Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Lisa Petersen, Nikolaj Jørgensen Dalager
|
|
Hold
|
2023 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 2 Indvandring og integration
Forløbet indledes induktivt og med en introduktion til emnets centrale begreber. Herefter undersøges indvandring og integration ud fra hhv. et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv. Sociologisk fokuseres på etniske minoriteters identitetsvalg, samt sociologer som Bourdieu og Honneth for at inddrage forskellige aspekter af indvandrernes udgangspunkter i forhold til samfundet, men også samfundets og den anerkendelse eller mangel på samme som indvandrere påvirkes af i deres integrationsproces. Økonomisk ses nærmere på etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og det diskuteres om indvandrere er en byrde for samfundet. Endvidere anskues sammenhængen mellem hhv. etniske minoriteter og fattigdom og etniske minoriteter og kriminalitet. Endelig har eleverne fået indsigt i forskellige forklaringer på integrationsvanskelighederne i Danmark. Politisk er området diskuteret som værdipolitisk emne og politisk skillelinje over for andre skillelinjer i forhold til den danske udvikling og vælgernes dagsorden.
Begreber:
- Definition på
- dansker, indvandre og flygtning
- immigrant/flygtning
- Vestlig/ikkevestlig
- Push og pull-faktorer
- Integration/pluralistisk integration
- Assimilation
- Segregation
- Arbejdsløshed
- Erhvervsfrekvens
- Beskæftigelsesfrekvens
- Habitus
- Felt
- Kapitaler (økonomisk, social, kulturel, symbolsk)
- Fattigdomsdefinitioner
- Traditionel-, moderne- og senmoderne samfund
- Dobbeltsocialisering
- Kulturelle mønstre
- Løn-dumping
- Identitetstyper (bindestregsidentitet, den rene identitet, kreolsk identitet
- Honneth: Anderkendelse (herunder privat sfære, retslig sfære, solidarisk sfære)
- Stereotyper og fordomme
- Kulturelle briller
- Rosenthal-effekten
- Stereotypitruslen
- Kontaktteorien
- Fordelings- og værdipolitik
- Politiske skillelinjer
- Class/issue voting
- Nærhed og retningsmodel (issue-voting)
- Rational choice
- 7 mål i forbindelse med god integration
- Ghetto/udsatte områder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 Blokke eller ej!
Forløbet er et introducerende forløb til politik i Danmark med fokus på den almene politik og under inddragelse af det sidste Folketingsvalg 2022. Vi har arbejdet med styreformer og demokratiformer sat i forhold til valget. Ligeledes har vi arbejdet med den danske lovgivningsproces i Folketinget og de aktører der påvirker denne proces i kampen om magt. I denne forbindelse har vi set nærmere på de rettigheder og pligter der eksisterer i det danske demokrati. Politisk deltagelse og politisk kommunikation har også været en del af forløbet hvor eleverne har deltaget i en lokal debat på intranettet. Mod slutningen har forløbet taget fat på medierne og medialiseringen hvor forskellen på traditionelle medier og sociale medier og betydningen af denne forskel har været diskuteret.
Begreber:
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Issue-voting
- Demokratiformer
- Forholdstalsvalg
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Parlamentarisk demokrati
- Præsidentialsystem
- Magtens tredeling
- Kernevælgere
- Marginalvælgere
- Topartisystem
- Flerpartisystem
- Politisk parti
- Interesseorganisation
- Græsrodsbevægelse
- Lovgivningsprocessen
- Suverænitet
- Forordning
- Direktiv
- Politisk deltagelse
- Rettigheder og pligter
- Statsborger
- Medborger
- Modborger
- Medialisering
- Klassiske medier
- Digitale medier
- Sociale medier
- Spin
- Priming
- Framing
- Den demokratiske dialog
- Digitale bobler
- Shitstorm
- Ekkokammer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 Økonomi, klima og velfærd
Forløbet tager udgangspunkt i en grundlæggende introduktion til økonomiske betragtninger og deres betydning for forskellige områder, herunder et kort arbejde med klimaet. Først diskuteres menneskelige behov gennem Maslows behovspyramide og forskellige mål for lykke problematiseres. Efterfølgende sættes fokus på de tre arenaer for behovsopfyldelse og forskellige typer økonomi, herunder markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Bagefter tages fat på de økonomiske mål og klimaet anvendes specifikt til at bringe målkonflikter mellem forskellige økonomiske mål i spil. I forbindelse med klimaet er der et samarbejde med fysik om termodynamikkens anden lov hvor banden Muse anvendes til at diskutere forskellige aktørers potentiale for at sætte klimaet på dagsordenen. Ligeledes bearbejdes det økonomiske kredsløb og konjunkturbegrebet og økonomiens tilstand tages op, og forskellige former for økonomisk politik introduceres, og stramnings- og opkvalificeringsstrategier belyses. I denne forbindelse arbejder eleverne med 2 vinkler på den økonomiske politik (Enhedslisten og Liberal Alliance) og diskutere hvordan disse partier vil agere forskelligt i forhold til forskellige situationer for økonomien og konkret i debatten om inflationshjælp til udsatte borgere i 2022. Ligeledes inddrages EU og ydre aktørers overordnede betydning for den danske økonomi i en diskussion af den førte politiks betydning. Mod slutningen vender vi kort tilbage til velfærdsstaten for at se nærmere på de udfordringer, men også løsninger som den danske velfærdsstat står med.
Begreber:
Maslows behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Stat
Marked
Udbud og efterspørgsel
Civilsamfund
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De økonomiske mål
BNP
Forskellige former for arbejdsløshed
Det økonomisk kredsløb
Konjunkturer
Konkurrenceevne
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Bæredygtig økonomi
Termodynamikkens 2. lov
Bottom-up effekter
Top-Down effekter
Økonomiske aktører, herunder EU’s betydning
Velfærdsstaten og de 3 idealtyper af velfærdsstat
Konkurrencestaten
Velfærdsstatens udfordringer
Velfærdsstatens muligheder og løsninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 Ung i det senmoderne samfund
Gennem dette forløb introduceres til relevante sociologiske begreber og sammenhænge. Dette skal give den studerende mulighed for at påvise sammenhænge mellem forskellige baggrundsvariable og sociale mønstre i samfundet. Ligeledes introduceres til viden om levevilkår, identitetsdannelse og socialisation, der skal give den studerende kendskab til samfundsudviklingen og dens betydning for individets placering i samfundet, samt muligheden for at ændre på denne. Det gennemgående tema er ”Ung i det senmoderne samfund” og forløbet vil give eleverne forskellige muligheder for ved hjælp af teoretikere og begreber at diskutere væsentlige samfundsmæssige problemstillinger og reflektere over elevens egen rolle i samfundet og i sit eget liv. Forløbet bærer præg af at introducere til relevante sociologiske teorier og begreber i begyndelsen for senere at koble teoretikere, samt cases på. Således vil de studerende arbejde både med unges problemstillinger i forbindelse med valg og social arv, men der vil også blive diskuteret sociale og kulturelle mønstre i forhold til indvandringen, samt kønsdebatten. Kønsdebatten tages op i forhold til de tre hovedområder i samfundsfag og ved et kort projektarbejde.
Begreber:
- Socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Multisocialisering
- Normer
- Social kontrol
- Sociale roller
- Rollekonflikt
- Identitet
- Sociale grupper
- Erving Goffman
- Frontstage, backstage, middle region, face, setting
- Branding
- Image
- David Riesman
- Traditionelle samfund
- Moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Urbanisering
- Gemeinschaft
- Gesellschaft
- Social mobilitet
- Anthony Giddens
- Aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum
- Thomas Ziehe
- Kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering potensering
- Livsform
- Livsstil
- Pierre Bourdieu
- Social arv, kapitaler, felt
- Minervamodellen
- Generationsmobilitet
- Karrieremobilitet
- Ulrich Beck
- Risikosamfundet, institutionaliseret individualisering
- Kønsroller, feminismens bølger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 EU
Et forløb med fokus på EUs formål, institutioner og betydning.
Begreber:
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
Integration i bredden og i dybden
Disintegration
Det indre marked
EU's grundlov, institutioner og lovgivningsproces
EU's kompetencer
Globalisering
Formel og reel suverænitet
Materiale:
Undervisningsfilm om EU fra Folketingets hjemmeside
”SamfNU B”, kapitel 10 EU i Europa og verden – løsning eller problem?
"Det er snart et år siden, briterne trak sig ud af EU – i dag mener de fleste, at Brexit er gået dårligt", tv2.dk 26. dec. 2021
"Brexit-konsekvens slår endelig igennem: Nu strammer briterne fødevarekontrollen", dr.dk 30. april 2024
"10 måder, hvorpå EU påvirker dit liv", videnskab.dk 2. juni 2024
"Von der Leyen har kurs mod sit første nederlag siden genvalget", dr.dk 21. aug. 2024
EU i en krisetid, dokumentar 2023
I henhold til læreplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6 Amerikansk politik
Hvem vinder præsidentvalget? Fokus på amerikansk politik og det amerikanske samfund.
Begreber:
Den amerikanske drøm
Partier og vælger i amerikansk politik
Valgsystem
Social ulighed, social mobilitet og social kapital
Globalisering og handelspolitik
Materiale:
”USA. Historie, samfund, religion” kap. 2.1 og 2.5
"USA's udfordringer" afsnit 3.5.1, 3.5.2 og 3.5.3
Diverse meningsmålinger om præsidentvalget
Klip fra TVA 17. sept. 2024 om det andet attentat på Trump
"Han er bagud i målinger - men Trump har et es mere i ærmet end Harris", Berlingske 28. september 2024
"Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem", dr.dk 28. okt. 2020
"Hold øje med disse syv stater, når valget skal afgøres", tv2.dk 19. okt. 2024
"Donationer slår alle rekorder: Trump ville forbyde dem. Nu er hans kritik af magtfulde valgfonde i amerikansk politik forstummet", Politiken 23. okt. 2024
"Værsgo, her er 10 grunde til at stemme på Trump", Altinget 29. oktober 2024
"Explainer: Forstå det valg, som kan blive endnu vigtigere end præsidentvalget i USA", dr.dk 2024
"Udfordringerne for USA's nye præsident står i kø. Her er fem af de største", Jyllands-Posten 5. nov. 2024
"Hvordan kommer Donald Trumps eller Kamala Harris’ politik til at påvirke danskerne?", tv2.dk 1. nov. 2024
"Horisont: Håb for Amerika? En korrespondents fortælling", DR TV 29. okt. 2024
"Explainer: Er den amerikanske drøm død?", dr.dk 2024
"Amerikanerne føler sig økonomisk pressede - og det kan afgøre valget", dr.dk 15. sep. 2024
statistik om Danmarks eksport til USA
21 Søndag 10. nov. 2024 om Trumps handelskrig
"Dansk eksport til USA buldrer afsted men fremtiden er usikker", Berlingske mandag d. 11. november 2024
I henhold til læreplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7 Kriminalitet
Et forløb med fokus på årsagerne til (bande)kriminalitet, retssystemet og partiernes retspolitik.
Begreber:
Kriminalitet ifølge straffeloven og særloven
Teorier om årsagerne til bandemedlemskab
Cohen – reaktion på et frustrerende liv
Honneth – behovet for anerkendelse
Maffesoli – banden som en senmoderne neostamme
Materiale:
"Samfundsfag B" kap. 10
Diverse statistik om kriminalitet
"Fra drengestreger til bandekriminalitet" (uddrag om teorier om årsager til bandekriminalitet)
"27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side", dr.dk 11. marts 2020
"Dommer for en dag" (afsnittet Tilfældig vold), DR2 2014
"Boligsituation har afgørende betydning for risikoen for ny kriminalitet", rockwoolfinden.dk 6. marts 2023
"Får strengere straffe folk til at begå mindre kriminalitet?", videnskab.dk 30. sep. 2022
I henhold til læreplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8 Køn og ligestilling
Et forløb med flere fokuspunkter: manden som det svage køn?, værnepligt for kvinder og kønsteorier.
Begreber:
Kønsroller og -normer
Socialisering
Det biologiske køn
Det sociale køn
Det konstruerede køn
Materiale:
"Sociologiens kernestof, Columbus" (2021), kapitel 14
Diverse statistik om køn og ligestilling
"Uden køn", DR2 2013
"Mandeland", undervisningsmateriale fra Columbus
"Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning: ‘Vi har ikke set mænd som et køn’", dr.dk 4. mar 2024
"Herlige Svend: Derfor får drenge lavere karakterer end piger", Altinget 7. september 2022
"Ligestilling og længere tid i trøjen: Forstå den nye værnepligt", dr.dk 1. maj 2024
"Værnepligten bør gælde både mænd og kvinder", Information 26. januar 2023
"20 år, kvinde og tidligere soldat: Kvinders værnepligt vil styrke forsvaret", Kristeligt Dagblad 25.01.23
"Kvindelig værnepligt bliver aldrig ligestilling, så længe Forsvaret er indrettet til mænd",
Information 16. maj 2024
"Jeg ved godt, jeg får tæsk for at sige det, men: Forsvaret er ikke skabt til kvinder. Det er skabt til mænd", Jyllands-Posten 18. maj 2025
"Et helt menneske: Nu er jeg en pige", DR TV 2022
"Politisk flertal for, at børn må skifte juridisk køn", tv2.dk 22. aug. 2020
Kapitlet Køn i medierne fra ”Køn og ligestilling”, Columbus 2020
"Kvindelige politikere rammes hårdest af hadefulde beskeder på sociale medier: 'Det kan påvirke lysten til at gå ind i politik'", dr.dk 2. dec. 2024
I henhold til læreplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9 Demokrati i krise?
Et forløb om demokratiske krisetegn i Danmark og i andre lande ud fra en politisk, økonomisk og sociologisk vinkel.
Begreber:
Styreformer: liberalt demokrati, elektoralt demokrati, illiberalt demokrati, elektoralt autokrati, autokrati
Tillidskrise og værdiskred
Globalisering (politisk og økonomisk)
Populisme
Ulighed
MNS (multinationale selskaber)
Velfærdsstat og konkurrencestat
Sociologiske teorier: Giddens, Bauman og Rosa
Klassiske og sociale medier
Holdningsdannelse
Materiale:
"Demokrati i krise"
"Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen", DR TV 2021
"Trump kalder anholdelse af 30-årig for "den første af mange", og det vækker bekymring i USA", tv2.dk 14. marts 2025
Inger Støjbergs tale ved traktordemonstrationen i Århus
Trumps indsættelsestale (uddrag)
DEMOKRATIETS TILSTAND Vores stemmer, Mandag Morgen
21 SØNDAG 16. marts 2025 - afsnittet Oprør fra udkanten
TV Avisen 3. april 2025 om Liberation Day (Trumps toldpolitik)
"Kronik: Verdens rigeste betaler næsten ikke skat", Information 23. januar 2025
"Disse beslutninger har gjort Danmark 250 milliarder kroner rigere", Berlingske 11. jan. 2019
Den nationale sundhedsprofil
"Mistrivsel skyldes en idiotisk samfundsmodel", Politiken 23. oktober 2022
"Målet med politik er det gode liv – ikke en stærk stat", Information 10. november 2015
»En del af en større plan: Trump intensiverer kampen mod medierne
Politiken 7. maj 2025
"Konspirationskulten Qanon", DR2 2021
I henhold til læreplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625070717",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625070717",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625070717"
}