Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
|
Lærer(e)
|
Birgit Kristine Hougaard, Jacob Ribberholt Eriksen
|
|
Hold
|
2023 BI/d (1d BI, 2d BI, 3d BI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Cellen og transportprocesser
Udgangspunktet er at alt levende består af celler, og derfor undersøges med dette forløb opbygningen af forskellige celletyper, celle-organeller og cellens transportprocesser.
Herunder er der fokus på følgende læremål:
- At kunne skelne forskellige celletyper fra hinanden
- At kunne forklare cellemembranens opbygning og funktion
- At kunne redegøre for og sammenligne forskellige transportprocesser;
Diffusion, osmose, faciliteret diffusion og aktiv transport.
Eksperimentelt:
-Osmose i kartoffelceller
-Diffusion i agar
-Mikroskopering af eukaryote celler
Materiale:
- Biologi i Udvikling s. 8-21
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Genetik og Det centrale dogme
Indledningsvist undersøges opbygningen og funktionen af DNA. I den sammenhæng inddrages cellens livscyklus, hvor eleverne bl.a. skal kunne beskrive DNA-replikation, mitose og meiose.
Herefter introduceres proteinsyntesen som proces, idet opbygningen af DNA sammenlignes med opbygningen af RNA - og protein. Betydningen af genmutationer undersøges, som samtidig danner bro til den klassiske genetik, hvor eleverne har foretaget blodtypebestemmelse og derved skal give bud på egne genotyper. I den sammenhæng introduceres grundbegreberne, som skal kunne anvendes i sammenhæng med Mendels 2 love. Eleverne arbejder med afkodning og opskrivning af krydsningsskemaer og stamtræer i forbindelse med forskellig slags (autosomal/kønsbunden, dominant/recessiv) nedarvning. Eleverne undersøger vekselvirkningen mellem arv og miljø i forhold til udtryk af fænotyper i majsplanter, hvor Mendels love kommer i spil.
Afslutningsvist undersøges forskellige genteknologiske undersøgelser, hvor eleverne særligt arbejder med gelelektroforese med henblik på påvisning af arvelig sygdom.
Herunder er der fokus på følgende læremål:
- At kunne beskrive opbygningen og funktionen af DNA, RNA og proteiner
- At kunne redegøre for de cellulære processer: DNA-replikation, mitose og meiose
- At kunne redegøre for proteinsyntesen og sammenligne med betydningen af genmutationer i forhold til forekomsten af arvelige sygdomme
- At kunne beskrive forskellige typer nedarvning (heriblandt autosomal/kønsbunden, dominant/recessiv, codominant) og afgøre dette ud fra stamtræer og/eller krydsningsskemaer
- At kunne beskrive vekselvirkningen mellem arv og miljø i udtryk af genetiske egenskaber i majsplanter
- At kunne beskrive hvordan forskellige genteknologiske undersøgelser anvendes i sammenhæng med diagnosticering af genetiske varianter (fx forekomst af en genetisk sygdom i et stamtræ)
Eksperimentelt:
Forsøg 1: Mitose i rodceller fra rødløg
Forsøg 2: Blodtypebestemmelse
Forsøg 3: Arv og miljø i majsmutanter
Forsøg 4: Påvisning af arvelig sygdom (gelelektroforese)
Forsøg 5: Eget DNA i Halssmykke (på Studieretningsdag)
Materiale:
- Genetikbogen B+A s. 11-69, 150-154
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
23,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forplantning
Mål for forløbet:
At forstå de grundlæggende principper for kønshormonreguleringen hos mennesket.
Stof gennemgået:
Pubertet
Opbygningen af mænd og kvinders kønsorganer
Kvindens hormon-/ og ægløsningscyklus
Mandens hormoner og produktion af sæd
Prævention og kønssygdomme
Graviditet og fosterudvikling
Ufrivillig barnløshed
Behandling af barnløshed
Prænatal diagnostik
Kromosomsygdomme og arvelige sygdomme
Diverse etiske dilemmaer
Øvelser:
Mikroskopi af sædceller
Mikroskopi af ovarier
Besøg af læger:
Oplæg om prævention og kønssygdomme
Kernestof:
Biologi i Udvikling s 133-167
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økologi
Forløbets formål:
At kunne redegøre for de økologiske grundbegreber.
Gennemgået stof:
Energi i økosystemet, herunder fotosyntese og respiration
Fødekæder
Fødepyramide
Kulstofs kredsløb og drivhuseffekten
Kvælstofs kredsløb (på land)
Film:
The Serengeti rules (I biografen den 19/3-24, omhandler betydningen af "keystone species")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vandøkologi
Forløbets formål:
At kunne redegøre for søen som økosystem. Herunder samspillet mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, N- og P-kredsløb samt eutrofiering. Derudover skal du kunne analysere figurer og data samt sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
At kunne redegøre for åen som økosystem med fokus på forskellige organismers tilpasninger. Lave observationer og enkle eksperimenter i felten.
At opnå kendskab til Vadehavet som økosystem. Herunder kunne gennemføre selvstændige observationer, samt kvantitative og kvalitative feltundersøgelser plus beregninger. Derudover skal du også kunne vurdere resultaterne under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.
Gennemgået stof:
Laksen og smoltificering
Springlag
Fotosyntese og respiration
Økologisk effektivitet
Fødekæder og fødenet
Energistrømmen i en sø (græsnings-/ og nedbryderfødekæden)
Oligotrofe og eutrofe søer
N- og P-kredsløbet
Forureningsgradsundersøgelser
Makro- og mikronæringsstoffer
Liebigs minimumslov
Algernes pirmærproduktion
Sø-restaurering
Landbrugets indflydelse
Vandmiljøplaner
Vanddyrs tilpasninger til iltoptag ved forskelligt iltniveau i det omgivende vand
Ernæringsgrupper blandt vandløbets smådyr
Stofkredsløb (C,H2O)
Drivhuseffekten
Global opvarmning
Biotiske og abiotiske faktorer
Vadehav og strandeng (tidevand, dyreliv, planteliv)
Faktorer der påvirker populationsstørrelsen, herunder Intra-/ og Interspecifik konkurrence
Metoder til at bestemme populationsstørrelser
Demonstrationsforsøg:
Sø-modeller
Feltundersøgelser:
Faunaundersøgelse af en å
Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af dyrelivet i Vadehavet
Simpel måling af algernes primærproduktion
Fuglenes næb og fødegrundlag
Vegetationsundersøgelse (Raunkiær cirkler)
Muslingernes filtreringsevne
Olieforurening og nedgravningsadfærd hos muslinger
Øvelser i lab:
Påvisning af fotosyntese og respiration
Sømodeller
Fangst - Genfangst
Erhvervsbesøg:
Herning Vand
Livestreamet foredrag og paneldebat:
Hvordan kan man bruge miljøDNA som overvågningsmetode
Film:
Lille hav hvad nu
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kost, fordøjelse, optag og omsætning
Forløbets formål:
At kunne forklare opbygningen og den biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Herunder hvordan vi fordøjer kostens hovedbestanddele, optager og omsætter dem. Vi kommer ind på enzymers opbygning og funktion, og gennem afrapportering af eksperimentelt arbejde skal I demonstrere kendskab til fagets identitet og metoder.
I skal desuden kunne forklare hvordan hormoner kan regulere kulhydratstofskiftet, have kendskab til effekten af diabetes, samt kunne undersøge og vurdere jeres egen sundhed.
Gennemgået stof:
Kroppens organsystemer
Kostens bestanddele (kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler)
Fordøjelsessystemets opbygning (mund, spiserør, mavesæk, tyndtarm, bugspytkirtel, galdeblære, tyktarm og endetarm)
Enzymers opbygning, funktion og virkemåde
Faktorer der påvirker enzymaktiviteten
Nedbrydning og optagelse af kulhydrater, proteiner og fedt (inkl. betydningen af hormoner og enzymer)
Omsætning af kulhydrat, protein og triglycerider efter et måltid
Insulins betydning i stofskiftet
Omsætning af kulhydrat, proteiner og triglycerider mellem måltiderne
Blodglukose og glykæmisk indeks (GI)
Fedme (BMI, THR, pære/æbleform, det metaboliske syndrom, motion)
Kroppens totale energiomsætning (stofskiftet)
Kroppens energibalance og kostens energiindhold og energifordeling
Den respiratoriske kvotient (RQ)
Kostcirklen
Artikler:
Aktuel naturvidenskab: Det skal du gøre for at leve sundt og længe
Hjerteforeningen - Sådan vælger du de rigtige fedtstoffer (via link på arb.ark med lipider)
Tarmbakterierne hjælper dig: Sådan får du den bedste tarmflora
Øvelser:
Kulhydraters smag
Hvordan virker fibre - naturlægemidlet HUSK
Model af proteiners struktur
Enzymatisk nedbrydning af protein
Påvisning af stivelse samt enzymatisk nedbrydning af stivelse
Normalvægtig?
Undersøgelse af kulhydratstofskiftet (blodglukose, glykæmisk indeks, sult/mæthed)
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr (Aarhus Universitet))
Demonstrationsøvelser:
Forsøg med galde (emulgator)
Blodsukker efter indtagelse af cola
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
7
|
Økotoksikologi
Formål:
I skal have indsigt i forskellige typer af hormoner, samt hormonel signalering og regulering. I skal desuden have kendskab til forskellige typer af hormonforstyrrende stoffer, og hvordan disse stoffer kan påvirke mennesker og dyr. Endelig skal I have kendskab til forskellige miljøfremmede stoffer, hvordan man vurderer disse stoffers giftighed, samt de mekanismer, der gør, at de kan ophobes gennem en fødekæde.
Gennemgået stof:
Endokrin og parakrin signalering
Hormoners regulering
Hormoners opbygning (vand- og fedtopløselige hormoner)
Hormonreceptorer samt agonister og antagonister
Hormonforstyrrende stoffer og effekten på drengefostre/mænd
Hormonforstyrrende effekt i fisk (herunder blommeproteinet vitellogenin)
Økotoksikologisk vurdering af miljøfremmede stoffer (herunder LC50 og LD50)
Økotoksikologiske stoffer i Arktis (herunder tungmetaller og Persistent Organic Pollutant)
Ophobning af miljøgifte (herunder tungmetaller og PFAS) i fødekæden. Begreberne bioakkumulering og biomagnificering
YES-assay til påvisning af østrogen og østrogenlignende hormoner
Øvelse:
Vurdering af miljøfremmede stoffer (LC50)
Aktivitet:
Brug af Kemiluppen
Artikler:
Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier
Hvorfor falder sædkvaliteten blandt vestlige mænd?
PFAS-stoffer i fosterstadiet kobles til dårlig sædkvalitet hos danske mænd
Film:
”De ufødte børn” (om methylkviksølvs påvirkning af mennesker, spiser danske kvinder så meget tun at det kan skade et foster?)
De hormonforstyrrende stoffer påvirker vores reproduktion - ved Tina Kold Jensen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Blodkredsløb og Åndedræt
Forløbets formål:
At opnå kendskab til åndedrættet og blodkredsløbets opbygning og funktion, samt få erfaring med undersøgelsesmetoder inden for fysiologi.
Gennemgået stof:
Lungernes opbygning
Vejrtrækning
Gasudveksling
Transport af O2 og CO2 (herunder iltbindingskurver)
Hæmoglobins opbygning
Regulering af ventilationen
Menneskets blodkredsløb
Hjertet (opbygning samt elektriske impulser)
Blodets bestanddele
Blodtryk
Regulering af blodtryk og kredsløb
Fysiologiske ændringer i forbindelse med konditionstræning
Epo, bloddoping og højdetræning
Fridykning og SCUBA-dykning
Øvelser:
Bestemmelse af Vitalkapacitet (i forbindelse med NV)
Regulering af åndedræt
Kredsløbet (undersøge puls, blodtryk og ben-omkreds)
Måling af hæmatokritværdi
Dissektion af svinehjerter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Nervesystemet
Forløbets formål:
At opnå kendskab til neurologiske reguleringssystemer samt at gennemføre selvstændige observationer og undersøgelser.
Gennemgået biologistof:
Det sensoriske, motoriske og det autonome nervesystem
Nervecellens opbygning og funktion
Aktionspotentialet og synapsen
Membranpotentialer og impulsvandring
Kaffe - en stimulans
Hjernens belønningssystem
Påvirkning af nervesignaler (nervegifte)
Projektarbejde:
Rusmidler (koffein, alkohol, nikotin, hash, kokain)
Øvelser:
Nerveledningshastighed
Undersøgelse af hudens sansereceptorer
Film:
Viden om - Afhængighedens gåde
Artikel:
Hjerneforsker: Hjernen er måske det organ, som bliver styrket mest af motion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
10
|
Muskler og muskelarbejde
Forløbets formål:
At opnå kendskab til musklernes opbygning samt hvordan muskelkontraktion foregår. Herunder forstå sammenhængen mellem struktur og funktion.
Gennemgået stof:
Skeletmusklernes opbygning (herunder muskelfibre og myofibriller)
Muskelkontraktion (herunder aktivering og tværbrocyklus)
Musklernes energiomsætning
Iltgæld
Muskeltræthed
Fibertyper og fibertypefordeling
Muskelaktivitet og sygdomsforebyggelse
Konditionstræning og kondital
Øvelser:
Mikroskopi af muskelfibre
Iltforbrug/puls før, under og efter et submaksimalt arbejde
Dokumentar:
Sandheden om motion
Artikel
Aktuel Naturvidenskab - Når musklerne ældes
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Stofskifteprocesser
Forløbets formål:
At kunne forklare proteiner opbygning og enzymers virkemåde og inddeling samt forklare de biokemiske processer, der sker i forbindelse med fotosyntese, respiration og gæring.
Gennemgået stof:
Enzymernes opbygning, strukturniveauer, virkemåde og inddeling
Fotosyntesens lys- og mørkeprocesser (herunder Calvins cyklus)
Respiration og gæring (herunder glykolysen, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden)
Respiration af lipider og protein
Respiratorisk kvotient (RQ)
Film:
Enzymet i Isfjorden
Øvelser:
Mikroskopi af lys- og skyggeblade
Mikroskopi af læbeceller i Bellisblade
Artikel:
Når bjørnen går i hi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Bakterier og immunforsvar
Mål for forløbet:
At opnå kendskab til forskellige mikroorganismer opbygning, samt hvordan infektioner bekæmpes af immunforsvaret. Derudover er det meningen at du skal opnå kendskab til, hvordan smitte kan forebygges, identificeres og behandles. Endelig skal du kunne vurdere risikomomenter, og komme med forslag til sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale.
Kernestof:
Den prokaryote celles opbygning, herunder forskellen på Gram-positive og Gram-negative bakterier
Mikroorganismers vækst og de fire faser knyttet hertil
Metoder til bestemmelse af bakteriers vækst
Prokaryoters formering, herunder sporedannelse
Antibiotikas virkemåde
Udvikling og overførsel af resistens (mutation, konjugation, transformation og transduktion)
Pasteurs forsøg der gjorde op med forestillingen om spontan genese
Metoder til sterilisering
Håndtering af mikroorganismer
Immunforsvarets opbygning og funktion (det ydre forsvar, det uspecifikke forsvar og det specifikke forsvar)
Immunforsvarets celler
Antistoffer og antistofrespons
Diagnosticering af infektionssygdomme (direkte og indirekte ELISA)
Vacciner
Epidemier
Infektionsforløb med influenzavirus
Øvelser:
Vækstmåling vha. stofskifteprodukter (Bobletælling med gær)
Bestemmelse af kimfald fra luften
Rengøringskontrol
ELISA
Demonstrationsforsøg:
Påvisning af Covid
Artikler:
En god tarmflora er vigtigt for immunforsvaret
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Bioteknologi
Forløbets formål:
Målet med forløbet er, at du skal kende eksempler på anvendt bioteknologi, vurdere risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med øvelsesaktiviteter samt kunne diskutere etiske/holdningsmæssige forhold.
Gennemgået stof:
Genteknologiske grundværktøjer (plasmider, restriktionsenzymer, ligase, markørgen, interessegen etc.)
Sanger sekventering
Princippet i rekombinant DNA-teknik
Transgene planter
Roundup-resistente afgrøder
Blokering af gener
Bioteknologi på dyr (herunder kloning og knockout-dyr)
Etiske overvejelser ved genteknologi
PCR og gelelektroforese
Påvisning af biodiversitet
Regulering af genaktivitet
Øvelser:
Klippe-klistre øvelse med gensplejsning
Click and clone (virtuel øvelse)
pGLO transformation
DNA på Forkant - påvisning af DNAspor i en vandprøve
Påvisning af arvelig sygdom (Elektroforese) - under forløbet med Genetik og Det Centrale Dogme
Film:
CRISPR - Vi fikser dine gener
Genetic me
Foredrag:
CRISPR-Teknologi og Etik med Jacob Giehm Mikkelsen
Artikel:
Aftryk af en dårlig barndom - af Lone Frank
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Øvelsesvejledning_kakerlak_respiration.pdf
-
Herning Gymnasium 3.D.pdf
-
Genetikbogen B + A af Lone Als Egebo (Nucleus); sider: 89-107, 109-110, 113-116, 139-145, 150-159, 174-177
-
Biologi i udvikling (B) af M. Frøsig m.fl. (Nucleus); sider: 94-95
-
Biologi til tiden af Lone Als Egebo m.fl. (Nucleus); sider: 176-177
-
Biodiversitetsbogen af Hansen, Turner og Brøndum (Nucleus); sider: 8-11, 15-23, 31, 117-125
-
Protokol DNAekstraktion 211025.pdf
-
20260121_DL2024025_HerningGym.pdf
-
Det levendes kemi; sider: 86-89
-
Øvelsesvejledning, pGLO-transformation.doc
-
Ø Mendels anden lov - majs (chi-i-anden 2025).doc
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
33,00 moduler
Dækker over:
38 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Genetik 2
Forløbets formål:
Formålet er at lære om nedarvningsmønstre belyst med eksempler fra planter, dyr og mennesker.
Repetition og udbygning af det første genetikforløb, herunder 2-gen udspaltning.
Hurtig repetition:
Dominant og recessiv nedarvning
Kønsbunden nedarvning
Mendels love
Variation i dominansforholdet (codominans og ufuldstændig dominans) og epistasi
Gennemgået stof:
2-gen nedarvning
Koblede gener
Chi-i-anden test
Øvelser:
Forsøg med Mendels anden lov med majs (2-gen udspaltning, chi-i-anden-test) - Øvelsesvejledningen ligger på den 24/2-26, forløbet med evolution og populationsgenetik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Evolution og populationsgenetik
Forløbets formål:
At opnå kendskab til Darwin og Lamarcks evolutionsteorier, herunder at være fortrolig med begreberne variation og selektion.
At opnå kendskab til populationsgenetik, herunder Hardy-Weinberg-loven, samt at kunne beregne allelfrekvenser og genotypefrekvenser.
Gennemgået stof:
Darwin og Lamarck’s evolutionsteorier
Neodarwinisme
Populationsgenetik (herunder Hardy-Weinberg-loven samt beregning af allel- og genotypefrekvenser)
Ændring af genpuljens sammensætning (herunder genetisk drift, migration, mutation og selektion)
Artsdannelse
Livets opståen (herunder endosymbiontteorien)
Klassifikation
Analyse af slægtskab
Konstruktion og tolkning af stamtræer
Hvordan bioinformatik kan bruges til at undersøge biodiversitet mm
Divergent og konvergent udvikling / homologe og analoge egenskaber
Øvelser:
Undersøgelse af variation indenfor en art (bønner)
Survival of the fittest (bønner)
Øvelse med evolution og klassifikation (homologe ligheder på knogler fra forskellige hvirveldyr)
Bioinformatikøvelser:
Konstruktion af fylogenetiske stamtræer (bioinformatik)
Identifikation af ukendt DNA vha. bioinformatik
Undersøgelse af spytamylase vha. bioinformatik
Artikel:
Hvordan ser mennesket ud om en million år?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625072802",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625072802",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625072802"
}