Holdet 2022 DA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Gitte Østergaard Sørensen
Hold 2022 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet: Epik og retorik
Titel 2 Lyrikværklæsning: Nsoni (værk 1)
Titel 3 Akademisk skrivning
Titel 4 Vikingetidens og middelalderens litteratur(værk 2)
Titel 5 Filmanalyse
Titel 6 Sproghandlinger
Titel 7 Redegørelsesforløb & DHO
Titel 8 Fra oplysning mod romantik (værk 3)
Titel 9 Nyhedsgenren
Titel 10 Metaforik
Titel 11 Rap og reaktioner
Titel 12 Den personlige stemme
Titel 13 Podcasts (værk 4)
Titel 14 Dokumentargenren (værk 5)
Titel 15 Hold en tale
Titel 16 Det moderne gennembrud
Titel 17 Autofiktion (værk 6)
Titel 18 Realismer og modernismer 1
Titel 19 Realismer og modernismer 2
Titel 20 Skriftlighed og metode
Titel 21 Nyere litteratur
Titel 22 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet: Epik og retorik

I forløbet arbejder vi med episke (fortællende) tekster, der har syndefaldet som motiv. Forløbet har dels fokus på at introducere til og træne brugen af centrale analysebegreber: motiv, tema, synsvinkel, fortællertyper og person- og miljøkarakteristisk, dels på at træne tekstproduktion gennem kreative skriveøvelser.

Følgende tekster er læst i forløbet:
Biblen: Syndefaldet, 1. Mosebog, 3. kapitel
Mark Twain: Evas dagbog (uddrag), 1898-1904, og Adam og Evas dagbog (uddrag), 1905
H.C.Branner: Historien om Børge (uddrag), 1942
Anders Bodelsen: Drivhuset, 1965
Naja Marie Aidt: Den blomstrende have, 1993

Sider i alt anslået: 35

Derefter har vi arbejdet med retorik. Vi har talt om argumenters opbygning, appelformerne samt sproglige og retoriske virkemidler.

Tekster:
Kronprins Frederiks tale til Droning Margretes jubilæum (2022)
Greta Thunbergs tale ved klimamarchen (2019)
Mette Frederiksens tale ved socialdemokratiets landsmøde (2022)

Omfang ca. 10 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Lyrikværklæsning: Nsoni (værk 1)

I dette forløb har vi arbejdet med fælles læsning af en digtsamling.

Vi har arbejdet med begreber som: traditionelt/utraditionelt digt, rim, rytme, sats, allitteration, komposition, stemningen i digtet ud fra adjektiver eller andre ordklasser, gentagelser, billedsprog, besjæling, personifikation, sammenligninger, kontrast, realplan, billedplan, intertekstualitet, tema, budskab og bygget nye begreber på som semantiske skemaer. Begreberne er hentet fra ’Håndbog til dansk’.

Vi har læst værket i en biografisk og en socialhistorisk kontekst, således eleverne er introduceret for disse begreber. Som en del af undervisningen læser vi anmeldelser, og eleverne har remedieret digtene til andre genrer og dermed haft et kreativt fokus på dele af læsningen.

Eleverne har sluttet forløbet af med at skrive en individuel analyserende artikel, der tog udgangspunkt i en analyse af to selvvalgte digte.

Kernestof:
Alexandre Nosni, ’I Afrikan fødes der ikke drenge kun mænd’, 2021 (værk)
Daniel Øhrstrøm, ’Digterdebutant: Jeg lærte at løbe før jeg kunne gå’, Kristeligt Dagblad, 01.07.21. (artikel)
Ritzau, ’Ung debut-digter: Jeg prøver at skrive mig ud af traumerne’ 27.06.21, BT. (interview)

Supplerende stof (anvendt som eksempel-digte):
Søren Ulrik Thomsen: "Jeg er levende" (1981)
Benny Andersen: "På høje tid" (1964)
Harald Momberg: "kulde" (uddrag, 1998)

Forløbets omfang er ca. 140 normalsider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Akademisk skrivning

I dette forløb har fokus været på hvordan eleverne kan skrive bedre og mere akademisk: Hvordan går man fra hverdagssprog til fagsprog, hvordan skaber man sammenhæng i sin opgave med sætningskoblinger, hvordan argumenterer og dokumenterer man i sin opgave, og hvordan opbygges en opgave taksonomisk set?

Eleverne har lavet en biologirapport om osmose, hvor de har arbejdet med nogle danskfaglige punkter samt fokuseret på opsætning i word.

Forløbets omfang er ca. 10 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vikingetidens og middelalderens litteratur(værk 2)

I dette forløb har vi taget udgangspunkt i vikingetiden og sagaen. På baggrund af læsning i Litteraturens veje har vi læst og analyseret "Ravnkels saga" med særlig fokus på tidens æresbegreb. Dernæst har vi arbejdet med middelalderens litteratur: Folkevisen og folkeeventyret. Vi har set på undergenrer inden for folkevisen (trylle- og riddervise især). Derefter er klassen blevet introduceret for psykoanalytiske termer i forbindelse med folkeeventyr.

Kernestof:
"Ravnkels saga" (værk 1)
Hr. Torbens datter"
"Ebbe Skammelsøn"
"Harpens Kraft"
"Prins Hvidbjørn"
"Kong Lindorm"

Supplerende tekster:
Relevante sider fra Litteraturens veje.
Materiale om eventyrgenren.

Forløbets omfang er ca. 85 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filmanalyse

I dette forløb om analyse af fiktion har vi taget udgangspunkt i arbejdet med genrer indenfor fiktion, komposition, fortælleteknik og filmtekniske elementer så som billeder, lyd og indstillinger. Vi har løbende igennem lektionerne set klip fra danske film som eksempel på lektionens emne. Gennemgangen af de teoretiske aspekter omkring emnet var baseret på gruppeoplæg.

Vi vil desuden arbejde med kortfilmsanalyse, hvor vi har anvendt fagtermene fra forløbet og set på Raskins syv parametre for kortfilm. Klassen har derefter i grupper analyseret en kortfilm, som de har lavet en analyse af, som er præsenteret for klassen via en power point.  

Generel filmanalyse:
Filmcentralens hjemmeside er anvendt som teoretisk udgangspunkt.
Anvendte filmklip: Drømmen, Riget, De fortabte sjæles ø, Blinkende lygter.

Kortfilm:
Fælles: "Lovefield"
Grupper: "Tyren", "Ude i skoven", "Valgaften", "Kuppet", "Under bæltestedet", "Kom" og "Jeg er bare den logerende".

Forløbets omfang er ca. 70 sider.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Sproghandlinger

I dette forløb har vi arbejdet med analyse af sproghandlinger og facework. Fokus har været på at træne ordforråd og fagtermer til emnet: De tre typer sproghandlinger, performative gambitter, direkte og indirekte sproghandlinger, betydningen af konteksten, facework. Vi har anvendt begreberne i forbindelse med undervisningen løbende. Formålet har været at oparbejde faglig viden og termer samt vise, at et sprogligt emne kan anvendes i forbindelse med danskfagets andre to hovedområder: Litteratur og medier.

Primær materiale:
Håndbog til dansk: s. 176 - 191.
Transskription af scener fra filmen "Blinkende lygter" + scener fra reality tv-programmer (youtube) samt selvvalgte opdateringer fra sociale medier.

Helle Helle: En stol for lidt" (1996)

Forløbets omfang er ca. 35 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Redegørelsesforløb & DHO

DHO-forløbet indledes i dansk med et overblik over danskfagets metoder, hvorefter der zoomes ind på besættelsestiden i Danmark. I dansk arbejdes der med forskellige fremstillinger af krig hhv. i digte, på film og i taler. Eleverne præsenteres desuden for den videnskabelige basismodel og for de videnskabsteoretiske begrebspar induktiv og deduktiv, diakron og synkron, og nomotetisk og idiografisk., som konkretiseres i arbejdet på klassen, hvor vi også arbejder med forskellige danskfaglige metoder. Undervisningen bevæger sig fra høj lærerstyring til selvstændigt, undersøgende arbejde med en selvvalgt problemstilling i relation til emnet. Forløbet ender ud i to skrivedage, hvor eleverne har fri fra anden undervisning, samt et afsluttende modul, hvor vi arbejder henimod den mundtlige præsentation.

Kernestof:  
- ”Danmarkshistorien på 1 minut” fortalt af Asser Amdisen på P3 https://www.youtube.com/watch?v=0kDjspnzHgQ
- Dansksiderne: Litteraturhistorisk oversigt https://dansksiderne.dk/index.php?id=3440
- Digt: “Jeg ser nu i Nat” (1945) af Morten Nielsen
- Tale: Erik Scavenius ved tiltrædelsen som udenrigsminister 8. juli 1940 + tiltrædelsestale som statsminister 1942
- Film: Flammen og Citronen (2008) af Ole Christian Madsen

Supplerende stof:
- ”Diskussion” s. 108-110 i Skriv dig frem – også til eksamen (DLF 2020)
- Lærerproduceret ppt: ”Metoder i dansk”

Forløbet har et omfang på ca. 30 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fra oplysning mod romantik (værk 3)

I dette forløb omkring oplysningstiden og romantikken har vi fokuseret på romantikken. Vi begyndte med kort at skitsere de vigtigste træk fra renæssancen og barokken, og derefter har eleverne arbejdet med oplysningstidens kendetegn. Som afslutning på oplysningstiden læste og analyserede vi en epistel af Holberg. Derefter fokuserede vi på træk fra undergenrene indenfor perioden samt analyse og fortolkning af teksterne.

Oplysningstiden:
Holberg: Kvinders rettigheder, 1739

Universalromantik:
Öehlenschläger: Guldhornene, 1803
HCA: Klokken (1845)

Nyplatonisme:
Staffelt: Indvielsen, 1804

Romantisme:
Aarestrup: Angst, 1838
Aarestrup: Paa Sneen, 1838
Winther: Skriftestolen, 1843

Nationalromantik:
HCA: I Danmark er jeg født, 1850
Öehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819
Grundtvig: Danmarks trøst, 1820

Poetisk realisme:
Blicher: "En landsbydegns dagbog", 1824 (værk 3)

Supplerende materiale:
Relevante sider fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs"

Forløbet har et omfang på ca. 140 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nyhedsgenren

I forløbet har vi arbejdet med nyheder både i avisen og på tv.

Først nyheder i det trykte nyhedsmedie, hvor vi fokuserede på udviklingen inden for nyhedsmediet, nyhedskriterierne, opbygningen af avisen og avisens genrer (den informerende genre og opinionsgenren). De har arbejdet i grupper med forskellige aviser og deres informerende nyheder og præsenteret dem for hinanden. De har også læst og sammenlignet to ledere og set på opinionsgenren. Her har vi trænet argumentations- og retorisk analyse. Vi har også talt om forskellen på de to medier. Derefter har vi sammenlignet to forskellige typer artikler om samme begivenhed, som eksempler på fortællende journalistik: en eksplosion i 1882. Vi har også talt om fake news, autenticitetsmarkører samt click bait.

Dernæst har vi arbejdet med nyheder på tv. Vi har kort talt om tv-nyhedernes historie, igen om nyhedskriterier, opbygningen af en nyhedsudsendelse og interviewformer. Vi har desuden talt kort om fakta- og fiktionskoder. Som baggrund så vi et afsnit af programmet TVTVTV om det perfekte nyhedsindslag (P-K-P-modellen).

Kernestof:
Håndbog til dansk: s. 198-204, 207-216 + 222-227.

Ledere:
Ekstra Bladet: ”Manden der slap væk i tide” (23.10.2023)
Politiken mener: Ellemann var en dårlig formand for Venstre, men en god mand for Danmark” (23.10.2023)

Artikler omkring fortællende journalistik/reportage vs. nyhedsreferat:
Morgenbladet: Nyhedsreferat (18.05. 1882)
Cavling: "Eksplosionen" (reportage, 20.05.1882)

Supplerende stof:
Selvvalgte artikler fra Rokokoposten + eksempler på clickbait fra dagens netaviser.
TV!TV!TV! om nyhedsgenren (fra mitcfu)

Forløbet har et omfang på ca. 50 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Metaforik

I dette forløb har vi arbejdet med metaforer i hverdagen. Vi har talt om metaforers opbygning (målområde og kildeområde), forskellige typer metaforer samt metaforernes betydning for, hvordan vi erkender verden.

Derefter har klassen arbejdet i grupper med hver deres tekst, som de har lavet en sproglig analyse af og fremlægt for klassen.

Kernestof:
Relevante sider fra Håndbog til dansk
Kasper Lezuik Hansen: "Kort og godt om kognitive metaforer” s. 3-8.

Gruppernes tekster:
"Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023" - Statsministeriet (stm.dk)
"B.T.s sportskommentator: 'Det overgik alt, hvad vi har set' " (BT: 08.11.2023)
"H.K.H. Kronprins Frederiks tale til sin brud i anledning af kronprinsparrets bryllup" (dansketaler.dk, 14.05.2004)
"Den store bagedyst: Jeg græder, når jeg bager" (Information, 25.09.2015)
"4 hjerter: Ikke så meget snak. Det her var en sildemad lige efter bogen" (Politiken, 03.11.2023)
"Suspekt forvandlede Parken til Danmarks største swingerklub" (Politiken, 16.09.2023)

Forløbet har et omfang af ca. 15 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Rap og reaktioner

Er rap litteratur? Hvor går grænsen mellem at være kreativ og grænseoverskridende? Forløbet trænede elevernes analytiske evner – både i forhold til raptekster og argumenterende tekster. I forbindelse med sproglig karakteristik og analyse skulle eleverne opnå en bevidsthed om sprogbrug og stilistik i en bestemt genre. For at opnå en grundlæggende viden om genrens historie i DK, har vi indledningsvist set en dokumentar.

Vi har særligt fokuseret på brug af semantiske sammenhænge, sproglege, låneord, rim, metaforer, tematikker, autenticitet, intertekstualitet. Eleverne har løbende arbejdet i grupper omkring raptekster, som eksemplificerede dagens område og derefter præsenteret arbejdet for hinanden. De har også analyseret en selvvalgt tekst i grupper samt præsenteret denne i matrixgrupper.

Vi har læst debatten mellem forfatteren Hanne Vibeke Holst og rapperen Niarn fra 2004 og her trænet retorisk analyse. Eleverne har desuden skrevet en reflekterende artikel omkring sprogbrug i rap.

Kernestof:
Jeppe Aasbjerg Petersen: "Det' sprog til et beat" (s. 25-79)           
Simon Fought: ”En metafor er stadig en metafor, selvom den leveres med et beat”.
Hanne Vibeke Holst:”Du er fucking sexistisk, Niarn” (Politiken, 13/11/04)
Niarn: ”Jeg er fucking realistisk, Hanne”(Politiken, 20/11/04)

Raptekster:
Hvid Sjokolade: Det’ en sjokoting
LOC: Fra min blok
Suspekt: Tabukompaner
Bikstok Røgsystem: Penge på græs
Jooks: Privilligeret
Niarn: Undskyld
Malk de Koijn: Toback to the fromtime

Supplerende stof:
Dokumentar fra DR2: "Husker du: Da hiphop indtog hitlisterne" (2008) (fra mitcfu)
MC Einar: ”Provokerer, onanerer” (1988)
Jokeren: ”Kvinde din” (2003)

Forløbet har et omfang på ca. 40 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den personlige stemme

Vi har talt om hvordan man kan arbejde med den personlige stemme på skrift. Det fungererede også som en introduktion til den skriftlige genre: den reflekterende artikel. Vi har taget udgangspunkt i eksempler fra

Vi har talt om begreberne konkret/abstrakt, denotation/konnotation samt forskellen på at reflektere og diskutere.

Vi har læst kapitlerne: ”Fang og fasthold læseren” (s. 33-39) og ”Skriv i scener” (s. 47-52) og ”Brug alle fem sanser” (s. 111-115) fra: Søren Boy Skjold, 2018, "Lær af forfatterne", Dansklærerforeningen.

Forløbet har et omfang på ca. 15 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Podcasts (værk 4)

I dette forløb om lydfortællinger/podcast har vi undersøgt, hvordan man fremstiller gode fortællinger, som ikke er på skrift. Vi har fokuseret på forskellige typer podcasts og de virkemidler, som anvendes deri.

Eleverne har som kreativ opgave omskrevet podcastens kapitler til en lille roman, hvor eleverne i grupper har produceret et kapitel.

Bagefter har vi arbejdet med dokumentarudgaven af "I et forhold med".

Materialer:
"Rieper-Holm-Sagen"; Third Ear; 2009 (minuttal 00:00-12:40) http://thirdear.dk/arkiv/rhs/
"I et forhold med"; Third Ear; 2013 http://thirdear.dk/arkiv/forhold/ (værk 3)

Forløbet har et omfang på ca. 90 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Dokumentargenren (værk 5)

I dette forløb har vi arbejdet med dokumentargenren. Vi har bygget ovenpå forløbet om analyse af kortfilm fra 1g. Vi har talt om forskellige typer dokumentarer samt fakta- og fiktionskoder/autenticitetsmarkører, som kan anvendes i denne genre. Og så har vi set dokumentaren "En fremmed flytter ind", hvor eleverne derefter har lavet analyse af autenticitetsmarkører samt sekvenser fra filmen, som er diskuteret i klassen. Arbejdet med filmen supplerer vores forløb om podcast, hvor vi arbejdede med den samme historie. Vi har derfor diskuteret fordele og ulemper ved de to genrer og sammenlignet formidlingen af historien i de to genrer.

Kernestof:
Granild og Wolfhagen: ”Dox” (kap. 2 om autenticitetmarkører samt kap. 3 om de klassiske dokumentargenrer)
Nicole N. Horanyi: "En fremmed flytter ind" (2017) (medieværk, fra mit cfu)

Forløbet har et omfang på ca. 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Hold en tale

I dette forløb har vi opsummeret retorisk og stilistisk analyse. Vi har arbejdet med eksempler samtidig med, at eleverne har arbejdet med deres egen tale under overskriften "En tale om håb". Vi har talt om argumentation, appelformer, indledning og afrunding samt brug af sted og fortælling i sin tale.

Kernestof:
Gyrithe Lemches tale på Skamlingsbanken 1912
Orla Lehmanns Ridehustale, 1845
Anna Bjerre Johansens tale ved Roskilde Summerdays 2021
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020

Forløbet har et omfang af ca. 15 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Det moderne gennembrud

I arbejdet med perioden har vi læst forskellige tekster, som har været centrale for denne periode. Der har især være fokus på sociale forhold for forskellige grupper: Kvinder og arbejdere. Generelt har vi arbejdet med de 3 k'er: Køn, klasse og kirke. Der er løbende trukket linjer til tidligere perioders sociale forhold/tekster samt udviklingen deraf under det moderne gennembrud.

Jacobsen: Fru Marie Gruppe, 1876 (uddrag)
Bjørnstjerne Bjørnson: "En hanske" (1883, uddrag)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem",1879 (uddrag - slutningen)
August Strindberg: "Ett Dockhem",1884
Herman Bang: "Den sidste balkjole",1887
Pontoppidan: "Ane Mette", 1887 (uddrag)

Supplerende stof:
Siderne om perioden fra "Litteraturhistorien på langs og tværs"

Forløbet har et omfang på ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Autofiktion (værk 6)

Forløbet handlede om litteratur og medietekster fra nyeste tid og har særligt fokus på tekster, der på forskellige måder kan betegnes som autofiktion, dvs. tekster som udfordrer eller bryder traditionelle fakta- og fiktionskontrakter mellem tekst og modtager. Vi har læst forskellige typer tekster, romanuddrag, digte, tv samt et værk. Vi har talt om fakta-/fiktions/dobbeltkontrakt, traumelitteratur (offer, bøddel, medløber), selvbiografi, paratekster og forskellige typer autofiktion.

Materiale:
Christensen, Claus; Jensen, Peter: 'Livsværk', 2012, 11-22 (selvbiografi, hovedstolen, traumelitteratur, rollerne (offer, bøddel, medløber), fakta-/virkelighedskontrakt, fiktionskontrakt, dobbeltkontrakt, paratekst)

Christina Hesselholdt: 'Månestrålesofaen', fra 'Hovedstolen' (uddrag, 1998)
Jens Blendstrup: "Gud taler ud" (uddrag, 2006)
Knud Romer: "Den som blinker er bange for døden" (uddrag, 2006)
Maja Lee Langvad: "Hun er vred" (uddrag, 2014)
Thomas Korsgaard: "Hvis der skulle komme et menneske forbi", 2017 (værk)
Klovn – manuskript til sæson 3 afsnit 4 (uddrag, 2006) (fra Livsværk)

Supplerende tekster:
Paratekster om Thomas Korsgaard
Paratekster om Klovn

Forløbet har et omfang af ca. 350 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Realismer og modernismer 1

I denne første del af emnet om realismer og modernismer har vi læst tekster fra følgende perioder: det folkelige gennembrud, ekspressionismen og eksistentialismen. Vi har fokuseret på begivenheder i historien, som påvirkede litteraturen og omvendt. Vi har diskuteret hvorvidt teksterne er realistiske eller moderne i deres udtryk samt hvorfor. Vi har berørt symbolisme i et læreroplæg om tiden efter det moderne gennembrud.

Kernestof:
Martin Andersen Nexø: "Lønnningsdag" (1900)
Johannes V. Jensen: "På Memphis Station" (1906)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
Rudolf Broby-Johansen: "Foraret kommer til cafeen". (1922)
Emil Bønnelycke. "Aarhundredet" (1918)

Forløbet har et omfang af ca. 20 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Realismer og modernismer 2

I anden del af dette forløb fokuserede vi først på modernismens fire faser. Den første fase byggede videre på forløbet om ekspresionisme og mellemkrigstiden. Vi så nu på de fire faser, som modernismen kan siges at være inddelt i. Hvad sker der i samfundet i disse år fra 1940erne til 1980erne, og hvilken betydning får det for litteraturen? Vi har koncentreret os om de mest dominerende forfattere eller tekster fra tiden, og fokus har i høj grad været på tekstanalyse.  

Kernestof:
Karen Blixen: "Livets veje" (uddrag, 1937)
Martin A Hansen: Agerhønen"/1947)
Leif Panduro: ”Uro i forstæderne” (1960)
Peter Seeberg: ”Hullet” (1962)
Vita Andersen: ”Hun ser godt ud” + "Der skal et godt bryst til" (1977)
Michael Strunge: ”Natmaskinen” (1981)

Supplerende stof:
Klaus Rifbjerg: "Terminologi" (1960)
TV-udsendelse: ”Bazar” (1983) (nedenstående lyrikere medvirker og oplæser følgende digte - dem har vi blot læst højt på klassen)
Lola Baidel: ”Handicap” (1979)
Kristen Bjørnkjær: ”Hvis du forlader mig” (1976)
Pia Tafdrup: ”Min inderste hjernehinde” (1983)
Michael Strunge: ”Berlin, mit hoved” (1983)

Forløbet har et omfang på ca. 45 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Skriftlighed og metode

Eleverne har genlæst deres DHO samt SRO og fundet eksempler på gode passager og passager, som kunne være bedre. Fokus har været på både sproglig korrekthed samt sammenhæng i opgaven. Vi har delt dem med hinanden. Derefter har de arbejdet med typiske fejltyper i dansk.

Derudover har vi arbejdet med metoder i danskfaget. Vi har delt vores fokus på i metode i forhold til medieanalyse, sproglig analyse og litterær analyse. Vi har i forbindelse med undervisning i metoder arbejdet med nedenstående tekster.

Kernetekster:
Kronprins Frederiks tale til dronningen i anledning af hendes regentjubilæum (2022)
Klaus Rifbjerg: "Såret" (1964)
Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" (1830)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål". (1920)

Forløbet har et omfang på ca. 35 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Nyere litteratur

Derefter bevægede vi os op i nyere tid og arbejdede med litteratur fra 1990erne og frem til i dag. Klassen har trænet litterær analyse, og vi har talt om de dominerende temaer i disse årtier - såsom parforhold, kommunikation og menneskets eksistentielle vilkår. Vi har desuden fokuseret på den minimalistiske skrivestil.

Tekster:
Helle Helle: "Fasaner" (1996)
Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927) (verdenslitteratur - anvendt til en prøve)
Jan Sonnergaard: "Polterabend" (1997)
Jens Blendstrup: "Manden der blandt andet var en sko" (2000)
Sidsel Falsig Pedersen: "Heavy Metal" (2005)
Dorthe Nors: "Spejl, skulder, blink" (uddrag, 2016)
Yahya Hassan: "Barndom"/"Plastik" (2013)
Caspar Eric: "Jeg vil ikke tilbage" (uddrag, dag 1, 2 + 3) (2020)
Tine Høeg: "Jeg vælger Valencia" (2015)

Supplerende materiale:
Periodenoter om nyere tid (af to lærere på HG).

Klassen har desuden læst digtsamlingen/værket "I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd" af Alexandre Nsoni fra 2021 i 1g. Derudover har vi tidligere haft forløb om det (selv-)biografiske i litteraturen, som også indeholdte en del tekster fra nyere tid.

Forløbet har haft et omfang på ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Repetition

I skoleårets sidste forløb har vi trænet både skriftlighed og mundtlighed. Samtidig repeterer vi også indholdet af de sidste 3 års undervisning. Lektionerne har haft fokus på enten de litterære emner, sproglige emner eller emner med fokus på medier. Vi har også repeteret de skriftlige genrer. Klassen har også set en eksamensvideo fra "Ved det grønne bord".

Forløbet har et omfang af ca. 5 ns.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer