddyber vi de økonomiske mål som beskæftigelse, BNP, betalingsbalancen, inflation, miljørigtige løsninger. Vi tager afsæt i en konjunkturvurdering af dansk økonomi og eleverne introduceres finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik). Eleverne vil også blive introduceret til den strukturelle og priskonkurrenceevnen.
Der vil i høj grad være fokus på den kvantitative tilgang til økonomi hvor der læses mange statistikker og vurderinger af dansk økonomis position under den globale økonomiske krise i forbindelse med sundhedskrisen i verden, ukrainekrigen og den genopretning dansk økonomi er en del af. Efter genvalget af Trump som am. præsident har vi også drøftet konsekvenserne ved de høje toldsatser og hvad en handelskrig er og hvordan det kan bruges som et pres mod den danske regering i forhold til de amerikanske planer med Grønland.
Eleverne træner deres forståelse for økonomi i en større skriftlige opgaver på 4 elevtimer udarbejdet på skolen uden netadgang.  

Faglige mål:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Kernestof:
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold ̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Kernestof:
Henrik Kureer, ØkonomiNu, Systime 3. udg. 2018 s. 9-11, 22-25, 34-44, 52-56, 69-73, 79-88, 92-99, 106-116, 121-134, 268-288.
Henrik Kureer, International Økonomi, Systime ? s. 278-285 kapitel om inflation.

Supplerende stof:
Ræson, forår 2023 s. 65-71
Pressemøde Nationalbanken 15.03.2023
Debatten
Professor, Told vil nok ikke være Trumps yndlingsord, hvis han vidste, hvad vi økonomer ved, videnskab.dk
Kalle Khelet: I ville blive 40 % fattigere på en nat, 22.06.23, Berlingske
Thomas Flensburg, Krisen er aflyst for nu, 13.05.2023 uddrag
Danmarks statistik: Ledige fuldtidspersoner fordel på ydelsestyper, køn, alder, landsdele, sæsonkorrigeret.
Søren Pind, Berlingske 11.06.23, Nogen påstår at det offentlige forbrug er umætteligt. Men det er ikke penge det offentlige mangler.
Tabel indsat med tal fra Det Økonomis råds baggrundtal til konjunkturvurdering. S. 20-21 https://dors.dk/files/media/F23_kap%20II_Baggrundsnotat%20til%20konjunkturvurdering.pdf
Figur om inflation og kerneinflation:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45051.
Peter Risager, Vismænd advarer mod lempelig finanspolitik, Nb-okonomi.eu 2024 uddrag.
Vismandsrapporten efterår 2023 fig. A, tabel II.1, figur II.1
(93 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Social ulighed nationalt og globalt

I dette forløb social ulighed nationalt og globalt danner baggrund for et SRO-projekt  i samarbejde med tysk og en studietur til Tanzania i samarbejde med engelsk.
Eleverne introduceres til metoderne kvantitativ og kvalitativ metoder og deres styrker og svagheder samt den komparative metode. Eleverne lærer om Pierre Bourdieus teori om habitus, kapitalformerne kulturel, social og økonomisk kapital samt symbolsk vold. Eleverne har lært om ressourcebeholdere og KRAM-faktorer i forbindelse med social ulighed i sundhed. Den universelle og korporative velfærdsmodel introduceres igen og ideologiernes syn på ulighed inddrages i undervisningen.

Efter SRO-forberedelsen fokuseres der på global ulighed med henblik på elevernes studietur til Tanzania, hvor kulturel udveksling mellem danske og afrikanske elever på JLS i Mologoro. Eleverne introduceres til absolut og relativ fattigdom, og vi ser på Tanzania som et fattig u-land i Afrika, og hvordan det politiske system fungerer. Vi undersøger demokratiets tilstand i landet ved at læse Freedom Houses analyse fra 2022.
Eleverne er introduceret til begrebet råvarereksportør og forskellige strategier som moderinseringsstrategien, afhængighedsstrategien og Washington konsensusstrategien. Danida introduceres som organisation under udenrigsministeriet og vi drøfter hvordan en økonomisk og politisk udvikling kan fremmes i et u-land.

Kernestof:
Vibeke Allerup Petersen m.fl., Metodebogen, Columbus 2018 s. 20-24, 84-94
Jakob Glenstrup Jensby, Ulighedens mange ansigter, Columbus 2014, s. 67-72, 167-169, 178-181, 187-190,
Morten Winter Bülow, International PolitikNu, Systime 2015 s. 65-68
Finn Rasmussen m.fl., Afrika fra fortid og fremtid, Columbus 2016 s. 140-150
https://um.dk/danida/om-danida
Peter Brøndum m.fl. Luk samfundet op, Columbus 2017 s. 93-95, 205-208.
Supplerende stof:
Figur fra "tre årtier efter murens fald føler mange sig hægtet af i det østlige Tyskland”, 28. august 2019, Politiken.dk
https://oec.world/en/profile/country/tza
https://freedomhouse.org/country/tanzania/freedom-world/2021
Pelle Dragsted, Information 06.05.21, Beskatning af de rigeste er godt, men omfordeling er bedre uddrag.
Joachim B. Olsen afviser ulighedsdebat: Vi er ikke født med den samme IQ, og vi kan ikke alle blive professorer, Berlingske 23.07.2017.
Emil Rosborg, Mama Samira skriver historie i Tanzania som ny præsident JP 27.03.21.
(51 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 EU og EP-valget 2024

Eleverne har EU som afsluttende forløb, så det kan kobles til EP-valget den 9.6.2024
Fagfagligt er der i forløbet fokus på EU's historie, EU-institutionerne (Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd og Domstolen) samt EU's lovgivningsproces, herunder lobbyisme.
Igennem forløbet vil der blive arbejdet med emner som EU's demokratiske udfordringer som sikkerhedspolitikken i forbindelse med Ukraine, klimapolitikken, som kobles til forløbet herom og indvandring og migration.
Eleverne introduceres også til integrationsbegreber som føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme, intergovernmentalisme og multilevel governance.
Eleverne udarbejder et projekt med en spørgeskemaundersøgelse, hvor de undersøger hvilken kendskab befolkningen i Herning har til Europaparlamentet og hvordan de vil stemme til EP-valget. Eleverne generere sammen i klassen en spørgeskemaundersøgelse og de får 68 respondenter til at svare. Eleverne taster svar ind i excel og læser og begreber samt beregner og udarbejder figurer i excel som præsenteres mundtligt foran klassen.  
Eleverne deltog i en paneldebat for unge kandidater der stillede op til EP-valget den 3.4. og et rollespil arrangeret af DEO.

Kernestof:
Hæfte fra folketingets EU-oplysning. På tværs af EU s. 40-70 (30 s.)
Hans Branner, Det politiske Europa, Columbus, s. 77-81, 84-88, 132-147 (25 s.)

Supplerende stof:
Iben Tybjerg Schake-Barfoed, Europaparlamentet i krydspres, samfundsfags nyt 2024 (4 s.)
Peter Nedergaard, Europa oplever en politisk højrebølge, samfundsfags nyt 2024 (6 s.)
Migranter bag pigtråd p1 podcast  (4 s.)
Dr.dk: Den har været længe undervejs i årevis: Seks dele af den nye asylaftale i EU.  (2 s.)
Debatten dr.dk. Et magtesløst Europa. uddrag (4 s.)
Ulrik Nørgaard, Du bestemmer selv hvordan EU's udfordringer løses, Børsen 12.04.2024 (2 s.)
Der er læst ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Køn og ligestilling

Forløbet tager en induktiv tilgang til køn og ligestilling med udgangspunkt i Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Gala og hvad den har betydet for sexismen i dansk politik, mediebranchen og generelt. Dernæst vil forløbet fokusere på køn og ligestilling i forhold til kønssocialisering, uddannelse, arbejdsmarkedet og løn. Eleverne vil ligeledes skulle arbejde med en podcast, en dokumentar om sexisme i danske ungdomspartier og generel teori om køn. Eleverne har haft en skriftlig prøve uden netadgang i køn og ligestilling.


Materialer:
Søren Brøndum, Luk samfundet op. 3. udgave, Columbus s. 13-20 (7 s.)
Anna Storr-Hansen m.fl. Køn og ligestilling i samfundsfagligt perspektiv, Columbus 2017 s. 61-70, 30-35, 139-145, 151-154. (25 s.)

Supplerende stof:
Trine Bjørn Egede, Islands statsminister nedlagde arbejdet for at øge ligestillingen, 25.10.23. (2 s.)
Statistikbanken:
Løngab fordelt på alder 2022
Mandlige i forhold til kvindelige ph deres medianindkomst på sektorer og brancher 2015
Andel i beskæftigelse 3 til 21. mdr. efter gennemført uddannelse for 2020 årgangen.
Mads Bonde Broberg, Danmark befinder sig i en boble i kønsdebatten, 8. juni 2020 jp. (1 s.)
https://dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/ (1 s.)
https://ast.dk/naevn/ligebehandlingsnaevnet/nyheder-fra-ligebehandlingsnaevnet/lbn/nyheder-2017/mandlige-ansatte-i-en-bornehave-matte-ikke-hjaelpe-born-ved-toiletbesog-ble-og-tojskiftning
https://politiken.dk/udland/art5480690/Svensk-b%C3%B8rnehave-afskaffer-drenge-og-piger (1/2 s.)
https://www.information.dk/debat/leder/2013/07/koenskvotekvindekamp?lst_tag (1 s.)
https://reelligestilling.dk/podcasts-om-koen-og-ligestilling (podcast)
Partiernes skjulte overgreb TV2 afsnit 1.
Art. Anmeldelse af et skamfuldt portræt af køn og magt i det vi kalder demokrati. (1 s.)
Der er læst ca. 43 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik

Formålet med forløbet er at skabe en forståelse for international politik som begreb og som emne. Forløbet vil være todelt i den forstand, at der er et deduktivt afsæt, hvor teorier og begreber gennemgås i starten af forløbet, og empiri omhandlende stormagterne Kina, USA, Rusland med særlig fokus på Ukrainekonflikten, forholdene i Arktis og situationen i Mellemøsten med konflikten mellem Israel og Hamas samt Bashar al Assads fald i Syrien.
Det deduktive udgangspunkt berører et bredt spektrum af emner. Disse emner er forskellen på international politik, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, herunder undersøgelse af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt et notat der omhandler hvilken sikkerhedspolitisk strategi Danmark bør føre i begyndelsen af 2025. Eleverne har bl.a. overværet et oplæg i udenrigsministeriet om Ukraine-konflikten.
Eleverne skal desuden arbejde med aktører i international politik (nationalstat, NGO’er, supranationalt og intergovernmentalt samarbejde, kendis-diplomati), hård, blød og klog magt . Inden for teorier om international politik, vil eleverne arbejde med realisme, idealisme (herunder også FN og NATO), konstruktivisme – eleverne skal forstå disse teorier, men de skal samtidig anvende teorierne til at diskutere de udvalgte aktuelle situationer i verden, f.eks. hvordan vil henholdsvis realister, idealister og konstruktivister anskue situationen i konflikten mellem Rusland og Ukraine.  
Undervejs arbejder eleverne primært med kvalitativt materiale, hvor de læser analyser og artikler om de forskellige udviklingstræk i konflikterne.

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metode
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik


Kernestof:
Jesper Hjarsbæk Rasmussen, IP-bogen, Columbus 2018 s. 12-13, 16-25, 27-31, 35-47, 54-61, 63-67, 73-79, 89-97, 101-104, 114-120,, 208-221, 232-239, 218-221.
Morten W. Bülow og Tonne Brems Knudsen, International Politik Nu 2015 s. 198-206 (9 sider)

Supplerende stof:
Rasmus Wendt, Ræson, Europa skal ikke vælge mellem Kina og USA, men finde sin egen vej s. 28-31.
Kina vil en ny verdensorden, hvor ingen supermagt kan domiere andre lande, Information 20.08.24
Verden ifølge Gram 19.6.2024
Debatten: Nordens svar på Putins krig de første 30 min.
Dansk sikkerhedspolitik og forsvar mod 2035 s. 9-14.
Altinget magasin, Andreas Krogh, Isen knager på Danmarks nordligste front.
Anna Appelbaum, Autokrati AS, 2024 s. 9-20.
Debatten sæson 2024: Står vesten bag Israel?
Puk Damsgård, dr.dk. 08.12.24 Vi er vidne til enden på årtiers diktatur
Efter 1000 dages krig ser Løkke et behov for sporskifte i Ukraine, folketingende 18.11.24
Podcast Ajour, Caroline Tanberg, Rusland og Kinas interesser i Arktis slår gnister i rigsfællesskabet



Der er læst ca. 160 sider i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det am. præsidentvalg

Formål med forløbet: formålet med forløbet er, i bred forstand, at se på det amerikanske præsidentvalg. Mere præcist vil forløbet handle om det amerikanske politiske system, hvordan man bliver præsident, hvem den ”typiske” præsident er, og primært vælgeradfærd hos de amerikanske vælgere. Forløbet vil indledes induktivt, hvor der tages udgangspunkt i det eleverne ved om præsidenterne og det amerikanske politiske system. I nogle lektioner vil der ved introduktion af nogle emner/begreber være en induktiv øvelse, inden der sættes teori på. Dette gøres for at inddrage elevernes forhåndsviden, men også for at de forhåbentlig selvstændigt følger med i præsidentvalget og den politiske udvikling i USA.
Under forløbet skal klassen overvære et foredrag ved journalist Annegrethe Rasmussen om vælgergrupper i USA og hvordan de får deres nyheder.
Eleverne deltager også i et valgnats arrangement afholdt af faggruppen i samfundsfag på gymnasiet, hvor eleverne følger valget natten igennem imens de hygger med linedance, spil og overnatning på skolen. Dette er også en del af den almene og demokratiske dannelse.

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.


Kernestof:
Søren Brøndum m.fl. USA's udfordringer, Columbus 2019 s. 52-56
Kilde: Samfundsfag på b-niveau, Systime - https://samfundsfagb.systime.dk/index.php?id=206&L=0
USA's udfordringer I-bog kap. 2.5.1.

Supplerende stof:
ABC NEWS: Who is favored to win The 2024 Presidential Election.
Debat fra youtube mellem Harris og Trump uddrag. https://www.youtube.com/watch?v=VgsC_aBquUE'
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-kan-man-blive-usas-praesident-uden-flertallet-af-alle-stemmerne_211947

(20 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kriminalitet

Pga. orlov har Troels Lydiksen undervist eleverne i dette kriminalitetsforløb.
Kort forløb om kriminalitet og retsvæsen. Forløbet har fokuseret på retssystemets opbygning og virkemåde - herunder betydningen af forskellige former for straf. Desuden har vi beskæftiget os med årsager til kriminalitet, herunder baggrundsvariables betydning.

Kernestof:
Ret og rimelighed, Systime (e-bog), 2022).
Kapitel 1 (afsnit 1.1 og 1.2), kapitel 2, kapitel 3 (3.1, 3.2, 3.3, 3.5, 3.6 og 3.9), kapitel 4 (4.1, 4.2 og 4.3), Kapitel 5 (5.1, 5.2 og 5.3)
Hvad er kriminalitet? Systime, s. 30-36 og 53-62

Supplerende stof:
KRONIKEN: Får offeret også en chance til? Politiken, 20. februar 2012
At tilgive er at befri sig selv, Berlingske Tidende, 10. december 2011
Banderne skal stoppes – men at sænke den kriminelle lavalder er et vildspor, Berlingske, 28. august 2024.
Advokat kritiserer varetægtsfængslinger: Det har en modsat præventiv effekt, Jyllands-Posten, 15. september 2024
Med døden til følge, dokumentar, TV2:
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Med%20d%C3%B8den%20til%20f%C3%B8lge&orderby=title&SearchID=1a754bbd-3cf0-415a-b710-60d37e64f5e2&index=1

Faglige mål:
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Normalsider: 45


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Individet i det senmoderne samfund

Individet i det senmoderne samfund
I dette forløb læser eleverne om de gamle sociologer som Ferdinan Tönnies, Georg Simmel, Durkheim og Karl Marx. Dernæst læses nyere sociologer som Giddens fokus på centrale begreber som øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer samt aftraditionalisering. det senmoderne samfund med Habermas med system og livsverden samt systemverdenens kolonisering af livsverdenen som kobles til konkurrencestaten. Geofmanns syn på frontstage og backstage inddrages imens,
Andreas Reckwitz teori om xxx samt mediernes betydning for identitetsdannelse kobles også til forløbet.
Dette kobles også til sundshedsstyrelsens undersøgelse om unge og trivsel.
Fokus i forløbet er også at undersøge hvorvidt sociologerne mener om det strukturerne der determinerer individerne eller om det aktørerne der selv skaber deres eget liv og identitet.
Eleverne har eksamenstræning i forløbet med 2 lektioner til at forberede en synopsis, imens en gruppe afholder en eksamenstræning med mig foran klassen.

Kernestof:
Søren Juel, Sociologibogen, systime 2016 s. 40-48, 58-68, 118-124, 181-192
Benny Jacobsen m.fl. Sociologi og modernitet, Columbus  s. 48-54
Sociologiens kernestof kap. 7.1-7.6

Supplerende stof:
Amalie Louise Bernitt, Vores Børn, 3.5.23, Vi skal bruge vores tid på de relationer, som giver en gnist i øjnene.
Mathias Oldager, Minister kristiserer populær forfatter: Hvis alle levede, som hun gjorde, så er hun godt klar over, at vi ville gå i stå.
Mette Højberg: KOnkurrencestaten: Forsidehenvisning: Konkurrencestaten æder os op.
Empiri fra følgende publikation: GetPubFile.aspx  It-anvendelse i befolkningen, Danmarks statistik 2024:
Kilde: levbare-ungsdomsliv_cefu_rapport.pdf uddrag
Bilag 1:  Kulturministeriet: Antal profiler på sociale medier. Andel af befolkningen i procent fordelt på alder. År 2020, fra rapporten Internetbrug og sociale medier 2021
Bilag 2: Kulturministeriet: Døgnrytme: Hvornår bruger de personer, der personligt har en smartphone, deres smartphone. År 2020, fra rapporten Internetbrug og sociale medier 2021                                                                                                                                                                                 Bilag 3: Søren Schultz Hansen: Unge får stress, fordi de er slaver af tiden, Information 16 marts 2022.05.17
Bilag 4: Bilag 4. 15-19-årige, der har haft en psykisk lidelse imellem 2009-2020 (opgjort i procent), Fra Samfundsstatistik 2023
Bilag 5: Børns Vilkår: Børn og unge om kroppen - ”Jeg vil jo bare gerne være perfekt” fra rapporten Krop, køn og digital adfærd 2020
Bilag 6: Tom Weinreich: Min generation har det ad helvede til«: Men helt ærligt, hvad i alverden havde I regnet med?”, Politiken den 28. marts 2022
Bilag 7: Merete Riisager om unges mistrivsel: Det gode og frie liv vokser i faste rammer, Kontrast 03.09.23, fra mediet Kontrast

(58 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Indvandring og integration i Danmark

I dette forløb har eleverne arbejdet med indvandring, kulturmøder og integration i Danmark. Eleverne arbejder med dansk flygtninge og udlændingepolitik.
Eleverne introduceres til den værdipolitiske akse samt Molins model og partiernes position i forhold til en stram og blød udlændingepolitik diskuteres. Socialdemokratiets stramning inden for flygtninge og udlændingepolitikken.
Eleverne introduceres til integrationsbegreber som integration, assimilation og segregation. Dette diskuteres også i forhold til danskhed og statsborgerskabsprøven.
Eleverne læser statistik om antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark og hvordan integrationen har været i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet.
Eleverne arbejder med diskursanalyse og lærer hvad et nodalpunkt, ækvivalenskæder og antagonistiske argumenter kan anvende i samfundsfag.
Afslutningsvis arbejdes der med det sociologiske perspektiv i forhold til eksamenstræning og en skriveøvelse, hvor der arbejdes med kvantitativ metode.
Eleverne har i forbindelse med forløbet hørt et foredrag af Liv Bjerre fra Aarhus Universitet om international immigration den 30.10.23

Kernestof:
Poul Brejnrod m.fl. Sociologi, Gyldendal 2017 s. 270-282
Ærkedansker perkerdansker, Columbus 2017 s. 18-22, 57-67, 77-82.
Metodebogen, Columbus 2019 s. 83-89

Supplerende stof:
Danmarksdemokraternes udlændingepolitik udklip fra deres hjemmeside.
Radikale Venstres udlændingepolitik udklip fra deres hjemmeside.
Frederik Vads tale til Folketinget 5.4.2024
Thomas Larsen, Støjberg og Kjærsgaard udstiller Lars Løkke som slapper
Uge24 BURT Talk om flygtninge og integration nr.17 2023 - Kultur Del.3 se min.1-11.
Interview med foredragsholder Tahir Mirza.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis sociologi 20-02-2025
Aflevering 8 03-03-2025
Skriveøvelse om integration i par 13-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer