Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Søren Søltoft Hansen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvem var vikingerne?
Titel 2 Europæisk middelalder
Titel 3 DHO: Besættelsen
Titel 4 Oplysning og Revolutioner
Titel 5 Dansk Vestindien
Titel 6 På vej til Belgien
Titel 7 Mellemkrigstiden
Titel 8 Velfærdsstaten
Titel 9 Israel-Palæstina
Titel 10 Det antikke Grækenland
Titel 11 Overbliksforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvem var vikingerne?

Forløbet har primært handlet om.....
'Hvem vikingerne var' (herunder vikingetogter, udenlandske beskrivelser af vikingerne, vikingerne som kultur frem for etnicitet).
'Udviklingen fra høvdingesamfund til central kongemagt', herunder betydningen af dronning Thyra
'Kristningen af Danmark', herunder hvorfor Harald Blåtand lod sig døbe samt om det var ham, der gjorde danerne kristne
Derudover har vi diskuteret periodisering af vikingetiden, herunder hvordan vikingetiden blev opfundet i 1800-tallet


Øvrigt materiale:
Kilde: Billede af Jellingestenen
Kilde: Danmarkskort, der viser placeringen af ringborgene
Note På onenote under modul 10 om ’Periodisering’
Note på Onenote under modul 12 om historiebrugsformerne politisk, eksistentiel, moralsk og kommerciel.


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks...............historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske....... udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid................
- ..............diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
- Statsdannelse............ herunder Danmarks
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-historiebrug

Vi havde desuden en tur til Kongernes Jelling sammen med dansk

Omfang: ca. 42
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder

Et forløb om europæisk middelalder, der lægger fokus på kristendommens betydning for menneskers tanker, handlinger og opfattelser af sig selv og sine omgivelser. Forløbet har mere konkret fokuseret på den religiøse mentalitet (tiende, testamentering, sjælemesser, afladsbreve, skærsilden); på stændersamfundet (bønder, adelige, gejstlige og forholdet mellem adelig godsejer og fæstebonde) og feudalsamfundet (forholdet mellem vasal og lensherre); Pesten, og hvordan den religiøse mentalitet spillede ind på menneskers reaktioner på og forklaringer af pesten; Korstogene, med fokus på årsagerne og motiverne til at drage på korstog samt eftertidens syn på og brug af korstogene. Endvidere har i kigget på periodisering af middelalderen

Øvrigt materiale:
Kort læreroplæg om Islams opståen og ekspansion (Modul 8 i Onenote)
Kilde: Kort over ruten for folkekorstoget og ridderkorstoget
Film: Kingdom og Heaven

Faglige mål
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof
- Forskellige.......samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Antal sider: 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Besættelsen

Tværfagligt forløb med dansk og historie, hvor vi introducerede til besættelsestiden som optakt til opgaveskrivning.

I historie introduceres forløbet med et få dannet et overblik over udviklingen i Danmarks udenrigspolitik før, under og efter besættelsen. Derefter dykkede vi ned i besættelsen med fokus på samarbejdspolitikken, modstanden, sammenbruddet i august 1943, analyse af historiske spillefilm, forskellen på fremstillinger og kilder, kildekritik, historiebrug, det funktionelle kildebegreb, konsensus og konfliktfortolkningen, den videnskabelige basismodel, at skrive en historisk redegørelse

I dansk læste vi:

Otto Gelsted: "De mørke fugle"
Jacob Paludan: "Stemmen"
Artikler fra "De frie danske"
Morten Nielsen: "Riget af tusind Aar"
Hans Scherfig: "Frydenholm" (uddrag)

Ole Christian Madsen: "Flammen og Citronen"

Derefter havde vi i dansk et forløb om faglig skrivning med uddrag fra "Vidensmønstre" s. 11-28 - Hvad er viden, humanistisk metode.


redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Del af DHO 06-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysning og Revolutioner

Forløbet blev indledt med at undersøge, hvorfor der i 1600-tallets Europa kom stærke og ofte enevældige konger (suveræn statsmagt med indre voldsmonopol), og hvordan dette var et brud med adelens militære betydning og dermed magt i middelalderen. Vi har i den forbindelse set kort på enevælden som styreform samt den oplyste enevælde, og hvordan disse blev legitimeret/retfærdiggjort.
Dernæst har der været fokus på oplysningstidens ideer med udgangspunkt i oplysningsfilosoffernes (Locke, Voltaire, Rosseau, Montesquieu) tanker/ideer. Der er blevet set på Burke som et konservativt modsvar til de liberale oplysningsfilosoffer.

Vi har derudover arbejdet med det franske stændersamfund under enevælden, samt årsagerne til og resultatet af den franske revolution – med en kort afstikker til den amerikanske revolutions årsager og resultater. I forbindelse med årsagerne til revolutionerne er der blevet arbejdet med struktur- og aktør-forklaringer samt bagvedliggende og udløsende årsager. Og vi har prøvet at karakterisere revolutionere ud fra typer
Vi har desuden arbejdet med at skrive forskellige fortolkninger af den franske revolutions resultater ud fra borgerskabets perspektiv og underklassens perspektiv. Og hvordan dele af Trumps ageren som præsident strider imod oplysningens ideer
Vi har med udgangspunkt i Fukuyamas historieteori kigget på, hvordan og hvorfor det liberale demokrati har udviklet sig siden disse revolutioner, og diskuteret om Fukuyama kan forklare  amerikanernes faldende tillid til demokratiet i dag.



Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer......
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
- ̶stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Øvrigt materiale:
- Kort over de 13 kolonier på den amerikanske østkyst
- Pyramide over det franske stændersamfund
- "Mean household income for the lowest quintile and the top five percent ind the United states from 1990 til 2023": https://www.statista.com/statistics/203265/household-income-of-low-paid-and-high-paid-workers-in-the-us/
"Da Trumps tilhængere stormede kongressen: Her er hvad vi ved, der skete", dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/udland/da-trump-tilhaengere-stormede-kongressen-her-er-hvad-vi-ved-der-skete
- "Biden blast Trump in first campaign speech of 2024 in Pennsylvania": https://www.youtube.com/watch?v=ufBgdCCZwc0
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk Vestindien

Forløbet blev kort introduceret med at kigge på de caribiske øer inden den danske kolonisering. Dernæst har vi arbejdet med trekantshandlen, produktion og arbejdskraft samt klasserne og racerne på øerne (Plantageejere, generalguvernøren, slavegjorte (markslaver, husslaver, bombaer) frikulørte og maroons) med fokus på det sociale og retslige hierarki mellem de hvide europæere og de sorte slaver og internt de sorte imellem.
Et vigtigt fokus var derefter arbejdet med danskernes syn på slaverne, herunder hvordan slaveriet blev legitimeret. I den forbindelse har eleverne arbejdet med forskellige typer af fremmedbilleder. Endvidere er synet blevet sat i perspektiv ift. oplysningens ideer.

Et andet vigtigt fokus var at opstille årsager til afskaffelsen af handelen med slaver og Danmarks afskaffelse af slaveriet som sådan. I den forbindelse har eleverne arbejdet med aktør- og strukturforklaringer
Afslutningsvist har eleverne arbejdet med den danske og de amerikanske jomfruøers forskellige fortolkninger af, hvorfor slaveriet blev afskaffet i Dansk Vestindien, samt hvordan historien i den forbindelse bruges. I den forbindelse har eleverne stiftet bekendtskab med erindringshistorie, herunder erindringsfællesskaber og erindringssteder. Vi har derudover diskuteret om monumenter over f.eks. Frederik d. 5. bør fjernes fra det offentlige rum samt diskuteret om den danske stat bør sige undskyld til efterkommerne af slaver på jomfruøerne.

Øvrige kilder:
- Plakat over auktion for slavehandel, 1789,
- "Verdenskort over "De europæiske kolonimagter og deres besiddelser omkring 1750""
- Maleri af Schimmelmann og hans pagedreng", 1773
- Sang om de sortes liv, 1793
- Uddrag af Poul Iserts breve', 1780'erne
- Britisk medaljon, 1792
- Uddrag af et brev af Ernst Schimmelmann om slaveri,
- Kongens tanker om slavehandlen, 16. marts 1792
- Monument på jomfruøerne ”freedom”, 1998
- Borgmester ønsker mindesmærke for slavetid placeret centralt i København, 2016, dr.dk
- Monumentet 'Freedom', 2017, København



Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- historiebrug.....

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 På vej til Belgien

Er forløb, der skulle gøre eleverne klar til at få historie med på studietur til Bruxelles.

Forløbet havde først fokus på Kong Leopold II's Congo og Belgisk Congo under imperialismen og kolonitiden.

Imperialismen herunder årsager og motiver til imperialismen, Berlin-konferencen og 'the scramble for Africa'. Kong Leopolds interesse i Congo som koloni, hvordan han lykkedes med at erobre Congo samt konsekvenserne af det tvangsarbejde congoleserne blev udsat for.

Vi har også arbejdet med Congo efter den belgiske stat havde overtaget kolonien (Belgisk Congo) med fokus på, hvorfor kolonien blev overdraget til staten, koloniens økonomi/produktion, administration og brug af tvangsarbejde. Derudover koloniseringens konsekvenser for Congo.
Vi har under forløbet læst Tintin i Congo for at analysere, hvordan congoleserne blev fremstillet i datidens Belgien med inddragelse af 'den hvide mands byrde' samt fremmedbillederne fra forløbet om Dansk Vestindien.

Endeligt har vi kigget på, hvilken erindringspolitisk kamp, der foregår i Belgien i dag angående fortolkningen af kolonifortiden, og hvordan den bør komme til udtryk i bybilledet og på museerne. Dette med inddragelse af begreber som erindringsfællesskaber, erindringssteder,  erindringspolitik og erindringsfeltmodellen. I forlængelse heraf har eleverne foretaget en erindringshistorisk undersøgelse af, hvordan denne fortid fortolkes og bruges i byrummet i dag.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- ......og andre folkedrab
-  globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mellemkrigstiden

Forløbet blev indledt med at undersøge indholdet i Versailles-traktaten
Dernæst har vi arbejdet med at inddele mellemkrigstiden i fire faser med fokus på den økonomiske situations betydning for den politiske udvikling, herunder opbakning til Weimarrepublikken i Tyskland, samt den økonomiske krise og Versailles-traktatens betydning for at nazisterne kom til magten i Tyskland. Ift. USA har vi arbejdet med New Deal som et forsøg på et løse den økonomiske krise
Vi har desuden arbejdet med at forstå den nazistiske ideologi og undersøge nazificeringen af det tyske samfund samt jødeforfølgelserne, herunder hvordan tanken Holocaust byggede ovenpå tanker om socialdarwinisme og euginik.
Vi har endeligt arbejdet med, hvordan fortolkningen af nazismen og jødeudryddelsen har ændret sig over tid, set eksempler på nutidig brug af den historiske periode samt kort diskuteret om det kun er den nazistiske ledelser, der kan tilskrives et ansvar.

Metode:
Diskursanalyse
Erindringssteder og erindringsfællesskaber

Kilder:
Europakort over Versailles-traktatens betydning
Arbejdsløsheden i Tyskland, England og USA, 1934-38
Militærudgifter 1933-38, Tyskland
Foto fra undervisning i Tyskland, 1933
Nürnberglovene, 1935
Foto, 10. november 1938
Europakort over ofre for holocaust
Roosevelts indsættelsestale 1933
USA’s økonomi, 1929-1940
Hitler om det nationale og sociale, 1922

Artikel: Tyskernes selvforståelse vakler, 2018
Artikel: Tyskernes lange vej til erkendelse, 2016



Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
-holocaust
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten

Et forløb med fokus på levevilkår og udviklingen af en velfærdsstat i Danmark.
Forløbet blev indledt med at se på industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark i slutningen af 1800-tallet og konsekvenserne heraf for arbejdernes levevilkår samt arbejderbevægelsens mål og midler.
Dernæst fokuserede vi på velfærdsstatens udvikling i 4 perioder: 1) slut 1800-tallet til start 1900-tallet, 2) Mellemkrigstiden, 3) Velfærdsstatens guldalder, 4) Velfærdsstaten i 1990’erne-2010’erne
Vi har i perioderne set på forskellige velfærdstiltag, årsagerne til udbygningen af velfærdsstaten (herunder aktører og strukturer), finansieringen, tildelingsprincip og hvem ydelserne er målrettet. Endvidere har der for velfærdsstatens guldalder også været fokus på synet på velfærdsstatens udvikling.
Afslutningsvis har vi kigget på, hvordan velfærdsstaten kan fortolkes forskelligt i dag afhængigt af om man ser det fra et socialdemokratisk eller et borgerlig/liberalt perspektiv.

Vi har besøgt tekstilmuseet i Herning

Kilder
- Arbejdsstyrke og mekanisk kraft i hovedstadens industri 1839-1914
- Hobroarbejdernes årsregnskab
- Christian Christensens erindringer om fattigdom i København
- Gimleprogrammet, 1876
- ’Livet som arbejdsløs i 1930’ere’, Ernst Hansen, 1960’erne
- KK Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning, 1915
- ’Arbejdsløshed 1950-2000 i % af arbejdsstyrken’
- ’Et fremskridt i det danske folks historie!....i pagt med tiden’, 1953
’Velfærdsstaten sløver modstandskraften’, Poul Møller. 1956
- Indlæg i BT, 5. juni 1956, Poul Møller
- Poul Møller om situationen efter vedtagelsen af den universelle folkepension, 1975
- Stauning eller kaos, 1935, socialdemokratiet
- Gør gode tider bedre, 1960, socialdemokratiet


Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historieformidling
- historiefaglige teorier og metoder
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Israel-Palæstina

Et forløb om konflikten mellem Israel og Palæstina. Vi har kigget på den tidlige jødiske indvandring til Palæstina, herunder zionismens vision, i slutningen af 1800-tallet; Briternes aftaler med araberne og jøderne under 1. verdenskrig; Konflikter og løsningsforslag i mandatperioden; FN’s delingsplan, oprettelsen af staten Israel og den efterfølgende Palæstinakrig (Uafhængighedskrigen/katastrofen) med fokus på konsekvenserne og den efterfølgende fortolkning af krigen; 6-dages-krigen med fokus på resultatet og hvad det førte med sig af (fx bosættelser); Den palæstinensiske modstand (PLO, Fatah, Hamas, den 1. intifada), herunder mål og midler; Fredsforhandlinger (Oslo-aftalerne), herunder motiverne, resultatet og reaktionen på dem samt hvorfor der ikke har været de store gennembrud siden; Opfattelser af om Israel i den aktuelle konflikt har begået folkedrab; Hvordan Holocaust bruger og fortolkes i den aktuelle konflikt.

Kilder:
- Forskellige kort
- Sharif Husseins første brev til McMahon: (uddrag)
- McMahons andet brev til sharif Hussein (svar på ovenstående brev): (uddrag)
- Kort, der viser Sykes-Picot-aftalen fra 1916
- Balfour-erklæringen 2. november 1917
- Oslo-aftalen, principerklæring om fredsprocessen, 1993
- Opslag på x, af Israel Foreign Ministry, 16. september 2025, 9.12 AM
- WATCH: Israel commemorates 80 years since the Holocaust, 23 april 2025, The Jerusalem Post
- »Jeg sidder med en følelse af, at israelerne nu kan acceptere alt«, Interview, information, 15. august 2025
- FN’s Sikkerhedsråd, resolution 242, 1967
- Kort: Palæstinensisk selvstyre i de besatte områder
- Daniella Weiss har en plan for Gazastriben. Opskriften har hun fra årtiers erfaring med Vestbredden, Information.dk, 26. december 2025
- Israel-Hamas-krigen, 2023


Biografbesøg: Dokumentar: ’The Other Land’

Metode:
- Diskursanalyse
- Historiebrug og erindringshistorie

Øvrigt materiale:
Note om FN: (Modul 9 i Onenote -->  siden ”Bosættelserne”)
Powerpoint om ’FN og folkedrab’ (Modul 12 i Onenote)

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- ….Menneskerettigheder….. i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det antikke Grækenland

Et forløb om det antikke Grækenland.
Vi har arbejdet med kendetegn ved arkaisk tid, klassisk tid, senklassisk tid og hellinismen; Derudover har vi arbejdet med, hvorfor der opstod demokrati i mange græske bystater, herunder betydningen af den måde man førte krig på; perserkrigene, herunder forløbet og betydningen af grækernes sejr; kendetegn ved det athenske og spartanske samfund (herunder kønsroller, styreform, religion og videnskab), den demokratiske kultur i Athen og aristokratiets kritik heraf; den peloponnesiske krig, herunder årsager, forløb og resultatet, samt set eksempler på eftertidens fortolkning af den græske antik.

Kilder:
- Herodots beskrivelse af kulturmøde mellem persisk general og spartanere (uddrag)
- Thukidyds værk om den peloponnesiske krig (uddrag)
- Tysk maleri ’Perikles gravtale’, 1852, malet af Philipp Foltz
- Thukidyd om traktat mellem sparta og perserne, 413 fvt. (uddrag)
- Thukidyd om pesten i Athen (uddrag)
- Julius Beloch om det gamle Grækenland, 1893 (uddrag)

Øvrigt materiale:
- Uddrag af filmen 300, 2006 (45 minutter)

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati...... og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Overbliksforløb

Kronologiforløb, der havde til formål at skabe et overblik over det (meste af det) samlede forløb, herunder kunne diskutere periodiseringsprincipper, herunder brud og kontinuitet.

Noget kilde- og fremstillingsmateriale fra de forskellige forløb er blevet taget op igen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer