Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Kirsten Bækgaard Flansmose
|
|
Hold
|
2023 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi
Indhold:
- Beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning.
- Eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
- Atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof.
Efter forløbet skal du kunne:
- gøre rede for energiformerne elektrisk energi, termisk energi, latent energi og kemisk energi samt mulige omdannelser af enegien mellem disse former.
- gøre rede for sammenhængen mellem energi og effekt samt kunne regne på dette.
- Gøre rede for stoffers opbygning i tilstandsformerne fast stof, væske og gas.
- Gøre rede for forskellige temperaturskalaer og omregningen mellem disse.
- Gøre rede for begreberne specifik varmekapacitet, specifik fordampningsvarme og specifik smeltevarme samt beregne disse ud fra energi, masse og evt. temperatur (ved den specifikke varmekapacitet).
- Gøre rede for begrebet brændværdi og beregne denne ud fra energi og masse.
- bestemme og forklare begrebet nyttevirkning.
Eksperimentelt:
Vands specifikke varmekapacitet
Nyttevirkning
Brændværdi af peanuts
Isens specifikke smeltevarme
Læst materiale:
En verden af fysik C s. 14-17, 32-35 og 44 - 70
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bølger - lyd og lys
Et forløb omhandlende:
̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
̶ lyd og lys som eksempler på bølger
Efter dette forløb skal du kunne:
- gøre rede for egenskaberne for en bølge via størrelserne bølgelængde, amplitude, frekvens, periode og udbredelseshastighed.
- gøre rede for begreberne diffraktion og interferens. Herunder vurdere om to bølgeres interferens resulterer i konstruktiv eller destruktiv interferens.
- forklare spejling, brydning og totalreflektion.
- forklare hvordan en stående bølge opstår.
- bestemme bølgelængden for en stående bølge på en streng, i et åbent rør og i et halvåbent rør.
- gøre rede for egenskaber for længdebølger og tværbølger.
- gøre rede for egenskaber for lydbølger.
- gøre rede for egenskaber for lysbølger.
- gøre rede for hvorfor og hvordan lys spaltes i et optisk gitter.
- forklare og bruge gitterligningen.
Eksperimentelt:
Brydningsloven - Snells lov
Lydens hastighed - klaptræ
Stående snorbølger
Lydens hastighed i luft vha reagensglas
Gitterligningen.
Læst materiale:
En verden af fysik C s. 86 - 110 og 116 - 125
Orbit C s. 95 - 102
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Atomfysik
Et forløb hvor vi skal kigge på udviklingen i forklaringen på atomets opbygning, forskellige typer af elektromagnetisk stråling samt Bohrs forklaring på atomers udsendelse af fotoner med en given energi.
Målet med forløbet er at:
- kende felttyperne tyngdefelt, elektrisk felt og magnetfelt.
- kunne gøre rede for egenskaber og anvendelse af forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
- kunne gøre rede for fotonen og dennes energi.
- kunne gøre rede for Bohrs atommodel
- kunne gøre rede for begreberne emission og absorption.
- kunne beregne energi og bølgelængde for fotoner udsendt fra hydrogenatomet.
- kunne gøre rede for emissions- og absorptionsspektre.
Eksperimentelt:
Spektroskopi
Læst materiale:
En verden af fysik C s. 144 - 166
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den nære astronomi
̶Et forløb som omhandler:
- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
Efter forløbet skal du kunne:
- gøre rede for udviklingen i forklaringen af verdensbilledet fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske verdensbillede.
- gøre rede for opbygningen af vores solsystem.
- forklare fænomenerne nat, dag, døgn og årstider.
- gøre rede for hvorfor der opstår sol- og måneformørkelser.
- gøre rede for Keplers 1. lov
Eksperimentelt:
Jordens omkreds
Solens diameter og Jordens rotationsperiode.
Læst materiale:
En verden af fysik C s. 176 - 195
Film: Den bevægede jord
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Elektriske kredsløb
Et forløb hvor vi skal kigge på elektriske kredsløb og spændingskilder.
Målet med forløbet er at kunne:
- gøre rede for begrebet elektrisk ladning.
- gøre rede for begreberne strøm, spændingsforskel og resistans.
- forklare hvad der sker med strøm ved forgreninger (Kirchhoffs 1. lov)
- forklare sammenhængen mellem spændingsforskelle i et kredsløb (Kirchhoffs 2. lov)
- gøre rede for sammenhængen mellem resistans, spændingsforskel og strømstyrke ud fra Ohms lov.
- forklare begrebet effekt.
- Gøre rede for sammenhængene i Joules lov.
- gøre rede for Ohms 2. lov.
- gøre rede for hvad resistansen i en ledning afhænger af.
- beregne erstatningsresistanser for serie- og parallelkoblinger.
- gøre rede for resistansens materiale og temperaturafhængighed.
- gøre rede for den indbyrdes placering af energibånd og energigab i en leder, en isolator og en halvleder.
- gøre rede for egenskaber for en termistor.
- gøre rede for egenskaber for en fotoresistor.
- gøre rede for anvendelsesmuligheder for en termistor og en fotoresistor.
Eksperimentelt:
Joules lov
Resistorkoblinger
Måling af resistivitet
NTC-resistor
Læst materiale:
En verden af fysik B s. 8 - 20 og 23 - 56
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Tryk og opdrift
Et forløb der behandler krafter, tryk i både gasser og væsker samt opdrift i væske og i luft.
Målet med forløbet er at kunne:
- gøre rede for begrebet kraft og kunne bestemme den resulterende kraft.
- definere begrebet tryk og kende til forskellige enheder for dette.
- bruge idealgasloven til at forklare hvordan trykket afhænger af temperatur, volumen og stofmængde.
- gøre rede for hvordan trykket ændrer sig med dybden under en væskeoverflade.
- gøre rede for hvordan trykket ændrer sig med højden over bunden af en gas.
- gøre rede for Archimedes lov.
- forklare hvordan opdriften påvirker et legeme i en væske.
- vurdere om et legeme kan flyde ud fra sammenhængen mellem opdrift og tyngdekraft.
Eksperimentelt:
Idealgasligningen
Trykket i en væskesøjle
Archimedes lov
Læst materiale:
En verden af fyisk B s. 94 - 96 og 174 - 198
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Mekanik
Et forløb hvor vi lærer om kræfter og bevægelse.
Målet med forløbet er at kunne:
- beskrive en bevægelse med en stedfunktion og/eller en hastighedsfunktion.
- gøre rede for begreberne sted, hastighed og acceleration.
- bestemme startacceleration, starthastighed og startposition ud fra bevægelsesligningerne.
- gøre rede for Newtons 1. lov, 2. lov og 3. lov.
- udlede bevægelsesligningerne ved frit fald.
Eksperimentelt:
Newtons 2. lov
Filmet og analyseret forskellige bevægelser undervejs.
Læst materiale:
En verden af fysik B s. 68 - 92 og 98 - 103
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Mekanisk energi
Et forløb hvor vi lærer om arbejde, mekanisk energi og gnidning.
Målet med forløbet er at kunne:
- gøre rede for begrebet arbejde og hvordan denne beregnes.
- udlede formlerne for kinetisk energi, potentiel energi samt mekanisk energi.
- gøre rede for Coulombs gnidningslov og dennes betydning for en bevægelse.
- gøre rede for effekten af ydre kræfters arbejde på en bevægelse.
- gøre rede for betydningen af væske og luftmodstand.
- gøre rede for formfaktorens betydning for luftmodstanden.
Eksperimentelt:
Skråplan
Frit fald og hoppende bold
Læst materiale:
En verden af fysik B s. 126 - 170
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kernefysik- stråling og radioaktivitet
Et forløb hvor vi skal lære om forskellige kernehenfald og hvordan strålingen fra disse svækkes over tid og ved at blive absorberet i forskellige materialer.
Målet med forløbet er at kunne:
- gøre rede for partiklerne protoner, elektroner, neutroner, kvarker og leptoner.
- forklare hvordan atomkerner er opbygget og hvorfor nogle atomer er ustabile.
- gøre rede for og opskrive henfaldsskemaer for alfa-, beta- og gammastråling samt elektronindfangning.
- gøre rede for udviklingen i antallet af radioaktive kerner ud fra henfaldsloven.
- gøre rede for begreberne halveringstid, henfaldskonstant og aktivitet.
- gøre rede for hvordan aktiviteten udvikler sig over tid ved et radioaktivt henfald.
- gøre rede for hvordan forskellige strålingstyper svækkes af forskellige materialer.
- gøre rede for afstandskvadratloven for stråling.
Eksperimentelt:
Henfaldsloven
Absorption
Læst Materiale:
En verden af fysik B s. 216 - 269
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kosmologi og stjerner
Et forløb der handler om universet.
Efter forløbet skal du kunne:
- forklare hvad en galakse er.
- gøre rede for det kosmologiske princip.
- gøre rede for hvordan Universet udvider sig.
- gøre rede for Big Bang teorien.
- forklare begrebet rødforskydning.
- forklare hvordan han bestemmer andre galaksers hastighed ved brug af rødforskydning.
- gøre rede for den kosmiske baggrundsstråling.
- forklare hvordan et lysår defineres og hvordan man måler afstande ved hjælp af parallaksemetoden.
- gøre rede for hvordan lysstyrke og overfladetemperatur hænger sammen.
- forklare hvad der ses på et Hertzsprung-Russell-diagram.
- gøre rede for Solens sammensætning og processer i Solen.
- gøre rede for en stjernes livscyklus.
Eksperimentelt:
Parallakse
Læst materiale:
En verden af fysik C s. 196 - 212
En verden af fysik B s. 280 - 304
https://science.nasa.gov/universe/stars/
https://science.nasa.gov/sun/facts/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625309724",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625309724",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625309724"
}