Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Nis Peter Ahlmann, Peter Lundby Jensen
|
Hold
|
2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1. Politik og magt i Danmark
I forløbet fokuseres på, hvem der har magten i Danmark.
Vi ser bl.a. på politiske ideologier, politiske skillelinjer, på parti- og vælgeradfærd - og på forskellige magt- og demokratiopfattelser.
Begreber - det politiske system
Magtens tredeling (herunder forholdet mellem folketing, regering og domstole)
Partier i regeringen
Lovgivningsprocessen
Demokrati: Repræsentativt, direkte, konkurrence- og deltagelsesdemokrati
Rettigheder og pligter i samfundet
Begreber: Partier, partiadfærd og vælgeradfærd
Politiske skillelinjer
Fordelings- og værdipolitik
Issue- og classvoting
Egotropisk og sociotropisk vælger
Downs model
Strøms model
Molinsmodel
Nærheds- og retningsmodel
Kerne- og marginalvælger
Velfærdsmodeller
-Den universelle
-Den korporative
-Den residuale
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
2. Det moderne (og det senmoderne?) samfund.
Forløbet skal sætte eleverne i stand til forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier samt til sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
Centralt i forløbet står identitetsdannelse og socialisation, udviklingen i disse samt struktur-aktør-problematikken.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3. Dansk økonomi og økonomisk politik
Forløbet fokuserer på forskellige økonomiske systemer og belyser derefter makroøkonomiske sammenhænge, økonomiske mål og økonomisk politik.
I forlængelse heraf laves økonomisimulation med Vismandsspillet og vi ser på hvordan man kan lave beregninger og figurer i excel.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
4. Ulighed
Forløbet har haft til formål at se på ulighed i Danmark - både ud fra et sociologisk, økonomisk og politisk perspektiv. Undervejs i forløbet har vi sammenlignet det med ulighed i USA og i den forbindelse har vi også amerikanske politiske system og senere (under næste forløb) har vi kigget på det amerikanske midtvejsvalg.
Årsager til ulighed: Levevilkår, individets ressourcer og samfundets regler
Struktur/aktør (debatten om ulighed)
Ulighed, social ulighed, livschancer, livskår (definitioner s. 17)
Lighedsbegreber: Formel lighed, Chancelighed, Resultatlighed
Fattigdom:
Absolut og relativ fattigdom
Målemetoder af fattigdom: Indkomstmetoden, budgetmetoden, afsavnsmetoden
Købekraftsparitet
medianindkomst
Ginikoefficienten og lorenzkurven
Piketty og formuleforholdene
Klasserne: Underklassenm Arbejderklassen, Middelklassen, Højere Middelklasse, Overklasse
Ideologierne og uligheden: Liberalisme, socialliberalisme, konservatisme, socialisme
Economic Man, obedient man, Virtous Man, Political Woman
Nye Ulighed
Ressourcebeholdere:
Økonomi
Kulturelle
Arbejdsmarkedstilknytning
Netværk
Stabilitet i familien
Helbred
Køn og ulighed
Den danske model og arbejdsmarkedsforholdene
Amerikansk politik og ulighed
Det politiske system i USA
Partier i USA
Ulighed i USA
Valg til kongressen i USA og vælgernes holdninger
Samlet antal sider i forløb: ca. 85
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jensby og Brøndum, Ulighedens mange ansigter, 2014; sider: 11-18, 47-58, 67-69, 74-78, 85-99, 143-160, 178-190, 208-211, 214-222
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
5. USA
Forløbet er en optakt til SRO og har som formål, at undersøge amerikansk politik og det amerikanske samfund et år før det amerikanske præsidentvalg
Begreber
Føderation
Præsidentialisme
Parlamentarisme
Magtens tredeling
Valgsystemer: Forholdstalsvalg og flertalsvalg
Partier i USA
Ideologier i amerikansk kontekst
Civilreligion
Fordelingspolitisk dimension
Værdipolitisk dimension
Issuevoting
Classvoting
Issueejerskab
Medborgerskab
Retnings/Nærhedsmodellen
Egotropisk vælger
Sociotropisk vælger
Rational Choice-teori
Forløbet dækker over ca. 70 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
6. Europæisk Politik og studietur
I forbindelse med klassens studietur til Wien havde vi særligt fokus på EU og samarbejdet mellem medlemsstaterne i EU. I forbindelse med studieturen besøget vi den danske ambassade og FN-hovedkvarteret i Wien.
Begrebsliste
Begreber
Overstatsligt/mellemstatsligt samarbejde
Integration i dybden/integration i bredden
De danske forbehold
ØMU'en
Det indre marked
Schengen
Positiv/negativ integration
Formel/reel suverænitet
Holdninger til EU's indretning (normative strategier/teorier): Føderalisme, funktionalisme, intergovernmentalisme
Teorier, der forklarer udviklingen af EU (Deskriptive teorier): Neofunktionalisme, intergovernmentalisme og liberal intergovernmentalisme
EU's institutioner: Det Europæiske Råd, Ministerrådet, EU-domstolen, Europaparlamentet, Kommissionen
Demokratiteori: Deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati
Forløbet dækker over ca. 60 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
7. Økonomi 2
Forløbet fokuserer på udfordringerne for den danske nationaløkonomi
Begreber
De samfundsøkonomiske mål (inflation, BNP-vækst, Betalingsbalance, Arbejdsløshed/beskæftigelse)
overskud/underskud på den offentlige saldo
Multiplikatoreffekt
Det økonomiske kredsløb
markedsmekanismen
Økonomiske politiker
Finanspolitik
Pengepolitik
Arbejdsmarkeds/Strukturpolitik
Flexicurity
Den offentlige sektor
Velfordsmodeller (Universel, korporativ, residual)
Konkurrencestaten
Forløbet dækker over ca. 57 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
8. International Politik
Forløbet har fokus på hvordan forholdet mellem Europa, Rusland, USA og Kina ændrer sig. Forløbet fokuserer på de forandrede spændinger mellem stormagterne.
Begreber
Uni-, bi-, multipolær verdensorden
Uni-, bi-, multilateral
Hård magt/blød magt
Realisme
Idealisme/Liberalisme
Konstruktivisme
Interdependens
Magtbalance
Udenrigspolitiske mål: Sikkerhedpolitiske, økonomiske, idépolitiske/værdipolitiske
Grundlaget for et lands udenrigspolitik: Determinanter, Kapabiliteter, instrumenter
Aktivisme/tilpasning
FN's rolle i verden (Herunder FN's sikkerhedsråd)
Nye begreber:
Syn på USA: neoklassisk realisme, strukturel realisme og liberalisme
Missionsdoktrinen/eksempeldoktrinen
Pax americana
Kinas rolle i verden
Kinas potentiale
Kinas udfordringer (indre og ydre)
Forløbet dækker over ca. 70 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
45 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
9. Køn og ligestilling
Forløbet har til formål at undersøge køn i det senmoderne samfund. Det er både med fokus på hvad der skaber køn, men også de udfordringer der er er med ulighed mellem kønnene
Begrebsliste
Social institution
(køns)Normer
(køns)roller
Kernefamilien
Stigmatisering
Giddens: Karakteristika ved det senmoderne samfund (Adskillelse af tid og rum, refleksivitet, rene forhold, frisættelse
Ziehe: Kulturel frisættelse, handlemønstre i forhold til sendmoderniteten (Subjektivisering, ontologisering, potentisering)
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Teorier om køn
Biologisk og socialt køn
Køn som social konstruktion
Biologisk determinisme
Patriarkatet
Diskursive køn
Interseksualitet
Det valgfrie køn
Kimmel
Magt (Direkte magt, Indirekte magt, strukturel magt, institutionel magt, Diskursiv magt)
Fjerdebølgefeminisme
Ideologier om køn
Liberalfeminisme
Kønskonservatisme
Socialistisk feminisme
Det læste materiale svarer til ca. 67 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
s. 8-10, Køn og Ligestilling - i samfundsfagligt perspektiv, Columbus, 1. udgave, 2017.pdf
-
s. 30-35, Køn og Ligestilling, Columbus.pdf
-
Undervisningsevaluering
-
SRP intro til 3u 2024.ppt
-
Konfidensintervalopgave.docx
-
TIL ELEVER Opgaver til lineær regression.xlsx
-
Køn og ligestilling i samfundsfaglig perspektiv s. 139-145.pdf
-
Køn og ligestilling i samfundsfaglig perspektiv s. 151-155.pdf
-
Køn og ligestilling i et samfundsperspektiv s. 61-72.pdf
-
Kvinder overses i udviklingen af ny medicin. Det kan i sidste ende være livsfarligt
-
De der mental load-kvinder burde skamme sig
-
Nyt studie: Din læges køn har særlig betydning
-
Ingen lektier
-
Luk Samfundet Op om demokrati.docx
-
s. 113-124 i Køn og Ligestilling - i samfundsfagligt perspektiv, Columbus, 1. udgave, 2017.pdf
-
Køn og ligestilling, I-bog (Hvad er magt).docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
10. Økonomi 3
Forløbet bygger ovenpå forløbene fra 1.g og 2.g. Forløbet har fokus på handelsteori, konkurrenceevne, de økonomiske skoler, globaliseringens betydning og berører de økonomiske modellers betydning. Undervejs har vi haft fokus på hvordan et marked fungerer
Handelsteori: Merkantilisme, Absolutte fordele (Smith), Komparative fordele (Ricardo), Faktorudrustningsteori, Lindners efterspørgselsteori, New Trade Theory (Krugman)
Konkurrenceevne: Produktivitet, valutakurs, lønudvikling, institutionel konkurrenceevne, konkurrencestaten, social kapital
Globalisering af verdensøkonomien: Globalisering forsyningskæder, transnationale selskaber, Liberalisering af verdenshandlen, Rodriks trilemma,
Økonomiske skoler: Merkantilisme, Smith (klassisk liberalisme), Keynes (Keynesianisme), Monetarismen og den neoliberale skole
Som supplerende stof er der brugt statistik fra Danmarks Statistik og Eurostat
Der er i alt brugt materiale svarende til ca. 57 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
11. Identitet og individ i det senmoderne samfund
I skal kunne redegøre for:
• Familiens udvikling fra industrisamfundet til det senmoderne samfund
• Ungdommens forvandling
I skal kunne forklare følgende teorier og begreber og anvende dem til at undersøge og diskutere sociologiske problemstillinger:
• Socialisering (primær, sekundær og dobbelt-)
• Identitet
• System og livsverden (Habermas)
• Kulturel frisættelse (Ziehe)
• Det senmoderne samfund (Giddens)
Brejnrod, ”Sociologi”
Kapitel 3 s. 28-37: Identitetsdannelse og socialisering
Kapitel 4 s. 40-53: Familien
Kapitel 5 s. 55-61: Familien mellem system og livsverden
Kapitel 6 s. 64-76: Ungdommens forvandling
Kapitel 7 s. 77-85: Individualisme og det refleksive samfund
Diverse statistik
Empiri
'De perfekte piger' https://www.youtube.com/watch?v=OHCF5qRULwU
Forløbet dækker over ca. 60 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55787884070",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55787884070",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55787884070"
}