Holdet 3z BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Majbritt Overgaard Schou
Hold 2023 BI/z (1z BI, 2z BI, 3z BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Cellen - den mindste enhed for liv
Titel 2 2. Genetik: arv versus miljø
Titel 3 4. Økologi - Vadehavet
Titel 4 3. Forplantning
Titel 5 5. Arbejdsfysiologi - Hvad sker der i kroppen...?
Titel 6 6. Evolution og populationsgenetik
Titel 7 7. Ernæringsfysiologi - kost og sundhed
Titel 8 8. Immunologi
Titel 9 9. Nervesystemet - alkohols effekt
Titel 10 10. Bioteknologi
Titel 11 11. Hormoner og økotoksikologi
Titel 12 12. Muskelkontraktion og stofskifte
Titel 13 13. Populationsøkologi og biokemi
Titel 14 14. Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Cellen - den mindste enhed for liv

Forløb om cellens opbygning og funktion.
Det er målet at have forståelse for at alt liv er opbygget af celler, og hvordan celler ser ud og virker.
Formål:
- At kunne skelne forskellige celletyper fra hinanden. Prokaryoter og eukaryoter.
- At kunne forklare cellemembranens opbygning
- At kunne redegøre for forskellige transportprocesser til opretholdelse af cellens homeostase;
Diffusion, osmose, faciliteret diffusion og aktiv transport.
Fotosyntese og respiration samt forskellige livsformer: autotrof vs heterotrof
Perspektiv til krav for liv og muligt liv ude i rummet.

Eksperimentelt:
Mikroskopi af celler
Diffusion og cellestørrelse (agar)
Osmose i kartofler

Omfang: 17 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Genetik: arv versus miljø

Mål:
- I skal kunne forklare cellers delingsprocesser
- I skal kunne redegøre for, hvordan egenskaber nedarves
- I skal kunne forklare, hvordan gener bliver til egenskaber – herunder DNA molekylets opbygning, replikation og proteinsyntesen
- I skal kunne analysere, hvordan mutationer kan ændre på almindelig arvegang herunder også betydningen af miljøet for organismers udvikling.
- At kunne anvende forståelsen til at forholde sig til udvikling af f.eks. personlighed og overvægt.
- I skal kunne forklare, hvordan gentests udføres og diskutere, hvad gentests kan bruges til.
(Studieretningsdagen 5/12-23 er også en del af forløbet)

Centrale elementer:

Det centrale dogme
DNA samt replikation
Mitose og meiose
Proteinsyntese - DNA - RNA - protein

Mendels genetik
Karyotype
Kromosomer
Gener og alleler
Genotyper og fænotyper
Krydsningsskemaer
Stamtræer
Arv vs miljø
Nedarvningstyper
Autosomal vs kønsbunden
Dominant vs recessiv
Codominans
To-gensnedarvning
Koblede gener

Mutationer
Årsager til mutationer

Molekylære metoder
DNA analyse
Elektroforese
PCR
DNA-sekventering

Eksperimentelt:
Ekstraktion af DNA fra kindhuleceller
Mitose i rødløg - mikroskopi
Majsmutanter - arv vs miljø
Elektroforese - DNA analyse af familie med hyperkolesterolæmi
Tørforsøg:
Mitose og meiose
Desuden genetikopgaver
Tillykke I har fået børn

AV:
Gener, Sundhedsmagasinet, 2016
De dødelige gener - historien om den færøske forbandelse
Lone Frank: Genetic me

Omfang: 95 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Flip Det centrale dogme 07-03-2024
Majsmutanter 07-05-2024
Eksamensopgave 6 29-04-2025
Prøve 3 05-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 4. Økologi - Vadehavet

Mål:
- At kunne beskrive økosystemer med fokus på Vadehavet
- At kunne redegøre for succession, energistrømme og stofomsætninger i økosystemerne. Herunder at kunne forklare betydningen af C-, P- og N-kredsløbene
- At foretager undersøgelser ved og i Vadehavet og derved opnå en forståelse af, hvordan man metodisk kan undersøge naturen
- At blive i stand til at definere naturkvalitet med et fagligt begrebsapparat og derved at kunne forholde sig til samfundsmæssige problemstillinger inden for naturforvaltning
Forløbet inkluderer et tværfagligt forløb med kemi: Vadehavsekskursion med måling af primærproduktion, algers filtration samt saltkoncentration og plantetilpasninger

Økosystem
Biotiske og abiotiske vækstfaktorer
Fotosyntese og respiration
Energistrømme heruden fødekædeeffektivitet
Græsnings- og nedbryderfødekæde
Kulstofkredsløb
Kvælstofkredsløb
Fosforkredsløbet
Betydningen af næringsstoffer for plantevækst - DNA og proteiner f.eks.
Begrænsende faktor - Liebigs minimumslov
Konkurrence
Succession
Nøglearter (Serengeti rules)

Darwins evolutionsteori
Mutationer - variation - selektion - evolution
Planters tilpasning til salt - repetition af osmose
Fugles tilpasning til fødegrundlag - næbets udformning

Eksperimentelt:
Fotosyntese og respiration
Planters opbygning
Variation inden for en art - måling af længde af hvide bønner - normalfordeling

Øvelser ved Vadehavet:
Primærproduktionsmåling
Kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af bunddyrene
Fugles tilpasning - observation med kikkert
Planters tilpasning - linjetaksering
Muslingers filtrationsevne - kvalitativt

Ekskursioner:
Lillelund Engsø (klimasø)
Herning Vand - renseanlæg
Vadehavet

Omfang: 78 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Forplantning

Fokus på kønshormonernes regulering. Senere også graviditet, fosterudvikling og fosterdiagnostik samt kromosomtalssyndromer i 3.g.
Forløbet bliver også repeteret med et økotoksikologisk perspektiv - hvorledes særligt tungmetaller påvirker forplantning og fosterudvikling i 2.g og 3.g

Mål:
- At kunne redegøre for hormoner og deres regulering
- At kunne forklare kønshormonreguleringen hos mennesket
- At have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egen seksuel aktivitet
- At kunne forklare, hvordan et individ bliver til med fokus på celledelingsprocesser (repetition) og graviditet
- At kunne redegøre for fosterdiagnostik samt mulighederne i genetisk rådgivning.
- At kunne forklare, hvordan fejl i celledelingsprocesser kan føre til misdannelser (repetition af arvelighed og det perfekte barn)
Senere:
- At kunne diskutere ufrivillig barnløshed, årsager hertil samt vurdere mulighederne i kunstig befrugtning
3.g
- At kunne forklare begrebet økotoksikologi
- At kunne forstå sammenhængen imellem den industrielle udvikling og giftstoffernes ophobning.
- At kunne redegøre for biomagnifikation og bioakkumulation
- At kunne forklare betydningen af hormonforstyrrende stoffer
- At kunne diskutere årsager til ufrivillig barnløshed
- At kunne diskutere betydningen af tungmetaller i økosystemet
- At kunne redegøre for LD50 samt hvordan tallet bestemmes
- At få et indblik i økotoksiner i grind og de undersøgelser der er lavet af befolkningsgrupper på Færøerne

Centrale begreber:
Hormoner
Feromoner
Realising hormoner/overordnede
Effektorhormoner/specifikke
Vand- vs fedtopløselige hormoner
Zygote, blastocyst
Differentiering og specialisering
Rep af mitose og meiose
Fejl i meiose - nondisjunktion
Mosaik
Kønnet vs ukønnet formering
Hermafroditter
Parthenogenese
Kønsdifferentiering
Mandens sædcelleproduktion
Kvindens menstruationscyklus'
Senere:
- Fosterdiagnostik
- PD og PGD (repetition af PCR og elektroforese)
- Kunstig befrugtning (insemination, IVF og mikroinjektion)

Besøg i 1g: gynækologer om prævention og kønssygdomme

Studietur til Færøerne: Pal Weihe om kviksølvs betydning for hjerneudviklingen. - Opfølgning med dokumentar i 3.g

Ud af huset i 3.g.
Gødstrup - karrierevalg

Eksperimentelt:
LD50 - alkohol og karse (3.g)
Mikroskopi af ovarier

AV:
• http://rigsfaellesskab.weebly.com/grind-paringvirker-hjernen.html - orientering på studietur
• De ufødte børn”, DR1, 24.11.14, 45 min. Kun set 10 min

Omfang: 22 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Arbejdsfysiologi - Hvad sker der i kroppen...?

Hvad sker der i kroppen, når du træner?

- I skal kunne forklare, hvad der sker i kroppen, når man dyrker motion (går fra hvile til arbejde)
Herunder: Vejrtrækning, blodkredsløbet og musklerne.
I skal kunne perspektivere til konsekvenser af usund livsstil med forståelse af hjertekarsygdomme

Forløbet er repeteret i 3.g med fokus på
Kulhydraternes intermediære stofskifte med fokus på respirationsprocessens 3 delprocesser samt anaerob energiproduktion
Betydningen af motion for at undgå stress og styrke immunforsvaret.

I et projektarbejde arbejdede eleverne med selvvalgte hypoteser.

Eksperimentelt arbejde:
Hjertedissektion
Lunge-hjerte blok (observation)
Måling af lungefunktion i hvile og arbejde
Måling af vitalkapacitet
Sammenhæng mellem puls og arbejde
EKG
Blodtryk
Hæmatokrit
Basalstofskifte og direkte konditest (mangler)
RQ (Århus Universitet)

Av:
August Krogh. Johan Olsen og DR (set ca. 7-8 min
Motion på sprøjte. Viden om 2004

Supplerende
Videnskab.dk: Motion giver mental gevinst

Klassen deltog i et innovativt projekt - science battle - undervisning af folkeskoleelever

Klassen besøgte Gødstrup Sygehus hvor de fik viden om de forskellige afdelingers arbejdsopgaver.

Klassen besøgte Aarhus Universitet i 3.g og målte stofskiftet (RQ) hos kakerlakker.

Omfang: 80 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Evolution og populationsgenetik

Forløbet om evolution og populationsgenetikken er et længere forløb i samarbejde med matematik om SRO'en.

Biologifaglige mål:
- At kunne forklare livets udvikling
- At kunne forklare Darwins evolutionsteori med præcis brug af begreber
- At kunne anvende Darwins evolutionsteori både mundtligt og skriftligt til analyse af artikler mv
- At kunne belyse menneskets udviklingshistorie ud fra evolutionsteorien
- At kunne analysere populationsgenetisk, hvordan populationer og arter udvikler sig.
- At kunne diskutere biodiversitet med inddragelse af genetisk diversitet.

Kernestof:
Darwins evolutionsbiologi - teori om naturlig selektion
Livets udvikling
Endosymbiontteorien
Artsdannelse
Klassifikation
Slægtsskab

Teori om naturlig selektion
Placering af Darwinsteori i forhold til Mendel og Neodarwinismen samt diskussion af videnskabelig metode - induktion og deduktion.
Livets udvikling og hjørnesten heri
Klassifikation
Endosymbiotteorien
Artsdannelse

Supplerende materiale og AV:
Hvordan jorden blev grøn, DR2 2013
http://mennesketsoprindelse.dk
Menneskets udvikling er standset, politiken.dk
Menneskets udvikling tager fart, b.dk
De første mennesker - Afrika. DR3 2016

Øvelser:
Survival of the fittest med bønner
Seksuel selektion
Undersøgelse af variation inden for en art

eDNA - DNA på forkant - indsamling af vandprøve i ferskvand og analyse heraf med artsspecifikke primere.

Biodiversitet og genetiske diversitet: https://biodiversitetigymnasiet.dk/genetisk-diversitet/beregn/

Fokus på tidligere menneskearter - opsamling 3.g
Kranie af Australopithecus boisei, Homo erectus, Homo neanderthalensis og Cro Magnon (tidligste Homo sapiens sapiens), og mennesket (Homo sapiens sapiens) er der målt på.

I 3.g besøgte vi Aarhus Universitet og fik et foredrag om bioinformatik og menneskets udvikling.

Omfang: 42 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Ernæringsfysiologi - kost og sundhed

Vi holder fokus på energibalance og hvad der definerer sund kost.

Mål:
- At kunne redegøre kostens bestanddele
- At kunne forklare fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- At kunne beskrive proteiners opbygning og anvende forståelsen til at kunne forklare enzymers funktion
- At kunne anvende forståelse for hormonel regulering til at forklare appetitregulering
- At kunne analysere årsager til overvægt og metabolisk syndrom (evolutionært perspektiv samt forståelse for nervesystemet trækkes ind senere).
- At kunne forklare og diskutere stigningen i tilfælde af diabetes
- At kunne forklare andre stoffer herunder alkohols omsætning

Forsøg:
Pepsin og æggehvide
Kostfibre – Husk
Kost- og aktivitetsanalyse
Blodsukkermåling

Omfang: 88 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Immunologi

Formål:
• At kunne redegøre for immunforsvaret
• At få kendskab til forskellige mikroorganismer
• At kunne forklare bakterier og andre organismers vækst
• At kunne forklare hvordan vira inficerer værten og formerer sig
• At kunne forklare hvordan smitte forebygges, identificeres og behandles
• At kunne diskutere brugen af antibiotika

Kernestof
Mikroorganismer herunder patogener
Vækstkurveforløbet
Immunforsvaret;
- Ydre
- Uspecifikke
- Specifikke
Overfladeproteiner
Antigener
Antistoffer
Allergi
Antibiotika og resistens
Vaccination

Supplerende materialer:
• Diverse artikler om f.eks. brug af antibiotika

Øvelser:
Bakterierne omkring os
Identifikation af ukendt bakterie
Mikroskopi af blod - identifikation af hvide blodlegemer
Blodtypebestemmelse (R)
Covid: Antigen og antistof test
Elisa

Ud af huset: Besøg på Regionshospitalet Gødstrup: Blodbanken og blodtapningen

Omfang: 84 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 33,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Nervesystemet - alkohols effekt

Tidligere har vi arbejdet med hormonsystemet som kommunikationssystem i kroppen. I dette forløb fordybede vi os i nervesystemet - kroppens hurtige kommunikationssystem. Forståelse for nervesystemet bruges til at forstå muskelsammentrækning.

Mål:
I skal kunne forklare nervesystemets opbygning og funktion.
I skal kunne redegøre for neuronets opbygning.
I skal kunne forklare et nervesignals udbredelse.
I skal kunne analysere fænomener som afhængighed

Forløbet er bygget op som klasseundervisning efterfulgt at projektarbejde om forskellige stimulanser og andre faktorer som påvirker hjernens funktion. I den forbindelse skal vi igen træne analyse og vurdering af artikler med biologiske indhold.

Kernestof og centrale begreber:
Det sensoriske, motoriske og det autonome nervesystem
Nervecellen/neuronet
Aktionspotentialet og synapsen
Membranpotentialer og impulsvandring
Hjernens belønningssystem

Supplerende stof:
Stimulerende stoffer mv.

Øvelser:
Nerveledningshastighed
Undersøgelse af hudens sansereceptorer
Svinehjernedissektion
Alkohol og karse

Dokumentar:
Viden om - Afhængighedens gåde

Omfang: 30 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Bioteknologi

Bioteknologi - produktion med løsning på mange problemer?
Formål:
At kunne forklare hvordan man gensplejser
At kunne forklare fremstilling af kloner
At kunne redegøre for hvad stamceller er, samt hvilke funktioner de kan have
At kunne diskutere, hvordan bioteknologiske løsninger kan være med til at løse særligt klimaproblemer

Forløbet startede op med diskussion af fordele og ulemper ved brugen af GMO

Kernestof:
Gensplejsning af bakterier, planter og dyr
Kloning - kernetransplantation, terapeutisk og reproduktiv
Celledifferentiering - celledeling og fosterudvikling
Cellefabrikker: Brændstof, levnedmidler, medicin og stamcellekød

Øvelser:
Transformation: pGLO (R)
Produktion af alkohol/bioethanol (Færøerne)

Foredrag CRISPR-teknik som medicinsk behandling 4/12 - 2025

AV: Dyrelaboratoriet

Omfang: 22 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Hormoner og økotoksikologi

Vi svarer på spørgsmålet: Bliver vores hormonsystemet påvirket af giftige stoffer i miljøet?

Opsamling på hormonsystemet
Fosterdiagnostik - repetition af celledelinger med tilføjelse af non-disjunction.
Ufrivillig barnløshed
LD50
Bioakkumulering - også i relation til studietur til Færøerne og "De ufødte børn" (dokumentar)
Epigenetik
Agonisme og antagonisme

Øvelser:
LD50 - alkohol og karsefrø

Omfang: 48 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Muskelkontraktion og stofskifte

Vi samler op på arbejdsfysiologien og nervefysiologien ved at fordybe os i muskelkontraktionen og energidannelsen til denne proces.

Respirationsprocessen
Glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde
Gæring
Muskelkontraktion med tværbrocyklus
Enzymer med fokus på de 6 typer.

Klassen besøgte Aarhus Universitet i 3.g og målte stofskiftet (RQ) hos kakerlakker.

Omfang: 48 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Populationsøkologi og biokemi

Forløbets mål:
- At kunne gøre rede for planters opbygning (repetition), plantehormoner samt fotosyntesens delprocesser/biokemi og betydningen af abiotiske forhold som lysets bølgelængder, temperatur, vand mv.
- At kunne redegøre for, analysere og diskutere betydningen af succession (repetition) for økosystemer og for populationers vækst.
- At kunne anvende din viden om tilpasning og livsytringer i forhold til et udvalgt økosystem - repetition af Vadehavet.
- At anvende forståelse for økotoksikologi til at vurdere miljøtrusler ved Vadehavet
- At kunne diskutere naturforvaltning og betydningen heraf for udvalgte organismer.

Kernestof:
Biologisk produktion: planters opbygning, vandtransport, plantehormoner, fotosyntese (C3, C4 og CAM)
Succession
Populationsstørrelse, -vækst og -regulering (Bæreevne og Lotka-Volterra)
Feltundersøgelser
Planter og dyrs tilpasning til det omgivende miljø
Næringsstofoptag og økologisk effektivitet

Øvelse:
Plantedissektion og mikroskopi (repetition fra 1.g)
Fangst-genfangst

Omfang: 35 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14. Repetition

Oplæg, opgaver og quizlet
Overblik og eksamenstræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer