Holdet 2024 ol/3u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Andreas Hjort Møller
Hold 2024 ol/3u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litteratur under kejser Augustus: Metamorfoserne
Titel 2 Sokrates' domfældelse og død
Titel 3 Fædra-myten i europæisk litteraturhistorie
Titel 4 Trojas fald
Titel 5 Myte og billede. Det græske vasemaleri

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litteratur under kejser Augustus: Metamorfoserne

I forløbet skal eleverne læse Ovids Metamorfoser i den kontekst, som Augustus’ principat udgør. Et udvalg af myter anskueliggør, hvordan Ovid er en kritiker af Augustus’ seksualreform – og hvordan han på ironisk vis bygger videre på den græske mytetradition og Homers epik. Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Me too-begrebet og ny feminisme som perspektiv til Ovids udgave af Medusa-myten. Dernæst læses andre myter: Myten om Procne og Philomela, om Pygmalion og om Myrrha og Pyramus og Thisbe. De er alle eksempler på uheldig kærlighed, og alle genskriver de det romerske morbus amoris-motiv og tematiserer forholdet mellem mand og kvinde. Uddraget af XV. sang læses som Ovids mere eller mindre heldige forsøg på at indbygge et Augustus-motiv i eposset.

Uddraget af Shaws Pygmalion og filmen She's All That læses som reception af Ovids Pygmalion-myte.

Kernestof:

- Ovid: Metamorfoserne IV, 55-166 (s. 101-104 , Pyramus og Thisbe) [4 sider].

- Ovid: Metamorfoserne, IV, 765-803 (s. 127-128, Medusa) [2 sider].

- Ovid: Metamorfoserne, VI, 421-674 (s. 169-180, Procne og Philomela) [12 sider]

- Ovid: Metamorfoserne X, 243-297 (s. 289-291, Pygmalion) [3 sider]

-Ovid: Metamorfoserne X, 298-518 (s. 291-299, Myrrha og Adonis' fødsel) [9 sider]

- Ovid: Metamorfoserne XV, 176-258 og 852-879 (s. 435-438, Alts foranderlighed og s. 460-461, Augustus’ apoteose) [5 sider].

I alt:

Perspektiverende tekst:

- Uddrag af Shaws Bernhard Shaws "Pygmalion" [6 sider]
- Robert Iscove: She's All That (DVD)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sokrates' domfældelse og død

Forløbet omhandler Sokrates’ domfældelse og død som eksempel på en god død. Forløbet forfølger Sokrates som moralfilosofisk eksempel hos de tre filosoffer Platon, Xenofon og Seneca. Xenofons version af Sokrates’ Forsvarstale læses primært med henblik på at fastslå konteksten: Retssagen mod Sokrates, hans tilhængere og forsvarere og hans særegne måde at forsvare sig på. I Platons ungdomsdialog Kriton dykker vi ned i den platoniske idélæres allertidligste form. Vi fokuserer igen på Sokrates’ forhold til døden, men også hans forestilling om individets rolle i staten. I Senecas to breve kan vi se eksempler på, hvordan stoikerne opfattede Sokrates som et moralsk ideal.

I uddraget af Adam Oehlenschlägers tragedie Sokrates (1836) ser vi, hvordan nyplatonismen igen blev populær i romantikken, men også hvordan Platons lære blev sat i forbindelse med idéer, der ikke fandtes på Platons tid.

Avisartiklen om Inger Støjberg læses som eksempel på to modstridende retsopfattelser, én vestlig, sokratisk og en anden, som Karsten Lauritzen kalder "mellemøstlig".

Antikke kernetekster:

- Xenofon: ”Sokrates’ Forsvarstale”, i Xenofon: Erindringer om Sokrates og Sokrates Forsvarstale oversat af Henrik Nisbeth. Odense: Syddansk Universitetsforlag 2000, s. 205-212 [8 sider].

- Platon: ”Kriton”, i Platon: Samlede værker i ny oversættelse. København: Gyldendal 2009, s. 132-146 [15 sider].

- Seneca: ”Imod dødsfrygt. Brev nr. 24” og ”Forberedelse på døden. Brev nr. 26”, i Seneca: Breve fra Seneca. Oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen (Klassikerforeningens Kildehæfter 2010), s. 45-52 [8 sider].

Efterantikke perspektiverende tekster:

Adam Oehlenschläger: ”Sokrates. Tragoedie”, i: Oehlenschläger, Adam: Poetiske Skrifter i Udvalg ved F. L. Liebenberg. Besørget af A. Boysen. Ottende Bind. Dramatiske Digtninger. VIII. København: Bogforlaget Ernst Boysen 1897, s. 254-257 [4 sider].

Ritzau: "V-profil om Støjberg: Mellemøstligt at ville beskytte egne", i JYLLANDSPOSTEN 28/01/2021 [2 sider].
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fædra-myten i europæisk litteraturhistorie

Vi forfølger Fædra-mytens udvikling gennem tiderne, fra Euripides (428 f.Kr.) til i dag.

Vi begynder med Euripides’ klassiske tragedie Hippolytos og går videre til romeren Senecas fremstillinger af samme mytologiske figur. Fra nyere europæisk litteraturhistorie skal vi læse den franske oplysningsforfatter Jean Racine.

Vores fortolkning af disse værker vil fokusere på, hvordan myten bearbejdes forskelligt alt efter, hvilket aspekt dens fortolker finder interessant. Myten om Theseus gennemgås før læsningen. Euripides' Hippolytos læses som en psykologiserende tragiker med en stor affinitet til sofismen. Hans pointe er den relativt pragmatiske og relativistiske, at det er en dårlig idé at have for stejle religiøse eller etiske synspunkter. Som sådan repræsenterer han et afgørende brud med Aischylos og Sofokles' idealisme. Tragediens forbilledligt symmetriske struktur og persongalleri med to pragmatikere (Den gamle tjener, ammen) og to idealister (Hippolytos, Faidra) understøtter denne pointe. Vi afslutter forløbet med at se den danske film Dronningen som et helt nyt eksempel på antikreception

Senecas Phaedra giver en radikal omfortolkning af myten, idet Phaedra opfører sig meget mere utérligt og amoralsk i denne udgave. Senecas Phaedra udlægges som en stoisk kritik af seksualdrifterne.

Racine ønskede derimod at rense Faidra og fremstille hende som et uskyldigt offer for de farlige drifter - som sådan kan han ikke bifalde, at hun skulle have ønsket at hævne sig på Hippolytos.

Kernetekster:
- Euripides: Hippolytos. Ved Torben Frische, Semper pulchra veritas 2013. [64 sider]
- Seneca: Phaedra, anden akt, v. 601-697. Oversættelse ved Simon Laursen, http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/seneca/phaedrares.htm [3 sider]

Perspektiverende tekster:
- Racine: Fortale til Phèdre (1677), i: Jean Racine. Fædra. Tragedie i fem Akter. På dansk ved Max Lobedanz, Gyldendals Bibliotek. Verdenslitteratur. Bind 16. Klassisk fransk drama, København 1967, s. 179-181.
- May El-Toukhy: Dronningen (DVD 2019), 122 minutter.

Andet materiale:
- Lærernoter til Senecas Phaedra, anden akt.
- Jim Henson: The Storyteller. Theseus and the Minotaur (1990, DVD, ca. 30 minutter).
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Trojas fald

Forløbet handler om Homers epos Iliaden. Vi læser med særligt fokus på trojanernes lejr og Homers skildring af Paris, Hektor og Andromache og Helene. Vi har kort arbejdet med Paris’ dom som baggrundshistorie. Forløbet introducerer til eposgenrens stiltræk og helteidealet i arkaisk tid. Vi har fokuseret på forskellen mellem Hektor og Paris. Filmklippet fra Troy viser en forskel mellem moderne og arkaiske helteidealer. Vi diskuterede, om Kontrafouris artikel om problematiske og skadelige kvinderoller i Iliaden var en rimelig betragtning ud fra vores egen læsning af Helene-figuren.

Kernestof:
Homer: Homers Iliade på Dansk af Otto Steen Due (København: Gyldendal, 2010)
- III. sang (s. 61-74)

- VI sang (s. 131-146)

[30 sider]

Perspektiverende tekst:
- Klip fra Troy. Fall of a City (2018), scene med Paris’ dom [6 minutter]

- Klip fra filmen Troy (2004) med tvekampen mellem Paris og Menelaos [4 minutter]

- Filio Kontrafouri: “British University Issues Trigger Warning on Greek Mythology”, https://greekreporter.com/2024/12/30/british-university-warning-greek-mythology/ (30. December 2024) [2 sider]
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Myte og billede. Det græske vasemaleri

Vi tager udgangspunkt i geometriske og orientalske vaser, men fokuserer på mytologiske og dagligdagsmotiver på græske sortfigurs- og rødfigursvaser. Ved overgangen til arkaisk tid gennemgås silhuet-teknik og ved overgangen til klassisk tid sortfigursteknik og rødfigursteknik. Fokus er på beskrivelse med fagtermer samt datering på baggrund af beskrivelsen og eventuel fortolkning af vasen med fokus på klassisk tid. Vi taler om vasens form, funktion samt dens maleris komposition og tidstypiske træk som geometriske figurer, horror vacui, navne på de mest almindelige ornamenter, vasens inddeling i munding, hals, skulder, bug, fod, begyndende overlap, dybdevirkning, forkortning, udviklingen af øjets form, inskriptioner på vasen, herunder navne, replikker, kalos-vaser, autografer, brændingen af en vase i tre faser, bevægelse fra det stiliserede mod det mere naturalistiske, forholdet mellem billedet på en vase og mytens mundtlige eller tekstuelle form samt forskellige symposievaser med hverdagsmotiver og erotiske motiver. Som udløb af den græske tradition ses eksempler på romersk vægmaleri fra Pompeii, fra 1. til 4. stilart. Vi ser også eksempler på efterantikke billeder, der fremstiller en græsk myte.

Eleverne arbejder projektorienteret med vasemalerier, de selv har valgt.

Kernestof:
Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst (Systime: København, 1996), s. 38-52, og s. 95-102.

Kendte monumenter (fig. Henviser til side i Woodford):

Græsk:
- Metope i terrakotta fra Apollon-templet i Thermon, 630-635 f.Kr. (fig 3.1)
- Tavle fra Pitsa, cirka 540 f.Kr. (fig 3.2)
- Dipylon-vasen (fig. 3.3)
- Kratér af Aristonothos (fig. 3.5)
- Francois-vasen
- Kratér af Hirschfeld-maleren (https://www.metmuseum.org/art/collection/search/248904)
- Exekias’ vase med Ajas og Achilleus (fig. 3.8)
- BIlingual vase, kopi af Exekias’ vase med Ajas og Achilleus (fig. 3.9)
- Exekias’ vase med Achilleus og Penthesilea
- Kratér med Herakles og Geryon, Staatliche Antikensammlung, München (Munich J81)
- Svirebrødrene-vasen af Euthymides (fig. 3.11)
- Tre tondo-malerier fra indersiden af en kylix, eksempel på erotisk hverdagskunst)
- Arkaisk amfor i sortfigursteknik med eksempler på homoerotik.
- Rødfigursvase med Orpheus (fig. 3.13)

Romersk:
-  Romersk mosaik (fig 5.3)
- Romersk vægmaleri (5.5)
- Fig 8.4-8.9 (eksempler på vægmalerier i 1., 2., 3. og 4. stilart i Pompeii).
- Warren-koppen
- Romersk mumiemaleri

Efterantik kunst som perspektiv til antik kunst:

- EM-pokal, 2020 som perspektiv til rødfigursamfor tilskrevet Euphronios (Louvre LP2595)
- Rembrandt: Athene (1657) som perspektiv til vase af Amasis-maleren med Herakles’ indtog på Olympen (Louvre F 30)
- Maleri af Mihail Brunea (født 1957), ukendt år, perspektiv til rødfigursvase med Athenes fødsel (British Museum 1849,0620.14).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer