Holdet 2024 ol/3y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mads Lindstrøm Dalager
Hold 2024 ol/3y (3y ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Herodot og Historie
Titel 2 Platon - Hulelignelsen og Symposion
Titel 3 Skulptur - udvikling og kropsidealer
Titel 4 Homer og Vergil (Helteidealer og stilistik)
Titel 5 Sofokles Antigone og det antikke drama

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Herodot og Historie

Forløbet handler om kultursammenstød og den græske kultur. Gennem forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med den historiske baggrund for antikkens klassiske Grækenland og perserne og kampene mellem disse områder kaldet Perserkrigene. Fokus rettes på forskellene mellem hellenere og barbarer, og eleverne vil lærer om antikke græske forestillingsmønstre som hybris-nemesis konstruktionen, sofrosune og ate. I sammenhæng med Herodots værk vil eleverne reflekterer over deres egen kultur og hvordan opdelingen af verden i øst og vest, som Herodot gjorde det, stadig har relevans i dag. Dertil har refleksioner over materiel vs. immateriel lykke samt teori om drømme været en del af forløbet.

I sammenhæng med det klassiske Grækenland arbejdede eleverne med styreformer og demokrati-debat. Her blev antikke forestillinger om styreformer og debatten i antikken sat i sammenhæng med moderne tids debatter.
Forløbet vil dertil have lektioner som forbereder eleverne på problemstillingsarbejde i faget i sammenhæng med SRP.

Som perspektivering vises der klip fra filmen 300, og en moderne avisartikel, samt et comedy-klip, som sætter fokus på demokratiforståelse i dag og mulige antikke demokratitiltag som kan afhjælpe kritikken af demokratiet i dag.

Materialer (Kernestof)
Oldtidens Grækenland 1981 (Johan Bender og Bodil Bundgaard Rasmussen) s. 78-84 og s. 105-107
Herodot i Udvalg 1979 (Thure Hastrup og Leo Hjortsø) s. 7-27 39-42
Udvalg i Herodot - Hellenere og Barbarer 1979 (Thure Hastrup og Leo Hjortsø) s. 130-154

Herodots Historie bog 1 og dele af bog 7 danner således baggrund for basisteksterne i forløbet.

Perspektivering:
Avisartikel: Drop de udemokratiske valg og lad os trække lod - Politiken 13.06.2015
300 (klip) - (0:00-13:31), (13:31-19:30), (54:48-58:15), (59:20-1:06:00)
Star Wars (tematiske og grundlæggende perspektiver til filmene)
Michael Schøt: Comedy aid - comedy (2014): 8 min

Omfang: 43 s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Platon - Hulelignelsen og Symposion

Forløbet dækker over Platons Hulebillede (uddrag fra Staten) og det meste af Platons Symposion (minus Eryksimachos og Alkibiades tale).
Eleverne arbejder i starten af forløbet med hulebilledet for at få en grundforståelse for Platons verdensopfattelse og holdning til viden og samfundets mulighed for at optage viden. Eleverne stifter ligeledes igennem arbejdet med Symposion bekendtskab med Platons dualistiske verdensbillede, den sokratiske spørgemetode, den metafysiske dialog, rammefortællinger samt det antikke pæderastiforhold. Eleverne trænes i at forstå forskellige retoriske grundenheder, heriblandt dialektik og didaktik, samt lovtaler (epainos). Gennem Platons Symposion arbejdes der i hovedtræk med den antikke forestilling om kærlighed, gennem eros-skikkelsen.

I løbet af og mestendels i slutingen af forløbet forholder eleverne sig til det moderne kærlighedsbegreb sat overfor det antikke. Eleverne har her talt om fysisk og sjælelig kærlighed, den eneste ene, kærlighed til viden, pæderasti-konstruktionen og dertil også om forestillinger over køn og kærlighed til samme og modsatte køn.

Et klip fra musicalen Hedwig and the angry inch, bruges til at illustrere moderne brug af Platons Symposion og en reklame for en moderne film hjælper dertil eleverne med at sætte sig ind i hvilke dele af antikkens kærlighedsforestillinger som lever videre og hvilke der har forandret sig. Dertil behandles H. C. Andersens eventyr "skrubtudsen" med fokus på en mere tematisk perspektivering til Platons værker.

Forløbet sætter således eleverne i stand til at arbejde med en moderne problemstilling ud fra et antikt perspektiv. Eleverne reflektere over deres egne forestillinger om kærlighed gennem et arbejde med det antikke materiale. I forløbets afsluttende fase sættes eleverne i gang med et mindre projektarbejde over væsentlige passager i Platons Symposion, som styrker deres selvstændighed og evner til at arbejde i grupper. Eleverne arbejder således med et projektpræget forløb, hvor læreren har defineret problemstillinger som eleverne arbejder ud fra med efterfølgende mundtlig fremlæggelse.

Materialer (Kernestof)
"Hulebilledet" i Platons Staten: Kend dig selv - Platon i udvalg 2000 (Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen) s. 163-170.
Symposion: Kend dig selv - Platon i udvalg 2000 (Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen) s. 91-108, s. 112-118 og s. 120-143.

Perspektivering:
Eventyr: H. C. Andersen: Skrubtudsen (1866)
Trailer: The Sausage Party (2016) https://www.youtube.com/watch?v=9VoNgLnjzVg
Musical-DVD: Hedwig and the Angry Inch (2001)

Klassen har ligeledes haft et fællesfagligt forløb med matematik over Platons Menon. Denne del opgives dog ikke som basistekst til eksamen.

Omfang: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skulptur - udvikling og kropsidealer

Forløbet retter fokus mod en gennemgang af skulpturens udvikling i antikken fra Arkaisk skulptur til Romersk skulptur. Mere specifikt:
- Tidlig arkaisk - mellem- og senarkaisk
- Tidlig klassisk - Højklassisk - Senklassisk
- Hellenistisk
- Romersk

Temaet for forløbet er kropsidealer og der har undervejs været refleksioner over mands- og kvindeidealet i antikken sat overfor elevernes egen tid.

Forløbet startes og afsluttes med perspektivering op gennem tiden, både med senere skulpturer men også mediers brug af antikkens udtryk.
De mest centrale begreber for forløbet har været kontrapost, det prægnante øjeblik, frontal eller friskulptur, bevægelse med særligt fokus på torso-området (linea alba), torsion. Der har ligeledes været mindre refleksioner over materialeskiftet mellem bronze og marmor. I sammenhæng med hellenistisk skulptur arbejdedes der med de to stilarter: rokoko og barok ligesom der i romersk var fokus på individualisering, portrætter og attributter.  

Materiale (Kernestof):
Introduktion til græsk og romersk kunst 1998 (Susan Woodford) Systime s. 6-22 og s. 53-65 og s. 83-87.

Skulpturer og materiale under projektarbejde
Græsk skulptur: Fra dædalisk til hellenistisk 1989 (Bente Kiilerich) Gyldendal
s. 79 og 81 (Tyrandræberne)
s. 105-110 (Riacebronzerne)
s. 88 og 89 (Diskoskasteren)
s. 110 og 112 (Spydbæreren)
s. 127-131 (Parthenon østgavlen)  

Andre skulpturer gennemgået fra forløbet
- Aristodikos
- Anavyssos
- New York Kouros
- Zeus fra Artemission
- Kritiosdrengen
- Praxiteles: Afrodite fra Knidos
- Den dansende faun
- Praxiteles: Hermes og Dionysosbarnet
- Pergamonaltret (østgavl)
- Barberini Faun
- Laokoon-gruppen
- Afrodite, Eros og Pan
- Primaporta-statuen

Der eksamineres i kendte skulpturer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Homer og Vergil (Helteidealer og stilistik)

Forløbet retter fokus mod kerneområdet - Antik Epos og Homer.
Eleverne stifter bekendtskab med det daktyliske heksameter, epiteter, patronymika og den homeriske lignelse.
Forløbet følger overordnet temaet helte.
Temaet om helte søger at belyse de homeriske heltes stræben gennem den homeriske areté efter både den nutidige ære (timé) og den evige, omdømmet (kleos). Særligt belyst er Achilleus og hans betydning for værket som helhed.
Skæbneforståelsen behandles også i sammenhæng med værket hvor eksempelvis dødsånde fra heltene og viden om de enkelte heltes skæbne får fokus.

Som perspektivering og inddragelse af romersk kernetekst inddrages Vergils Æneide. Fokus rettes her på Trojas fald og Vergils ønske om at efterligne (mimesis) det homeriske epos og give det sammenhæng til Roms egen diskurs.

Ligeledes bruges filmen Troy som perspektivering. Herigennem trænes elevernes evne til at forholde sig til perspektivering til antikken. I forløbets afsluttende fase rettes der fokus på de temaet helte gennem avisartiklen: "Vor tids frelser" som sætter fokus på helteidealer som har overlevet antikken og er at finde i actionfilmens helte.

Forløbet vil ligeledes i flere sekvenser træne elevernes evner frem mod eksamen og SRP.

Materiale (Kernestof):
Paideia - Grundbog til Oldtidskundskab 2013 (Brian Andreasen og Jems Refslund Poulsen) s. 11-19 og s. 23-30
Homers Iliade 2006 (Otto Steen Due) Gyldendal s. 1-27, 61-67, 71-74, 80-81, (378-380), 491-502, 543-547 og 557-563.
1. Sang: v. 1-430
3. Sang: v. 1-224 og v. 326-461
(16. sang: v. 783-863) - Opgives ikke som basistekst
22. Sang: v. 167-370
24. Sang: v. 1-142 og v. 469-672

Vergils Aeneide 2007 (Otto Steen Due) Samlerens bogklub
2. Sang v. 1- 423 og v. 504-804.

Perspektivering:
Avisartikel: Vor tids frelser (Jakop Sloth Pedersen) Nordjyske.dk. 06.04.2008 (tematisk - moderne vs. antik helte)
Troy (Film) 2004 (start - 02:06:30)
Kort introduktion til Marvel-universet og de antikke heltes ligheder og forskelle detil.

Paralleltekst:
- Uro: Når jeg bli´r til jord (2020)

Omfang: 58 s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sofokles Antigone og det antikke drama

Forløbet om Sofokles Antigone lærer eleverne om det antikke drama og mere specifikt tragedien. Gennem forløbet vil eleverne gennemarbejde Sofokles Antigone og opnå viden om tragediens forløb og væsentligste bestanddele, heriblandt de fysiske rammer, karaktererne og koret. Fokus rettes imod tragediens grundtema: Menneskets love (nomos) sat overfor gudernes love (fysis). Hybris-Nemesis konstruktionen vil inddrages kort og også begrebet ate. Sidst i forløbet behandles Aristoteles dramateori, hvor eleverne får kendskab til begreberne: Mytos, etos, peripeti, anagnorisis og katharsis.

Perspektivering:
Et centralt tema er i denne sammenhæng har været emnet civil ulydighed. I denne kontekst reflekterer eleverne over hvordan moderne eksempler på civil ulydighed kan sammenholdes med værket Antigone.
Som perspektivering til forløbet blev en dramaopførsel af Antigone fra Odense Teater (2010) gennemgået i billeder og vha. en artikel. Som indledning til forløbet så eleverne en intro til spørgsmålet om hvilke lover der har betydning i vores demokrati i dag med socialdemokraten Mathias Tesfaye.

Artiklen "Stærke mænd og blide kvinder" retter fokus mod om det stadig er en del af vores moderne kønsroller at manden går forrest og kvinder bliver i baggrunden. Antigone står her som en undtagelse og artiklen fortæller om flere kvinder op igennem tiden som følger hendes eksempel. Eleverne trænes således i at relatere Antigones rolle med kvinder op igennem tiden og deres egen tid, samt temaet civil ulydighed.

Eleverne arbejder med et projektpræget forløb undervejs, hvor læreren har defineret problemstillinger som eleverne arbejder ud fra, samt fremlæggelse over en mundtligt produkt.

Materialer (Kernestof)
Paideia - Grundbog til Oldtidskundskab 2013 (Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen) s. 109-116
Sofokles Antigone (Marcel Lysgaard Lech's oversættelse - 2018)
(s. 11-54 + 66-86)

Perspektivering:
Artikel: Stærke mænd og blide kvinder. Lars Maarup (2010-2011)
Introvideo: Mathias Tesfaye "Tale ved Socialdemokratiets Kongres" (2017)
Billeder fra opførsel af forestillingen "Antigone" fra Odense Teater 2010

Omfang: 35 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer