Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
Lærer(e)
|
Ditte Betina Kjeldsen
|
Hold
|
2022 BI/z (1z BI, 2z BI, 3z BI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Celler
Forløbet handler om pro-/ og eukaryote organismers generelle opbygning samt transportmekanismer i cellen.
MÅL:
redegøre for opbygning af den prokaryote og den eukaryote celle
redegøre for cellemembranens opbygning
Forklare transport ind og ud af celler (diffusion, osmose, faciliteret diffusion, aktiv transport, endocytose og exocytose)
Øvelser
Osmose hos kartoffel
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
2
|
Genetik
Forløbet handler om genetik, du skal kunne redegøre for forskellige nedarvningsprincipper. Derudover skal du kunne analysere stamtræer, lave krydsningsskemaer samt forudsige sandsynligheden for at et forældrepar giver en arvelig sygdom videre til deres afkom.
MÅL:
Du skal kunne:
redegøre for nedarvningsmønstre (kønsbunden og autosomal, recessive og dominant)
redegøre for kønsbunden nedarvning
forklare krydsningsskemaer og stamtavler
redegøre for forskellen på genotype og fænotype
forstå, hvad mutationer er og hvilken betydning de har.
redegøre for variation i dominansforholdet (codominans og ufuldstændig dominans)
redegøre for 2-gen nedarvning, koblede gener og epistasi
Øvelser:
Majsmutanter - arv og miljø
Forsøg med Mendels første lov (mønter)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
DNA
Forløbet handler om DNA, replikation og proteinsyntesen.:
MÅL:
I skal kunne:
forstå hvad gener er og hvilken information de indeholder
redegøre for opbygningen af DNA og kromosomer.
redegøre for opbygning af RNA
forstå, hvad mutationer er og hvilken betydning de har.
forklare proteinsyntesen (det centrale dogme, transskription, translation, den genetiske kode)
forklare replikationen
redegøre for mitose
forklare hvad mutationer er
Øvelser:
Klippe og klistre DNA øvelse
isolering af eget DNA (DNA halskæde)
gelelektroforese (hyperkolestomi)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
forplantning
Forløbet handler om forplantning og hormoner.
MÅL:
I skal kunne redegøre for den biologiske betydning af sex
I skal kunne redegøre for fordele og ulemper ved henholdsvis kønnet og ukønnet formering
I skal kunne redegøre for opbygningen af kønsorganerne hos mænd og kvinder
I skal kunne redegøre for hvad hormoner er og hvordan de virker. (positiv og negativ feedback, steroid hormoner og peptidhormoner)
I skal kunne forklare hormonreguleringen hos kvinder og mænd (sædcelledannelse og menstruationscyklus)
I skal kunne redegøre for mitose og meiose
I skal kunne forklare om graviditet og fosterudvikling.
I skal kunne diskutere præventionsmetoder samt sexsygdomme
Forsøg:
mikroskopi af sædceller
mikroskopi af færdige præparater af ovarier
Besøg af to gynækologer fra Herning sygehus, der fortalte om kønssygdomme og prævention.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
økosystemet
Forløbet handler om naturen i Danmark og skal gerne gøre jer i stand til at forstå hvordan mange forskellige faktorer spiller ind på økosystemet. Samt få jer til at forholde jer til naturens betydning for dig.
Mål:
Jeg kan redegøre for natursyn, hvilken rolle spiller naturen for mennesket
Jeg kan redegøre for et økosystems opbygning, herunder biotiske og abiotiske faktorer.
Jeg kan forklare sammenhængen mellem BPP og NPP
Jeg kan forklare energistrømme i et økosystem
Jeg kan redegøre for fotosyntese, respiration og vækst hos planter.
Jeg kan redegøre for primærproducenterne (planterne) og konsumenterne (dyrene) i økosystemet.
Jeg kan forklare hvordan planter er opbygget og hvordan de formerer sig
Jeg kan forklare kulstofkredsløbet og nitrogenkredsløbet
Jeg kan forklare forskellen på interspecifik og intraspecifik konkurrence
Jeg kan forklare hvad biodiversitet er, og hvorfor vi har en biodiversitetskrise.
Øvelser:
fotosyntese og respiration hos græs
spalteåbninger hos Bellis
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
økosystemet
Forløbet handler om naturen i Danmark og skal gerne gøre jer i stand til at forstå hvordan mange forskellige faktorer spiller ind på økosystemet. Samt få jer til at forholde jer til naturens betydning for dig og verden.
Mål:
Jeg kan redegøre for natursyn, hvilken rolle spiller naturen for mennesket
Jeg kan redegøre for et økosystems opbygning, herunder biotiske og abiotiske faktorer.
Jeg kan forklare sammenhængen mellem BPP og NPP
Jeg kan forklare energistrømme i et økosystem
Jeg kan redegøre for fotosyntese, respiration og vækst hos planter.
Jeg kan redegøre for primærproducenterne (planterne) og konsumenterne (dyrene) i økosystemet.
Jeg kan forklare hvordan planter er opbygget og hvordan de formerer sig
Jeg kan forklare kulstofkredsløbet, phosforkredsløbet og nitrogenkredsløbet
Jeg kan forklare forskellen på interspecifik og intraspecifik konkurrence
Jeg kan redegøre for et vandløbs opbygning
Jeg kan forklare hvad vandløb bruges til
Jeg kan redegøre for faunaens tilpasninger til livet i vandløbet.
Jeg kan diskutere hvordan faunaens sammensætning, kan bestemme forureningsgraden af vandløbet.
Jeg kan redegøre for, hvordan en sø er opbygget, springlag, fødekæder, omgivelserne, eutroficeringsgrad,
Jeg kan beskrive forskellige metoder til at undersøge hvordan tilstanden i en sø er.
Jeg kan forklare minimumsloven
Jeg kan diskutere restaureringsmetoder i søer
Jeg kan forklare hvad en haloklin er
Jeg kan forklare hvilken betydning eutroficering af havet har, bundvending og iltsvind
Jeg kan forklare opbygningen af økosystemet vadehavet, fugle, planter og dyreliv på vaden, tilpasninger hos planter og dyr.
Jeg kan forklare vandets kredsløb og hvordan vi renser vores spildevand
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
arbejdsfysiologi
Hvilken betydning har træning for mennesket?
- I skal kunne forklare, hvad der sker i kroppen, når man dyrker motion (går fra hvile til arbejde)
Herunder: Vejrtrækning, blodkredsløbet og musklerne.
MÅL
Jeg kan forklare hvordan åndedrættet og kredsløbet fungerer.
Jeg kan redegøre for hjertet, blodets og lungernes opbygning.
Jeg kan forklare hvordan musklerne er opbygget
Jeg kan forklare hvordan lungerne er opbygget og hvordan ventilationen foregår
Jeg kan forklare hvad partial trykket af ilt er.
Jeg kan redegøre for iltbindingskurven
Eleverne lavede science battle for folkeskoleelever i idræt og biologi
Øvelser:
kredsløbsøvelse.
puls, hvilepuls og kondition
Torso øvelse
hæmatokritværdi
lungespirometer (fra NV)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Evolution
Forløbet handler om Darwins evolutionsteori.
Mål:
I skal have en forståelse af evolutionen og naturlig selektions betydning.
I skal kunne forklare hvordan nye arter dannes
I skal kunne forklare seksuel selektion
I skal kunne forklare kunstig selektion
I skal kunne diskutere arv og miljø.
I skal kunne redegøre for Darwins arbejde og for hans betydning.
I skal kunne forklare menneskets evolution
I skal kunne forklare hvad et fylogenetisk stamtræ er og hvordan det bruges.
Øvelser:
- øvelse virtuel "livets træ"
- morfologiske forskelle på kranier
- seksuel selektion
- naturlig selektion med bønner (SRO)
Film:
DR VidenOm: Fremtid uden evolution
Eleverne har skrevet SRO i emnet sammen med matematik
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Nervesystemet - rusmidler
Forløbet er gennemført under hjemsendelse
Mål:
I skal forstå nervesystemets og nervecellens opbygning og funktion samt hvordan rusmidler påvirker os, samt kunne diskutere hvorfor nogle udvikler afhængighed.
I skal kunne redegøre for hjernens og neuroners opbygning og funktion,
I skal kunne redegøre for kommunikation mellem nerveceller (transmitterstoffer).
I skal kunne forklare hvad agonister og antagonister er.
I skal kunne diskutere dopamins betydning i hjernen.
I skal kunne forklare rusmidlers påvirkning af nervesystemet og diksutere hvorfor vi bliver afhængige.
øvelser:
Nerveledningshastighed
spejltegning
Eleverne har lavet et projekt om forskellige rusmidler.
Vi var i biografen og se "Serengeti rules" om nøgleartes betydning for økosystemer,
film:
Viden Om "Afhængighedens gåde"
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Kost og sundhed, fordøjelsessystemet
Forløbet handler om kostens betydning, fordøjelsessystemets opbygning samt sygdommen diabetes.
MÅL:
I skal kunne redegøre for og forstå hvordan fordøjelsessystemets opbygning og funktion.
I skal kunne redegøre for hvordan fedt, kulhydrater og proteiner er opbygget.
I skal kunne forklare enzymernes funktion.
I skal kunne redegøre for appetitregulering
I skal kunne redegøre for de to hormoner insulin og glykagons funktion og blodsukkerregulering samt sygdommen diabetes.
I skal kunne redegøre for optagelse og omsætning af kulhydrater, proteiner og triglycerider. (hvad der sker mellem måltiderne).
I skal have en forståelse af energibalancen i kroppen og stofskiftets betydning, samt kunne diskutere kostvaner og kostråds betydning for helbredet. Dette med henblik på, at I opnår en faglig fysiologisk baggrund for at forholde jer til kostens betydning for mennesket.
Øvelser:
galdesalte
proteiners opbygning
Bromelin fra Ananas (enzymforsøg)
Andet:
Eleverne har deltaget i Earth day conference om cirkulær økonomi
Eleverne har deltaget i affaldsindsamling
Eleverne har observeret kaniner og gætte på fænotype af afkom
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Kost og sundhed
Mål:
Jeg kan redegøre for opbygning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
Jeg kan redegøre for nedbrydning og optagelse og omsætning af kulhydrater, proteiner og fedt.
Jeg kan redegøre for funktionen af hormomet insulin
Jeg kan forklare blodsukkerregulering
Jeg kan diskutere kostrådene
Øvelse:
respiration hos dyr i vand fisk og tangloppe
kost og aktivitetsanalyse
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
bioinformatik
Forløb om bioinformatik, anvendelsesmuligheder og værktøjer.
Mål for timen:
I skal kunne forklare hvilke muligheder bioinformatik giver.
I skal kunne redegøre for forskellige metoder der bruges indenfor bioinformatik:
• alignment af nukleotid og proteinsekvenser,
• DNA ekstraktion, PCR, sekventering
• databasesøgning, BLAST
• eDNA,
• associationskortlægning
• genetiske sundhedsprofiler.
I skal vide hvad et fylogenetisk stamtræ er, og hvordan det konstrueres.
Øvelser:
alignment: Livets træ
BLAST: Identifikation af ukendt DNA vha. bioinformatik
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Økotoksikologi
Forløbet handler om hvilken betydning ophobning af miljøfremmede stoffer har for vores økosystemer og for os som mennesker.
Mål:
I skal kunne diskutere årsager til ufrivillig barnløhed.
I skal kunne redegøre for LD50. Hvornår er et stof giftigt?
I skal kunne forstå begrebet økotoksikologi
I skal kunne redegøre for biomagnificering og bioakkumulering.
I skal kunne redegøre for betydningen af DDT, phtlater og sprøjtegifte
I skal kunne diskutere hormonforstyrrende stoffers betydning for fertiliteten.
Øvelser:
alkohols betydning for karsespirer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
mikrobiologi og vækst
Forløbet handler om mikroorganismer, hvordan de vokser, hvordan vi bruger dem og bekæmper dem.
Mål:
Jeg kan redegøre for hvad en mikroorganisme er og hvad der kendetegner en virus, en bakterie, en alge, en protozoo, en svamp
Jeg kan redegøre for hvordan bakterier deler sig (knopskydning og binær fission)
Jeg kan forklare forskellen på eksponentiel vækst og logistiskvækst
Jeg kan forklare de forskellige stadier i vækstkurven
Jeg kan forklare hvilke faktorer der kan begrænse vækst hos mikroorganismer
Jeg kan redegøre for vækst i laboratoriet og i økosystemet.
Jeg kan redegøre for hvordan antibiotika virker
Jeg kan forklare hvordan bakterier kan udvikle resistens
Øvelser
Vækstmåling ved hjælp af stofskifteprodukter
Celletælling ved hjælp af tællekammer og mikroskop
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
immunforsvaret
Forløbet handler om menneskets immunsystem, hvordan det er opbygget og hvordan det reagerer på udefrakommende organismer.
Mål:
Jeg kan forklare hvordan immunsystemets opbygning i det ydreforsvar, det uspecifikke forsvar og det specifikke forsvar.
Jeg kan forklare funktionen af de forskellige celletyper i immunsystemet
Jeg kan redegøre for fagocytose, komplementsystemet og inflammation.
Jeg kan redegøre for hvad overfladeproteiner/antigener/MHC er
Jeg kan redegøre for opbygningen af antistoffer (immunoglobuliner) og funktionen af disse
Jeg kan redegøre for hvordan immunforsvaret reagerer på heneholdsvis:
- en bakterie infektion hvor bakterien lever i cellerne
- en bakterie infektion hvor bakterien lever udenfor cellerne
- en virus inftektion.
Jeg kan forklare hvordan vacciner virker.
Jeg kan forklare hvad en epidemi og en pandemi er.
Jeg kan forklare hvad antibiotika er
Jeg kan redegøre for resistens udvikling, herunder konjugation og transduktion
Øvelser:
Graviditetstest
Blodtypebestemmelse
ELISA
Eleverne har deltaget på karrieredag på sygehuset i Gødstrup
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Transgene organismer og genteknologi
Forløbet handler om genteknologi, hvordan kan vi ændre i generne? Hvad er muligt og hvad bør vi gøre?
Mål:
Jeg kan redegøre for DNAs opbygning, replikation og proteinsyntesen
Jeg kan redegøre for hvilke forskellige former for mutationer der er.
Jeg kan forklare hvad et restriktionsenzym er
Jeg kan forklare princippet bag gensplejsning, transformation og selektion.
Jeg kan redegøre for hvordan man fremstiller transgene planter.
Jeg kan forklare princippet bag kloning
Jeg kan forklare hvordan man laver en DNA profil
Jeg kan redegøre for antisense teknikken
I skal kunne diskutere GMO
I skal kunne forstå muligheder og begrænsninger i genteknologien og være i stand til at diskutere etikken i genteknologi.
øvelse:
pGLO
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
arbejdsfysiologi
Hvilken betydning har træning for mennesket?
- I skal kunne forklare, hvad der sker i kroppen, når man dyrker motion (går fra hvile til arbejde)
Herunder: Vejrtrækning, blodkredsløbet og musklerne.
Mål:
Jeg kan redegøre for skeletmusklens og muskelcellers opbygning
Jeg kan forklare hvordan en muskel-kontraktion foregår
Jeg kan forklare musklens energiomsætning, herunder begrebet iltgæld og muskeltræthed
Øvelser:
pulsen under submaksimalt arbejde
dissektion af rotte (studieretningsdag)
se på organblok fra en gris
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
respiration
Mål:
I skal kunne forklare hvad der sker i stofskiftet, herunder:
- opbygningen af coenzymer
- hvad der sker i glykolysen
- hvad der sker i citratsyrecyklussen
- hvordan elektrontransportkæden fungerer
- I skal kunne forklare gæring (anaerob energiproduktion)
I skal kunne forklare hvordan ATP produktionen reguleres.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
planter og fotosyntese
Jeg kan forklare hvordan en plante er opbygget
Jeg kan forklare hvad funktionen af de forskellige plantevæv er.
Jeg kan redegøre for kloroplasters opbygning
Jeg kan forklare sammenhængen mellem lysprocessen og mørkeprocessen
Jeg kan redegøre for de enkelte trin i lysprocessen
Jeg kan redegøre overordnet for calvincyklus.
Jeg har styr på lyskompensationspunktets betydning og lysmætningspunktet.
øvelser:
mikroskopi af lys og skyggeblade
spalteåbninger hos Bellis
fotosyntese hos friskplukket græs
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
populationsbiologi og populationsgenetik
Forløbet handler om populationer i naturen og hvordan de påvirker hinanden, og hvordan man ved hjælp af Hardy Weinberg udregninger kan sige noget om hvordan populationerne vil udvikle sig.
Mål:
Jeg kan redegøre for hvad en population er, hvad der regulerer en populations størrelse og hvordan populationer påvirker hinanden.
Jeg kan forklare hvilke relationer der er mellem population interspecifik og intraspecifik konkurrence
Jeg kan redegøre for begreberne: prædation, symbiose, parasitisme.
Jeg kan forklare hvad populationsgenetik bruges til.
Jeg kan redegøre for Hardy Weinberg loven
Jeg kan beregne allelfrekvenser i populationer
Jeg kan beregne fænotype frekvenser og genotype frekvenser for populationer.
Jeg kan redegøre for hvornår en population er i Hardy Weinberg ligevægt.
Jeg kan redegøre for genetisk drift.
Jeg kan redegøre for hvor lang tid det vil tage for en recessiv allel at forsvinde fra en population.
Øvelser:
fangst - genfangst øvelse med bønner
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384039814",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384039814",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45384039814"
}