Holdet 3a GR (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Græsk A
Lærer(e) Andreas Hjort Møller
Hold 2023 GR/a (1a GR, 2a GR, 3a GR)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mythos. Introduktion til græsk
Titel 2 Hellener og barbar
Titel 3 Hus og stat: Græsk arkitektur
Titel 4 Skæbne og lykke i Sofokles' Kong Ødipus
Titel 5 Anakreon og hans tradition
Titel 6 Logos efter Alexander. Koiné-græsk
Titel 7 Den skønne krop. Græsk skulptur
Titel 8 Komediens kraft: Aristofanes' Lysistrate
Titel 9 Xenofons Anabasis
Titel 10 Sapphos sange
Titel 11 Den skønne sjæl. Platons filosofi
Titel 12 Myten om Troja
Titel 13 Antikke sexskandaler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mythos. Introduktion til græsk

Forløbet bygger på kompendiet MYTHOS. Grundforløb i græsk. Vi læser ét af de mest berømte eventyr om Odysseus, nemlig historien om kyklopen. Forløbet introducerer også til epossets genretræk (daktylisk heksamenter, patronymikon, homerisk simile, epitet, formelvers).

Eleverne var også til filmaften med et 3.g.-græskhold, vi så Sofie Deraspes film fransk-canadiske film "Antigone" fra 2019 på DVD som et eksempel på en helt anden græsk myte.

Forløbet indeholdt også elevpræsentationer om de olympiske guder.

Konstrueret græsk:
4 sider med nemme sætninger

Originalt græsk læst statarisk:
Odysseen IX, v. 19-24 og 364-367.

Græsk litteratur læst i oversættelse:
Homer, Odysseen IX.

- Det græske alfabet
- Aktive personsendelser i "almindelig præsens"
- Verbet εἰμί i almindelig præsens
- De fem kasus nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv og dativ i singularis og pluralis
- Adjektiver
- Basal syntaktisk analyse
- Basal oversættelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hellener og barbar

Hellener og barbar

Forløbet introducerer til Herodots forfatterskab og problematiserer hans historiografiske metode i en diskussion af, om han er historiens fader (Cicero), løgnens fader, og om han er filobarbaros (Plutarch) eller snarere er negativt indstillet over for barbarerne. De barbarer, hvis fremstilling hos Herodot vi beskæftiger os med, er lyderne (Kroisos), perserne (Kyros og Xerxes) og ægypterne, som han havde et meget positivt syn på. Lyderne og perserne modstilles det apollinske livssyn og den demokratiske poliskultur, ofte repræsenteret af vismanden Solon. Men Herodot kan også lade persere være livskloge, f.eks. beroliger perseren Artabanos sit barnebarn Xerxes med apollinsk livsvisdom (s. 132). Vi læser Herodots programerklæring som stående mellem mythos (kleos, erga megala kai thomasta) og logos (aitía, historía). Vi taler også om ate, hybris og nemesis, Herodots lykkefilosofi samt de to beslægtede begreber moira (skæbne) og tyche (tilfælde, engelsk ”chance”). Indskriften fra Delfi diskuteres som vidnesbyrd om athenernes forhold til de barbarer, de havde slået i perserkrigen. Eleverne skal i foråret forsøge at finde indskriften på basen af athenernes skatkammer. Vi berører Herodots store virkningshistorie, forholdet til de to senere græske historikere (Thukydid, Xenophon) samt hans betydning for de romerske historikere, der også sammenblander historiografi med moralfilosofi og ethnografi. Kavafis’ digt læses som et opgør med forestillingen om, at et sort-hvidt verdensbillede er det nemmeste og bedste at have for et menneske. Scenen fra filmen 300 læses som en ret god gendigtning af Herodots Xerxes-skildring. Vi nævner kort receptionen af filmen i Iran og moderne fjendebilleder.

Konstrueret græsk:

- ”ΠΕΡΙ ΚΡΟΙΣΟΥ ΚΑΙ ΚΥΡΟΥ”, i: Chr. Gorm Tortzen, Prologos. Introduktion til græsk (København: Museum Tusculanums Forlag 2002) s. 23 [1 side].

- Ἡ ἐν Θερμοπύλαις μάχη, i: Chr. Gorm Tortzen, Prologos. Introduktion til græsk (København: Museum Tusculanums Forlag 2002) s. 27 [1 side].

Originalt græsk læst statarisk:

- Indskrift fra Athenernes skatkammer i Delfi, i kompendium (ΑΘΕΝΑΙΟΙ Τ[Ο]Ι ΑΠΟΛΛΟΝ[Ι ΑΠΟ ΜΕΔ]ΟΝ ΑΚ[ΡΟΘ]ΙΝΙΑ ΤΕΣ ΜΑΡΑΘ[Ο]ΝΙ Μ[ΑΧΕ]Σ.)

- Simonides: De trehundredes epitaf, fra Herodots 7. bog (epigrammet μυριάσιν ποτὲ τῇδε τριηκοσίαις ἐμάχοντο / ἐκ Πελοποννάσου χιλιάδες τέτορες.)

- Simonides: Leonidas’ epitaf, fra Herodots 7. bog (epigrammet ὦ ξεῖν᾽, ἀγγέλλειν Λακεδαιμονίοις ὅτι τῇδε / κείμεθα τοῖς κείνων ῥήμασι πειθόμενοι.)

Græsk litteratur i oversættelse:
- Herodot: Hellenere og barbarer. Udvalg af Herodots historie (København: Gyldendal 2010), s. 15-32, 37-42, (programerklæringen, Kandaules og Gyges, historien om Kroisos, Solon og Kroisos og Kyros) [23 sider].

Andet materiale:

Perspektiverende tekster:
- Zack Snyder: uddrag af 300 (2007), set på youtube https://www.youtube.com/watch?v=1NV9DSykTbo, aktualiseret d. 30.9.2019 (Scene med møde mellem Leonidas og Xerxes).

Gennemgået grammatik:
- Futurum i aktiv og medium
- Imperfektiv præteritum i aktiv og medium
- Reglerne for augment i forbindelse med verber med præfiks og verber, der begynder med en vokal.
- Brug af Xilias i Basis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hus og stat: Græsk arkitektur

Forløbet introducerer eleverne til de tre klassiske søjleordner og forskellige tempel-grundplaner. Forløbet afsluttes med en studietur til Athen, hvor eleverne fremlægger et tildelt monument. Som afveksling læste vi Pausanias' beskrivelse af Athene Parthenon-kultstatuen.

Arkitektur:
Arkaisk tid:
- Artemistemplet på Korfu
- Heratempel I i Paestum
- Apollontemplet i Delfi
- Sifniernes skatkammer i Delfi
- Aphaia-templet på Ægina

Klassisk tid:
- Athenernes skatkammer i Delfi
- Parthenon
- Erechteion
- Athene Nike-templet
- Hefaistos-templet i Athen

Perspektivbygninger:
- Vor Frue Kirke i København
- Det hvide hus i Washington D.C.
- Peterkirken i Rom

Supplerende materiale:
- Susan Woodford: Introduktion til Græsk og romersk kunst, Systime 1996, s. 23-37 [15 sider].
- Pausanias 1.24.5-1.24.7 (Athenes kultstatue i Parthenon-templet ) [1 side]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skæbne og lykke i Sofokles' Kong Ødipus

Eleverne læser konstrueret græsk baseret på Pseudo-Apollodors gengivelse af Kong Ødipus-myten, og så læser de hele Sofokles’ tragedie Kong Ødipus i dansk oversættelse. Forløbet giver eleverne indblik i overgangen fra Mythos til Logos på baggrund af Sofokles’ tragedie, og de lærer også begrebsparrene fysisnomos og oikospolis. De lærer om den vestlige teatertradition og Dionysosteatret i Athen.

Konstrueret græsk læst statarisk:
- Ødipus og sfinksens gåde [3 sider]

Græsk litteratur i oversættelse:
- Sofokles: Kong Ødipus. Oversat af Otto Foss (København: Hans Reitzels Forlag, 2013) [103 sider].
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Anakreon og hans tradition

Forløbet introducerer til den anakreontiske tradition i tiden omkring år 0. Vi ser på, hvilke typiske motiver der tages frem i denne tradition og ligeledes på, hvordan traditionen adskiller sig fra den digter, hvis navn den har taget. Vi forfølger traditionen op til i dag med henvisning til den latinske tradition (carpe diem, memento mori). Eleverne arbejder også med digtanalyse.

Anakreons digte sættes i forbindelse med det græske symposion, så eleverne arbejder også med det græske vasemaleri fra arkaisk over klassisk til hellenistisk tid. Vi tager udgangspunkt i geometriske og orientalske vaser, men fokuserer på mytologiske motiver på græske sortfigurs- og rødfigursvaser. Ved overgangen til arkaisk tid gennemgås silhuet-teknik og ved overgangen til klassisk tid sortfigursteknik og rødfigursteknik. Fokus er på beskrivelse med fagtermer samt datering på baggrund af beskrivelsen og eventuel fortolkning af vasen med fokus på klassisk tid. Vi taler om vasens form, funktion samt dens maleris komposition og tidstypiske træk som geometriske figurer, horror vacui, navne på de mest almindelige ornamenter, vasens inddeling i munding, hals, skulder, bug, fod, begyndende overlap, dybdevirkning, forkortning, udviklingen af øjets form, inskriptioner på vasen, herunder navne, replikker, kalos-vaser, autografer, brændingen af en vase i tre faser, bevægelse fra det stiliserede mod det mere naturalistiske, forholdet mellem billedet på en vase og mytens mundtlige eller tekstuelle form. Vi ser også eksempler på efterantikke billeder, der fremstiller en græsk myte.
Teksterne blev udleveret gloseret i et kompendium baseret på teksten fra Prologos, s. 35.

Græsk original læst statarisk:
- Anonymos: anakreontiske digte 21, 23, 52, 6, 45, 7
- Anakreon: Fragment 428
[6 sider]

Tekster læst i oversættelse:
- Ovid: Amores 1.1 i Otto Steen Dues oversættelse

Perspektiverende tekster:
- Johann Wolfgang Goethe: Anakreons grav
- William Oldys: On a Fly drinking out of his Cup
- Ludvig Holberg: Jeppe på Bierget, sang fra slutningen af scene 6.
- Ralph Tomlinson: The Anacreontic Song

Kernestof, vaser:
Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst (Systime: København, 1996), s. 38-52.

Kendte monumenter (fig. Henviser til side i Woodford):

- Metope i terrakotta fra Apollon-templet i Thermon, 630-635 f.Kr. (fig 3.1)
- Tavle fra Pitsa, cirka 540 f.Kr. (fig 3.2)
- Dipylon-vasen (fig. 3.3)
- Kratér af Aristonothos (fig. 3.5)
- Francois-vasen
- Kratér af Hirschfeld-maleren (https://www.metmuseum.org/art/collection/search/248904)
- Exekias’ vase med Ajas og Achilleus (fig. 3.8)
- BIlingual vase, kopi af Exekias’ vase med Ajas og Achilleus (fig. 3.9)
- Exekias’ vase med Achilleus og Penthiselea
- Kratér med Herakles og Geryon, Staatliche Antikensammlung, München (Munich J81)
- Svirebrødrene-vasen af Euthymides (fig. 3.11)
- Tre tondo-malerier fra indersiden af en kylix, eksempel på erotisk hverdagskunst)
- Arkaisk amfor i sortfigursteknik med eksempler på homoerotik.
- Rødfigursvase med Orpheus (fig. 3.13
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Den skønne krop. Græsk skulptur

Den skønne Krop. Græsk skulptur fra arkaisk til hellenistisk tid

Vi ser på kroppen, både den kvindelige og mandelige, og hvordan den fremstilles fra arkaisk til hellenistisk tid. Ligeledes arbejder vi med, hvordan udviklingen i kunsten afspejler det bevidsthedsskifte, der sker omkring år 480 f.Kr. – overgangen fra mythos til logos og i kunsten overgangen fra det totalt idealiserede, afindividualiserede og formelagtige til det mere individuelle, naturalistiske og ægte menneske.
Med fokus på den arkaiske, klassiske og hellenistiske epoker samt med blik på det romerske portræt lærer vi at beskrive, datere og fortolke antikke skulpturer. Romersk tid gennemgås ikke i detaljer, men vi ser på fem gipsbuster, som står på skolen, mens der afholdes et lærerfordrag om det romerske portræt. Vi fokuserer særligt på, hvilket menneskesyn der ligger til grund for de forskellige epokers fortolkninger af menneskroppen. Der introduceres særskilt til metopefriser som eksempel på reliefskulptur; der tages udgangspunkt i tempelområdet Athenernes skatkammer i Delfi og Parthenon på Athens Akropolis. Ligeledes gennemgås et kortere udvalg af efterantikke skulpturer for at betone den røde tråd, der går i kunsthistorien fra hellenistisk tid over romerne til Renæssance, Barok og Guldalder under den generelle betegnelse ”nyklassicisme”.

Materiale:
- Susan Woodford: Græsk og romersk kunst, siderne 4-22, 27-37, 53-65.
- Diverse lærerproducerede powerpoint-slides med close ups af udvalgte skulpturer

Skulpturer gennemgået i undervisningen. De er udleveret til eleverne i form af billeder i en power-point præsentation:

Arkaisk tid:
- Såkaldte Kleobis og Biton
- Phrasiklea-koren
- Anavissoskouros
- Kalvebæreren
- Gettykouros
- Sounionkouros
- Peploskoren
- Auxerre-koren (650 f.Kr.)
- Acr. 670 (kore med spor af polychromi)
- Kouros fra Naxos (Metropolitan Museum of Art, Fletcher Found 1932, 32.11.1)
- Getty-kouros
- Matiklos-Apollon (700 f. Kr, figur i bronze)
- Diverse kolosser fra Naxos

Overgangsfigurer:
- Aphaiatemplets gavlskulpturer
- Kritiosdrengen
- Metopefrise fra Athenernes skatkammer (sydsiden, Theseus og amazone)
- Metopefrise fra Athenernes skatkammer (nordsiden, Herakles og den kerynitiske hind)

Tidlig klassisk tid 479-450:
- Vognstyreren fra Delfi (tidlig klassisk)
- Apollon fra Olympia (tidlig klassisk)
- Zeus eller Poseidon fra Artemission (tidlig klassisk)

Højklassisk tid:
- Polyklets Spydbærer
- Karyatiderne fra Erechteion
- Sydmetope 27 fra Parthenon (Lapith og kentaur)
- Sydmetope 30 fra Parthenon (Lapith og kentaur)
- Diskoskasteren
- Detalje fra Parthenons pediment (østsiden)

Senklassisk tid:
- Praxiteles’ Hermes og Dionysos
- Praxiteles’ Afrodite fra Knidos

Hellenistisk tid:
- Detalje fra Pergamonalteret
- Laokoon
- Den døende galler
- Bokseren
- Den sovende satyr
- Den formodede Kong Mausolos fra mausolæet i Harlikarnassos
- Nike fra Samotrake
- Skulptur af dreng og gås
- Hermafrodit (delvis rekonstruktion)

Romersk skulptur
- Fem gipsbuster af originaler fra Glyptoteket: Augustus, Tiberius, Livia, Pompeius, Vespasian

Efterantik tid:
- Michelangelo: David
- Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind
- Frédéric Auguste Bartholdi: Frihedsgudinden
- Rekonstruktion af Phidias’ Athene-kultstatue
- Antonino Canova: Herkules og Lichas (1785-1815)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Komediens kraft: Aristofanes' Lysistrate

Forløbet introducerer til genren Gammel Komedie, dens oprindelse, opbygning og virkemidler såsom parabase, agon og komoidein onomasti. Aristofanes’ komedie Lysistrate læses som eksempel på en tekst, der har fået den helt modsatte reception, end den oprindelige mening, nemlig at le ad politisk aktive kvinder. I stedet for læser man den i dag som en feministisk tekst. VI har også beskæftiget os med den kontekst, som de demokratiske institutioner er i forståelsen af komedien. Vi har lavet personkarakteristik af Kleonike/Kalonike og Lysistrate, og vi har talt om kønnet sprogbrug i vores læsning af mandskoret i parabasen.

Statarisk læst græsk original:
- Aristofanes: Lysistrate, 1-41 og 626-632 [7 sider]

Kursorisk læst græsk original:
- Aristofanes: Lysistrate, 617-625 [1 side]

Græsk litteratur læst i oversættelse:
- Aristofanes: Lysistrate eller kvindernes oprør. Oversat af Otto Foss og Erik H. Madsen (København: Hans Reitzels Forlag, 1981) [90 sider]

Perspektiverende tekst:
- Spike Lee: Chi-Raq (DVD, 2015, 127 min).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Xenofons Anabasis

I forløbet har vi læst et uddrag af 3. sang, hvor Sokrates omtaler sin begrundelse for at gå med på Kyros’ ekspedition. Vi har arbejdet med optakten til ekspeditionen i 401-399 i form af Den Peloponnesiske Krig 431-404 f.Kr. og situationen i Athen og Sparta med mange veteraner. Vi har i høj grad læst ”Anabasis” som Xenofons forsøg på at redde sit eget ry hjemme i Athen samt et forsøg på at give en ledelsesfilosofi som samtidig er en kritik af det direkte demokrati. Vi har også arbejdet med Xenofons stil og hans sprog, som er et forbilledligt og regelmæssigt attisk. Episoden fra 2. bog med de døde strateger blev læst som et modbillede på den ledelsesstil, som Xenofon selv lægger for dagen i 3. bog. Vi taler også om Xenofon som sokratiker i forbindelse med uddraget af 3. bog, hvori Sokrates optræder som rådgiver for Xenofon. Heinrich Heines digt læses i forbindelse med ”Thalatta thalatta”-scenen, som jeg har forklaret for eleverne, men som vi ikke har læst.

Græsk original læst statarisk:
- Anabasis 3.1.1 - 3.1.9 [3 sider]

Græsk original læst i oversættelse:
- Anabasis 1.1.1.-1.1.13 (begyndelsen på første bog)
- Anabasis 2.6.1-2.6.30 (strategernes tilfangetagelse)
- Anabasis hele 3. bog i oversættelse (Xenofon tager føringen)

Perspektiverende tekst: Heinrich Heine, Hilsen til havet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sapphos sange

Vi har læst forskellige digte af Sappho og udlagt dem på baggrund af tematikker i antik digtning som morbus amoris/pathos erotikon og krig-og-kærlighed-tematik. Vi har som optakt til forløbet set en BBC-dokumentar om Sapphos verden. Eleverne har fået lidt at vide om arkaisk tid, om Alkaios og den æoliske dialekt. Eleverne har lært at skandere og lært om versemålet sapfisk strofe. Som eksempler på Sapphos efterliv har vi beskæftiget os med Thøger Larsens forfatterskab. Den norske tekst om Sappho fra Lyrikkens liv har vi læst som eksempel på en nykritisk læsning af to oversættelser, men en læsning, som ikke giver det fulde billede, når man ikke kender den græske tekst, og når man ikke kender til arkaisk tid.

Statarisk læst græsk:
- Sappho 1, læst i udgaven fra https://digitalsappho.org/fragments/fr1/ [2 sider]

Kursorisk læst græsk:
- Sappho 31 [1 side]
- Sappho 168 (”Måneskinsdigtet”) [4 verslinjer]

Andre tekster:
- ”Syv digte af Sappho” i Prologos. Læsebog i græsk, s. 194-195 (introduktion til Sappho)
- ”Metrik” i Prologos. Læsebog i græsk, s. 216-219 (introduktion til Metrik).
- Sapfo: Sapfo 1, 16, 30, 31 i Sapfo. Gendigtet af Mette Mostrup og Mette Christiansen (København: Gyldendal 2021), s. 7, 18-19, 32-33.
- ”Hva er lyrikk”, i Christian Janns og Christin Refsum (red.): Lyrikkens liv. Innføring i diktlesning, s. 8-13.
- Catul: Carmen 51 i Axel Juels oversættelse.
- Matthäus Apelles von Löwenstern: Mægtigste Kriste, menighedens herre (1644, dansk 1740).
- Thøger Larsen: Høstnats-Romance (1923).
- Thøger Larsen: Oversættelse af Sappho 31.
- ”Sappho. Love and Life on Lesbos BBC-dokumentar, https://www.youtube.com/watch?v=l0IGg1Bljug [60 min].
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den skønne sjæl. Platons filosofi

Den skønne sjæl. Platons filosofi

Forløbet centrerer sig om Platons forestilling om den gode død fremstillet i Kriton. Som baggrundsstof har vi sat os ind i retssagen mod Sokrates. Læsningen af Kriton centreres om modsætningsforholdet mellem hoi polloi og ”epieikéstatoi”, ”de mest retfærdige”, herunder Sokrates’ afvisning af, at man skal kere sig om, hvad dumme mennesker måtte mene om én, samt mellem jordisk gods og sjælelig integritet og mellem moral og politik. Eleverne lærer også om Sokrates' dialektik, herunder doxa, élenchos, aporia og episteme. Sideløbende læses i oversættelse uddrag af Platons dialog Alkibiades. I forhold til den historiske baggrund for retssagen samt sykofanternes rolle i det klassiske Athen perspektiveres til det foregående forløb om Alkibiades.

Der har været elevoplæg om forskellige perspektiver af Platons forfatterskab.

I uddraget af Adam Oehlenschlägers tragedie Sokrates (1836) ser vi, hvordan nyplatonismen igen blev populær i romantikken, men også hvordan Platons lære blev sat i forbindelse med idéer, der ikke fandtes på Platons tid.

Avisartiklen viser, hvordan Platon har påvirket vores måde at anskue det juridisk rette på.

Filmen Call me by your name ses i sin helhed som perspektiv til Platons forestillinger om Eros og om krop og sjæl.

Statarisk læst græsk:
- Platon: Kriton 43d fra ” ἀλλ᾽, ὦ Κρίτων, τύχῃ ἀγαθῇ” til og med 44d + 55b fra ” ἀλλ᾽, ὦ Σώκρατες, πειθόμενος ἡμῖν ” til og med 54c (Kompendium) [8 sider].

Græsk litteratur i oversættelse:
- Platon: ”Kriton”, i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen (udg.): Platon. Samlede værker i ny oversættelse. I., s.Gyldendal 2009, s. 132-146 [14 sider].

- Platon: ”Alkibiades”, i: Kend dig selv (de første 10 sider).

Perspektiverende tekster:

- Adam Oehlenschläger: ”Sokrates. Tragoedie”, i: Oehlenschläger, Adam: Poetiske Skrifter i Udvalg ved F. L. Liebenberg. Besørget af A. Boysen. Ottende Bind. Dramatiske Digtninger. VIII. København: Bogforlaget Ernst Boysen 1897, s. 254-257 [4 sider].

- "V-profil om Støjberg: Mellemøstligt at ville beskytte egne", i Jyllandsposten 28.1.2021 [2 sider]

- Luca Guadagnino: Call me by your name (film, Netflix 2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Myten om Troja

Uddraget af 3. sang, som vi har læst på græsk, illustrerer det græske helteideal og den græske forestilling om en antihelt i henholdsvis Hektor og Paris. I den forbindelse har vi talt om arkaisk tid og begreberne time og kleos og arete. Forløbet introducerer til Homers epik og de almindelige stiltræk, som gælder for heroisk epos. Vi fokuserer på skildringen af de to trojanske kongesønner, men læser også 1. sang i dansk oversættelse for at få indblik i hele Iliadens handlingsforløb samt de græske hovedpersoner. Jeg har også fortalt om det homeriske spørgsmål og draget paralleller til Vergil, som de læser i latin. Vi ser filmen Troy som eksempel på, at historien om tvekampen fra 3. sang bliver lavet helt om af hensyn til et moderne Hollywood-publikum, der har andre helteidealer end de arkaiske græske.

Græsk original læst statarisk:

Iliaden I, 1-7
Iliaden III, 1-62
[7 sider]
Teksten blev læst i et kompendium med gloser.

Græsk litteratur læst i oversættelse:

Homer: Homers Iliade på Dansk af Otto Steen Due med illustrationer af Peter Brandes (København: Gyldendal, 2010), s. 9-27 og s. 61-74 [I. og III. Sang, i alt 33 sider].

Perspektiverende litteratur:

- Wolfgang Petersen: Troy (DVD, 2004, 163 minutter).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Antikke sexskandaler

Vi læser Lysias’ I (”Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes”) som eksempel på retssag i Athen om et muligt lovligt drab ved Efeternes domstol i Delfinion. Vi taler om talen som en muligvis fiktiv retstale, der har en nærhed til komedien, specielt den nye komedie, der har oikos som sit emneområde. Vi læser også talen som eksempel på mande- og kvindeidealer blandt borgerne i Athen på klassisk tid. Uddraget af Aischines’ tale læses som en paralleltekst, der har samme emne som Lysias I: Moralsk beskaffenhed hos athenske borgere Jeg har introduceret til begreberne safeneia og ethopoiia, og vi har fundet eksempler på begge i den græske tekst. Forløbet introducerer også til talens dele og et udvalg af retoriske figurer og drabslovgivningen i Athen. Som eksempel på indirekte reception af den græske retoriske tradition læser vi et kort udvalg af Donald Trump og Mette Frederiksens retorik fra forskellige udsagn.


Græsk original statarisk:

- Lysias I, 1-11. Udleveret som kompendium med gloser.

Græsk litteratur i oversættelse:

- Lysias: ”I. Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes”, i: Mogens Herman Hansen: Lysias’ taler. Oversat og i udvalg af Mogens Herman Hansen (København: Museum Tusculanums Forlag, 1996), s. 27-36 [10 sider].

- Lysias III

Perspektiverende litteratur:
- Power point med citater af Donald Trump og Mette Frederiksen
- artikel med Inger Støjberg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer