Holdet 2024 ol/3m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Andreas Hjort Møller
Hold 2024 ol/3m (3m ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Komediens kraft
Titel 2 Kærlighed og sandhed i Platons Phaidros
Titel 3 Trojas fald
Titel 4 Myte og billede. Det græske vasemaleri
Titel 5 Dom og ret. Antikke sexskandaler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Komediens kraft

Forløbet handler om komediegenren og den måde, hvorpå genren udvikler sig fra Aristofanes over Plautus til moderne tid. Vi læser et eksempel på Den Gamle Attiske komedie i uddrag, nemlig Aristofanes’ Lysistrate, og vi taler om denne komedieforms genretræk og den historiske kontekst, Den Peloponnesiske Krig. Vi ser på Lysistrates efterliv i form af filmen Chi-Raq, og vi taler om den måde, hvorpå denne film genskriver komedien Lysistrate, og om måden, hvorpå filmen også genskriver Den Gamle Attiske Komedies genretræk.

Som eksempel på en ’mellemste komedie’ eller måske snarere en romersk efterligning af en mellemste komedie læser vi uddrag af Plautus’ Amfitryon, og vi taler om arketyper og genretræk for denne komedie. Den mellemste og nye komedies efterliv taler vi om i læsningen af udklip fra moderne sit coms og uddraget af Molières Amfitryon, som har fået en lidt anden slutningen end den, vi kender fra Plautus.
Forløbet

Kernestof:
Aristofanes: Kavaleriet - Skyerne - Lysistrate. Samlede komedier bind 2. Oversat af Kai Møller Nielsen (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2005), s. 141-148, 155-156, 164-167 og 189-193 [19 sider].

Plautus: Amfitryon, i: Pluk Dagen. Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2008), s. 21-44 [24 sider].

Perspektiverende tekster:

Spike Lee: Chi-Raq (DVD, 2015) [127 min].

Molière: Amfitryon. Oversættelse og efterskrift af John Pedersen (København: Museum Tusculanums Forlag, 2005), s. 97-99 [3 sider].

Klip med fordoblinger og dobbeltgængere og forviklinger fra YouTube  fra de amerikanske sit-coms Friends og Frasier [10 min].

Klip fra Disney-filmen Hercules fra 1997, https://www.youtube.com/watch?v=7bY7pOrTTkM [2 min].
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kærlighed og sandhed i Platons Phaidros

Vi læser Platons dialog Phaidros i uddrag, nemlig de tre taler om Eros. Den afsluttende samtale om retorik springer vi over. Lysias’ tale holdt af Phaidros og Sokrates’ første tale betragter vi som en slags doxa, der bliver gendrevet i Sokrates’ anden tale, som gengiver sjælevognsmyten. Vi indplacerer dialog Phaidros i Platons forfatterskab, og vi taler om pæderastiet og Athen i klassisk tid som kontekst for den samtale, der skildres i dialogen. Sjælevognsmyten fortolkes som eksempel på Platons idélære.

Thomas Mann-teksten og filmen Call Me By Your Name fortolkes som reception af Platons Eros-begreb.

Græsk litteratur læst i oversættelse:

Platon: ”Phaidros”, i Platon i udvalg IV. Phaidros. Charmides. Ion (København: Gyldendal, 2015), s. 32-69 (227a-257c) [37 sider].

Perspektiverende litteratur:

Thomas Mann: Døden i Venedig (København: Gyldendal, 2017), s. 403-407.
James Ivory: Call Me By Your Name (DVD, 2017).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Trojas fald

Forløbet handler om Homers epos Iliaden. Vi læser med særligt fokus på trojanernes lejr og Homers skildring af Paris, Hektor og Andromache og Helene. Vi har kort arbejdet med Paris’ dom som baggrundshistorie. Forløbet introducerer til eposgenrens stiltræk og helteidealet i arkaisk tid. Vi har fokuseret på forskellen mellem Hektor og Paris. Uddraget af 24. sang læses som en form for forsoning mellem Achilleus og Priamos, og som ét af de få steder i Iliaden, hvor Achilleus’ vrede ikke dominerer. Filmklippet fra Troy viser en forskel mellem moderne og arkaiske helteidealer. Vi diskuterede, om Kontrafouris artikel om problematiske og skadelige kvinderoller i Iliaden var en rimelig betragtning ud fra vores egen læsning af Helene-figuren.

Kernestof:
Homer: Homers Iliade på Dansk af Otto Steen Due (København: Gyldendal, 2010)
- III. sang (s. 61-74)

- VI sang (s. 131-146)

- XXIV. sang, 1-140 (s. 543-547) og 477-586 (s. 557-560)
[39 sider]

Perspektiverende tekst:
- Klip fra Troy. Fall of a City (2018), scene med Paris’ dom [6 minutter]

- Klip fra filmen Troy (2004) med tvekampen mellem Paris og Menelaos [4 minutter]

- Filio Kontrafouri: “British University Issues Trigger Warning on Greek Mythology”, https://greekreporter.com/2024/12/30/british-university-warning-greek-mythology/ (30. December 2024) [2 sider]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Myte og billede. Det græske vasemaleri

Vi tager udgangspunkt i geometriske og orientalske vaser, men fokuserer på mytologiske og dagligdagsmotiver på græske sortfigurs- og rødfigursvaser. Ved overgangen til arkaisk tid gennemgås silhuet-teknik og ved overgangen til klassisk tid sortfigursteknik og rødfigursteknik. Fokus er på beskrivelse med fagtermer samt datering på baggrund af beskrivelsen og eventuel fortolkning af vasen med fokus på klassisk tid. Vi taler om vasens form, funktion samt dens maleris komposition og tidstypiske træk som geometriske figurer, horror vacui, navne på de mest almindelige ornamenter, vasens inddeling i munding, hals, skulder, bug, fod, begyndende overlap, dybdevirkning, forkortning, udviklingen af øjets form, inskriptioner på vasen, herunder navne, replikker, kalos-vaser, autografer, brændingen af en vase i tre faser, bevægelse fra det stiliserede mod det mere naturalistiske, forholdet mellem billedet på en vase og mytens mundtlige eller tekstuelle form samt forskellige symposievaser med hverdagsmotiver og erotiske motiver. Som udløb af den græske tradition ses eksempler på romersk vægmaleri fra Pompeii, fra 1. til 4. stilart. Vi ser også eksempler på efterantikke billeder, der fremstiller en græsk myte.

Eleverne arbejder projektorienteret med vasemalerier, de selv har valgt.

Kernestof:
Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst (Systime: København, 1996), s. 38-52, og s. 95-102.

Kendte monumenter (fig. Henviser til side i Woodford):

Græsk:
- Metope i terrakotta fra Apollon-templet i Thermon, 630-635 f.Kr. (fig 3.1)
- Tavle fra Pitsa, cirka 540 f.Kr. (fig 3.2)
- Dipylon-vasen (fig. 3.3)
- Kratér af Aristonothos (fig. 3.5)
- Francois-vasen
- Kratér af Hirschfeld-maleren (https://www.metmuseum.org/art/collection/search/248904)
- Exekias’ vase med Ajas og Achilleus (fig. 3.8)
- BIlingual vase, kopi af Exekias’ vase med Ajas og Achilleus (fig. 3.9)
- Exekias’ vase med Achilleus og Penthesilea
- Kratér med Herakles og Geryon, Staatliche Antikensammlung, München (Munich J81)
- Svirebrødrene-vasen af Euthymides (fig. 3.11)
- Tre tondo-malerier fra indersiden af en kylix, eksempel på erotisk hverdagskunst)
- Arkaisk amfor i sortfigursteknik med eksempler på homoerotik.
- Rødfigursvase med Orpheus (fig. 3.13)

Romersk:
-  Romersk mosaik (fig 5.3)
- Romersk vægmaleri (5.5)
- Fig 84-8.9 (eksempler på vægmalerier i 1., 2., 3. og 4. stilart i Pompeii).
- Warren-koppen
- Romersk mumiemaleri

Efterantik kunst som perspektiv til antik kunst:

- EM-pokal, 2020 som perspektiv til rødfigursamfor tilskrevet Euphronios (Louvre LP2595)
- Rembrandt: Athene (1657) som perspektiv til vase af Amasis-maleren med Herakles’ indtog på Olympen (Louvre F 30)
- Maleri af Mihail Brunea (født 1957), ukendt år, perspektiv til rødfigursvase med Athenes fødsel (British Museum 1849,0620.14).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dom og ret. Antikke sexskandaler

Vi læser to retstaler, der begge to omhandler en sexskandale i det klassiske Athen og dermed afspejler forskellige aspekter af de demokratiske atheneres skikke.

Forløbet omhandler den antikke retoriske tradition med udgangspunkt i to taler, Lysias første tale og Aischines’ tale Mod Timarchos. Aischines’ tale læses i uddrag. Eleverne er blevet introduceret til de tre overordnede typer af taler, de tre appelformer, talerens måde at arbejde på, begreberne sofist og logograf, talens dele samt de ti attiske talere. I forbindelse med Lysias 1 har vi talt om det græske stilideal om safeneia samt Lysias’ mesterlige brug af ethopoiia. I forbindelse med Aischines’ tale har vi fokuseret på de historiske og politiske begivenheder, som ledte op til anklagen mod Timarchos. Vi har også kort talt om den græske retoriks efterliv i Romerriget og i Vesten i dag.

Forløbet introducerer til de demokratiske institutioner i Athen i klassisk tid.

De perspektiverende tekster læses som perspektiv til den retoriske, demokratiske og politiske tradition i Grækenland, dvs. perspektiv til forløbet generelt.

Kernetekster:
- Lysias: "Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes", i Mogens Herman Hansen: Lysias' taler. Oversat og i udvalg af Mogens Herman Hansen (København: Museum Tusculanums Forlag, 1996), s. 27-36 [10 sider].

- Aischines: "Mod Timarchos", i Otto Steen Due (red.), Borgerret og prostitution. To anklagetaler fra det klassiske Athen, København: Museum Tusculanums Forlag, 2003 afsnit 1-50 (s. 15-26) og 79-126 (s. 32-43) [24 sider].

Perspektiverende tekster:
- Nigel Farage: Tale til Dansk Folkepartis Årsmøde, 18. september 2011 i Herning, https://www.dansketaler.dk/tale/nigel-farages-tale-til-dansk-folkeparti [2 sider].

- Ritzau: "V-profil om Støjberg: Mellemøstligt at ville beskytte egne", i JYLLANDSPOSTEN 28/01/2021 [1 side].
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer