Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jacob Nørgaard
|
|
Hold
|
2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Antikken (Og renæssance)
Spredning: Europa, tiden før 500.
Mål for elever:
• Redegøre for det antikke Grækenlands opståen, økonomiske grundlag, kulturelle karakteristika og lokale/regionale konflikter
• Kunne give eksempler på, hvordan den græske kultur har spredt sig til andre dele af middelhavsområdet og resten af verden
• Kunne redegøre for tidens styreformer og samfundsstrukturer med særligt fokus på Athen og Sparta, herunder give eksempler på kvinders rolle i samfundene
• Kunne perspektivere antikkens idegrundlag til den senere renæssances samt diskutere demokrati set i relation til den vestlige verdens opfattelse af samme i dag
• Stifte bekendtskab med de klassiske kategorier af historiebrug og applicere dem antikken via filmklip fra "300"
• Kunne forklare renæssancens karakteristika og videreudvikling af antikkens tankegods
MATERIALE
• Frederiksen, Peter: Vores Verdens Historie 1: Side 24-47 (med blændede kilder) = 14 normalsider
• Frederiksen, Peter: Grundbog til Historie: Afsnittene ”Den peloponnesiske krig” og ”Athens politiske udvikling” = 3 normalsider
• Sparta vs Athen: https://www.youtube.com/watch?v=zLL2RgFYuZ0 = 1 normalside
• https://denstoredanske.lex.dk/Gr%C3%A6kenland_i_oldtiden + undersider (matrixgrupper) = 3 normalsider
• Touraj Daryaee: Go tell the Spartans “How 300 misrepresents Persians in History (Uddrag, 2007) = 3 normalsider
• https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/hvad-vi-l%C3%A6rte-af-antikken = 2 normalsider
• https://www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/briterne-spurgte-google-efter-brexit-hvad-er-eu = 0,5 normalsider
• https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/historiske-film-overtager-den-virkelige-historie = 2 normalsider
• Frederiksen, Peter et al: Grundbog til historie: Afsnittet "Renæssance" 159-162
• Bryld, Carl Johan: Verden før 1914: "Den naturvidenskabelige revolution" 129-132
KILDEOVERSIGT:
• Thukydid, ÷431: Perikles om Athens forfatning (Frederiksen, s. 59-61) = 3 sider
• ”Den gamle oligark” kritik af Athens forfatning (Frederiksen, s. 61-63) = 3 sider
• Film300: 10 normalsider
• Billede af statue: Doryphoros, romersk marmorkopi af græsk bronzeoriginal fra ca. 450 f.Kr. = 1 normalside
• Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde: 1,5 ns
• Galileis brev til Mark Welser, 1614. 1 ns.
I Alt = = 53 normalsider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Middelalder i Europa
Mål for elever
- At kunne redegøre for mekanismer, der kan forklare den begyndende statsdannelse i Europa efter Romerrigets fald?
- Redegøre for feudalsamfundets opbygning og give konkrete eksempler herpå
- Forklare konflikten mellem stat og kirke og diskutere dens konsekvenser
- Diskutere korstogenes ambition samt hvorvidt mødet mellem Kristendom og Islam var med til at skabe ideen om ”Europa”?
- Hvordan spiller samfundsstrukturer og klima ind på udviklingen gennem perioden?
OVERBKLIKSLITTERATUR
• Bryld, Carl-Johan ”Verden før 1914”, Systime 2013, 1.udgave: Side 69-71 + 86 (= 4 sider)
• Frederiksen, Peter et. al: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund”, Systime 2008, 2. udgave: side 111-125 (= 15 sider)
• Tewnte, Christian: ”Korstog til Jerusalem”, Dokumentar 45 min (= 9 sider)
• Rasmussen, Anita Brask: ”Vi skylder middelalderen meget”, Dagbladet Information 22/10 2008, hentet 15/01 2019 (=2 sider)
• Troelsen, Anders og Ditlevsen, Kasper: Om kildekritik i ”Historielærerens øvelsesbog”, Columbus 2017, 1. udgave, 56-59 (=2 sider
= 34 sider.
KILDEOVERSIGT:
• ”Lovbestemmelse om undertvungne saksere” Verden før 1914, side 71 (= 0,5 side)
• ”Fæstebrev Paa en Bondegaard”, 1 normalside
• ”Pave Gregors diktat” = 1 normalside
• ”Pave Urban opfordrer til korstog”, Grundbog til Historie, side 138 (= 3 sider)
• ”Børnekorstoget”, Grundbog til Historie, side 150 (= 1 side)
= 6 sider
I ALT: 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Vikingetid
SPREDNING: Danmark, tiden mellem 500-1500.
FAGLIGE MÅL
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
Redegøre for sammenhænge mellem lokale, regionale, nationale og europæiske udviklinger
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende metodisk-kritisk tilgang
MÅL FOR ELEVER:
- Forståelse af Vikingetiden som historisk periode
- Forståelse af vikingernes samfund og livsformer
- Forståelse for overgangen mellem asatroende vikingetid og kristen middelalder
- Forståelse af baggrunden for og betydningen af vikingetogterne
- Forståelse af hvordan perioden har bidraget/bidrager til den danske identitet, herunder kunne give eksempler på hvordan vikingerne iscenesættes i eftertiden
- Forståelse for begreberne Erindringshistorie og Erindringssteder
MATERIALE:
Fredeiksen, Peter 2021: Vores Danmarks Historie, ”Indledning” 24-26
Frederiksen, Peter et al. (2006): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime: Side 27-30 = 4 sider
Roesdal, Else (2009): Vikingetiden ca. 800-1050: Kompendium fra http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/ indeholdende artiklerne Vikingetiden + Vikingetidens begyndelse + Geografisk beliggenhed, Norden og sydgrænsen + Rigsdannelse: Danmark og danerne + Broer, ringborge og Dannevirke + Vikingetidens samfund + De første konger og mission sydfra + Religionsskiftet + Vikingetogter + England, Svend Tveskæg og Knud den Store + Togter og bosættelser: Formål og baggrund + De sidste årtier af vikingetiden, hentet 3/2 2019 = 12 sider
KILDEOVERSIGT:
John af Wallingfords krønike = 1,5 side + Vikingerne ved Volga = 2 sider + Widukind om overgangen til Kristendommen = 0,5 side + Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen = 0,5 side + Billede: Til kamp mod Bolsjevismen = 1 side
= 7 sider
ANDET
Historien om Danmark: Vikingetiden (Dokumentar 2017, DR1) = 10 sider
https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik
Andersen, Kasper Holdgaard (2016): Myte: Havde vikingernes hjelme horn, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-havde-vikingernes-hjelme-horn/, hentet 10.02.19. = 2 sider
Videnskabsteori og metode (Internt metodedokument på HG): Afsnittene ”Historiebrug”, ”Erindringshistorie” og ”Erindringssteder” = 5 sider
Vikings, Sæson 1: afsnit 2: Minut 12-14 + 30-41 = 3 sider
Besøg på ”Kongernes Jelling”, inklusiv rundvisning = 10 sider
I Alt = 62 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DHO: Dansk identitet og nationalisme i 1800-tallet
SÆRLIGT FOR HISTORIE
Område: Dansk idendentitet og nationalisme i 1800-tallet (Danmark mellem 1500-1900)
Faglige mål
- Evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Bevidstgøre sig om historiefagets identitet og metoder.
Kernestof
- Overblik over national identitet i fra vikingetid til 1800-tallet, med særligt fokus på sidstnævnte
- Bevidstgørelse og diskussion af periodiseringsprincipper
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats og nationsdannelse, herunder Danmarks
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Mål for elever
- Kunne redegøre for begreberne nationalisme, nationalstat og for disses udvikling i Danmark i 1800-tallet
- Kunne udpege nøglebegivenheder og sætte dem i relation til nationalismens udvikling i 1800-tallet
- Selvstændigt at finde og analysere kildemateriale i relation til nationalismens udvikling
- Kunne reflektere over deres historiefaglighed, herunder metoder og videnskabsteoretiske overvejelser
- Kunne skelne mellem historiske og danskfaglige metoder og italesætte deres bidrag til DHO-opgaven.
Overblikslitteratur
Grundbog til Danmarkhistorien ”Den danske recolution”, 123-125 + 131-135
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. 1-33
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Danmarkshistorie-debat-dansk-identitet
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalisme/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hertugdoemmet-slesvig-ca-1200-1867/
https://www.youtube.com/watch?v=Hr6mD2KeKzo (Sønderjyllands historie efter år 1200)
http://danmarkshistorien.dk/interaktivt-danmarkskort/
Kildeoversigt
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/litografi-fra-treaarskrigen-til-erindring-om-troppernes-hjemkomst-d-9-13-september-1849/ (0,5 side)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/ (1,5 side)
SÆRLIGT FOR DANSK (LH)
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" s. 8-11 + 91-100
Adam Oehlenschlæger : Fædrelandssang
Grundtvig: "Danmarks trøst"
Peter Faber: "Den tapre landsoldat"
Johan Ottesen: "Det haver så nyeligen regnet"
TVÆRFAGLIGT
Uddrag fra "Vidensmønstre" s. 11-28 - Hvad er viden, humanistisk metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Del af DHO
|
05-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Opdagelser og reformation
SPREDNING: Europa mellem 1500-1900.
MÅL FOR ELEVER:
- Forstå de store opdagelser og reformation med rod i renæssancens nye menneske- og verdenssyn
- Redegøre for teknologiske, videnskabelige og ideologiske nybrud i perioden og relatere disse til opdagelserne i Asien og Amerika
- Redegøre for og diskutere kulturmøder og deres betydning ifm. europæernes kolonisering – herunder diskutere begrebet ”opdagelser” og religionens betydning i kulturmødet.
- Kunne forklare reformationens opståen og idegrundlag samt dens kritik af katolicismen, herunder begynde at anvende aktør/struktur som forklaringsredskab
- Kunne forklare uoverensstemmelser og konflikter mellem katolikker og protestanter i Europa i 1400-1600-tallet
- Kunne relatere religionskonflikter til i dag
MATERIALE:
- Bryld, Verden før 1914, Side 157-172 (10 ns)
- Frederiksen, Grundbog til historie, side 171-175 (6 ns)
- https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-konflikten-i-nordirland = 2 sider
- https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/reformationen-fylder-500-aar-saadan-fornyede-den-troen-i-europa (1,5 ns)
- Dr Dokumentar ”Anne og Anders i Brexitland 4:4 (Nordirland): 0-20 min. = 10 sider
o I alt = 33 sider
KILDEOVERSIGT:
Kong manuel d. 1. af Portugal til kong Ferdinand og dronning Isabella af Spanien, juli 1499 (1ns)
En spansk soldats erindringer, 1570 (0,5 ns)
Columbus: Mødet med de fremmede
Spanske krav til den indianske befolkning, 1513 (0,5 ns)
De Bry: Kopperstik, ” The dogs of Vasco Nunez de Balboa” (0,5 ns)
Las Casas om behandlingen af indianerne (1,5 ns)
Uddrag af Dårskabens pris (Frederiksen, 1,5 ns)
Uddrag af Luthers 95 teser (Verden før, 0,5 ns)
”Hvordan munke opstår”. Protestantisk pamflet: Depiction of the Papacy, 1545, (0,5 ns)
Total antal sider for forløb: 42 ns
Derudover 15 normalside i Clausen et al (1989) "Skabt til at skabe" S. 23-42 + 66-68 i et tværfagligt forløb i Fysik omkring religion og videnskab i renæssancen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
De store revolutioner
Formål: Formålet er at kende til udviklingen fra enevælde over oplyst enevælde til demokrati – primært i et europæisk sigte. Forløbet tager udgangspunkt i den engelske og amerikanske udvikling, men forløbet lægger især vægt på, den demokratiske udvikling under den franske revolution og i tiden derefter. Der lægges vægt på oplysningsfilosoffer og deres rolle i udviklingen og der introduceres begrebspar aktør/struktur til diskussion af mennesket som historieskabt og skabende i denne kontekst.
Forløbet afrundes med et kort arbejde med den industrielle revolution i England, der fungerer som bindeled til næste forløb: Danmarks demokrati
Materiale:
- Frederiksen 2006: ”Enevældens tidalder”: S.215-217 + 220-227 (8 ns)
- Bryld: ”Verden før 1914” 211-234 (med blændede kilder) (18 ns)
- Bryld: ”Verden før 1914”: Enevælde og oplysning (intro) s. 181 + Revolutionernes epoke (intro) s. 205 (2 ns)
- Kühle, Ebbe "Globalhistorie. 500 års forandringer og dilemmaer" s. 23-34 (9 ns)
- https://pov.international/egypten-10-ar-efter-det-arabiske-forar/ (2,5 ns)
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvem-er-gruppen-der-nu-vil-staa-i-spidsen-syrien-ikke-noedvendigvis-guds-bedste-boern (1,5 ns)
Kilder:
- Bill of rights (uddrag: Verden før 1914): 1 ns
- Den amerikanske uafhængighedserklæring: 1 ns
- Illustration af de 3 stænder (Billede i Verden før): 0,5 ns
- Tredjestand udråber sig til nationalforsamling: 1 ns
- Stormen på kongeslottet: 1 ns
Evaluering
o Forstå oplysningstidens ideer i relation til enevælden og deres indvirkning på den franske revolution
o Kunne redegøre for Den franske revolutions opståen og udvikling og perspektivere til den amerikanske
o Kunne skelne mellem politiske, nationale og sociale/økonomiske revolutioner
o Kunne relatere den franske revolution og revolutionsbegrebet til nutidige samfundsændringer - særligt i mellemøste
o Kunne redegøre for den industrielle revolutions opståen i England
I alt: 48 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Danmarks industrialisering og demokrati
Beskrivelse: Forløber skal ses som en efterløber af DHO-forløbet (Nationalisme i 1800-tallet) og i forlængelse af industrialiserings-delen af forløbet ”De store revolutioner”. Dette forløb behandler først den politiske udvikling i 1800-tallet med fokus på konflikten mellem Højre og Venstre, der perspektiveres til kvindekampen i perioden inden forløbet afsluttes med et fokus på industrialisering, urbanisering og arbejderbevægelse. I slutningen af forløbet perspektiveres til den lokalhistoriske udvikling for Herning.
Forløbet afsluttes med et eksamenssæt, hvor elever selv laver problemstillinger og besvarer disse.
Formål:
- Faglige mål
o Redegøre for centrale udviklingslinjer i Dk’s historie
o Diskutere periodiseringsprincipper
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Formulere og remediere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
Indhold:
- Kernestof og supplerende stof:
o Hovedlinjer i Danmarks historie til i dag
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Stats og nationsdannelser, herunder Danmarks
o Politiske og sociale revolutioner
o Demokrati og ligestilling i et nationalt perspektiv
o Politiske ideologier
Materialer
- Historien om Danmark: Folket grundloven og magten: 10 ns
- Ebbe Kühle. Global-historie. ”Den europæiske økonomiske vækstproces” s. 23-34: 9 ns
- Verden før 1914 273-280 (arbejderbevægelse og socialisme): 6 ns
- Grundbog til Danmarkshistorien: Industrialisering og demokrati 1866-1914: s 153-167 (minus kilder): 13 ns
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering/ 1 ns
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-danske-demokrati-fra-1849-og-frem/ : 2ns
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915 : 1 ns
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-1871-1915 : 1 ns
- https://trap.lex.dk/1850-1920_i_Herning_Kommune : 1 ns
- www.socialdemokratiet.dk/media/ws1fxjky/socialdemokratiets-principprogram-faelles-om-danmark.pdf (Afsnittet hjerteblod)
I alt: 47 ns
Kilder
- Tillæg til straffeloven 1885
- Gendarmeriloven af 27 oktober 1885
- Selvvalgt kilde til at belyse kampen for kvinders stemmeret i slutningen af 1800-tallet
- Louis Pio: Fabriksarbejderne
- Septemberforliget (uddrag)
- Graf over befolkningsudvikling 1800-2000
- Københavnske baggårde, cirka 1900. Foto fra: arbejdermuseet. Dk
- Foto: Herning klædefabrik år 1900
- Gimleprogrammet (Uddrag)
I alt: 10 ns
Mål for elever
o Kunne redegøre for den politiske udvikling med fokus på tiden efter 1864, herunder forfatningskamp, provisorietid og systemskifte
o Diskutere hvorvidt Danmark både formelt og reelt opnår demokrati i perioden, herunder diskutere det ift. Kvinders stemmeret
o Diskutere ligestilling med særlig fokus på kvindernes politiske rettigheder
o Kunne redegøre for og sammenligne de politiske strømninger i perioden med fokus på Konservatisme (højre), liberalisme (venstre og det frie marked), samt socialisme (arbejderbevægelse og arbejder-organisering)
o Kunne redegøre for både den fagforeningsmæssige og politiske organisering i perioden med fokus på arbejdernes rettigheder
o Kunne forklare hvorfor og hvordan Danmark bliver industrialiseret og hvordan det får konsekvenser både demografisk og politisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Mellemkrigstid og 2VK
SPREDNING: Verden mellem 1900 og i dag
MÅL FOR ELEVER:
Kunne redegøre for nøglebegivenheder, økonomisk udvikling og politisk polarisering i Europa i 20érne og 30’erne
Kunne forstå USA's økonomiske situation og dens indvirkning på Europa, samt sammenligne den politiske udvikling i Tyskland og USA
Kunne forklare Hitlers vej til magten og herunder diskutere aktør/struktur
I grove træk kunne redegøre for forløbet i 2VK – med afsæt i 1VK og Versaillesfreden. Herunder inddrage den gradvise eskalering i forfølgelsen frem mod holocaust
Kunne give både strukur- og aktørforklaringer på udviklingen i perioden
MATERIALE:
Bryld (2006-13): Verden efter 1914: Krisen i trediverne. Side 81-114
https://www.dr.dk/nyheder/udland/samuel-rachlin-om-trumps-usa-vi-er-vidne-til-det-21-aarhundredes-fascisme
Frederiksen (2008): Grundbog til historie: Anden verdenskrig. Side 277-294
KZ-lejrens første vidner. Dokumentar fra 2025, BBC
WW2 Oversimplified: https://www.youtube.com/watch?v=_uk_6vfqwTA&t=41s og https://www.youtube.com/watch?v=fo2Rb9h788s&t=677s
Erindringssted: https://www.visitberlin.de/en/memorial-murdered-jews-europe
Stantons 10 stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://pov.international/putins-angrebskrig-forandrer-tyskland/
Film: Saving Private Ryan: 2.41-23.30
KILDEOVERSIGT
Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933
Besøg hos en jødisk læge, (Uddrag fra Den giftige Svamp, 1938)
”Jødens Gud er penge”. Tysk propagandabillede
Tabel: USA's økonomi 1929-1940
Roosevelts tale under valgkampen 1932
Uddrag af Roosevelts tiltrædelsestale, 4. marts, 1933
”Prøvesæt” bestående af: Uddrag af Fredstraktaktaten med Tyskland 28 juni 1919 (Artikel 42, 43, 44 + 231), Tabel: Tysklands inflation 1914-23, Tysk postkort fra 1920’erne (Versaillesfreden), Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kina fra kejserrige til supermagt
SPREDNING: (Primært) Verden efter 1945
KERNESTOF OG FAGLIGE MÅL
MÅL FOR ELEVER:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Kinas historie fra 1850 til i dag
- Kunne forstå Taiwans nuværende position med anker i 1900-tallets historie
- Kunne analysere konfucianismens indflydelse på landets ledelse, både i kejsertiden og under kommunismen – samt perspektivere til i dag
- Kunne forklare kommunismens indflydelse, herunder særligt Mao Zedongs indflydelse, på landets udvikling
- Kunne sammenligne Mao Zedong og Deng Xiaopings ideologiske tilgang til kommunismen og Kinas udvikling
- Kunne diskutere Kinas udfordringer og muligheder som verdens måske nye supermagt, herunder diskutere menneskerettigheder
MATERIALE:
Petersen, Troels: Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt, i ”Forløb til historie 3”
- Kapitel 1, 2, 5, 6 = 20 sider
Bryld, Carl Johan: Fra kommunisme til kapitalisme i ”Civilisationernes verdenshistorie: Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500”
- Afsnit: Fra kommunisme til kapitalisme, Kommunistpartiets store projekt, Planøkonomi og det store spring fremad, Kulturrevolutionen = 10 sider
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-08-13-forstaa-konflikten-om-taiwan-planlaegger-kina-en-invasion
https://www.globalis.dk/Lande/taiwan (Afsnittet ”Historie” og ”Samfund og politik”)
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-tester-landets-evne-til-overtage-magten-med-militaeroevelser-i-taiwan
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/trump-vil-diskutere-taiwan-med-xi-jinping
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
”Tyran”, DR Podcast, Mao 3:5 = 5 normalsider
Idrætshistorie.dk: Soft power: buRcg1Gsn2Y https://www.youtube.com/watch?v=buRcg1Gsn2Y
KILDEOVERSIGT:
Fransk karikatur 1898: Kina delt som en kage
Resolution om oprettelse af folkekommuner, 1958
Mao om bøger, 1965
Afsluttende kildesæt: Propagandaplakat af Mao , Mao: Eliminer de kontrarevolutionære 1957, Tabel: Kinas økonomiske udvikling 1949-1996, Tale af Xi Jinping 29.11.12, Nyhedsartikel fra DR 23.10.23: Kinesiske skolebørn skal undervises i patriotisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Jugoslaviens Sammenbrud
Spredning: Europa efter 1900
Mål for elever/evaluering:
- Kunne redegøre for historiske faktorer før anden verdenskrig, der kan forklare etniske spændinger i området
- Kunne redegøre for og diskutere anden verdenskrigs betydning for nationale spændinger, med særligt fokus på partisaneres, tjetnikkers og Ustajas rolle i krigen.
- Forklare Titos betydning for stabiliteten i Jugoslavien frem til 90'erne og diskutere konsekvenserne af den førte politik
- Kunne redegøre for Jugoslaviens sammenbrud med særligt fokus på krigene i Bosnien
- Diskutere fredsslutningen med særligt fokus på fremtidige/nutidige konflikter
- Diskutere nationalisme i det tidligere Jugoslavien i dag som en konsekvens af offerfortællinger for både serbere, kroatere og bosniere
- Anvende erindringshistorie og historiebrug på begivenheder og mindesmærker omkring Srebenica og den nationale helte- og historiedyrkelse i dag
Litteratur:
Bryld, Carl Johan 2005: Den nye verden, 121-124
"Ingemann og Balkan i flammer" (1:3), TV2, 2025
https://www.youtube.com/watch?v=oiSgAiM0d8A
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://magasineteuropa.dk/srebrenica-massakren-vil-nu-aarligt-fremtraede-i-verdens-hukommelse/
https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigene_i_Jugoslavien_og_anvendelsen_af_fort%C3%A6llinger_om_2._verdenskrig
https://politiken.dk/internationalt/art10507170/Pro-russisk-pr%C3%A6sident-afsat-og-d%C3%B8mt-men-n%C3%A6gter-at-slippe-magten
https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/pludselig-spillede-de-en-upassende-sang/11068901
https://balkaninsight.com/2018/03/09/how-nationalism-usurped-anti-fascism-in-balkan-sports-02-28-2018/
Artikler fra www.folkedrab.dk, tilgået 29/1-2025:
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/jugoslavien-etnisk-kludetaeppe
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/besaettelse-borgerkrig
- Tito-tiden | folkedrab.dk
- Nationale spændinger | folkedrab.dk
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/krigen-bosnien
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/etniske-udrensninger-bosnien
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/serbiske-forbrydelser
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/srebrenica
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/forsoeg-paa-fred
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/dayton-aftalen
Kildesæt bestående af
- Slaget på Solsortesletten, maleri af den serbiske Adam Stefanovic, 1870
- Tabel: Antallet af Jugoslaviske krigsofre 1941-1945
- Josep Broz Titos befrielsestale. Afholdt 9 maj, 1945 (Uddrag)
- Diagram: Etniske grupper i Jugoslavien, 1991
- 3 skolebogsopfattelser af krigen i Bosnien
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
kronologi og overblik
Kronologi og repetition
Forløbet genbesøger eksamensrelevante forløb via både repetition og med inddragelse af en kendt kilde og/eller et nyt (nutidigt) perspektiv. Eleverne remedierer problemstillinger og laver kronologiske oplæg over de relevante tidsperioder.
Antik og renæssance
- Meme: How Japan attacked Pearl Harbour according to flat earthers
Middelalder
- https://www.religion.dk/viden/10-religi%C3%B8se-konflikter
Det nye Europa
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-og-storbritannien-er-enige-om-ny-brexit-aftale-nordirland
Danmarks demokrati og industrialisering
- socialdemokratiet.dk (forsideartikler)
Imperialisme og 1VK
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/er-en-ny-afrikansk-verdenskrig-under-opsejling
Afsluttende Kildesæt:
Mellemkrig og 2. VK
1. Propaganda fra Arbeiderzeitung, 26. marts 1918 - 0,4 normalside
2. Fotografi: Børn leger med bundter af tyske mark, 1923 - 0,2 normalside
3. Chamberlains tale, d 3. oktober 1939 - 2.6 normalside
4. Forhandlingsprotokol, Wansee-konferencen, 20. januar 1942 - 1 normalside
5. Fotografi: Koncentrationslejren Auschwitz, 1944 - 0,2 normalside
Opdagelser og Reformation
Bilag 1: Aztekisk fremstilling af døende aztekere, 1500-tallet (0,3 normalside)
Bilag 2: Hernan Cortez’ breve til den spanske konge (1520-22), Uddrag. (0,6 normalside)
Bilag 3: Klagebrev fra det aztekiske byråd i Tenochtitlan (1554) (1,2 normalsider)
Bilag 4: Kilde 25: Mindesmærket i Tlatelolco (1900-tallet) (1 normalside)
Bilag 5: ’Hvad er de oprindelige folks dag?’, Jackie Menjivar, 2020. (1,3 normalside)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625310482",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625310482",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57625310482"
}