Holdet 2023 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Nørgaard, Trine Buchhave Winding
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historisk metode og vikingetiden
Titel 2 Den europæiske middelalder
Titel 3 Renæssancen og de store opdagelser
Titel 4 2.Verdenskrig og besættelsen DHO
Titel 5 Den industrielle revolution i Storbritannien
Titel 6 De store revolutioner
Titel 7 Imperialismen
Titel 8 1. Verdenskrig
Titel 9 Mellemkrigstiden
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 DK i verden efter 1989
Titel 12 Velfærdsstaten i DK
Titel 13 Oldtidens Grækenland
Titel 14 Overbliksforløb
Titel 15 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historisk metode og vikingetiden

Introduktion til historie og vikingetiden

I forløbet arbejder eleverne med introduktion til historie, hvor de bliver introduceret til det funktionelle kildebegreb og hvad erindringer og historiesyn er samt begrebet fake news. Eleverne arbejder dernæst med vikingetiden og Danmarks tilblivelse, hvor der er fokus på vikingetogter og kulturmøder, vikingeskibe, Danelagen, danegæld. Danmarks storhedstid i England og norden samt Danmarks overgang til kristendommen med Harald Blåtand. I denne forbindelse gennemgås Runestenen, Danevirke og trælleborge. I forbindelse med overbliksforløbet i 3.g har eleverne fået en rundvisning i Jelling.

Kernestof:
Anders Hassing, Christian Volmond, Fra fortid til nutid, systime s. 12-16, 39-44.
Miniforedrag om danernes oprindelse, Danmarkshistorien.dk
Martin Clemann Rasmussen, Danmarkshistorie s. 47, 49-52, 55-57
Historien om Danmark Vikingetiden. (dokumentar dr.dk)
Der er læst 18 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den europæiske middelalder

Europæisk middelalder

I forløbet europæisk middelalder introduceres eleverne til begreberne genstandsfelt, diakront vs. synkront perspektiv, menneskesynet i middelalderen, levevilkårene og de teknologiske fremskridt, som leder over til senmiddelalder og handel, som inddrages i forbindelse med korstogene.


Kernestof:
Grundbog til historie fra oldtiden til enevældens samfund s. 110-125.
Benedicts regel, Historien fokus kernestof s. 115-117.

Der er læst ca. 18 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssancen og de store opdagelser

Renæssancen og de store opdagelser

Ved renæssancen inddrages det nye menneskesyn med individet i centrum, de nye verdensbilleder samt teknologiens udvikling. Opdagelserne gennemgås med særlig fokus på azterken og de spanske erobringer af det aztekiske samfund, og dernæst gennemgås reformationen og Luthers tanker i Europa. Her er der ikke trukket perspektiver til Danmark. Her har eleverne et træningssæt i reformationen.
Kernestof:
Renæssancen
Verden uden for Europa

Materialer
Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2008 s. 161-175, 216-230
Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til Danmarkshistorie, Systime 2006 s. 72-76
Fin Madsen, Aztekerne og den spanske erobring, 1998 s. 19-32
https://www.dr.dk/drtv/se/aztekernes-glemte-pyramider_-spoegelsesbyens-hemmeligheder_282949
B. Holten 2002 fra kolonistyre til afhængighed s. 14-23
(50 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2.Verdenskrig og besættelsen DHO

I forløbet til DHO arbejder klassen med optakten til og 2. verdenskrig i et europæisk fokus. Eleverne arbejder med nazismens fremvækst i Tyskland, hvordan de overtog magten og så deres tanker om livsrum samt deres antisemitiske politik. Dernæst arbejder eleverne med besættelsestiden i Danmark, som er deres emne til DHO. I arbejdet med besættelsestiden er det primære fokus politisk og økonomisk samt modstandsbevægelsen i Danmark. Metodisk er der fokus på kildekritik, det funktionelle kildebegreb samt begrebsparrene kvantitativ, kvalitativ og diakront vs. synkront arbejde.

Kernestof:
Jakob Sørensen m.fl. Anden verdenskrig, Systime 2023 s. 58-68, 80-88
Jakob Sørensen, Modstandsbevægelsen s. 37-40, 65-71, 107-113
Niels Wium Olesen, besættelsestiden e-bog s. 3-5, 26-27, 41-42.
P. Frederiksen Det tredje rige, Systime s. 29-33
P. Frederiksen, grundbog til historie, fra de store revolutioner til 2. VK, Systime 2008 s. 239-244, 254-256, 277-294.

Kilder der er læst:
Befrielsesbudskabet
Tysk memorandum
Vilhelm Buhls antisabotagetale
Christmas Møllers radiotale.
Der er læst ca. 55 sider i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den industrielle revolution i Storbritannien

Den industrielle revolution i Storbritannien

Industrialisering i England:
Forløbet omhandler bl.a.  "The road to succes", hvorfor kom England først i forhold til industrialisering og hvad bevirkede det for resten af Europa.
I forløbet arbejders der med forskellige typer kilder, som f.eks. statistik, som introduceres som den kvantitative metode, og hvad der er centralt ved det samt billeder af industri og urbanisering i forhold til forskellige billedeanalysemodeller samt skriftlige kilder.
Eleverne bliver introduceret til forskellige historiske tolkninger af den engelske revolution i forhold til Hobsbawns og Ashtons syn på den engelske industrialisering.
I et tværfagligt forløb med matematik og innovation har eleverne arbejdet med kolerapandemien i London.  


Kernestof:
Industrialiseringen

Materialer
Peter Ditlevsen, Den industrielle revolution, Gyldendal s. 23-33, 34-38, 44-47, 54-57, 58-63, 131-137.
Statistik: http://www.fordham.edu/halsall/mod/indrevtabs1.html
Knud Ryg Olsen, Den industrielle revolution fremskridt eller blot forandring s. 20, 30, 32

Der er læst 28 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De store revolutioner

De store revolutioner i USA, Frankrig og Danmark

De store revolutioner

Forløbet omhandler enevælden og dernæst oplysningstidens tanker og idealer samt den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution med perspektiv til Danmark.

Kernestof:
Revolutioner
Menneskerettigheder
National identitet
Dansk demokrati

Materialer:
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til verdenshistorie fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2008, s. 15-26, 41-44,
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Damarkshistorien, Systime 2008 s. 123-138
dr.dk udsendelse Historien om Danmark i 1700-tallet og den danske revolution.
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2008 s. 216-230 er læst som afslutning på renæssancen, men kan også kobles til dette forløb.

Der er læst 27 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialismen

Vi arbejder kronologisk videre med imperialismen, som ligger i forlængelse af et forløb om industrialiseringen i Storbritannien og de store revolutioner. Eleverne arbejder primært med den europæiske imperialisme og hovedsageligt de politiske motiver til at oprette kolonier og hvilken betydning det fik for lokalbefolkningen hovedsageligt med fokus på Afrika. Eleverne arbejder med at lave problemstillinger til forløbet. Vi har også et perspektiv til Trump og USA's handelskrig mod Kina. Eleverne får også inddraget afkolonisering i Afrika og Asien, hvor de arbejder med skriftlige kompetencer i forbindelse med en diskussion om forskellige syn på imperialisme og afkolonisering i Afrika forud for SRO-opgaven.

Kernestof:
J. Thiedicke, Europa i opbrud, Pantheon 2005 s. 112-116.
H. Skovgaard Nielsen, Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1973 sp. 1-13
Carl Johan Bryld og Harry Haue, den nye verden, Systime 2000 s. 52-59

https://www.dr.dk/nyheder/udland/toldmurene-vokser-forstaa-usas-handelskrig-med-kina
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/mange-tyske-virksomheder-frygter-valgsejr-til-trump-og-straftold
Kolonimagternes besiddelser i Afrika kort
En afrikaner om forholdene under Leopold II's styres administration
Tintin i Congo 1930
Industriens vækst i Europa1789-1913
Uddrag: Det sorte kapitel
Afkolonisering var en katastrofe
Uddrag af Ferguson, Empire
Afkolonisering af den afrikanske sjæl

Der er læs 30 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 1. Verdenskrig

I dette forløb arbejder vi med udbruddet af første verdenskrig og koblingen til imperialismen. Vi arbejder både med optakten og selve udbruddet og hvorfor det bliver en verdenskrig, de store slag og afviklingen af krigen og versaillestraktaten for at forstå optakten til 2. verdenskrig og ideologiernes kamp. Hovedfokus er primært Europa og de to fronter i Europa.
Eleverne har eksamenstræning som afslutning på forløbet, hvor der arbejdes med problemstillinger, mundtlig disposition koblet til de taksonomiske niveauer.

Materialer:
J. Bendner m. fl. Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 1985 s. 43-54
Michael Kloss Første verdenskrig Europa 1870-1930, Systime 2004 s. 41-51, 56-65, 91-101, 159-162, 181-184, 189-192.  
Kildesæt
Kort over Europa, 1914:
Den tyske kejser Wilhelm i tale til den tyske Rigsdag d. 4. august 1914:
Tyske krigsmål, formuleret af rigskansler Bethmann Hollweg 9. september 1914:
Militære styrkeforhold
Præsident Wilsons 14 punkter, 1918:
Premierminister Clemenceaus tale, 7. maj 1919:
Uddrag af fredstraktaten med Tyskland 28. juni 1919
Alfred Schmidt, Satirebladet Blæksprutten 1922: ”Wilson og hans 14 punkter”
Kort over Europa og Mellemøsten efter fredstraktaterne:

Der er læst 60 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mellemkrigstiden

Vi arbejder med perioden fra 1. verdenskrigs afslutning til 1930'erne i henholdsvis USA og i Tyskland samt 2. Verdenskrig i Europa.
I USA fokuserer vi på de gyldne 1920'ere som går forud fra krakket på børsen i 1933 og dernæst arbejder vi med hvilke politiske, økonomiske og sociale følger krisen fik i USA. I denne forbindelse får eleverne kendskab til New Deal og finanspolitikken.
I Europa ser vi hovedsageligt på Tysklands økonomiske, sociale og politiske forhold i 1930'erne med Weimarrepublikken og hvilke konsekvenser Versaillestraktaten og krakket på Wall Street fik for Tyskland. Der perspektiveres til fascismen i Italien, og den russiske revolution berøres kun meget kort og i mundtlig dialog.


Kernestof

P. Frederiksen Grundbog til verdenshistorie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig s. 200-205, 229-233, 234- 244
Kvinden som mandens undersåt
(20 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Forløbet omhandler, hvordan der efter afslutningen på anden verdenskrig opstår en ideologisk kamp mellem USA og Sovjetunionen, og hvordan den kolde krig begynder. Der er et særligt fokus på Cubakrisen og hvor tæt det var på at blive en varm krig. Dernæst arbejdes der med Vietnamkrigen, og hvordan kampen mellem Nord- og Sydvietnam blev inddraget i den kolde krig som en stedfortræder krig. Vi arbejder særligt med forholdene i Indokina i denne periode og dette dækker forløbet udenfor Europa og USA. Afkoloniseringen berøres også i Asien. Dernæst taler vi om konfliktniveauet under den kolde krig i 1970'erne og 1980'erne. Afslutningsvis diskuteres det hvilke faktorer der spiller ind i forhold til Berlinmurens fald og hvorfor Sovjetunionen afvikles. Forløbet afrundes med eksamentræning.

Materialer:
Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie, fra kold krig til globalisering, Systime 2009 s. 15-19, 21-26, 29-36, 69-82,127-132, 149-156, 161-171
Peter Frederiksen: Vietnam fra drage til tigre, Systime s. 53-55, 71-75,
  Karl Johan m.fl. Verden i konflikt og forandring, Munksgaard 1988 s, 233-241
Dokumentarfilm: 24 timer vi aldrig glemmer - Murens fald 1989 17:13
Dokumentarfilm: 4 timer i My Lai, Vietnamkrigen 1945-64,
Filmen Thirteen Days
Harry S. Trumann - uddrag af Trumanndoktrinen (1 s.)
SUKPs historie om folkedemokratierne (1.)
Billede af luftbroen til Berlin (1/2 s.)
Lucius Clay, Erindringen om Berlinblokaden (2 s.)
Sokolovskijs kommentar til den am. note 14. juli 1948 uddrag (1 s.)

Der er læst 100 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 DK i verden efter 1989

Forløbet har til hensigt at give eleverne en viden omkring Danmark rolle i den stigende globaliserede verden efter 1989. Fokuspunkterne for dette forløb er især følgende:

– Danmarks internationale placering
– europæisk integration
– nye grænser og konflikter

Klassen vil arbejde med hvordan Danmark agerer indenfor Europas grænser i et EU-øjemed samt hvordan DK forøger vores internationale aktivisme i form af soldater der bliver udsendt i krig udenfor Europas grænser. For at forstå den politiske kontekst får eleverne en introduktion til Israel-Palæstinakonflikten samt den efterfølgende udvikling i det mellemøstlige område frem til 2001. Dernæst introduceres 9.11 og den efterfølgende aktivisme i Afghanistan og i Irak. Den aktuelle situation krigen mellem Hamas og Israel inddrages kort som perspektiv til i dag. Konflikten mellem Rusland og Ukraine inddrages i undervisningen. I denne forbindelse bliver Danmarks, Sveriges, Finlands og EU's muligheder også mundtligt diskuteret.


Kernestof :
Fokus Kernestof, Fra oplysning til europæisk integration, Gyldendal 2016 s. 329-352
Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra kold krig til globalisering s. 251-269 og s. 283-290,
EU er på en mission, måske kan den lykkes.
Dr.tv. Debatten: Skal Europa være klar til krig?
Morgenpost fra Europa: Elon Musk kræver at EU afskaffes, efter hans sociale medie fik en kæmpe bøde.
Podcasten Akurat 14.12.2025
Oversigt over folkeafstemninger samt partimæssig fordeling af ja-stemmer
Billeder af komiteen for tilslutning til EF og folkebevægelsen mod EF 1972, SF 1992, 1993 og DF 2000.
Det nationale kompromis efter folkeafstemningen i 1992.


Der er læst 75 sider i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Velfærdsstaten i DK

forløbet fokuseres der på den danske velfærdsstats historie fra slutningen af 1800 og frem til i dag. Der vil være øget fokus på tiden 1945-73, hvor velfærdsstaten for alvor udrulles. Afslutningsvis berøres begrebet konkurrencestaten i en gennemgang af den universelle velfærdsstats udfordringer i dagens Danmark. Eleverne har en eksamensøvelse i forløbet med kilder og problemstillinger samt besvarelse heraf.
Materialer:
Inge Adriansen m.fl. Fokus kernestof 2 fra oplysning til europæisk integration, Gyldendal 2016 s. 289-311
https://www.information.dk/indland/2018/08/ove-kaj-pedersen-haab-konkurrencestaten
Kilde 1: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden (1908) (1,0 s.)
Kilde 2: Billede af K.K. Steinke (1880-1963) (0,1 s.)
Kilde 3: Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1,5 s.)
Kilde 4: Figur: sociale udgifter 1950-2003 i % af BNP (0,2 s.)
Kilde 5: Figur: Arbejdsløshed 1950-2000 i % af arbejdsstyrken (0,2)
Kilde 6: Henrik Sass Larsen, Bjarne Corydon, Mette Frederiksen, Carsten Hansen: Socialdemokraterne er bedst for Danmark (2012) (2,0 s.)
(Der er læst 30 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Oldtidens Grækenland

Udgangspunktet for historie er at give eleverne kendskab til antikken med udgangspunkt i perserkrigene, det antikke demokrati, opdragelsesforskellene i Sparta og Athen samt de religiøse templer og guderne. Dette gøres ved læsning af faglige tekster med efterfølgende diskussion i klassen. Punkterne belyses både med henblik på kernefaglighed og i forhold til OL i antikken, og derved skal eleverne gerne kunne vurdere de historiske sammenhænge i forhold til OL. For at få koblingen til det moderne OL afrundes forløbet med en artikel om Baron de Coubertin og de moderne olympiske lege i 1896. Her uddybes bl.a. hvilke bevæggrunde der var for at genindføre OL.

Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2008 s. 43-50, 54-57
Christiansen, Herre, Husk Athen og H. Andersen, Afstemning ved håndsoprækning, SFINX nr. 2 årg. 5 (1982) s. 35-40, 51-55.
Torv og Tempel s. 26-30, 33-35
Jørgen Hansen,Den svære fødsel af Baron de Coubertin og atleternes verdensudstilling 1894-1908, Ringene samles 2004 s. 13-23

Der er læst 39 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Overbliksforløb

Forløbet er et kronologiforløb der skaber sammenhæng fra europæisk middelalder til 2. Verdenskrig.
Eleverne har arbejdet selvstændigt i grupper med henblik på at få skabt et overblik og kunne se sammenhænge mellem de forskellige forløb og perioder. Vi har diskuteret periodisering, vigtige årstal og begivenheder. Der har været en skriftlighedsøvelse i problemstilling og besvarelse af heraf med kilder til renæssancen.
Det er primært være skriftlig feedback til grupperne. Der har desuden været fokus på eksamen.
Materialer:
P. Frederiksen m.fl.- Grundbog til historie verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000 s. 111-125, 161-182
P. Frederiksen grundbog til historie fra de store revolutioner til 2. VK. s. 15-27, 117-129, 201-208, 234-244, 282-294.
Enevælden og de store revolutioner genlæses kernestoffet fra forløbet.
Industrialiseringen: Eleverne bruger egne noter fra forløbet om den industrielle revolution i Storbritannien og imperialisme samt 1. VK.
(38 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer