Holdet 2022 BT/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Ditte Betina Kjeldsen, Kirsten Bækgaard Flansmose
Hold 2022 BT/y (1y BT, 2y BT, 3y BT)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellens biologi og kemi
Titel 2 Proteiner og enzymer
Titel 3 DNA og proteinsyntese
Titel 4 Mikrobiel vækst og bioethanol
Titel 5 probiotika, fordøjelsessystemet, syrer og baser
Titel 6 Genetik
Titel 7 Spektrofotometri
Titel 8 Miljø og miljøteknologi
Titel 9 Evolution
Titel 10 Ligevægte i biologiske systemer
Titel 11 Syrer og baser i biologiske systemer
Titel 12 Nervesystemet
Titel 13 Lægemidler og Drughunter
Titel 14 Forplantning
Titel 15 DNA teknologi
Titel 16 Organisk kemi - det levendes kemi
Titel 17 bioinformatik
Titel 18 Hormoner og økotoksikologi
Titel 19 Lipider
Titel 20 Lægemiddelfremstilling
Titel 21 Immunforsvaret
Titel 22 Genteknologi og epigenetik
Titel 23 enzymer og enzymkinetik
Titel 24 planter og fødevareproduktion
Titel 25 Oprensning og analyse af proteiner
Titel 26 SRP
Titel 27 fotosyntese og det intermediære stofskifte

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellens biologi og kemi

Cellens kemi:
Vi gennemgår det periodiske system, dets grundstoffer, ioner, salte og molekyler.

MÅL:
I skal efter dette forløb kunne:
- gøre rede for de forskellige tilstandsformer og kunne angive dem i en kemisk reaktion.
-kunne afstemme et reaktionsskema
-gøre rede for atomets opbygning - herunder elektron systemet
-forklare, hvordan man finder et grundstof masse
-gøre rede for begrebet isotop
-forklare opbygningen af det periodiske system
-kende til forskellige grundstoffer.
- gøre rede for dannelsen af ioner og navngive disse.
- forklare hvordan man opskriver den kemiske formel for et salt og hvordan dette navngives.
- gøre rede for opbygningen af et molekyle.
- navngive simple molekyler.
- vurdere ud fra atomers elektronegativitet om et molekyle er polært.
- gøre rede for blandbarhed ud for forbindelsers polaritet.

Cellens biologi:
Forløbet handler om den mindste biologiske enhed: cellen. Hvordan transport ind og ud af cellen foregår og hvordan cellen deler sig.

MÅL:
I skal kunne forklare hvordan man definerer liv.
I skal kunne redegøre for hvordan en celle er opbygget og kende forskel på virus, prokaryoter og eukaryoter.
I skal kunne forklare de forskellige membrantransportmekanismer
I skal kunne beskrive hvad der kendetegner autotrofe og heterotrofe organismer
I skal kunne redegøre for cellevækst og celledeling


Øvelser:
mikroskopi af dyreceller
osmose hos kartofler
Vandopløselighed

ekskursion til Naturkraft i Ringkøbing
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
osmose 07-12-2022
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Proteiner og enzymer

Forløbet handler om proteiner og enzymer. Vi skal arbejde med hvordan proteiner er opbygget og hvordan enzymer virker.  Vi skal tale om hvor vi kender proteiner og enzymer i vores krop og i hverdagen.

Mål:
Jeg kan redegøre for en aminosyres opbygning, herunder amfo-ionen.
Jeg kan gøre rede for hvilke forskellige aminosyregrupper vi har samt forskelle og ligheder i sidegruppernes egenskaber.
Jeg kan redegøre for proteinets opbygning (primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur)
Jeg kan gøre rede for de intermolekylære bindindinger der holder proteinerne sammen i deres rummelige strukturer.
Jeg kan forklare hvordan et enzym er opbygget
Jeg kan forklare hvordan et enzym virker som en katalysator og er specifikt.
Jeg kan forklare hvordan enzymer nedbryder og opbygger molekyler (substrat, produkt, aktiveringsenergi)
Jeg kan redegøre for pH og temperaturs betydning for reaktionshastigheden af enzymet.
Jeg kan forklare sammenhængen mellem lactose-intolerans og enzymer.

Forsøg:
Enzymforsøg med bromelin fra ananas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DNA og proteinsyntese

Forløbet handler om molekylet DNA, der udgør vores arvemateriale. Vi skal arbejde med grundstrukturen af DNA og hvordan generne i DNA aflæses og oversættes til proteiner. Vi skal tale om hvordan DNA's struktur udnyttes i forbindelse med genteknologi.

Mål:
Jeg kan redegøre for opbygningen af DNA (nucleotider, deoxyribose, phosfat, nitrogenholdige baser, 3' og 5' enden)
Jeg kan redegøre for kromosomernes opbygning
Jeg kan forklare replikation
Jeg kan forklare proteinsyntesen (transkription, translation og den genetiske kode)
Jeg kan forklare metoderne PCR og elektroforese
Jeg kan forklare hvad et restriktionsenzym er og hvordan det virker.

Forsøg:
- Elektroforese (hyperkolesterolæmi) med farvestoffer.
- PCR, skæring med restriktionsenzymer og elektroforese (på AAU)

Ekskursion til Ålborg Universitet, hvor vi hørte foredraget: "engineering enzymes for degradation of plastic waste."

Aftenforedrag med ONF om kaffe.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mikrobiel vækst og bioethanol

Forløbet handler om mikroorganismers betydning både i laboratoriet og i verden omkring os.
Forløbet handler om processen i fremstilling af bioethanol samt hvordan man oprenser produktet og regner på udbyttet.

MÅL:
I skal kunne redegøre for hvad en mikroorganisme er, og hvordan den vokser (mitose, knopskydning og binær fission)
I skal kunne redegøre for hvordan man rendyrker mikroorganismer
I skal kunne forklare de forskellige faser i mikrobiel vækst (vækstkurven)
I skal kunne forklare hvordan man kan måle vækst  i laboratoriet
I skal kunne diskutere hvilke faktorer der påvirker /begrænser  væksten

I skal kunne redegøre for processen til fremstilling af bioethanol.
I skal kunne forklare begreberne første og anden generations bioethanol.
I skal kunne forklare størrelserne molar masse, masse og stofmængde.
I skal kunne beregne n, m og M ud fra hinanden.
I skal at kunne forklare, hvad densitet er, og kunne beregne densiteten, når man kender massen og volumen.
I skal kunne regne på kemiske reaktioner ud fra et reaktionsskema.
I skal kunne forklare, hvad ækvivalente mængder og ikke ækvivalente mængder er.
I skal kunne forklare og beregne en udbytteprocent.
I skal kunne forklare princippet i en destillation.


øvelser:
Vækstmåling ved hjælp af stofskifteprodukter (bobletælling hos gær)

Alkoholgæring
Natron (for at træne mængdeberegning)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport Bioethanol 31-03-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 probiotika, fordøjelsessystemet, syrer og baser

Forløbet handler om fordøjelsessystemet og pH værdiens betydning for nedbrydning i fordøjelsessystemet. Vi har også talt om de gode bakteriers betydning i vores tarmsystem.

MÅL:
- forklare fordøjelsessystemets opbygning og funktion.
- forklare hvordan kulhydrater, proteiner og fedt nedbrydes og optages.
- forklare mikroorganismernes betydning i vores fordøjelsessystem
- forklare og beregne både den formelle og en aktuelle koncentration i en opløsning.
- gøre rede for definitionerne af en syre og en base samt korresponderende syre-basepar.
- gøre rede for begreberne syrestyrke og basestyrke.
- kunne beregne pH for stærke syrer og stærke baser ud fra definitionen af pH samt vands ionprodukt.

Eksperimentelt:
Hvad er der i flaskerne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Genetik

Genetik:
Forløbet har handlet om Mendels klassiske genetik og de forskellige nedarvningsprincipper.

Mål, I skal kunne:
-Redegøre for mitose og meiose
-Redegøre for kromosomtalsanomali.
-Redegøre for Mendels arbejde - med fokus på hvordan han arbejdede naturvidenskabeligt
-Redegøre for nedarvningsmønstre (recessive og dominante gener, autosomal og kønsbunden nedarvning)
Redegøre for hvad en ren linje er og hvad analysekrydsning bruges til.
-Redegøre for 1- gen og 2-gens nedarvning og epistasi
-Kunne forklare  krydsningsskemaer og stamtavler
-Redegøre for  genotype og fænotype
- Kunne forklare hvilken betydning mitochondrie DNA har.

Øvelser:
Modelforsøg over Mendels 1. lov
Majsmutanter arv og miljø
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Spektrofotometri

Forløbet handler om analysemetoden spektrofotometri. Vi kigger lidt teori omkring lys, hvad der er karateristisk ved farvede forbindelser, hvordan et spektrofotometer virker og Lambert-Beers lov.

Efter forløbet skal I kunne:
- gøre rede for fysiske egenskaber ved lys.
- forklare hvorfor nogle forbindelser har en farve.
- forklare hvordan et spektrofotometer virker.
- tolke et absorptionsspektrum.
- bruge Lambert-Beers lov og gøre rede for de størrelser der indgår.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Miljø og miljøteknologi

Vi har arbejdet med klimaforandringer og miljø. I skal kunne forholde jer til betydningen af ændringer af klimaet og biodiversitet.

Mål:
I skal kunne forklare drivhuseffekten
I skal kunne redegøre for carbonkredsløbet og for nitrogenkredsløbet.
I skal kunne forklare eutroficering af vandløb, herunder betydningen af minimumsloven.
I skal kunne redegøre for fødekæder
I skal kunne forklare hvordan vi renser vores spildevand.
I skal kunne forklare i hvilket omfang vores grundvand er forurenet
I skal kunne diskutere tilstanden af vores fjorde og indre farvande
I skal kunne diskutere biodiversitet og bæredygtighed.
I skal kunne forklare hvad en redoxreaktion er.
I skal kunne afstemme en redoxreaktion.
I skal kunne forklare hvad der sker ved en fældningsreaktion og opskrive et afstemt reaktionskema både som ionreaktionsskema og med stofformler.

Forsøg:
Mangans oxidationstal
fældningsreaktioner og detektivøvelse
Besøg på rensningsanlæg - gennemgang af de enkelte trin i vands rensning

foredrag:
"Klimaangst" af Solveig Roepstorff
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Evolution

Et forløb om evolution og artsdannelse.


I skal kunne beskrive teorien om livets opståen og livets udvikling.
I skal kunne forklare artsbegrebet, artsdannelse og den taxonomiske inddeling af arter.
I skal kunne redegøre for forskellige former for mutationer og deres betydning for evolutionen
I skal kunne redegøre for  Darwins evolutionsteori og beskrive forskellen på naturlig og seksuel selektion
I skal kunne redegøre for primaternes stamtræ

Øvelser:
kraniemorfologi
survival of the fittest- bønneøvelse
variation indenfor en art - bønneøvelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ligevægte i biologiske systemer

Et forløb med fokus på ligevægte. Det er målet med forløbet at kunne:
- gøre rede for begreberne irreversibel, reversibel og dynamisk ligevægt.
- forklare hæmoglobins transport af dioxygen ud fra ligevægtsteorien.
- opskrive ligevægtsloven og vurdere på ligevægtens beliggenhed ud fra ligevægtskonstantens størrelse.
- vurdere en forskydningsretning ud fra sammenligning af størrelserne på reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten.
- beregne ligevægtskoncentrationer ud fra ligevægtsloven.
- vurdere konsekvensen af en forskydning ved hjælp af Le Chateliers princip.
- forklare hvilken retning en ligevægt forskydes hvis temperaturen ændres.

Eksperimentelt:
Bestemmelse af en ligevægtskonstant.
Indgreb i en kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Syrer og baser i biologiske systemer

Et forløb om syrer og baser og hvordan de optræder i biologiske systemer. Målet med forløbet er at kunne:
- definere en syre og en base.
- kende eksempler på både syrer og baser som vi møder i hverdagen og i biologien.
- forklare reaktionen vands selvionisering og bruge denne til at regne med.
- definere pH-værdien og kende forskel på sure og basiske opløsninger ud fra deres pH-værdi.
- måle pH med forskellige metoder.
- forklare ud fra ligevægten med vand hvornår en syre eller en base har forskellige styrker.
- beregne pH for opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser.
- gøre rede for sammenhængen mellem styrkekonstanterne for et korresponderende syre-basepar.
- gøre rede for hvordan man regulerer pH ved brug af puffersystemer.
- beregne pH i en pufferopløsning.
- tolke et Bjerrumdiagram.
- forklare, udføre og beregne på både en kolorimetrisk og en potentiometrisk titrering.

Eksperimentelt:
pH-titrering af rød sodavand
Bjerrumdiagram for en syre-baseindikator.
pH i vandige opløsninger af salte
Cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Nervesystemet

Forløbet handler om nervesystemets og nervecellens opbygning og funktion.
Klassen har lavet et forløb hvor de arbejdede med et selvvalgt rusmidel.



MÅL:
I skal kunne redegøre for hjernens og neuroners opbygning og funktion,
I skal kunne redegøre for kommunikation mellem nerveceller (transmitterstoffer).
I skal kunne forklare hvad agonister og antagonister er.
I skal kunne diskutere dopamins betydning i hjernen.
I skal kunne forklare betydningen af blod-hjerne barrieren og betydningen af smerte
I skal kunne forklare hvordan rusmidler virker


Øvelser:
nerveledningshastighed
spejltegning


ekskursion:
Eleverne har været i Foulum, hvor de har set og hørt om græs som menneskeføde og hvordan man kan nedsætte kvægs methan udledning.
Forsøg med mikroskopi af tarmflora fra køer og undersøgelse af køers tarmsystem
Demoforsøg med græsproduktion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Lægemidler og Drughunter

Eleverne har deltaget i Drughunter dysten. Hvor fokus var på brug af stamceller.
Mål:
Jeg kan redegøre for de forskellige typer af stamceller.
Jeg kan forklare hvordan man i dag bruger IPS stamceller til behandling.¨
Jeg kan diskutere de etiske dilemmaer der er ved brug af stamceller (både somatiske og embryonale).



ekskursion
Eleverne har været på studietur til Oslo:
Gennemgang af Livets udvikling på Naturhistorisk museum
Laksens livscyklus på The Salmon
Workshop på teknisk universitet om placering af vindmøller - klimaspillet
Medicinsk historie på teknisk museum
Nobels fredscenter og Munch museum
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forplantning

Forløbet handler om forplantning og hormoner.

MÅL:
I skal kunne redegøre for den biologiske betydning af sex
I skal kunne redegøre for opbygningen af kønsorganerne hos mænd og kvinder
I skal kunne redegøre for hvad hormoner er og hvordan de virker. (positiv og negativ feedback, steroid hormoner og peptidhormoner)
I skal kunne forklare hormonreguleringen hos kvinder og mænd (sædcelledannelse og menstruationscyklus)
I skal kunne redegøre for mitose og meiose
I skal kunne forklare om graviditet og fosterudvikling.
I skal kunne diskutere præventionsmetoder samt sexsygdomme
I skal kunne forklare hvad fosterdiagnostik er
I skal kunne redegøre for kunstig befrugtning

Øvelse:
mikroskopi af ovarier
besøg af to gynækologer, hvor vi arbejdede med kønssygdomme og prævention

Eleverne har deltaget i affaldsindsamling i nærområdet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 DNA teknologi

Et forløb om bioteknologiske metoder til at undersøge DNA molekylet.

Mål:
I skal kunne redegøre for DNA, proteinsyntesen og replikation
I skal kunne forklare hvordan restriktionsenzymer skær
I skal kunne forstå princippet i gensplejsning, transformation, selektion
I skal kunne forklare DNA ekstraktion
I skal kunne forklare princippet i PCR , sekventering og gelelektroforese
I skal kunne forklare hvad eDNA er og hvordan det kan bruges
I skal kunne forklare hvordan man bruger qPCR
I skal kunne forklare hvordan man bruger "cellefabrikker" til produktion
I skal kunne redegøre for antisense teknikken
I skal kunne diskutere GMO, samt muligheder og begrænsninger i bioteknologien.
I skal kunne beskrive hvad biodiversitet er og hvordan qPCR kan hjælpe til overvåge biodiversiteten.


Øvelser:

PCR, gelelektroforese, skæring med restriktionsenzymer (Ålborg universitet)
qPCR- bestemmelse af arter i Ringkøbing fjord- projekt med "DNA på forkant" Statens naturhistoriske museum.
Det virtuelle laboratorium – produktion af insulin
Gensplejsning klippe og klistre øvelse

foredrag:
Foredrag og paneldebat om hvordan man kan bruge miljøDNA (DNA hentet fra miljøprøve, fx vand eller luft) som overvågningsmetode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Organisk kemi - det levendes kemi

Et forløb hvor vi sætter fokus på den organiske kemi. Målet med forløbet er at kunne:
- gøre rede for opbygningen og navngivning af stofgrupperne: alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estre, aminer og amider og aromatiske forbindelser.
- gøre rede for bindingsforholdene omkring et carbonatom.
- gøre rede for isomeriformerne: strukturisomeri og geometrisk isomeri.
- angive isomerien omkring en dobbeltbinding med cis/trans og E,Z.
- gøre rede for de fysiske egenskaber som smeltepunkter, kogepunkter og opløselighed.
- gøre rede for og genkende reaktionstyperne: forbrænding, substitution, addition, kondensation, hydrolyse.
- gøre rede for og afstemme en organisk redoxreaktion.
- gøre rede for hvad der dannes ved oxidation af forskellige typer af alkoholer.
- gøre rede for carboxylsyrernes og aminernes syre-baseegenskaber.
- gøre rede for amidernes sammenhæng med proteiners sekundære struktur.

Eksperimentelt:
Reaktioner med carbonhydrider
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Reaktioner med aldehyder og ketoner
Esterdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 bioinformatik

Forløb om bioinformatik, anvendelsesmuligheder og værktøjer.
Mål for forløbet:
I skal kunne forklare hvilke muligheder bioinformatik giver.
I skal kunne forklare hvad en DNA stregkode er.
I skal kunne bruge programmet UGENE til at lave alignments.
I skal kunne redegøre for forskellige metoder der bruges indenfor bioinformatik:
• alignment af nukleorid og proteinsekvenser,
• sekventering,
• databasesøgning,
• eDNA,
• associationskortlægning
• genetiske sundhedsprofiler.

I skal vide hvad et fylogenetisk stamtræ er, og hvordan det konstrueres.

I skal kende til forskellige databaser og værktøjer:

Genbanken National Center for Biotechnology Information (NCBI).
Virtual Ribosome
PyMol,
BLAST

Øvelser:
Livets træ

Film:
Genetic me med Lone Frank
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Hormoner og økotoksikologi

Forløb om hormoner, økotoksikologi og faldende fertilitet.

Mål:
Jeg kan redegøre for peptidhormoner og steroidhormoner og deres transport og virkning
Jeg kan forklare positiv og negativ feedback.
Jeg kan redegøre for blodsukkerregulering og hormonet insulins virkning

I skal kende forskel på biomagnificering og bioakkumulering
I skal kunne beskrive DDT og dets virkning
I skal kunne redegøre for PCB
I skal kunne redegøre for phtlater
I skal kunne forklare hvad en LD50 risikovurdering er og hvordan man kan måle den for et stof
I skal kunne diskutere årsager til mænds faldende fertilitet

Øvelse:
Er alkohol skadeligt for karsespirer

Foredrag
Foredrag med Nina Bendixen: "Når klimaforandringer skaber menneskeforandringer"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Lipider

Målet med forløbet er at kunne:
- gøre rede for de kemiske strukturer for forskellige lipider.
- forklare hvordan triglycerider dannes ud fra glycerol og fedtsyrekæder.
- forklare hvilken betydning dobbeltbindinger har for et triglycerids fysiske egenskaber.
- forklare hvilken betydning dobbeltbindingernes isomeri har for et triglycerids fysiske egenskaber.
- gøre rede for opbygningen af de naturlige triglycerider.
- forklare hvordan et iodtal bestemmes og hvilken information det giver om et fedtstof.
- gøre rede for processen og betydningen af hærdning.
- navngive fedtsyrer.
- gøre rede for strukturen af phosphorlipider og steroider.
- gøre rede for virkningen og strukturen af en emulgator.

Eksperimentelt:
Iodtal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Lægemiddelfremstilling

Målet med forløbet er at kunne:
- Redegøre for faserne i udviklingen af et nyt lægemiddel.
- forklare ud fra Lipinskis regler hvilke egenskaber et nyt lægemiddel skal have.
- vurdere om udvalgte lægemidler opfylder Lipinskis regler.
- gøre rede for acetylsalicylsyres historie, kemiske syntese, omkrystallisation, smeltepunktsbestemmelse og TLC.
- gøre rede for virkningen af acetylsalicylsyre.
- Forklare betydningen af en fordelingsligevægt og af fordelingskonstanten P.
- forklare betydningen af kemiske lægemidlers syre-baseegenskaber samt fordelingsforholdet D.
- gøre rede for opbygningen og optagelsen af morfin.
- forklare begrebet optisk isomeri og vurdere på molekyler og der er mulighed for spejlbilledisomeri.
- vurdere om der er tale om en R form og en S form.
- kende eksempler på asymmetriske lægemidler og hvilke udfordringer der kan være ved disse.
- gøre rede for opbygning og virkning af citalopram.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Immunforsvaret

Forløbet handler om hvordan vores immunforsvar reagerer når vi bliver udsat for virus og bakterier.

MÅL:
I skal kunne redegøre for opbygning af immun systemet (det uspecifikke og det specifikke)
I skal kunne forklare hvordan antistoffer er opbygget og hvordan de virker.
I skal kunne forklare hvordan immunforsvaret reagerer på henholdsvis en bakterie og en virus infektion.
I skal kunne redegøre for vaccinationer
I skal kunne diskutere hvad en epidemi er og hvordan den kan opstå
I skal kunne forklare hvordan en antigentest virker og komme med eksempler
I skal kunne forklare princippet bag ELISA



Øvelse:
ELISA
blodtypebestemmelse
graviditetstest - teoretisk øvelse
Det virtuelle laboaratorium : produktion af antistoffer

Ekskursion til København:
REGNSKOVSØKOLOGI & TILPASNINGER – i Botanisk Have
Besøg på School of Pharmaceutical Sciences (PharmaSchool)
To foredrag: ”Kærlighed og krig - det hele er kemi” og ”Fra hashforskning til fedmebehandling”
Dansk arkitektur center ”Vandet kommer”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Genteknologi og epigenetik

Forløbet handler om genteknologi, hvordan foregår gensplejsning og genregulering og hvad er epigenetik. Hvordan reguleres det hvilke gener der aflæses i kroppen og hvad afgør hvem man er er det arv eller miljø eller måske epigenetik. Er det muligt at ændre på generne i mennesket?

Mål:
I skal kunne forklare hvordan man gensplejser bakterier
I skal kunne redegøre for CRISPR-teknikken.
I skal kunne diskutere om det er muligt at genmodificere mennesker, samt etikken bag dette.
I skal kunne redegøre for reproduktiv og terapeutisk kloning.
I skal kunne forklare hvad epigenetik er, og hvad forskellen er på arv, miljø og epigenetik.
I skal kunne forklare genregulering og hvad føtal programmering er.
I skal kunne forklare betydningen af acetylering og metylering af DNA
I skal kunne forklare hvordan et gen er opbygget, hvad en promotor og en terminator er.
I skal kunne forklare hvordan regulering på transkriptionsniveau foregår
I skal kunne forklare lac-oberon modellen

øvelse:
pGLO
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 enzymer og enzymkinetik

Forløbet handler om enzymer deres opbygning, aktivitet og funktion.

MÅL:
I skal kunne redegøre for :
De forskellige enzymtyper (enzymatiske hovedgrupper)
Enzymers opbygning og funktion - herunder proteiners tredimensionelle struktur.
Hvad en reaktionshastighed er.
Enzymkinetikken herunder reaktionshastighed og aktiveringsenergi.
Michaelis Menten og Lineweaver burk plot
pH og temperaturs påvirkning af enzymer
Enzymhæmmere
Hvordan man måler enzymers aktivitet.

I skal kunne diskutere vigtigheden af enzymer i kroppen og  industrien, samt forklare hvordan  enzymer produceres industrielt.

Eksperimentelt:
Landolts forsøg
Kinetisk undersøgelse af laktase
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 planter og fødevareproduktion

Mål:
I skal kunne redegøre for hvordan et økosystem er opbygget (abiotiske og biotiske faktorer)
I skal kunne redegøre for hvordan en plante er opbygget.
I skal kunne redegøre for nitrogen-kredsløbet
I skal kunne forklare forskellen på gylle og kunstgødning
I skal kunne forklare NPP=BPP-R
I skal kunne diskutere hvordan forædling har skabt de moderne afgrøder og hvad kunstig selektion og mutationsforædling er.
I skal kunne forklare hvordan man genmodificerer planter
I skal kunne diskutere for og imod genmodificerede afgrøder

Øvelse:
mikroskopi af lys og skyggeblade
spalteåbninger hos Bellis
Måling af primær produktion hos friskplukket græs
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 25 Oprensning og analyse af proteiner

Målet med dette forløb er at kunne:
- gøre rede for forskellige proteiners størrelser, ladning, polaritet og opbygning.
- gøre rede for lyseringsprocessen.
- gøre rede for centrifugeringsprocessen.
- gøre rede for princippet i fældning af proteiner med salt.
- gøre rede for dialyseprocessen.
- forklare formål og princip i søjlechromatografi. Herunder gelfiltrering, ionbytningschromatografi,  hydrofob interaktionskromatografi og affinitetskramatografi.
- forklare princippet i HPLC analysen.
- gøre rede for principperne i SDS-PAGE, Native PAGE, isoelektrisk fokusering og 2D-PAGE.

Eksperimentelt:
TLC er lavet på studieretningsdagen d. 31/1 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 26 SRP

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 27 fotosyntese og det intermediære stofskifte


Mål:
I skal kunne redegøre for hvor kulhydrater findes i naturen, i kosten og i kroppen og hvad deres funktion er.
I skal kunne forklare hvordan blodsukkerregulering foregår


I skal kunne redegøre for opbygningen af carbohydrater.
I skal kunne tegne og fortolke en Fisherprojektion.
I skal kunne forklare hvordan man kan bruge Fehlings prøve til at påvise om en carbohydrat er en aldose eller en ketose.
I skal kunne forklare hvordan der dannes et disaccharid ud fra to monosaccharider
I skal kunne redegøre for opbygningen af forskellige typer at polysaccharider.

I skal kunne forklare hvordan kloroplaster er opbygget
I skal kunne redegøre for de lysafhængige reaktioner i fotosyntesen
I skal kunne redegøre for Calvin cyklus både overordnet og i de enkelte trin.

I skal kunne forklare R/Q værdien

I skal kunne forklare hvad der sker i stofskiftet, herunder:
- opbygningen af coenzymer
- hvad der sker i glykolysen - både overordnet og i de enkelte trin
- hvad der sker i citratsyrecyklussen - både overordnet og i de enkelte trin
- hvordan elektrontransportkæden fungerer
- I skal kunne forklare gæring (anaerob energiproduktion)
I skal kunne forklare hvordan ATP produktionen reguleres.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer