Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mette Bonde Lauritsen
|
|
Hold
|
2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Europæisk middelalder
Materialeoversigt:
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 111-125, s. 132-133 (kilde 26).
Supplerende Materiale:
Kingdom of Heaven (spillefilm, 2005).
Dokumentar: Pest over Europa - det første angreb.
Kommentar til forløbet:
Forløbet om middelalderen skal give eleverne en grundlæggende viden om middelalderen, det middelalderlige samfund og dets magtformer, pesten, kirkens betydning og korstogene. Der vil desuden være fokus på kildelæsning ligesom der i forløbet vil være skriftlige øvelser.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Faglige mål::
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 46 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Renæssancen
Materialeoversigt:
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 159-179 og s. 188-190 (kilde 44).
Supplerende materiale:
Dokumentar om renæssancen i DK (Historien om Danmark).
Kommentar til forløbet:
Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om renæssancen, dens særlige kendetegn og de vigtigste begivenheder. Der fokuseres ligeledes på renæssancens betydning for Europas udvikling generelt samt på kulturmødets udmøntning gennem de nye opdagelser. Der vil desuden være fokus på reformationen og dens betydning for den katolske kirke og dennes magtposition.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Forløbets samlede sidetal: 40 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
De liberalistiske revolutioner
Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, 2001, Systime, s. 15-28.
Kilder: resolution om stempelloven og modstand mod afskaffelse af privilegierne.
Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime, s. 205.
Supplerende materiale:
Billeder, film: The Patriot
Kommentar til forløbet:
Den amerikanske og den franske revolution.
Der ønskes med forløbet at give eleverne viden om baggrunden for de to revolutioner, deres aktører samt deres betydning for eftertiden.
Den amerikanske og den franske revolution gennemgås særskilt samtidig med, at der trækkes tråde mellem de to revolutioner.
Redegørelse: I slutningen af forløbet vil vi arbejde med, hvordan man skriver en redegørelse (som forberedelse til opgaveskrivning på gymnasiet).
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 29 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Besættelsestiden - DHO
Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter: Danmark - Besat og befriet", Systime, s. 22-32.
Fra Danmarkshistorien: Løjtnant Olav Jensen beretning om træfningen ved Bjergskov.
Elevernes eget materiale til DHO.
Supplerende materiale:
Dokumentar: Uddrag fra "Historien om Danmark", sidste afsnit.
Film: "9. april".
Dilemmaspillet.
Elevernes eget materiale til DHO.
Kommentar til forløbet:
En del af DHO-forløbet i samarbejde med dansk.
Formålet er at give eleverne indblik i besættelsestiden i Danmark primært med fokus på baggrunden for besættelsen, danskernes oplevelse af besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen.
Eleverne har arbejdet med én af følgende problemformuleringer:
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samledes sidetal: 35 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den industrielle revolution i England
Materialeoversigt:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2010, s. 241-257, 260-263 og 267-275.
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verdenshistorien fra 1750-1945, Systime, 2001, s. 31-33 (kilde 3).
Tabeller ved industrialisering, Billeder af England før og efter industrialisering, billede af Adam Smith og af jernbane, oprettelse af samlende hovedorganisationer, Ure: Fabriksfilosofien og kilde om politispion og en hemmelig ed.
Supplerende materiale:
Dokumentar: Den industrielle revolution med udspring i Storbritannien (2013)
Kommentar til forløbet:
Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om forudsætningerne for den industrielle revolution, dens udspring i England og dens konsekvenser for England, den engelske befolkning og Europa og verden generelt.
Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
historiefaglige teorier og metoder.
Faglige fokuspunkter:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 30 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Imperialisme og 1. Verdenskrig
Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, 2001, Systime, s. 75-85, s. 117-130, s. 150-152 (kilde 38) og s. 152-154 (kilde 39).
Ulrik Grubb m.fl.: Europa og de andre, historie på tværs, Gyldendal: s. 123-128.
Imperialismebilleder
Supplerende stof:
Dokumentarprogram om 1. verdenskrig (Dengang jeg drog afsted).
Interaktivt kort om skuddet i Sarajevo og krigens alliancer (www.the-map-as-history.com)
Film: 1917
Kernestofområder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Kommentar til forløbet:
Forløbet skal med fokus på fransk, engelsk og til dels tysk imperialisme give eleverne en indsigt i og forståelse for baggrunden for imperialismen – herunder med særlig vægt på industrialiseringens betydning og ”den hvide mands byrde”. Endvidere arbejdes der med imperialismen som den kom til udtryk i henholdsvis moderland og koloni samt med imperialismens konsekvenser og de magtpolitiske forhold i Europa i slutningen af 1800-tallet. Der vil blive lagt fokus på imperialismens betydning for udbruddet af 1. VK.
Forløbets fokus på 1. VK skal give eleverne viden om baggrunden for krigens udbrud med fokus på allianceforhold og tidligere erfaringer med krig og nationalisme, de vigtigste begivenheder og krigens generelle udvikling, skyttegravskrigen og dens påvirkning på soldaterne, situationen på hjemmefronten, krigens udfald og dens betydning og konsekvenser for både Tyskland og Europa generelt.
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 59 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Mellemkrigstiden i Tyskland
Materiale:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie – verdenshistorien fra 1750-1945, Systime, 2001, s. 234-245 og s. 263-268 (kilde 73 - Vi respekteres igen) og s. 270-271 (kilde 75 - Hvad skal jøden med et klaver?).
Supplerende materiale:
Dokumentar om Det 3. Rige - "Herrefolket", DR2.
”Tyskernes lange vej til erkendelse”, artikel i Kristelig Dagblad, 2016.
”Flere slags gerningsmænd”, artikel fra Holocaust.dk
Plakater og billeder fra www.dhm.dk (Deutsches historisches Museum/Lemo)
Film: Napola.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Kommentar til forløbet:
Forløbet vil i sit arbejde med mellemkrigstiden i Tyskland have fokus på den politiske, økonomiske og sociale udvikling. Vi vil i undervisningen tage udgangspunkt i 1. VK’s betydning for Tyskland, Weimarrepublikken, Hitlers magtovertagelse og arbejds- og levevilkårene i Det Tredje Rige - både for jøderne og resten af den tyske befolkning.
Desuden har klassen i tilslutning til forløbet haft fokus på, hvordan man laver en diskussion - som optakt til SRO.
Faglige fokuspunkter:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 48 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Mellemkrigstiden i USA
Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, 2001, Systime, s. 201-208. s. 212-213 (kilde 58 - automobilen ændrer livsmønsteret) og s. 224-227 (kilde 64 og 65 om sociallovene).
Det store krak, 1929 (DR K)Dokumentar.
Bryld: Verden efter 1914, s. 111 (tabel).
Supplerende Materiale:
Podcast: Made in America - Når USA forandrer Danmark (Fords samlebånd), Nationalmuseet.
"Stories from the depression" (25 min. - national archives)
Fokus på: den økonomiske krise i 1930erne.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kommentar til forløbet:
Forløbet vil i sit arbejde med mellemkrigstiden tage udgangspunkt i centrale historiske begivenheder og udviklinger i tiden fra 1918-1939/45 i USA (diakront perspektiv) med fokus på USA fra vækst til krise samt New Deals betydning for overvindelse af krisen. Der trækkes en kort parallel til samme periode i Tyskland (synkront perspektiv).
Forløbets samlede sidetal: 29 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Dansk demokrati og national identitet
Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til danmarkshistorien, 2005, Systime, s. 125-129, s. 153-167, 183-190 og s. 144-146 (kilde 30).
Inge Adriansen: Fokus 2, fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 114-119.
Supplerende materiale:
Videoer fra www.danmarkshistorien.dk om landboreformerne og demokrati og demokratisering.
Dokumentarer: "Historien om Danmark - "Grundloven, folket og magten".
Elevernes selvproducerede sange til forløbet.
Film: Bastarden.
Kommentar til forløbet:
Formålet er at give eleverne indblik i den politiske situation i Danmark fra slutningen af 1700-tallet samt for den økonomiske udvikling. Hvad lå til grund for demokratiets indførsel, hvordan udvikledes det danske demokrati i årene frem og hvilken betydning fik nationalismen og industrialiseringen i denne proces?
Der perspektiveres frem til i dag og sættes fokus på nationalisme og demokrati i den globaliserede verden.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 46 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Antikken
Peter Frederiksen: Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750, Systime, s. 43-50 og s. 64-67 (kilde 13).
Touraj Daryaee: Go tell the spartans (udr.)
Supplerende materiale:
Film: 300
Ovesigt over de athenske institutioner.
The Map as history - "Ancient Greece"
Dokumentar: Hvordan grækerne ændrede verden.
Kommentar til forløbet:
Forløbet om det antikke Grækenland er et mindre forløb, der skal give eleverne viden om det græske demokrati, om Sparta og Athen og de vigtigste begivenheder i oldtidens historie.
Forløbet vil blive brugt som supplement til renæssancen og dansk demokrati.
Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Forløbets samlede sidetal: 30 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Den kolde krig
Materialeoversigt:
Knud Ryg Olsen/Olaf Søndberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering, Systime, 2009, s. 15-32, 38-39 (kilde 1 og 2), 69-80 og s. 83-84 (kilde 14 og 15).
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 174-180 og s. 290-294.
Øvrige kilder: Tabel - befolkningstal i de to Tysklande, Billede: Ungarns og Østrigs udenrigsministre klipper hul i hegnet, juni 1989.
Supplerende Materiale:
CNNs The cold war, Jerntæppet 1945-1947 og Cubakrisen.
Film: 13 days
Billeder fra www.LEMO.de
Quia - quiz om den kolde krig
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, historiebrug og -formidling
Kommentar til forløbet:
Forløbet vil i sit arbejde med den kolde krig fokusere på perioden fra 1945-1962 med perspektivering til den kolde krigs afslutning og den nye verdensorden.
Faglige mål:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Forløbets samlede sidetal: 80 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Projektarbejde
I dette forløb har eleverne arbejdet med et selvvalgt emne. De arbejder individuelt, i par eller grupper med deres emne. Arbejdet ender i ud en fremlæggelse.
Emnerne var blandet andet romerriget, Rwanda, Israel-Palæstina-konflikten, afkoloniseringen i Afrika og den kinesiske kulturrevolution.
Materialet har eleverne selv fundet.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
Faglige mål
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Velfærdsstatens historie
Materialeoversigt:
Peter Frederiksen/Knud Ryg Olsen/Olaf Søndberg: Grundbog til danmarkshistorien, Systime, 2006, s. 220-225, s. 236-238 (kilde 47 og 48).
Lars Andersen m.fl.: Fokus – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007, s. 48-62.
Velfærdsmodellerne
Supplerende Materiale:
Henrik Bonne Larsen: Danmark i nyeste tid, s. 53.
Danskernes akademi – velfærd fra vugge til grav (30 min.)
https://faktalink.dk/titelliste/velfaerdsstaten/velfaerdsstatens-forskellige-varianter
Elevernes egne kilder om velfærdsstaten i dag.
Historien om Danmark - sidste afsnit.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Kommentar til forløbet:
Vi vil i forløbet fokusere på den danske velfærdsstats historie fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.
Vi vil have fokus på at forklare den historiske udvikling og dens sammenhæng med velfærdsstatens opståen i Danmark. Desuden vil vi tale om forskellige typer for velfærdsmodeller samt se på, hvilke udfordringer velfærdsstaten står over for i dag.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 40 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Imperialisme, afkolonisering og globalisering
Materialeoversigt:
Ulrik Grubb m.fl.: Europa og de andre - historie på tværs, Gyldendal, 2012, s. 123-128, 133-136, 139 og s. 148-156 og s. 158-162.
Lars Andersen m.fl.: FOKUS Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007, s. 76-78 og s. 85-92.
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror, Systime, 2008, s. 7-13.
Artikel: Francis Fukuyama - historien er stadig slut, Weekendavisen, 12. apr. 2022.
Supplerende Materiale:
Dokumentar: Storbritanniens historie i farver - imperiet.
Dokumentar: ”Greed, betrayal and the battle for Nigeria” (om Ogonifolkets kamp mod Shell i Nigeria)
Dokumentar om outsourcing og tøjproduktion i de tidligere kolonier i Asien.
Elevernes egne undersøgelser af Nigerias historie.
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
Om forløbet:
Med udgangspunkt i imperialismen og dens baggrund og forudsætninger vil der i dette forløb være fokus på Europas forhold til resten af verden - særligt Afrika.
Hvorfor koloniserer man Afrika og hvilken påvirkning har koloniseringen haft? I den forbindelse inddrages globaliseringens betydning for den historiske udvikling.
Vi ser på globaliseringens kendetegn og de forskellige bølger der kobles til globaliseringen.
Dernæst fokuseres der hovedsageligt på afkoloniseringen i Afrika og vi diskuterer i hvor høj grad Afrika fortsat bliver udnyttet af den vestlige civilisation. Særligt fokus på Nigeria og - med perspektivering til Asien.
Fokuspunkter:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Forløbets samlede sidetal: 60 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Den russiske revolution
Materiale:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie – verdenshistorien fra 1750-1945, Systime, 2001, s. 163-175.
Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Kommentar til forløbet:
Dette er et kort elevvalgt emne.
Forløbet vil i sit arbejde med den russiske revolution og mellemkrigstiden i Rusland have fokus på den politiske, økonomiske og sociale udvikling. Vi vil i undervisningen tage udgangspunkt i Zarens styre, overgangen til Lenin og Stalin samt Stalins nye politikker og interne udrensning i landet.
Faglige fokuspunkter:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 20 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Kronologiforløb
Vi repeterer gennemgået stof med særligt fokus på udviklingen over tid af samfundsforhold, synes på individet, religion og nationsdannelser.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384036242",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384036242",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384036242"
}