Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Bonde Lauritsen, Per Agertoft
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Antikken
Titel 3 Europæisk middelalder
Titel 4 Familien i Danmark (DHO)
Titel 5 DHO (opgaveproces)
Titel 6 Renæssancen
Titel 7 De liberalistiske revolutioner
Titel 8 Den industrielle revolution i England
Titel 9 Imperialisme og 1. Verdenskrig
Titel 10 Mellemkrigstiden i USA
Titel 11 Mellemkrigstiden i Tyskland
Titel 12 Den kolde krig
Titel 13 Dansk demokrati og national identitet
Titel 14 Velfærdsstatens historie
Titel 15 Projektarbejde
Titel 16 Imperialisme, afkolonisering og globalisering
Titel 17 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

I dette forløb undersøgte vi nordboernes rejser, erobringer, samfundsopbygning og religion samt den centraliserede kongemagt i Danmark under Harald Blåtand. I forhold til metode talte vi om forskellige typer af kilder med forskellig tendens samt arkæologiens vigtige bidrag til vores viden om denne del af Danmarkshistorien. Afslutningsvis satte vi fokus på perioderingsprincipper og diskussionen om betegnelsen "Vikingetid" samt den moderne (historie)brug af Vikingetiden ift. kollektiv og individuel identitet samt kommerciel branding.

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og Danmarks historie
• Hvad var det særlige ved ”Vikingetiden” i Danmark?
• Hvilken rolle spillede Kristendommen i skabelsen af en kongemagt i Danmark?

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
• Hvilken rolle spiller Vikingetiden for moderne danskeres identitet?
• Hvordan så andre europæere og araberne på de nordiske vikinger?

Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Hvilket syn havde arabiske købmænd på nordboerne?
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Hvornår og hvordan opstod Danmark som et samlet kongerige?

SPREDNING: Danmark, tiden ca. 500-1500.

OMFANG: ca. 45 sider.

FREMSTILLINGSMATERIALE (= 24 sider):
Boritz, Mette: ”Vikingerne lever”, i ”Vinkler på vikingetiden”, s. 104-111 (= 8 sider)
Schou & Ørnstrøm: ”Danmark i verden – fortid, nutid, fremtid”, Columbus 2011, s. 17-32 (= 16 sider)

KILDEOVERSIGT (= 4 sider)
Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga, 921
Ottar og Wulfstans beretninger om rejser til Danmark, ca. 890
Den store Jellingesten, ca. 965
Widukind af Corvey om Haralds dåb, 967
Adam af Bremen om Haralds dåb, ca. 1075

ØVRIGT MATERIALE (=  ca. 17 sider)
Videoforedrag, Aarhus Universitet: Kasper H. Andersen om Danmarks oprindelse
Danmarks Radio TV, 2017: ”Historien om Danmark, afsnit 3: ”Vikingetiden” (indtil minut 50)
Anders Lundt Hansen: ”Jelling-mysteriet”, artikel i Weekendavisen 8. november 2013
Danmarks Radio TV, 2023: "Gåden om Odin (2) - Haralds guder" (frem til min. 11:40)
Rådet for Sikker Trafik, 2022: "Husk hjelmen, Svend"
Videointerview med Anders Lundt Hansen: Anders Lundt Hansen - Vikingerne er ikke danskere, svenskere eller nordmænd
Artikel fra Videnskab.dk, 7. juni 2018: Forskere: Nej, vikingetiden skal ikke have nyt navn (videnskab.dk)
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken

FORMÅL:
I forhold til det første forløb om Vikingetiden (Norden ca. 800-1050 e.v.t.) bevæger vi os i dette forløb bagud i tiden (ca. 500 f.v.t.-500 e.v.t.), men fremad i samfundsmæssig og kulturel udviklingstrin, da vi skal beskæftige os med den europæiske Antiks to vigtigste centre, Hellas og Romerriget. Indledningsvis vil der kort blive redegjort for overgangen til landbrugssamfund og dermed skabelsen af grundlaget for menneskelige civilisationer som fx oldtidens Ægypten.  Vi vil arbejde med det økonomiske grundlag for de antikke civilisationer (herunder slaveriet), de politiske organisationsformer og samfundets opbygning, det særlige ved den antikke kultur samt denne græsk-romerske kulturs betydning for den senere vestlige civilisations udvikling. I den forbindelse ses spillefilmen "Gladiator" fra år 2000.

SPREDNING: Europa, tiden før 500.

OMFANG: ca. 35  sider.

FREMSTILLINGSMATERIALE (= 15 sider):
· Frederiksen, Peter m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund”, Systime 2008, 2. udgave: side 43-51, 75-86 (= 21 sider)

KILDEOVERSIGT (= 5 sider)
· Perikles om den athenske forfatning
· Den gamle oligark om demokratiet som styreform
· Uddrag fra Augustus "Res Gestae"
· Tacitus om Augustus´ regeringstid


ØVRIGT MATERIALE (=  15 sider)
· Dokumentaren Sandheden om Athens demokrati (1)  (til minut 22:30)
· Dokumentaren Hvordan grækerne ændrede verden
· Dokumentaren Hvordan romerne ændrede verden
· Video fra Youtube: Den romerske republiks politiske system
Spillefilm: "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000)
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk middelalder

FORMÅL: At etablere et overblik over udviklingen i Europa i Middelalderen samt tilhørende relevante begreber.

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og Danmarks historie
· Hvordan udviklede Kristendommens rolle sig i Europa fra Antikken og i løbet af Middelalderen?
· Hvordan var Feudalsamfundet opbygget?
· Hvilken rolle spillede Korstogene i idéen om Europa?

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
· Hvordan har Korstogene været med til at skabe fjendebilleder – dengang og nu?

Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
· Hvordan var mødet mellem Kristendom og Islam med til at skabe idéen om ”Europa” som en enhed?
  
SPREDNING: Europa, ca. 500-1500.

OMFANG: ca. 36 sider.

FREMSTILLINGSMATERIALE (= 15 sider):
· Frederiksen, Peter m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund”, Systime 2008, 2. udgave: side 111-125 (= 15 sider)

KILDEOVERSIGT (= 15 sider)
· Lensbrev (”Grundbog til historie”, kilde 24, s. 129) = 1 side
· Pave Gregors Diktat og andre kilder til Investiturstriden (”Grundbog til historie”, kilde 26-30, s. 134-138) = 5 sider
· Umars pagt (”Grundbog til historie, tekst 31, s. 139-140) = 2 sider
· Pave Urbans tale i Clermont (”Grundbog til historie”, tekst 32, s. 140-143) = 4 sider
· Frankisk korsfarers beretning om erobringen af Jerusalem (”Grundbog til historie”, tekst 35, s. 148-150) = 3 sider

ØVRIGT MATERIALE (= 6 sider)
· Sang om Investiturstriden: ”Lay Investiture Swings”, https://www.youtube.com/watch?v=b504joz1lXY = 1 side
Dokumentaren "Korstog til Jerusalem" på MitCFU = 5 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Familien i Danmark (DHO)

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.


Historiefaget har særligt fokus på:
· elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
· faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
· historiefagets identitet og metoder

Danskfaget har særligt fokus på:
· tekstlæsning i en historisk sammenhæng
· faglig formidling
· danskfagets identitet og metode

Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.
Vi har valgt, at det historiske emne skal være "Seksualitet, ægteskab og familieliv". Forløbet vil ikke indgå som et selvstændigt emne til eksamen.

FREMSTILLINGSMATERIALE:
Nyrup Madsen, Ryg Olsen og Ravn: "Dansk historie og litteratur. Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet", Systime 2010: s. 36-37, 61-63, 84-86, 113-115.

KILDEMATERIALE:
· ”Det hellige ægteskabs ordensregler” 1557 (s. 38-40)
· ”God tone i alle livsforhold” 1883 (s. 66-68)
· ”Så meget bestiller en gennemsnitshusmoder” 1951 (s. 91-92)

OMFANG: 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO (opgaveproces)

Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssancen

Materialeoversigt:
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 159-179 og s. 188-190 (kilde 44).

Supplerende materiale:
Dokumentar om Renæssancen i DK (Historien om Danmark) samt dokumentar om aztekerne og Technochtitlan.

Kommentar til forløbet:
Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om renæssancen, dens særlige kendetegn og de vigtigste begivenheder. Der fokuseres ligeledes på renæssancens betydning for Europas udvikling generelt samt på kulturmødets udmøntning gennem de nye opdagelser. Der vil desuden være fokus på reformationen og dens betydning for den katolske kirke og dennes magtposition.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Forløbets samlede sidetal: 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 De liberalistiske revolutioner

Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, 2001, Systime, s. 15-28.
Kilder: resolution om stempelloven og modstand mod afskaffelse af privilegierne, Ludvig den 16. indkalder stænderne, 1789 (fra verdenidanskperspektiv.dk), Stormen på kongeslottet den 10. august 1792 (fra verdenidanskperspektiv.dk), kommentarer fra Napoleon og Edmund Burke (verdenfør1914.dk), Metternich om Wienerkongressen, 1820 (Verdenfør1914.dk)
Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime, s. 205.


Supplerende materiale:
Billeder til den Bostonmassakren, billede af John Locke, Apollon-springvandet
Litografi, kongen i guillotinen (fra verdenidanskperspektiv.systime.dk), billede af Det danske riges grundlov, 1849 (fra images.google.dk)
Film: The Patriot
Dokumentar om stormen på Bastillen.

Kommentar til forløbet:
Der ønskes med forløbet at give eleverne viden om baggrunden for de to revolutioner, deres aktører samt deres betydning for eftertiden.
Den amerikanske og den franske revolution gennemgås særskilt samtidig med, at der trækkes tråde mellem de to revolutioner.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets samlede sidetal: 34 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den industrielle revolution i England

Materialeoversigt:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2010, s. 241-254, 256-257, 260-263 og 267-275.
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verdenshistorien fra 1750-1945, Systime, 2001, s. 31-33 (kilde 3).
Tabeller ved industrialisering.

Supplerende materiale:
Dokumentar: Den industrielle revolution med udspring i Storbritannien (2013)

Kommentar til forløbet:
Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om forudsætningerne for den industrielle revolution, dens udspring i England og dens konsekvenser for England, den engelske befolkning og Europa og verden generelt.
I dette emne har eleverne endvidere i forbindelse med SRO fået gennemgået, hvordan man skriver en diskussion.

Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
historiefaglige teorier og metoder.

Faglige fokuspunkter:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Forløbets samlede sidetal: 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperialisme og 1. Verdenskrig

Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, 2001, Systime, s. 75-85, s. 117-130, s. 150-152  (kilde 38) og s. 152-154 (kilde 39).
Yderligere kilder: Sæbereklame i et engelsk tidsskrift i slutningen af 1800-tallet (fra verdenidanskperspektiv.systime.dk), Salmonsens konversationsleksikon: Negre anno 1893, Tyske propagandapostkort
(http://www.dhm.de/lemo/html/wk1/propaganda/deutsch/objekte.html), billede af canadiske soldater i skyttegraven, 1917, (The ghost's warm hands that spared a brother's life at Vimy | CBC News), tabel: tab i 1. Verdenskrig (fra verdenidanskperspektiv.systime.dk).
Ulrik Grubb m.fl.: Europa og de andre, historie på tværs, Gyldendal: s. 123-128.
Imperialismebilleder (pukka-pukka-øerne og barn der bruges til at fange krokodille)

Supplerende stof:
Dokumentarprogram om 1. verdenskrig (Dengang jeg drog afsted).
Interaktivt kort om skuddet i Sarajevo og krigens alliancer (www.the-map-as-history.com)
Film: 1917

Kernestofområder:
̶   hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶   forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶   nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶   historiebrug og -formidling
̶   historiefaglige teorier og metoder.


Kommentar til forløbet:
Forløbet skal med fokus på fransk, engelsk og til dels tysk imperialisme give eleverne en indsigt i og forståelse for baggrunden for imperialismen – herunder med særlig vægt på industrialiseringens betydning og ”den hvide mands byrde”. Endvidere arbejdes der med imperialismen som den kom til udtryk i henholdsvis moderland og koloni samt med imperialismens konsekvenser og de magtpolitiske forhold i Europa i slutningen af 1800-tallet. Der vil blive lagt fokus på imperialismens betydning for udbruddet af 1. VK.

Forløbets fokus på 1. VK skal give eleverne viden om baggrunden for krigens udbrud med fokus på allianceforhold og tidligere erfaringer med krig og nationalisme, de vigtigste begivenheder og krigens generelle udvikling, skyttegravskrigen og dens påvirkning på soldaterne, situationen på hjemmefronten, krigens udfald og dens betydning og konsekvenser for både Tyskland og Europa generelt.

Faglige mål
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶   opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶   formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets samlede sidetal: 59 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mellemkrigstiden i USA

Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, 2001, Systime, s. 201-208. s. 212-213 (kilde 58 - automobilen ændrer livsmønsteret) og s. 224-227 (kilde 64 og 65 om sociallovene).
Det store krak, 1929 (DR K)Dokumentar.
Bryld: Verden efter 1914, s. 111 (tabel).

Supplerende Materiale:
Podcast: Made in America - Når USA forandrer Danmark (Fords samlebånd), Nationalmuseet.
"Stories from the depression" (25 min. - national archives)

Fokus på: den økonomiske krise i 1930erne.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶   opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kommentar til forløbet:
Forløbet vil i sit arbejde med mellemkrigstiden tage udgangspunkt i centrale historiske begivenheder og udviklinger i tiden fra 1918-1939/45 i USA (diakront perspektiv) med fokus på USA fra vækst til krise samt New Deals betydning for overvindelse af krisen. Der trækkes en kort parallel til samme periode i Tyskland (synkront perspektiv).

Forløbets samlede sidetal: 29 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mellemkrigstiden i Tyskland

Materiale:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie – verdenshistorien fra 1750-1945, Systime, 2001, s. 234-245 og s. 263-268 (kilde 73 - Vi respekteres igen).

Supplerende materiale:
Dokumentar om Det 3. Rige - "Herrefolket", DR2.
Plakater og billeder fra www.dhm.dk (Deutsches historisches Museum/Lemo)
Film: Napola.

Kernestof:
̶   hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶   forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶   nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶   demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶   Holocaust og andre folkedrab
̶   politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶   historiefaglige teorier og metoder.

Kommentar til forløbet:
Forløbet vil i sit arbejde med mellemkrigstiden i Tyskland have fokus på den politiske, økonomiske og sociale udvikling. Vi vil i undervisningen tage udgangspunkt i 1. VK’s betydning for Tyskland, Weimarrepublikken, Hitlers magtovertagelse og arbejds- og levevilkårene i Det Tredje Rige - både for jøderne og resten af den tyske befolkning.

Faglige fokuspunkter:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶   opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets samlede sidetal: 48 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den kolde krig

Materialeoversigt:
Knud Ryg Olsen/Olaf Søndberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering, Systime, 2009, s. 15-32, 38-39 (kilde 1 og 2), 69-80 og s. 83-84 (kilde 14 og 15) og s. 92-93 (kilde 18).
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 174-180 og s. 290-294.
Øvrige kilder: Tabel - befolkningstal i de to Tysklande, Billede: Ungarns og Østrigs udenrigsministre klipper hul i hegnet, juni 1989.

Supplerende Materiale:
CNNs The cold war, Jerntæppet 1945-1947 og Cubakrisen.
Film: 13 days
Billeder fra www.LEMO.de        
Quia - quiz om den kolde krig

Kommentar til forløbet:
Forløbet vil i sit arbejde med den kolde krig fokusere på perioden fra 1945-1962 med perspektivering til den kolde krigs afslutning og den nye verdensorden.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, historiebrug og -formidling

Faglige mål:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Forløbets samlede sidetal: 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk demokrati og national identitet

Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til danmarkshistorien, 2005, Systime, s. 125-129, s. 153-163 og s. 144-146 (kilde 30).
Inge Adriansen: Fokus 2, fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 114-119.

Supplerende materiale:
Videoer fra www.danmarkshistorien.dk om landboreformerne og demokrati og demokratisering.
Dokumentarer: "Historien om Danmark - "Grundloven, folket og magten".
Film: Bastarden.

Kommentar til forløbet:
Formålet er at give eleverne indblik i den politiske situation i Danmark fra slutningen af 1700-tallet samt for den økonomiske udvikling. Hvad lå til grund for demokratiets indførsel, hvordan udvikledes det danske demokrati i årene frem og hvilken betydning fik nationalismen og industrialiseringen i denne proces? Primært fokus er udviklingen i DK fra landbrugsreformerne og frem til systemskiftet 1901.
Der perspektiveres frem til i dag og sættes fokus på nationalisme og demokrati i den globaliserede verden.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets samlede sidetal: 46 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Velfærdsstatens historie

Materialeoversigt:
Lars Andersen m.fl.: Fokus – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007, s. 48-62.
Velfærdsmodellerne

Supplerende Materiale:
Henrik Bonne Larsen: Danmark i nyeste tid, s. 53.
Danskernes akademi – velfærd fra vugge til grav (30 min.)
Elevernes egne kilder om velfærdsstaten i dag.
        
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Kommentar til forløbet:
Vi vil i forløbet fokusere på den danske velfærdsstats historie fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.
Vi vil have fokus på at forklare den historiske udvikling og dens sammenhæng med velfærdsstatens opståen i Danmark. Desuden vil vi tale om forskellige typer for velfærdsmodeller samt se på, hvilke udfordringer velfærdsstaten står over for i dag.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets samlede sidetal: 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Projektarbejde

I dette forløb har eleverne arbejdet med et selvvalgt emne. De arbejder individuelt, i par eller grupper med deres emne. Arbejdet ender i ud en fremlæggelse.

Emnerne var blandet andet:
Aids, Ho Chi Minh, Israel-Palæstinakonflikten, Taiping-oprøret mm.

Materialet har eleverne selv fundet.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab

Faglige mål
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶   anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶   formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶   formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶   behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Imperialisme, afkolonisering og globalisering

Materialeoversigt:
Ulrik Grubb m.fl.: Europa og de andre - historie på tværs, Gyldendal, 2012, s. 123-128, 133-136, 139 og s. 148-156 og s. 158-162.
Lars Andersen m.fl.: FOKUS Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007, s. 76-78 og s. 85-92.
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror, Systime, 2008, s. 7-13.
Artikel: Lars Hovbakke Sørensen: Hvorfor er der så mange kup i Afrika?, Kristeligt Dagblad, 23. nov. 2023.

Supplerende Materiale:
Dokumentar: Storbritanniens historie i farver - imperiet.
Dokumentar: ”Greed, betrayal and the battle for Nigeria” (om Ogonifolkets kamp mod Shell i Nigeria)
Elevernes egne undersøgelser af Nigerias historie.

Kernestof:
̶   forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶   kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶   stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶   nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶   demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶   globalisering

Om forløbet:
Med udgangspunkt i imperialismen og dens baggrund og forudsætninger vil der i dette forløb være fokus på Europas forhold til resten af verden - særligt Afrika.
Hvorfor koloniserer man Afrika og hvilken påvirkning har koloniseringen haft? I den forbindelse inddrages globaliseringens betydning for den historiske udvikling.
Vi ser på globaliseringens kendetegn og de forskellige bølger der kobles til globaliseringen.
Dernæst fokuseres der hovedsageligt på afkoloniseringen i Afrika og vi diskuterer i hvor høj grad Afrika fortsat bliver udnyttet af den vestlige civilisation. Særligt fokus på Nigeria og - med perspektivering til Asien.

Fokuspunkter:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Forløbets samlede sidetal: 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kronologiforløb

Vi repeterer gennemgået stof med særligt fokus på udviklingen over tid af samfundsforhold, synet på individet, religion og nationsdannelser.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer