Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Li-Karine Schiøtz
Hold 2023 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstofferne
Titel 2 Ioner, salte og fældningsreaktioner
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Kovalent binding
Titel 5 Metoder - koncentrationsbegrebet
Titel 6 Syre-base kemi
Titel 7 Organisk kemi
Titel 8 Redox-kemi
Titel 9 Reaktionshastighed
Titel 10 Redox-kemi - 2 del
Titel 11 Organisk kemi 2
Titel 12 Kemisk ligevægt
Titel 13 Spektrofotometri - SRO
Titel 14 Makromolekyler
Titel 15 Syre-base kemi 2
Titel 16 Opsamling - eksamens klar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstofferne

Grundstofferne og det periodiske system og grundstofferne.
Vi gennemgår det periodiske system, dets grundstoffer, formelsproget i kemi og atommodellen.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
- kemisk fagsprog, kemiske formler, tilstandsformer, reaktionsskemaer, det periodiske system, atomets opbygning.

MÅL:

- gøre rede for de forskellige tilstandsformer og kunne angive dem i en kemisk reaktion.

-kunne afstemme et reaktionsskema

-gøre rede for atomets opbygning - herunder elektron systemet

-forklare, hvordan man finder et grundstof masse

-gøre rede for begrebet isotop

-forklare opbygningen af det periodiske system

-kende til forskellige grundstoffer
ØVELSER:

- ingen

MATERIALE:
- Basis kemi C (Haase og søn) af H. Mygind, O. V. Nielsen og V. Axelsen  - s.7- 28

Vi læser siderne s.7-28
Vægten ligger på det periodiske system og atomets opbygning, reaktionsskemaer og opskrivning af disse.

Læst ca. 22 sider.

SUPPLERENDE/ PERSPEKTIVERING:
Eleverne skal have et kendskab til, hvor nogle af grundstofferne findes i vores verden. Så eleverne vælger selv 1-2 grundstoffer, forbereder, indsamler selv materiale om de selvvalgte grundstoffer på nettet og andre steder / individuelt materialet og holder oplæg om selvvalgte grundstoffer.

I forbindelse med kemi i omverden besøger vi sammen med fysik (tværfagligt samarbejde) Naturkraft ved Ringkøbing.

FOKUS:
1.Identitet
2.Perspektivere
3.Fagsprog, symboler, reaktionsskemaer
4.Hente materiale udefra, andet end lærerbogen
5. IT
6. Besøg ud af huset - ekskursion og tværfagligt samarbejde med fysik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ioner, salte og fældningsreaktioner

Ioner, salte og fældningsreaktioner.
Vi har et forløb om dannelsen af ioner, dannelsen af  ionforbindelser og reaktioner med ionforbindelser.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
Uorganisk kemi - stofkendskab til ionforbindelser, ion og ionforbindelsers opbygning og deres egenskab (herunder navngivning, reaktioner og opløselighed) og deres anvendelse.

MÅL:

- skal kunne forklare, hvordan en ion dannes ud fra et grundstof.

- kunne forklare, hvordan en ionforbindelse dannes

-kunne redegøre for opbygning, anvendelse og forekomst  for  ionforbindelser

-kunne forklare, hvilke egenskaber, som ionforbindelser har.

- kunne udføre og identificere ukendte stoffer ved kvalitativ analyse (identifikation af ukendte salte)

- at kende til H og P-sætninger og vide, hvad de skal bruges til.

ØVELSER:
Fældnings reaktioner (journal) (kvalitativ øvelse)
Bestemmelse af saltindholdet i en ukendt opløsning (ved hjælp af en standard kurve) (journal) (kvantitativ øvelse)
Detektiv - innovation og stofidentifikation ( eleverne får udleveret ukendte salte, som skal identificeres) (rapport)

Alle tre øvelser er i mikroskala.

MATERIALE:
Basis kemi C (Haase og søn) af H. Mygind, O. V. Nielsen og V. Axelsen: s.31-38, s.39-41,  ved afsnittets start nederst s.41 til midt 44, s.46-50

Der er ca. læst 15 sider.  

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Eleverne laver et mindre projekt, hvor de i grupper undersøger: Hvor møder vi salte i dag? Eleverne søger efter salte i forskellige sammenhænge, og de får et kendskab til hvor der findes salte i hverdagen.
Materialer: Vi tager udgangspunkt Basis kemi C bogen (s.38), hvor forskellige salte er angivet, og eleverne supplerer med nettet og individuelt materiale.
https://www.youtube.com/watch?v=3cbVEfDsckI

FOKUS:
1.Fagsprog, symbolsprog og observationer.
2.Skriftlig formidling af kemi - behandling af data  - kvantitativ
3.Perspektivering
4.IT - informationssøgning og databehandling
5.Sikkerhed og mærkning
6. Forskelligt materiale
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KEMI 1 19-12-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mængdeberegning

Mængdeberegning.
Vi bruger et reaktionsskema til at lære at regne på en kemisk reaktion.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger, masser, molarmasser, idealgasligningen.

MÅL:

at kunne beregne formelmassen, molekylmassen og molarmassen

at kunne forklare forskellen mellem de 3 størrelser

at kunne forklare, hvad stofmængde er, og kunne beregne stofmængden ud fra massen og molarmassen

at kunne regne på kemiske reaktioner ud fra deres reaktionsskema

at kunne forklare, hvad ækvivalente mængder og ikke ækvivalente mængder er (overskud og underskud)

at kende til ideal gasligningen -  det vil sige - sammenhængen mellem tryk, volumen og temperatur for en gas.

-at kunne regne med idealgas ligningen på et reaktionsskema.

ØVELSER:
Kobbersulfat-pentahydrat (journal)
Natron - syntese af en forbindelse (rapport)
Molarmassen af ligtergas (rapport)

MATERIALE:

Basis kemi C: s.79-93, øverst s.96 til midt s.97 (hele afsnittet om gassernes tilstandsligning).

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Industrien - hvad skal man bruge mængdeberegning til,
gassernes tilstandsligning.
IT- program - maple - hjælp til at regne.
Det er det første forløb, hvor der for alvor er fokus på enheder, decimaler og betydende cifre, når der regnes opgaver i emnet. Dette fortsætter i de kommende forløb.

Der er læst ca.16 sider

FOKUS:
1. Arbejdsformer - forskellige - lærerstyrer, individuelt, i grupper.
2.Eksperimentelt arbejde - efterbehandling - kvantitativt, sikkerhed
3.Perspektivering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KEMI 2 28-01-2024
KEMI 3 06-02-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kovalent binding

Kovalent binding
Et forløb om kovalente bindinger og molekyler.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
kemiske bindinger for molekyler (kovalent binding), navngivning for molekyler, elektronegativitet, blandbarhed og opløseligheds forhold.

MÅL:

- at kunne opskrive formler og navne for simple forbindelser bestående af ikke metaller.

- at kunne gøre rede for elektronpar bindingen - som kemisk binding

-at kunne forklare den rummelige struktur omkring dobbeltbindinger og tripel bindinger

- at kunne gøre redefor intermolekylære kræfter i forhold til tilstandsformerne for molekylerne

- at kunne vurdere ud fra et molekyles  elektronegativitet  og struktur om det er blandbart med vand.

- at kende til forskellige uorganiske forbindelser

ØVELSER:
Undersøgelse af stoffers opløselighed (journal) (kvalitativ øvelse)

MATERIALE:
Basis kemi C (Haase og søn) af H. Mygind, O. V. Nielsen og V. Axelsen s.53-64, s.67-75

Der læses ca. 17 sider.

Fokus:
a)Modeller og observationer
b)Fagsprog - symboler
c) Mundtlighed - kunne bruge og forklare kemiske fagbegreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Metoder - koncentrationsbegrebet

Vi arbejder med begrebet koncentration og analyse metoder - i praksis og teori.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
koncentration - formel og aktuel, udregninger (antal betydende cifre og enheder), mængdeberegninger i relations til reaktionsskemaer og opløsninger,
metoder - fældningstitrering, separation (filtrering)

MÅL:

-at kunne forklare titreringsmetoden og bruge alle de relevante fagbegreber som ækvivalenspunkt, titrator, titrand, indikator og reaktionsskemaet, som hører til her.

-at kunne definere begrebet stofmængdekoncentration og kunne udregne stofmængdekoncentrationen i en opløsning ved en titrering.

-at kunne definere og forklare, hvad den formelle koncentration i en opløsning er - og I skal kunne udregne den på udvalgte eksempler.

-at kunne definere og forklare, hvad en aktuel koncentration er i en opløsning

-at kunne udregne den aktuelle koncentration i en opløsning.

-at kunne anvende og skrive de kemiske symboler for aktuel og formel koncentration.

-at kunne definere, forklare og opskrive formlerne for masseprocent, volumenprocent.

ØVELSER:
Titrering - Havvand med ny indikator (rapport).
Jernsulfat - heptahydrat  (journal) (syntese af et stof)

MATERIALE:
Basis kemi C (Haase og søn) af s.101-102, s.104-107, s.109-111, s.112-114

PERSPEKTIVERING:
I forbindelse med at forstå begreberne masseprocent og volumenprocent finder og læser eleverne varedeklarationer på varer fundet på nettet og medbragt fra supermarkedet (kemi fra hverdagen). De finder masseprocenter og volumenprocent på forskellige varedeklarationer fra dagligdagsvarer.

Der regnes opgaver i emnet.

Der er læst ca.14 sider.

FOKUS:
1.Udføre kemiske eksperimenter og beregninger (kvantitativt)
2.Metode - titrering - separation - filtrering
3.Laboratorium og sikkerhed
4.Registrere og efterbehandle data fra eksperimenter
5.Perspektivere faget og finde andet materiale end lærerbogen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KEMI 4 25-03-2024
KEMI 5 13-04-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Syre-base kemi

Vi ser på det grundlæggende indenfor syre-base kemien.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
Syrer, baser, syre-base reaktion, udregne pH for en stærk syre og en stærk base. potentiometrisk titrering, kolometrisk titrering, vandet ionprodukt

MÅL:
- at kunne definere en syre og en base i kemi

- at kunne skrive en syre-base reaktion op og forklare, hvad der sker i reaktionen.

- at kende til de kemiske formler og navne på kendte syrer og baser

-at kende til syrer og baser fra dagligdagen

-at kunne forklare forskellen mellem en stærk, middelstærk en svag syre og det samme for en base - og give et par eksempler på disse.

-at kunne gøre rede for vandets ionprodukt

-at kunne gøre rede for forskellige måde at måle pH på (pH-meter, pH-sticks, syre-base indikator)

-at kunne udregne pH i en opløsning  (for en stærk syre og en stærk base)

-at kunne udføre en  både kolometrisk - og potentiometrisk titreringsanalyse og kunne forklare, hvordan resultater behandles og vurderes fra begge typer af titreringer.
ØVELSER:
pH-måling (journal)
Bestemmelse af ethansyre indholdet i eddike (rapport)
Bestemmelse af Ascorbinsyre indholdet i C-vitamin (journal)

MATERIALE:
Basis kemi c (Haase og søn) af H. Mygind, O. V. Nielsen og V. Axelsen s.153-161 + s.162-170 øverst (til afsnittet slutter)

Der er læst ca. 18 sider.

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Kendskab til uorganisk kemi - stofkendskab. Vi ser på sure og basiske opløsninger i hverdagen og pH i hverdagen.
Elev oplæg om syrer og baser i dagligdagen, deres navne, opbygning, forekomst og syrebase egenskaber-individuelt og selvvalgt materiale. IT oplæg.

FOKUS:
1. IT program - pH måling (pasco), oplæg
2. Perspektivering - uorganisk kemi - syrer/baser
3.Efterbehandle eksperimenter (mundtlig og skriftlig)
4.Opskrive kemiske reaktioner + kemisk fagsprog
5.Laboratoriesikkerhed og kemikalier i forbindelse med øvelserne.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
UGE 12 - 1.X TIMEN 21-03-2024
KEMI 6 22-05-2024
Kemi 6 31-01-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Organisk kemi

Et forløb om den grundlæggende organiske kemi.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
Carbonhydrider - deres opbygning, navngivning, relevante egenskaber (typiske kemiske reaktioner - elimination, addition, substitution, opløselighed og forekomst).
Separationsmetode (II) - destillation.

ØVELSER:
Fire ukendte stoffer - innovation og stof identifikation (journal)
Gæring af glucose (journal)

MÅL:

-at kunne forklare opbygningen omkring C-atomet.

-at kunne tegne og navngive forgrenede og uforgrenede alkaner, alkener og alkyner. Det gælder både, når dobbelt bindingen sidder i den længste kæde og når dobbeltbindingen sidder i en sidekæde.

- at kunne forklare og kende til følgende reaktions typer - elimination-, forbrændings-, additions- og substitutionsreaktion.

- at kunne forklare princippet i en destillation - separations metode

- at kunne perspektivere til omverden, hvor er der organiske forbindelser
at kunne forklare de kemiske og fysiske egenskaber for alkaner, alkener og alkyner.

MATERIALE:
Basis kemi C (Haase og søn) af Helge Mygind et al fra s..117-141,  s.148-150

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Video om destillation fra DTU (link)
Anvendelse af organiske forbindelser i hverdagen
Destillation - adskillelse af stoffer

Der er læst ca. 30 sider.

FOKUS:
1. Mundtlighed og fagsprog
2. Eksperimentelt arbejde, efterbehandling, laboratorie sikkerhed og mærkning.
3. Stofidentifikation ved analyse - innovation (øvelse)
4. Kvantitativ efterbehandling og kvalitativ efterbehandling -  fra observation til symbolsprog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi 3 22-10-2024
Kemi 4 12-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Redox-kemi

Et forløb om redox-kemi, og hvor eleverne lærer at afstemme uorganiske redoxreaktioner.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
redoxreaktioner, afstemning af uorganiske redoxreaktioner, oxidationstal, redox titrering.

MÅL:

- du skal kunne forklare, hvad en oxidation og en reduktion er.

- du skal kunne forklare betydningen af spændingsrækken, og hvordan den kan anvendes.

- du skal forklare, hvordan man tildeler oxidationstal til grundstoffer, ioner  (simple og sammensatte) og molekyler

- du skal kunne gøre rede for, hvordan man bestemmer om en given reaktion er en redoxreaktion, og hvordan det hænger sammen med oxidationstal.

- du skal kunne afstemme en uorganisk redoxreaktion i sur opløsning.

-du skal kunne afstemme en uorganisk redoxreaktion i basisk opløsning.

-du skal kunne forklare, hvordan man udfører en redox titrering, og hvordan man bestemmer ækvivalenspunktet på en redox titrering.

ØVELSER:
- Spændingsrækken (journal) (kvalitativ databehandling)

MATERIALE:
Basis kemi C (Haase og søns forlag) af H. Mygind et al. s.173-188

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING
Egne noter - redoxreaktioner i hverdagen.
Spændingsrækken - fra observation til kemiske symbol

FOKUS:
1. Fagsprog, formidling - mundtlig og skriftlig
2. Eksperimentelt arbejde - sikkerhed, affald, kvalitativ.
3. Perspektivering af emnet til spændingsrækken.
4. Arbejdsformer - lærerstyret, pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Reaktionshastighed

Vi har et forløb om kemiskes reaktioners hastighed, og vi ser på, hvordan reaktionshastigheden kan bestemmes, defineres og hvilke faktorer, som kan påvirke den.

BEKENDTGØRELSE:
reaktioners hastighed, katalyse, kvantitativ metode

MÅL:
- du skal kunne definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion og angive enheden for den.

-du skal kunne forklare forskellen på den øjeblikkelige reaktionshastighed og den gennemsnitlig reaktionshastighed - og hvordan det bestemmes grafisk.

-du skal kunne forklare forskellen på at bestemme reaktionshastigheden ud fra omdannelse af reaktanter og ud fra dannelse af produkter.

-du skal forklare, hvordan reaktanternes koncentration, temperatur, overfladeareal har indflydelse på reaktionshastigheden for en kemisk reaktion.

-du skal forklare, hvad man forstår ved et hastighedsudtryk og hvordan man kan finde frem til det.

-du skal forklare, hvilken betydning aktiverings energi har for en kemisk reaktion.

-du skal kunne tegne en skitse af en energiprofil og angive aktiveringsenergien på skitsen.

- du skal kunne forklare, hvad en reaktionsmekanisme er, og hvad en elementar reaktion er.

-du skal kunne forklare, hvad en katalysator er, hvilken betydning som den har på en kemisk reaktionshastighed.

-du skal kunne forskellige eksempler på katalysatorer.

-du skal kunne forklare, hvad en inhibitor er.

ØVELSER:
Reaktionen mellem thiosulfat og syre (rapport)

MATERIALE:
Basis kemi B (Haase og søns forlag) af H. Mygind et al. s.9-27

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Eleverne laver et matrix gruppe arbejde om forskellige katalysatorer.
De bruger nedenstående og andet selvvalgt materiale.
https://videnskab.dk/teknologi/katalysatorer-skal-optimere-groen-energi/
https://www.youtube.com/watch?v=UVeoXYJlBtI
https://www.youtube.com/watch?v=ZYhj1Cr3-eU
Noget af materialet er på engelsk.

I december 2024 er vi på besøg på Århus universitet, hvor vi laver øvelser  indenfor emnet - reaktionshastighed.

FOKUS:
1. Engelsk materiale + forskelligt materiale
2. Eksperimentelt arbejde - sikkerhed, affald, naturvidenskabelig metode,
3. Skriftlig og mundtlighed
4. Besøg ud af huset - perspektivering om katalysatorer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Redox-kemi - 2 del

Emne om Redoxreaktioner - både uorganiske og organiske.
I forløbet repeterer vi afstemning af uorganiske redoxreaktioner fra sidst i 1.g, og vi lærer også, hvordan man afstemmer organiske redoxreaktioner.

BEKENDTGØRELSE:
redoxreaktioner både uorganiske og organiske, oxidationstal, afstemning af både uorganiske og organiske redoxreaktioner, en redox titrering, kvantitativ metode,

MÅL:

- du skal kunne forklare, hvad en oxidation og en reduktion er.

- du skal kunne forklare betydningen af spændingsrækken, og hvordan den kan anvendes.

- du skal forklare, hvordan man tildeler oxidationstal til grundstoffer, ioner  (simple og sammensatte) og molekyler

- du skal kunne gøre rede for, hvordan man bestemmer om en given reaktion er en redoxreaktion, og hvordan det hænger sammen med oxidationstal.

- du skal kunne afstemme en uorganisk og en organisk redoxreaktion i sur opløsning.

-du skal kunne afstemme en uorganisk og en organisk redoxreaktion i basisk opløsning.

-du skal kunne forklare, hvordan man udfører en redox titrering, og hvordan man bestemmer ækvivalenspunktet på en redox titrering.

-du skal kunne forklare, hvordan resultater fra en redox titrering behandles og vurderes.

ØVELSER:
Mangans Oxidationstal (journal) (kvalitativ øvelse)
Måling af ethanol indholdet i en øl eller vin(rapport) (vi udførte forsøget med at måle på en øl) (kvantitativ øvelse)

MATERIALE:
Basis kemi C (Haase og søns forlag) af H. Mygind et al. s.173-188
Kemi for gymnasiet - Aurum 2 (Forlag - Malling Beck) af K. Rongsted Christiansen og G. Cederberg s.239-243.

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Brug af Kunstig intelligens (AI) - træning af bilag til eksamen - udvalgte figurer fra nettet og Basis kemi C.
Vi er på besøg på rensningsanlægget - Herning vand, hvor vi ser den kemi, som findes der.  Det er: polaritet, fældningsreaktioner, pH målinger og redoxreaktioner.

Selvvalgt materiale:
Der laves og holdes individuelle elev oplæg via PP om:
Kendskab til uorganisk stofkemi -  molekyler og ionforbindelser i naturen/vores omgivelser med N og P.
Kendskab til uorganiske forbindelser i kvælstofkredsløbet og fosforkredsløbet - samt deres tilstedeværelse i et rensningsanlæg og naturen.

https://www.youtube.com/watch?v=3cbVEfDsckI

FOKUS:
1. Fagsprog, formidling - mundtlig og skriftlig
2. Fra observation til symbolsprog (øvelse)
2. Eksperimentelt arbejde - sikkerhed, affald, kvalitativt og kvantitativ
3. Ekskursion - besøg ud af huset.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi 2 20-09-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Organisk kemi 2

INTRODUKTION:
I dette forløb bygger vi videre på den organiske kemi, som klassen lærte i 1.g.
Vi ser på mange forskellige stofklasser: Alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer og amider.

Vi ser på de respektive stofklassers funktionelle gruppe, opbygning, kemiske  reaktioner  og kemiske egenskaber - som opløselighed og polaritet, navngivning, forskellige former for isomeri  (a) Kædeisomeri, b) Stillingsisomeri,c) Funktionsisomeri, d) Spejlbillede isomeri, e) Geometrisk isomeri, f) diasteromeri).
Derudover ser på anvendelse og forekomst i hverdagen.

Vi gennemgår flere metoder til separation:
a)destillation
b)kromatografi(TLC)
c)suge filtrering (via en øvelse)

BEKENDTGØRELSE:
Carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, estere, aminer, ketoner, aldehyder, deres reaktioner, kemiske funktionelle grupper, navngivning, opløselighed, intra molekylære bindinger, kovalente bindinger, kondensationsreaktion, additionsreaktion, substitutionsreaktion, eliminationsreaktion, kromatografi, destillation og sugefiltrering - metoder til separation, isomeri (kæde-, stillings-,funktions-,geometrisk-, cis/trans og spejlbillede isomeri.

MÅL:

- at kunne identificerer den funktionelle gruppe og den tilhørende stofklasse i et givent molekyle

- at kunne afstemme en organisk redoxreaktion.

-  at kunne forklare princippet i kromatografi

- at kunne forklare princippet i destillation og en sugefiltrering

- at kende til stofklasserne alkoholer, phenoler, carboxylsyrer, aldehyder, ketoner, ester, ethere og aminer og deres kemiske reaktioner og andre egenskaber hver især.

- at  kende og kunne forklare reaktionstyperne hydrolyse, kondensation, redoxreaktion, eliminationsreaktion, additionsreaktion, forbrændings reaktion, gæring og substitutionsreaktion.

- at kunne forklare de forskellige typer af isomeri - som kædeisomeri, funktionsisomeri, stillingsisomeri, geometrisk isomeri, spejlbillede isomeri og diastereosisomeri - gerne ud fra eksempler.

- at kende til eksempler på struktur og stereoisomeri fra det virkelig liv.

ØVELSER:
primære, sekundære og tertiære alkoholer (innovation) (fra observation til symbol) (journal)
Alkoholers opløselighed (journal) (foregår i mikroskala)
Reaktioner med carbonhydrider (fra observation til symbol) (syntese) (rapport)

Fremstilling af acetylsalicylsyre og bestemmelse af smeltepunktet for acetylsalicylsyre - simpel syntese og metode til adskillelse af stoffer. (journal) /flyttes til sommer.

Kvantitativ forsæbning af et fedstof (journal).
Reaktioner med aldehyder og ketoner (journal)  (Her laver vi reaktioner med Tollens reagens og 2,4 dinitrophenylhydrazin)

MATERIALE:
Basis kemi C (Haase og søns forlag): H. Mygind et al. s.70-76 (repetition af polaritet fra sidste år)

Basis kemi B (Haase og søns forlag): Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen s.143-172, 193-206, s.209-211

Basis kemi B (Haase og søns forlag): Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen s.63-66 (om destillation)

Basis kemi A  (Haase og søns forlag): Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen s.226-229. (om TLC)

Bioteknologi bogen A Bind 2 (Nucleus): Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schrøder Mantoni, Hanne Wolff - s.160-163
(om navngivning af forgrenede alkener og alkyner - når dobbelt bindingen sidder i en sidekæde).
Navngivningen af alkener og alkyner - når dobbeltbindingen sidder i hoved kæden er også gennemgået - det står i Basis kemi C s. 122-127. Begge dele er gennemgået.

Kemi for gymnasiet - Aurum nr.2 (Malling Beck Forlag) af K. Kristansen og G. Cederberg -  s.197 - en liste over alle de funktionelle grupper - og stofklasse - med prioriteringen.

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Vi undersøger i hvilken sammenhæng de organiske molekyler fra forskellige stofklasser optræder og bruges i vores hverdag.
Der arbejdes med følgende supplerende materiale:
Der holdes individuelle elev omlæg om alle de forskellige stofklasser i forløbet. Eleverne vælger selv materiale. Der findes selvvalgt individuelt materiale fra net og bøger.
Oplæggene omhandler bland andet: den funktionelle gruppe i stofklassen,  dens reaktioner, navngivning af stofklassen, forekomst og anvendelse i vores hverdag og i verden omkring os.

Der arbejdes med følgende supplerende materiale:
Foredrag om isomeri - ONF:
Klassen hører foredraget om:  Spejlbilleder og molekyler ved kemiker Karl Anker Jørgensen d.24.9.24.

SUPPLERENDE - IT:
Eleverne har fået udleveret og installeret IT-programmet - Marvin Sketch i 1.g. Det bruges flittigt og som en integreret dele af undervisningen i disse timer til f.eks. - tegning af strukturformlerne, finde molarmasser, navngivning, finde pKs-værdier for organiske syrer, isomeri osv.
Brug af AI (kunstig intelligens i timerne) til analyse af figurer.
Elev oplæg - på PP.
Der regnes opgaver i løbet af hele forløbet, så der bruges matematik (maple program) løbende.

FOKUS:
1. Fagsproget, modeller
2. Kemi - i omverden, perspektivere
3. IT - programmer (Marvin Sketch og PP og Maple - matematik program).
5. Forskelligt materiale
6. Simpel syntese og metoder til separation (øvelser)
7. Stofidentifikation ved analyse(øvelse)
8. Fra observation til symbolsprog (øvelse)
9. Alle øvelserne efterbehandles (sikkerhed, affald, databehandling og matematik.)

Der er læst ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kemisk ligevægt

Forløbet tager udgangspunkt i kemiske lige vægte.
Vi gennemgår homogene og heterogene lige vægte, ligevægtsloven og hvordan indgreb påvirker en ligevægt (Le Chateliers princip).
Vi ser på forskydning af lige vægte på både et kvalitativt grundlag og kvantitativt grundlag.

BEKENDTGØRELSE:
Homogene og heterogene ligevægte, reaktionsbrøken, ligevægtsloven,
Indgreb i en ligevægt (ved tryk, volumen, rumfang og koncentrationsændringer)
Kvalitativ og kvantitativt indgreb i en ligevægt.

ØVELSER:
Indgreb i et ligevægtssystem (rapport)
Bestemmelse af en ligevægts konstant (journal)

MÅL I UNDERVISNINGEN:

- At kunne forklare, hvad en dynamisk ligevægt er

- At kunne opskrive ligevægtsloven for en homogen og en heterogen lige vægt

- At kunne opskrive og forklare, hvad der forstås ved en reaktionsbrøk og en ligevægtskonstant (K)

- At kunne finde enheden for en given ligevægtskonstant

- At kunne forklare betydningen af K´s størrelse

- At kende og kunne bruge Le Chateliers princip på et kvalitativt grundlag

- At foretage beregninger på en forskydning ved et indgreb i et ligevægtssystem

- At give mulige eksempler på indgreb (via temperatur, tryk, koncentrationsændringer af produkt eller reaktant) og de deraf følgende forskydninger for ligevægten.

MATERIALE:
Basis kemi B (Haase og søns forlag): Helge Mygind, O.V. Nielsen og V. Axelsen.
s.29-45 + s.51-59, s.61-63, s.63-66

SUPPLERENDE:

Link fra nettet:
www.youtube.com/watch?v=m7LYxgFUsEE&t=11s
Brug af AI  (kunstig intelligens) til at lave begrebslister.

Der er læst ca. 30 sider.

FOKUS:
1. Kemisk fagsprog og observationer
2. Kemiske eksperimenter (kvantitativ og kvalitativt) - udførelse, efterbehandling og sikkerhed
3. Naturvidenskabelig metode, arbejdsform - lærerstyret, pararbejde i det meste forløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi 5 19-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Spektrofotometri - SRO

I dette forløb arbejder vi med en metode, som hedder spektrofotometri. Det er en metode, som kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved hjælp af et spektrofotometer.
Vi arbejder også med forskellige IT programmer (Logger Pro, Excell og Maple) i dette forløb. Der arbejdes med matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer til at løse kemiske problemstillinger.
Der opnås en viden om farver, og der fremstilles standard kurver, som der laves linær regression på.
Forløbet er et tværfagligt forløb med samarbejde med matematik. Der laves en SRO opgave i emnet (større skriftlig opgave).

BEKENDTGØRELSE:
spektrofotometri, større tværfagligt forløb med studieretningsfag, kvantitativ analyse metode,

ØVELSER:
Klassen deles i to. Den ene halvdel laver øvelsen med nitrit og vand. Den anden halvdel laver øvelsen med Chochinille i sodavand.

Til øvelsen: Nitrit i "vand og spyt" (rapport). Det er kun den del af øvelsen, hvor der arbejdes med opløsninger af vand, som udføres. "Spyt-delen" laves ikke.
Chochinille i sodavand - hele øvelsen laves.

MÅL I UNDERVISNINGEN:
- at kunne forklare sammenhængen mellem lys og farver.

- at kunne forklare, hvad en chomofor gruppe er, og hvor der findes chomofore grupper i kemiske molekyler.

- at kunne forklare begrebet absorbans og Lambert Beers lov

- at vide, hvordan et spektrofotometer er opbygget og kunne foretage målinger med et spektrofotometer

- at  kunne lave en standardkurve ud fra et givet sæt af data

- at kunne bestemme absorbansen på en ukendt prøve ud fra en kendt standardkurve

- at  kende til Lambert Beers lov og kunne forklare de forskellige led i den og kunne anvende loven

MATERIALE:
BASIS KEMI B (Haase og søns forlag): Helge Mygind, Ole V. Nielsen og Vibeke Axelsen - s.178-183 og s.183-190 (15 sider)

Der er læst ca. 20 sider.

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Klassen har studieretningen science. I løbet af dette forløb udføres også et tværfagligt samarbejde (SRO opgave) med matematik, som klassen har som studieretningsfag på A-niveau.
Kend kemien 2 (Gyldendahl) af Henrik Parbo, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen. s.37-54 (frivilligt - samme emne fra en anden lærerbog).

IT-program til måling af absorbanser på computeren (Logger pro)

Elever undersøger selv grænser værdier for nitrit og farvestoffet (E120 - Chochinille) i litteraturen.

FOKUS:
1. Fagsprog, symboler og observationer.
2. Matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer
3. Fagets metode
4. Tværfagligt samarbejde med matematik(studieretningsfag på A-niveau).
5. Arbejde selvstændig - selv finde materiale, selv sætte sig ind i materialet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Makromolekyler

Vi har om makromolekyler.
Vi repeterer kort opbygningen af et fedtstof og få væsentlig kemiske reaktioner for fedstoffer (som vi har haft tidligere i forbindelse med organisk kemi og estere).
Derudover så går vi i dybden med den kemiske opbygning af carbohydraterne (kulhydrater), de kemiske reaktioner for carbohydraterne og deres forekomst.

BEKENDTGØRELSE.
makromolekyler - eksempler - både fedtstoffer (triglyceriderne) og kulhydrater, redoxreaktioner for organiske reaktioner, oxidationstal,  stereo isomeri - cis/trans- og spejlbillede isomeri og eksempler på disse, reaktionerne - kondensation og hydrolyse,

ØVELSER:
Øvelse med kulhydrater og deres reaktioner (rapport).

MÅL
- at kunne forklare opbygningen af et triglycerid

- at kunne forklare, hvad et umættet og mættet triglycerid er opbygget

- at kunne forklare, hvilke kemiske reaktioner, som et triglycerid kan indgå i (additionsreaktion, forsæbningsreaktion, hydrolyse)

- at kunne forklare og regne på et forsæbningstal for et fedtstof.

- at kunne forklare, hvilken betydning fedtstoffer har for os i dagligdagen.

- at kunne forklare, hvor vi finder fedtstoffer i dagligdagen.

- at kunne forklare den grundlæggende opbygning af et carbohydrat.

- at kunne gøre rede for forskellen på et monosaccharid, et disaccharid og et polysaccharid og kunne give eksempler på disse.

- at kunne forklare, hvordan man skelner mellem L og D formen på et monosaccarid.

- at kunne forklare, hvordan man laver Fehlings test på carbohydrater, og hvad resultatet af testen fortæller om carbohydraterne.

- at kunne forklare, om en hexose er på aldo- eller keto form - og hvordan ringslutningen sker.

- at kunne forklare carbohydraterne og fedtstoffernes smeltepunkter og opløselighed ved at betragte stoffernes strukturformler.

- at kunne forklare, hvor vi finder carbohydrater i dagligdagen.

MATERIALE:
Basis kemi B (Haase og søns forlag) af H. Mygind et al. s.233-238 og s.215-232
Bioteknologi A bogen (Nucleus):
Aurum 2 - Kemi for gymnasiet (Malling og Beck) af Kim Rongsted Kristensen og Gunnar Cederberg - s.207-213 (repetition - skimmes kun).

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERE:
Materiale fra nettet og Bioteknologi A bogen (2) - om fedtstoffer og hvad vi bruger dem til og hvordan de påvirker os (sundhedsmæssigt).
Eleverne finder selvvalgt materiale om carbohydraterne, så de finder ud af, hvor de findes og hvad vi bruger dem til hverdag.

Engelsk tekst om sukker og diabetes læses.

Der læses ca. 43 sider.

FOKUS:
1. Eksperimentelt arbejde - sikkerhed, affald, kvantitativt, efterbehandling.
2. Metode
3. Fagsprog, symboler og modeller - fra observation til teori.
4. Perspektivering
5. Arbejde selvstændigt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi 8 06-03-2025
Kemi 9 02-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Syre-base kemi 2

Sidste år lærte eleverne de grundlæggende begreber vedrørende syre-basekemi.
Vi repeterer kort disse begreber, og vi  bygger derefter ovenpå dem indenfor området. Eleverne beskæftiger sig primært med syrer eller baser af forskellig styrke i en vandig opløsning samt pufferopløsninger.
De trænes i at udregne pH i disse opløsninger.

Endelig laver vi titreringer med syrer og baser. Vi får lært, hvordan man udfører en titrering, tegner en titreringskurve ud fra et sæt data samt hvordan man aflæser ækvivalenspunkt og/eller, halvækvivalenspunkt på titreringskurven samt bestemmer hvilke ioner/molekyler der er i opløsningen på forskellige tidspunkter samt hvilken indikator, som er relevant at benytte ved en titrering.

Til slut udregner vi for udvalgte tidspunkter i opløsningen - pH-værdien i opløsningen, og analyserer et Bjerrumdiagram.

ØVELSER:
Syrestyrke og protolysegrad (rapport)
pH i vandige opløsninger (journal) (innovation - ukendte opløsninger).
Potentiometrisk titrering af saltsyre (journal)
Måling af syrestyrke og opløselighed af acetylsalisylsyre (mundtlig aflevering)
Fremstilling af acetylsalicylsyre (journal).
Syntese af estere (journal) (foregår i mikroskala)

Mål:

I skal forklare, hvad en syre, en base og en syre-base reaktion er - og hvad der sker under en syre-base reaktion.

I skal kunne forklare, hvad begreberne - syrestyrke og basestyrke dækker over, samt hvad pKs og pKb er.

I skal kunne forklare, hvad dissociations graden er.

I skal kunne beregne pH i vandige opløsninger med henholdsvis svage, middelstærke og stærke syrer.

I skal kunne beregne pH i vandige opløsninger med henholdsvis svage, middelstærke og stærke baser.

I skal kunne forklare, hvordan man udfører en syre-basetitrering - både en potentiometrisk og en kolometrisk titrering, og hvordan man bestemmer ækvivalens punktet med en syre-base indikator.

I skal kunne regne på en given titrering og finde syrens koncentration i opløsningen ved en titrering.

I skal kunne analyse en titreringskurve og kunne udregne på pH på følgende punkter under en titrering:
ved start, ved halvækvivalens, ved ækvivalenspunktet og langt efter ækvivalenspunktet, samt finde pKs for en titrering med en svag syre og stærk base.

I skal vide, hvad et puffersystem er, hvordan pufferligningen opskrives og hvordan man analyserer et Bjerrumdiagram.

MATERIALE:
Basis kemi B (Haase og søn): Helge Mygind, Ole V. Nielsen og V. Axelsen  sider: s.73-96 + s.107-114
Diverse link fra nettet om syrer og baser.

SUPPLERENDE/PERSPEKTIVERING:
Elev oplæg - PP om forskellige figurer fra bogen (bredt i alle emner).
Et mundtlig produkt - video i timen.
IT-programer:
a) til måling af pH i opløsninger - trådløst (pasco).
Maple og  Marvin bruges som hjælp til opgave regning i forløbet.

Der er læst ca. 40 sider.

FOKUS:
1. IT kompetencer
2. Eksperimentelt arbejde, kvantitativ- udførsel og sikkerhed.
3.Skriftlig og mundtlig formidling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi 7 20-02-2025
Kemi 10 29-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Opsamling - eksamens klar

Vi repeterer de vigtigste begreber og vi laver et par øvelser. Det er opsamling og uddybning af de forrige forløb.

Øvelser:
Bjerrumdiagram for en indikator (journal)
TLC (journal)

teori:
Vi samler op på navngivning for organiske forbindelser med dobbeltbinding i den længste kæde (stammen) og med navngivning for forbindelser med dobbeltbinding i en sidekæde.

Vi samler op på forskellige typer af kromatografi og taler om især:
a) Hvad er stationær fase, mobil fase for hver af typerne?
b) Hvilken kemisk egenskab adskilles stofferne efter ?
b) Hvor kan man typisk vil bruge de forskellige typer af kromatografi henne? (perspektiver)

a) Gelfilfrering
b) Ionbytning
c) affinitetskromotografi.

Andre produkter:
Videoprodukt fra en time.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
TEST - MAJ 02-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer