Holdet 2023 Ke/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Kirsten Bækgaard Flansmose
Hold 2023 Ke/d (1d Ke, 2d Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Kovalent binding
Titel 4 Mængdeberegninger
Titel 5 Blandinger
Titel 6 Syre-basereaktioner
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Tur til Vadehavet
Titel 9 Organisk kemi
Titel 10 Kemisk isomeri
Titel 11 Kostens kemi
Titel 12 Reaktionshastighed
Titel 13 Kemisk ligevægt
Titel 14 Syre-basekemi 2
Titel 15 Acetylsalicylsyre

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer

Et kort forløb om grundstoffer.

Efter dette forløb skal du kunne:
- gøre rede for de forskellige tilstandsformer og angive disse i en kemisk reaktion.
- afstemme et kemisk reaktionsskema.
- gøre rede for atomets opbygning - herunder elektronsystemet.
- forklare hvordan man finder et grundstofs atommasse.
- gøre rede for begrebet isotop.
- forklare opbygningen af det periodiske system.
- kende forskellige grundstoffer.

Øvelser:
Reaktionen mellem dihydrogen og dioxygen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser

Et forløb med fokus på opbygning af ionforbindelser.

Efter forløbet skal du kunne:
- opskrive formler og navne for simple og sammensatte ioner.
- opskrive formler og navne for ionforbindelser.
- forklare begrebet krystalvand.
- forklare den rummelige opbygning af en saltkrystal.
- opskrive et reaktionsskema med stofformler og et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion.
- redegør for begreberne endoterm og exoterm reaktion.

Øvelser:
Fældningsreaktioner og detektivøvelse (Rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kovalent binding

Et lille forløb der introducerer til kovalente bindinger og molekyler.

Du skal efter forløbet kunne:
- opskrive formler og navne for simple forbindelser bestående af ikke-metaller.
- gøre rede for hvordan elektronerne bevæger sig rundt om atomkernen.
- gøre rede for elektronparbindingen som bindingstype.
- Forklare den rummelige opbygning omkring enkeltbindinger, dobbeltbindinger og trippelbindinger.
- Gøre rede for de intermolekylære kræfter i forhold til tilstandsformer for molekyler.
- vurdere ud fra simple molekylers struktur om de er blandbare med vand (polære)

Eksperimentelt:
Vandopløselighed (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mængdeberegninger

Et forløb hvor vi lærer at regne på kemiske reaktioner.
Efter forløbet skal du kunne:
- beregne formelmasse, molekylmasse og molar masse for en kemisk forbindelse samt forklare forskellen mellem de tre størrelser.
- Forklare hvad stofmængde er og beregne denne ud fra masse og molar masse.
- Regne på kemiske reaktioner ud fra deres reaktionsskema.
- Kende sammenhængen mellem stofmængde, volumen, tryk og temperatur for en ideal gas.


Øvelser:
Natron (Rapport)
Krystalvand i kobber(II)sulfat (journal)
Lightergas (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Blandinger

Et forløb med fokus på kemiske blandinger

Efter forløbet skal du kunne:
- Beregne et indhold i masseprocent og volumenprocent samt forklare forskellen.
- Beregne både den formelle og den aktuelle stofmængdekoncentration.
- Forklare forskellen mellem den formelle og den aktuelle stofmængdekoncentration.
- Gøre rede for hvordan man fremstiller en opløsning med en bestemt stofmængdekoncentration.
- Forklare princippet i at bestemme et indhold ved hjælp af titreranalyse.

Eksperimentelt:
Bestemmelse af ammoniumchlorid i superflyers
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Syre-basereaktioner

Et forløb med fokus på det grundlæggende indenfor syre-base kemien.

Efter forløbet skal du kunne:
- Definere en syre og en base.
- Gøre rede for hvad der sker i en syre-basereaktion.
- Forklare forskellen mellem en stærk syre og en svag syre og kende mindst et eksempel på hver af disse.
- Kende nogle af de syrer og baser du møder i din dagligdag.
- Definere pH og vurdere surhedsgraden ud fra denne.
- Gøre rede for vands ionprodukt.
- Gøre rede for forskellige metoder til måling af pH.
- Udføre en titreranalyse og forklare hvordan resultaterne behandles og vurderes.

Øvelse:
Syrlinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Redoxreaktioner

I forløbet om redoxkemi har vi arbejdet med:
Oxidation og reduktion, Spændingsrækken og forbrændingsreaktioner.

I skal efter forløbet:
-  kunne definitionerne på oxidation og reduktion samt opskrive reaktionsskemaer for disse delreaktioner.
-  Bestemme ud fra spændingsrækken om et metal kan oxideres af ioner af et andet metal.
- Gøre rede for hvad der sker under en forbrænding.
-  Tildele oxidationstal til at atomer i frie grundstoffer, molekyler og ioner.
- afstemme en redoxreaktion.


Eksperimentelt:
Spændingsrækken
Mangans oxidationstal
Ståluld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Tur til Vadehavet

Med udgangspunkt i en ekskusion til Vadehavet behandles TLC og fældningstitrering.

Eksperimentelt:
TLC på alger
Saltindhold i prøver fra Vaden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Organisk kemi

I dette forløb arbejder vi videre med de organiske stofklassers opbygning og reaktioner.
I skal efter dette forløb kunne:
- Identificere og navngive molekyler tilhørende følgende stofklasser: alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, ketoner, aldehyder, carboxylsyrer, estre og aminer
- Identificere og forklare følgende organiske reaktionstyper: addition, substitution, elimination, polymerisation, forbrænding, kondensation og hydrolyse.
- Vurdere opløselighed og smeltepunkter og kogepunkter ud fra de intermolekylære kræfter.
- forklare opbygningen af primære, sekundære og tertiære alkoholer og hvordan de reagerer ved mild oxidation.
- gøre rede for oxoforbindelsernes reaktioner med 2,4-dinitrophenylhydrazin og tollens reagens.
- kende syre-baseegenskaberne for alkoholer, og carboxylsyrer.
- vurdere opløselighed, smelte- og kogepunkter ud fra de intermolekylære kræfter.


Eksperimentelt:
Reaktioner med carbonhydrider
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Reaktioner med ketoner og aldehyder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kemisk isomeri

Et forløb der handler om organiske molekylers forskellige opbygninger og betydningen af dette.
- forklare forskellen mellem strukturisomeri og stereoisomeri.
- forklare og anvende brugen af E,Z-systemet ved navngivning.
- forklare og anvende bruges at R,S-systemet ved navngivning.
- kende eksempler på af R og S versioner af molekyler har forskellige egenskaber.

Samt ONF foredrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kostens kemi

Et forløb hvor vi kigger de tre næringsstoffer der er i kosten, fedtstoffer, proteiner og kulhydrater.
Eleverne skal efter forløbet kunne:
- gøre rede for opbygningen, dannelse og forsæbning af triglycerider.
- kunne forklare begreberne forsæbningstal og iodtal
- gøre rede for opbygningen af monosaccharider, disaccharider og polysaccharider.
- Forklare hvordan der med test kan skelnes mellem en ketohexose og en aldehexose.


Eksperimentelt:
Molar masse af et fedtstof (journal)
Et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger
Carbohydrater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Reaktionshastighed

I dette forløb kigger vi på hvor hurtigt kemiske reaktioner forløber og hvilke faktorer der spiller ind på denne hastighed.
I skal efter dette forløb:
- Kunne bestemme gennemsnitlige og øjeblikkelige reatkionshastigheder.
- Kunne gøre rede for hvordan koncentrationer, overfladareal,temperatur, katalysator og inhibitor påvirker en reaktions hastighed.
- Kunne forklare begreberne reaktionsmekanisme, elementarreaktion og aktiveringsenergi.

Læst stof:
Basiskemi B s. 7 – 26

Øvelser:
Landolts forsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kemisk ligevægt

I dette forløb kigger vi på hvilke faktorer der spiller ind på hvordan en kemisk ligevægt indstiller sig.
I skal efter dette forløb:
- Kunne forklare hvad en kemisk ligevægt er og opskrive et reaktionsskema for en kemisk ligevægt.
- Kunne opskrive ligevægtsloven for en kemisk ligevægt.
- Kunne tolke på ligevægtskonstanten.
- Kunne forklare, ud fra ligevægtsloven og Le Chateliers princip, hvordan en ligevægt forskydes ved et indgreb.



Eksperimentelt:
Indgreb i en kemisk ligevægt (rapport)
Bestemmelse af en ligevægtskonstant (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Syre-basekemi 2

I dette forløb gennemgår vi teorien omkring syrer og baser.
I skal efter dette forløb kunne:
- Definere en syre og en base.
- vurdere en syres og en bases styrke ud fra Ks og pKs.
- beregne pH i vandige opløsninger af syrer og baser (både for stærke, middelstærke og svage)
- Definere og genkende en amfolyt.
- Definere og genkende et puffersystem.
- beregne pH i et puffersystem.
- gøre rede for et Bjerrumdiagram og bestemme andelen af syre og base ved en given pH-værdi.
- tolke titrerkurver for titreirng af både syrer og baser med et eller flere ækvivalenspunkter.
- forklare begreber som korresponderende syre-basepar, hydronolyse, styrkekonstant, styrkeeksponent, dihydron og vands ionprodukt.


Eksperimentelt:
Syrestyrke og hydronolysegrad
pH i vandige opløsninger af salte
Bjerrumdiagram af en syre-baseindikator
Phosphorsyreindholdet i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Acetylsalicylsyre

Et primært eksperimentelt forløb hvor vi kommer igennem syntese, omkrystallisation, smeltepunktsbestemmelse, TLC og spektrofotmetri.

Eksperimentelt:
Acetylsalicylsyre (syntese)
Renhedsanalyse af acetylsalicylsyre
Tyndtlagschromatografisk analyse af reaktionsprodukt.
Spektrofotometrisk bestemmelse af salicylsyre. (del 1 af øvelsen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer