Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2025/26
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Joachim Christian Sonne, Sara Dommergaard Thomassen
|
Hold
|
2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Lyrik
Forløbet vil introducere til lyrikken som litterær genre. I forløbet analyseres forskellige digte med fokus på: lyrisk/episk digt, central- og brugslyrik, ydre/indre komposition, semantiske skemaer, billedsprog, rim og rytme.
Forløbet afrundes med et selvstændigt projektarbejde i mindre grupper, der munder ud i en fremlæggelse i matrix-grupper og for klassen.
Kernestof:
- Litteraturhistorien, s. 248-252 (om lyrikken i litteraturhistorien)
- Håndbog til dansk, s. 106-108 (om semantiske felter) + s. 141-143 (om rim og rytme)
- Uddrag af Når sproget spiller s. 149-151 (om Troper)
Læste digte:
- J.P. Jacobsen "Marine"
- Yahya Hassan "Barndom"
- Tove Ditlevsen "Bleg er du"
- Klaus Rifbjerg "Engang"
- Caspar Eric "Jeg har tømmermænd"
- Bisse "Shotgun for dig"
- Michael Strunge "Natmaskinen"
Estimeret omfang: 25 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Akademisk skrivning
Forløbet er det første skridt i elevernes akademiske skriftlighedsprogression. Forløbet afsluttes med en tværfaglig formidlingsopgave i dansk og kemi. De overordnede mål for forløbet er, at eleverne trænes i:
- At skrive i et akademisk sprog (i modsætning til personligt og følelsesfuldt)
- At dokumentere hvor man har sin viden fra
- At anvende videnskabsidealet i dokumentationen
- At bruge relevante IT-værktøjer (fodnoter, litteraturliste, osv.)
De mere specifikke mål er, at eleverne lærer, at:
- Anvende relevante fagudtryk og faglig terminologi.
- Anvende sætningskoblinger (sproglig og indholdsmæssig sammenhæng).
- Argumentere og dokumentere
- Skelne mellem taksonomiske niveauer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
I Afrika fødes der ikke drenge (Værk 1)
I forlængelse af læsningen af lyrik i et tidligere forløb, bygger dette forløb nu videre på lyriklæsningen gennem fælles læsning af en digtsamling.
Vi vil arbejde videre med begreber som: traditionel/utraditionel digt, rim, rytme, sats, allitteration, komposition, stemningen i digtet ud fra adjektiver eller andre ordklasser, gentagelser, billedsprog, besjæling, personifikation, sammenligninger, metonymi, kontrast, realplan, billedplan, intertekstualitet, tema, budskab og bygge nye begreber på som semantiske skemaer. Vi vil læse værket i en biografisk kontekst og en socialhistorisk kontekst. Som en del af læsningen ser vi oplæsninger af Nosni, læser anmeldelser og eleverne vil remediere digtene til andre genrer og dermed have et kreativt fokus på dele af læsningen. Vi vil afslutningsvis drøfte værket i relation til begreber som strukturel racisme, vidnesbyrd og social arv.
Eleverne slutter forløbet af med at skrive en individuel analyserende artikel, der tager udgangspunkt i en analyse af to selvvalgte digte.
Litteratur:
Alexandre Nosni, ’I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd’, 2021 (værk)
Daniel Øhrstrøm, ’Digterdebutant: Jeg lærte at løbe før jeg kunne gå’, Kristeligt Dagblad, 01.07.21. (artikel)
Ritzau, ’Ung debut-digter: Jeg prøver at skrive mig ud af traumerne’ 27.06.21, BT. (interview)
Forløbet er estimeret til 140 normalsider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Middelalder
Litteraturhistorisk forløb med fokus på middelalderens litteratur. Der læses et folkeeventyr, folkeviser og baggrundslitteratur. Forløbet indledes med en historisk introduktion til perioden og vil arbejde med hhv. ridderviser, trylleviser og folkeeventyr. Formålet med forløbet er, at eleverne opnår kendskab til periodens tankegods og litterære genrer og herefter formår at identificere genrernes indholdsmæssige og sproglige kendetegn.
Materiale
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje, s. 46-53 (om middelalderen) + s. 58-60 (om folkeviser) + s. 60-64 (om trylleviser) + s. 64-66 (om ridderviser) + s. 66-67 (om folkeeventyr)
- Torbens datter (ukendt)
- Harpens kraft (ukendt)
- Ebbe Skammelsøn (ukendt)
- Kong Lindorm
Estimeret omfang: 25 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Kortfilm
I dette forløb skal vi arbejde med at analysere kortfilm. I bliver introduceret for nogle grundlæggende analyseredskab, som vi i fællesskab afprøver på kortfilm og novellefilm, og til slut har I et lille projektarbejde, hvor I analyserer forskellige kortfilm i grupper.
Fagligt stof:
Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (gruppeoplæg med produkt)
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (mundtlige oplæg)
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive medietekster
– demonstrere viden om og reflektere over fagets (..) metoder (strukturalistisk analyse).
Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– kommunikationsanalyse
- Ekko Shortlist: "Ude i skoven" (2013)
- Ekko Shortlist: "9 meter" (2012)
- Youtube: "Lovefield" (2008)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
DHO - Familie og ægteskab
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Oplysningstid (værk 2)
Formålet med dette forløb er at få et kendskab til perioden 1700-1800: Samfund, historie og filosofiske + kunstneriske strømninger.
Vi kommer vi omkring begreber såsom oplysning, liberalisme, rationalisme og deisme. Forløbet vil desuden indeholde værklæsning af Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus".
Kernestof:
- Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens Veje, s. 108-119 i uddrag (om oplysningstiden, bl.a. liberalisme, rationalisme og deisme samt klassicisme og Holberg).
- Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, s. 114 (om Holbergs komedier og essays)
- Ludvig Holberg: "Kvinders rettigheder"
- Ludvig Holberg: "Censur"
- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (værk)
- Lærerproduceret PPT om Holberg og klassicistisk teater
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Lydfortællinger (Værk 3)
Hvad gør man, når man kun har det auditive at gøre godt med? Hvilke kneb bruger man så til at fremstille gode fortællinger? Der arbejdes med, hvad en podcast er, dramaturgi, stemmer og lyde.
Desuden arbejdes der med remediering - hvad sker der med mediet, når det går fra en genre til en anden? I dette tilfælde fra podcast til dokumentarfilm. Der arbejdes ligeledes med forholdet mellem fakta og fiktion.
Kernestof/Materiale:
”Podcastgenren”; Håndbog til dansk, Dansklærerforeningen, Systime, 2020
”Lydfortællinger” af Trine May m.fl. Dansklærerforeningen, 2017
"Skoleudflugten" (Ingers historie), https://nordsprak.com/samalektirbetsprojekt/100-nord/80-ar-inger-skoleudflugten-dansk/inger/
"I et forhold med"; Third Ear; 2013 (medieværk) http://thirdear.dk/arkiv/forhold/ (værk 3)
"Rieper-Holm-Sagen"; Third Ear; 2009 (minuttal 00:00-12:40) http://thirdear.dk/arkiv/rhs/
"En fremmed flytter ind"; Nicole N. Horanyi; 2017 https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/en-fremmed-flytter-ind
omfang ca. 175 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Selvfremstillinger i nyere tids litteratur
Forløbet handler om litteratur og medietekster fra nyeste tid og har særligt fokus på tekster, der på forskellige måder kan betegnes autofiktion, dvs. tekster som udfordrer eller bryder traditionelle fakta- og fiktionskontrakter mellem tekst og modtager. I forløbet arbejder eleverne desuden med begrebet fiktiobiografisme.
Kernestof/Materiale:
Christensen, Claus; Jensen, Peter: 'Livsværk', 2012, 11-22 (selvbiografi, hovedstolen, traumelitteratur, rollerne (offer, bøddel, medløber), fakta-/virkelighedskontrakt, fiktionskontrakt, dobbeltkontrakt, paratekst) +
Hesselholdt, Christina: 'Månestrålesofaen', 'Badekarret' og 'Skridt' fra 'Hovedstolen'
Jens Blendstrup: AF "Gud taler ud" (2006)
Knud Romer: AF "Den som blinker er bange for døden" (2006)
Bjørn Rasmussen: AF ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” (2011)
Estimeret omfang: 50
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Romantik/romantisme
Formålet med dette forløb er at få et kendskab til perioden 1800-1870: Samfund, historie og filosofiske + kunstneriske strømninger.
Romantikken sættes i forløbet i kontrast til oplysningstiden og dennes fokus på den ydre verdens forhold, idet romantikken er kendetegnet ved et indadvendt blik. Følelser og subjektivitet er nøgleord. Det samme er idealisme (som står i modsætning til realisme) og harmoni.
Vi beskæftiger os med forskellige grene af romantikken:
- Universalromantik (herunder monisme, panteisme og organismetanken)
- Nyplatonisme (herunder dualisme og Platons hulelignelse)
- Nationalromantik (herunder fokus på naturen, folket, sproget og fortiden)
- Biedermeierkultur
- Poetisk realisme
I forløbets slutning arbejder vi med romantismen. Her lægges der fokus på "det interessante": det seksuelle, drifterne, det kødelige, der får en plads i litteraturen - samt den splittelse, som disse drifter kan afstedkomme.
Tekstlæsningen suppleres med et kig på en række malerier, som understøtter pointerne om nationalromantik og biedermeierkultur.
Desuden perspektiverer vi stof fra forløbet til vores nutid (sange med nationalromantiske træk).
Kernestof/Materiale:
- Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens Veje, s. 137-140 + 145 (om romantikken)
- Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring"
- Schack von Staffeldt: "Indvielsen"
- Schack von Staffeldt: "Liljen og Dugdraaben"
- N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst"
- Adam Oehlenschläger: "Fædrelands-Sang"
- Rangvid og Sørenden: Brug litteraturhistorien (Kort uddrag om romantikken: en kaotisk tidsalder)
- Litteraturhistorien, s. 102-108 (om biedermeierkultur og poetisk realisme)
- St. St. Blicher: "Præludium" + baggrundsinformation om digtsamlingen: https://litteratursiden.dk/anmeldelser/traekfuglene-af-st-st-blicher
- Johannes Fibecker: Litteraturens Veje, s. 163-164 (om romantisme)
- H.C. Andersen: "Skyggen"
- Emil Aarestrup: "På sneen"
Supplerende stof:
- Ulige Numre: "Frit land"
- Sterling: "Yndigt Land"
- Gnags: "Danmark"
Estimeret omfang: 55 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Reflekterende artikel
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Minimalisme og samtale (værk 4)
Dette forløb har et sprogligt fokus.
Målet med forløbet er i første omgang, at alle kan forklare, hvad der kendetegner minimalistisk skrivestil. Vi snakker nærmere bestemt om syntaks, fremstillingsformer, isbjergsteknik, tomme pladser og undertekst.
Derudover fokuseres der også på samtaleanalytiske elementer: Samarbejdsprincipper, høflighedsprincipper og sproghandlinger. Målet er her, at alle kan bruge disse begreber til at analysere samtale i tekster og dermed styrke eksempelvis en personkarakteristik.I løbet af forløbet arbejder vi også med Strindbergs minimalistiske værk ’Den Stærkeste’.
Kernestof/Materiale:
- Helle Helle: ”Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark”
- Helle Helle: ”Søndag 15.10”
- August Strindberg: Den stærkeste (værk)
Estimeret omfang: 25 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Nyhedsformidling
Forløbet fokuserer på nyhedsformidling på digitale medier (onlineaviser). Via eksempler får eleverne kendskab til, hvilke kriterier der gælder i nyhedsdækning, hvad der er karakteristisk for de enkelte genrer under de tre hovedgenrer og hvordan en nyhed præsenteres og vinkles i forhold til nyhedstrekanten, nyhedsværdi og nyhedskriterier. Særlig vægt lægges der på den fortællende journalistik, hvor der i høj grad bruges litterære virkemidler’; ’New Journalism’ og ’den tredje fortællemåde’ illustreres via to features. Der laves ligeledes billedanalyse i forbindelse med pressefotos.
Nøgletermer: Opinions- og informationsjournalistik (og deres artikelgenrer), fortællende journalistik – den tredje fortællemåde - inkl. de fire karakteristiske fiktionsteknikker, nyhedskriterier/-værdier, kildetyper, nær-, sær- og derhedsnyheder.
Kernestof/Materiale:
Poulsen: Gutenberg og Google: om nyhedskriterier og -værdier, kildetyper s. 146-150 (4 sider)
Flott, Laursen og Sønnichsen: ’Som om solen kom for tæt på’ (Feature, 2004 6 sider)
Schultz-Larsen Håndbog til dansk: om New Journalism, featuren og fortællende journalistik, side 213-214, 215-216 og -219 (5 sider)
Anders Legarth: 'Den nye pige på psyk kalder personalet 'fucking røvhuller' og slukker rutineret smøgen på sin hånd (Reportage, 2020 10 sider)
Emilie Jäger: ’Kære medstuderende: Stram op’ (kommentar, 2023, 2 sider)
Onlinemateriale om forskellige typer af pressefotos og Årets pressefoto.
Supplerende materiale:
Diverse eksempler på nyhedsartikler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Det moderne gennembrud
Forløbet udbygger den viden om perioden, som er opnået i tidligere, diakrone litteraturforløb. Der tages udgangspunkt i det litterære paradigmeskift, som G. Brandes' forelæsninger i Kbh. i 1871 indvarsler. Der arbejdes med tekster, som drejer sig om periodens primære litterære genstandsfelter - køn, klasse og kirke.
Nøgletermer: naturalisme, paradigmeskift, religionskritik, kritisk realisme, ligestilling, sædelighedsfejden, impressionisme.
Kernestof:
Håndbog til dansk 'Det moderne gennembrud' (fremstillingsmateriale), 3 sider
J.P. Jacobsen: 'To verdener' (novelle, 1879) 4 sider
Holger Drachmann: 'Engelske Socialister', (digt, 1871), 2 sider
Georg Brandes: af 'Indledningsforelæsninger' (forelæsning, 1871), 1 side
J.P. Jacobsen:
Henrik Ibsen: 'Et dukkehjem', 3. akt (drama, uddrag, 1979), 3 sider
Herman Bang: 'Den sidste balkjole' (novelle, 1887) 3 sider
Henrik Pontoppidan: 'Naadsensbrød' (novelle, 1887)
Amalie Skram: 'Constance Ring' (roman, uddrag, 1885)
Supplerende materiale:
Henningsen: 'En Agitator' (1901)
Opslag om malerier fra perioden
Opslag om forfattere, YouTube-video om Amalie Skram
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Dokumentaranalyse
Forløbet fokuserer på forskellige dokumentartypers iscenesættelse af virkeligheden og hermed begreberne ’fakta- og fiktionskoder’ og 'autenticitesmarkører', der illustreres via udvalgte klip. Fire klassiske dokumentartyper gennemgås.
Nøgleord:
- fakta- og fiktionskoder i de filmiske virkemidler, samt autenticitetsmarkører, genreforventning, iscenesættelse, dramaturgi, poetisk, deltagende, autoritativ og observerende dokumentar.
Kernestof/Materiale:
Christian Sønderby Jepsen: 'Blodets bånd', dokumentarfilm, 2013, 1½ time
Dansksiderne.dk: Om fakta- og fiktionskoder, 2 sider
Granild og Wolfhagen: 'Den deltagende, den autoritative, den observerende og den poetiske dokumentar' og 'Autenticitetsmarkører' , 10 sider
Joachim Ladefoged: 'Mirror', dokumentar, 2012, 10 minutter
Dyrbjerg og Stender: 'Herlufsholms hemmeligheder', 2022, dokumentarserie, første 10 minutter
Jakob Weil og Danmarks Radio: 'Helt væk på piller', dokumentarserie, 2023, første 10 minutter
Supplerende materiale:
Diverse klip med eksempler på de mest gængse dokumentartyper
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Sprog, stil og argumentation i sagprosa
Analyse af forskellige typer af sagprosatekster.
Nøgleord:
Argumentation, billedsprog, stilleje, lejlighedstale og politisk tale, den retoriske pentagon, essay, rejsebeskrivelse, kommentar.
Kernestof/Materiale:
Maja Petrea Fox: 'Båltale' (tale, 2023), 2 sider
Alex Vanopslagh: 'Tale til ungdommen' (tale, 2021), 3 sider
Laura Hattens: 'Idealet der blev tavst' (personligt essay, 2024) 3 sider
Johannes V. Jensen: 'Middelfart-Lemvig (rejsebeskrivelse, 1901) 2 sider
Anne Sophia Hermansen: 'Lykken er ikke en menneskeret' (kommentar, 2024) 2 sider
Asmussen og Fibiger: 'Argumentationsanalyse' og 'Opinionsteksters retorik' ('Den medierede virkelighed', 2012) 5 sider
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk: (2020) 'De tre talegenrer', 2 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Realismer
Forløb med fokus på forskellige eksempler på 'realisme' og basal litteraturanalyse via nedslag i litteraturhistorien. Læsningen af Blixen kobles med metodisk arbejde, ved Helle arbejdes der med 'minimalisme' og i forlængelse af læsning af Aidt repeteres kortfilmsanalyse. Korsgaard fungerer som eksempel på realisme fra 'nyeste tid'.
Kernestof/Materiale:
Karen Blixen: 'Ringen' (novelle, 1958) 5 sider
Martin A. Hansen: 'Roden' (novelle, 1955), 3 sider
Peter Seeberg: 'Hvile' (novelle, 1962) 4 sider
Aidt: 'En kærlighedshistorie' (novelle, 1993) 5 sider
Helle Helle: 'Biler og dyr' (novelle, 2000) 4 sider
Korsgaard: 'Vintermedister' (novelle, 2017) 5 sider
Martin A. Hansen: 'Lønningsdag' (novelle, 1901) 3 sider
Marie Grathøe Sørensen: 'Daimi' (kortfilm, 2014) 10 minutter
Vita Andersen: 'Hun ser godt ud' (digte, 1977) 3 sider
Opslag på dansksiderne om minimalisme, herunder formel og semantisk reduktion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Tour de Chambre - Romanlæsning
Læsning af Tine Høegs roman 'Tour de chambre'. Fokus på basal litteraturanalyse, genopfriskning af anmeldelsesgenren.
Kernestof/Materiale:
Tine Høeg: 'Tour de chambre' (roman, 2020, 325 sider)
Kamilla Löfström: 'Tine Høeg tager ungdommens legende undersøgelser af meningen med livet helt alvorligt' (Anmeldelse, Information, 29/05/2020, 2 sider)
Supplerende materiale:
Forfatterweb: Interview med Tine Høeg (interview, 2020, 15 minutter)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Modernismer
Introduktion til begrebet 'modernisme' via udvalgte nedslag i litteraturhistorien. Fokus på, hvordan modernisme er anderledes end realisme.
Kernestof/Materiale:
Rudolph Broby-Johansen 'Foråret kommer til cafeen'
Pär Lagerkvist: 'Far och jag' (svensk) 3 sider
Tom Kristensen: 'Det blomstrende slagsmål' 1 side
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384021994",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384021994",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384021994"
}