Holdet 2023 Bi/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Klaus Borgaard Høybye, Li-Karine Schiøtz, Poul Gerhard Harbjerg Pedersen
Hold 2023 Bi/u (1u Bi, 2u Bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen og dens transportprocesser
Titel 2 Undersøgelse af vores gener
Titel 3 Kost
Titel 4 Forplantning
Titel 5 Økologi
Titel 6 Opsamling på 1.g
Titel 7 Kost, krop og sundhed
Titel 8 Diabetes 1 og 2
Titel 9 Immunforsvaret, sygdomme og covid-19
Titel 10 Mikroorganisme og vækst
Titel 11 Nervesystemet og nikotin
Titel 12 Evolution og resistens
Titel 13 GMO, fødevarer og bioteknologi
Titel 14 Økologi. Eutrofiering af økosystemer
Titel 15 Repetition
Titel 16 Forløb#6
Titel 17 Forløb#7
Titel 18 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen og dens transportprocesser

Vi har arbejdet med den eukaryote celles opbygning, organellernes opbygning, funktion og placering i cellen. Dette er blevet sammenlignet med den mindre avancerede prokaryote celle samt en virus.
Vi har set på hvordan celler optager og afgiver stoffer via diffusion, osmose, faciliteret diffusion og aktiv transport.

BEKENDTGØRELSEN:
Cellens opbygning (eukaryote celletyper og prokaryote)
Forskellige membranprocesser - transport over cellemembranen
osmose
faciliteret diffusion
diffusion
aktiv transport

MÅL:
I skal kunne forklare, hvordan man definerer liv.

I skal kunne vide, hvordan en celle er opbygget og kende forskel på prokaryoter og eukaryoter.

I skal kunne forstå de forskellige transportmekanismer ind og ud af celler.

I skal kunne kende forskel på autotrofe og heterotrofe organismer

I skal kunne have en overordnet forståelse af de to energiproduktionsformer, den aerobe og den anaerobe

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af M. Frøsig  s.9-11, s.14-16, s.17-21

ØVELSER:
Osmose hos kartofler og osmose i vandpest
Diffusion.

Der er lavet journal over begge øvelser.

SUPPLERENDE:
Perspektivering - Salt i hverdagen.
Videnskab.dk – ekstrem vejsaltning har ødelagt Danmarks træer.
Salt i hverdagen - salt indholdet i have (ferskvand og saltvand)
Udtørring af celler (osmose)
Konservering af fødevarer med salt eller sukker.

Tværfagligt samarbejde med dansk om biologisk formidling.

FOKUS.
1. IT
2. Fagsprog - mundtlig argumentation og skriftlig argumentation
3. Perspektivering - biologi som videnskabsfag - eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 1 - Osmose 09-12-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Undersøgelse af vores gener

Et forløb, hvor vi gennemgår DNA med hensyn til opbygning og funktion. Vi ser på celledeling samt, hvordan DNA oversættes til dannelsen af proteiner (DNA, mRNA og protein).
Dernæst ser vi på, hvad et gen er, hvordan gener nedarves, og hvordan man kan bestemme, hvilke informationer et gen indeholder.

BEKENDTGØRELSEN:
Funktion, replikation, mitose, meiose, proteinsyntesen (DNA, mRNA, protein)
makromolekyler - DNA og proteiners funktion og struktur
mitose og meiose
genetik - forskellige nedarvningsmønstre (dominant - ressesiv - codominant), stamtræer, bioteknologiske metoder (PCR, gel elektroforese og sekventering).
Mutation

MÅL:

I skal kunne forklare, hvordan DNA og RNA er opbygget.

I skal kunne forklare DNA og RNAs funktion

I skal kunne forklare, hvad kromosomer er, hvor de kommer fra og
hvor mange vi har.

I skal kunne forklare de to typer af celledelinger, som vi har. Det er  meiose og mitose.

I skal kunne forklare, hvordan DNA repliceres.

I skal kunne forklare, hvordan proteinsyntesen forløber - altså hvordan DNA aflæses til mRNA, og hvordan mRNA oversættes til protein.

I skal kunne forklare, hvad en mutation er, hvilke typer af mutationer som findes, og hvad der forårsager, at der sker mutationer i DNA.

I skal kunne forklare, hvordan et gen reguleres på DNA niveau.

I skal kunne forklare, hvad et protein er, og hvordan et protein er opbygget.

I skal kunne forklare forskellige typer af  nedarvning.

I skal kunne forklare forskellige metoder (PCR, gel elektroforese og sekventering), som bruges til at få information om et gen.


MATERIALE:

Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig et al.(om mutationer) - s.169-210.
Biologi i fokus s.74-75 (om et proteins 4 strukturer)
Aminosyrernes sidekæder og grupper (ark)

SUPPLERENDE:
Vi læser forskellige tekster med forskellige aspekter for DNA.

DNA som bevis
Dilemmaer står i kø, når staten vil indsamle DNA til nationalt center.
DNA profil. Skal hele befolkningen i DNA register?
Kvinde fik forkert blod ved blodtransfusion.
Familiærhyperkolerostelæmi (patient informations folder)


ØVELSER:
Lave et protein
Forsøg med Mendels 1. lov
Løgrodsceller - mikroskopi
DNA - klippe - klistre
Gel elektroforese

Der er lavet journaler over  forsøgene

FOKUS:
1. Metoden
2.Eksperimentelt arbejde, sikkerhed, affald
3. Perspektivere - big data, databaser, bioetik
4. Perspektivere - sundhed, sygdom, medicin
5. Perspektivere til bioteknologi - og metoderne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 2 26-01-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kost


Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 3 22-04-2024
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forplantning

Vi har et forløb, hvor vi gennemgår hormonregulering og forplantning. Vi ser dernæst på, når naturen svigter, og der er brug for hjælp til reproduktion. Bioetik behandles.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
hormonel regulering
forplantning og dets teknologier
polaritet – opløselighed
stamceller
meiosen og mitosen (igen)
membranreceptorer
forplantning - præventionsformer

MÅL I UNDERVISNINGEN:
I skal kunne forklare, hvordan hormonerne reguleres - positiv feedback og negativ feedback.

I skal kunne forklare funktion og opbygningen af mandens og kvindens kønsorganer

I skal kunne forklare kvindens menstruationscyklus

I skal kunne forklare, hvordan og hvor en befrugtning sker, og hvordan et foster udvikles.

I skal kunne gøre rede for forskellige forplantningsteknologier (IVF, insemination donorsæd og andre)

I skal kende til forskellige kønssygdomme – deres udbredelse, symptomer og helbredelse.

I skal kende de forskellige metoder, som bruges ved fosterdiagnostik

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig  s.133-167, s.198-201

SUPPLERENDE:
Eksempel på nye bioteknologiske teknologier (forplantningsteknologier, donor, IVF og ICSI)
bioetik (ønske børn)
Eksempel på kønssygdomme – bakterier, antibiotika, behandling
Eksempel på virus og deres opformering (HIV og AIDS)

Der laves gruppearbejder om kønssygdomme og præventions metoder. PP -fremlæggelser.

Individuelt materiale, finder materialet selv, IT-præsentation.

Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.146-152

Fysiologibogen 1.udgave (Nucleus) af B. Bidstrup et al s.143-146

ØVELSER
Sædceller og ovarium – mikroskopi - link og vævssnit.(engelsk)
Tillykke - I har fået børn.
Risikoadfærd

Alle øvelser er der lavet journal over.

FOKUS:
1. Perspektivering - Bioetik.
2. Eksperimentelt arbejde - mundtlig fremlæggelse, sikkerhed
3. Finde materiale selv, variation i undervisningsmaterialet.
4. Gruppe arbejde
6. Perspektivering - nye bioteknologiske metoder (befrugtnings metoder)
7. IT
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Uge 12 - 1.U TIMEN 21-03-2024
2.april - timens arbejde 02-04-2024
Fertilitetsbehandling 03-04-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økologi

Et forløb om et økosystem og dets indhold.

Forløbet handler om naturen i DK. I skal kende til alle de forskellige faktorer, som spiller ind i et økosystem samt få et indblik i, hvad naturen betyder for samfund og den enkelte.

Der er fokus på søer og Vadehavet.

BEKENDTGØRELSEN:
Økologiske grundbegreber:

Respiration, gæring, fødekæder, fødenet,
biologisk variation, evolution
naturlig selektion, artsdannelse
samspil mellem art og deres omgivende miljø
Energistrømme
Netto og bruttoproduktion
Stofkredsløb - N, P, C,
Miljøbeskyttelse - rensningsanlæg
Søer og forurening (den onde cirkel, nærringsrig og nærringsfattig sø, springlag, sø restaurering)
Vandløb og forurening (BI-5 og forureningsgradsbestemmelse)
Spektrofotometri
Biodiversitet - Bæredygtighed


MÅLENE:
Jeg kan redegøre for et økosystems opbygning, herunder biotiske og abiotiske faktorer.

Jeg kan forklare sammenhængen mellem BPP og NPP

Jeg kan forklare energistrømme i et økosystem

Jeg kan redegøre for fotosyntese, respiration og vækst hos planter.

Jeg kan redegøre for primærproducenterne (planterne) og konsumenterne (dyrene) i økosystemet.

Jeg kan forklare kulstofkredsløbet, fosforkredsløbet og nitrogenkredsløbet

Jeg kan forklare forskellen på inter specifik og intraspecifik konkurrence

Jeg kan redegøre for et vandløbs opbygning og en plantes opbygning.

Jeg kan forklare, hvad vandløb bruges til.

Jeg kan redegøre for faunaens tilpasninger til livet i vandløbet.

Jeg kan bestemme forureningsgraden af et vandløb.

Jeg kan forklare, hvordan vi renser vores spildevand.

Jeg kan forklare, hvordan et rensningsanlæg er opbygget.

Jeg kan anvende et spektrofotometer og bestemme koncentrationen for en ukendt opløsning.

Jeg kan forklare princippet i spektrofotometri.

BØGER OG MATERIALE:
Økologibogen (Nucleus) af Michale Arvedlund et al. s.13-15, s.16-22, s.34-40, s.41-42, s.43-50, s.51-57, s.83-98

Biologi i udvikling  C(Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.23-37, s.43-47

Biologi til tiden (Nucleus) af Lone Als Egebo et al. s.125-140

Økotoksikologi (Gyldendal) af Bjerregård s.161-166

Biologi C + B (Systime) af Troels Wolf et al. s.62-64

Havet og natursyn til Biologi B (Nucleus) af Bent Rasmussen s.3-6, s.7-9.

Biokemibogen (Nucleus) af K. Torp et al. s.155-156

Biologi i fokus (Nucleus) af B. Bidstrup et al. s.131-137

Biodiversitetskrisen (IPBES) - hæfte 1 af Lars Dinesen og Søren Mark Jensen.

I forbindelse med repetition i 3.g så repeterer vi økologien s.27-44 i natursyn - Økologi til B-niveau af Bent Rasmussen.

Fra kemi undervisningen trækkes der på viden om metoden spektrofotometri:

Basis kemi B (Haase og søns forlag) af Helge Mygind et al. s.183-188

SUPPLERENDE:
Knæk kuldioxidkurven, Bæredygtige energikilder, Tab af biodiversitet
Hvad er bæredygtighed?
Aktuel naturvidenskab - 2- 2015 - et hav fuld af plastik
Aktuel naturvidenskab 2019 - kød uden kød

ØVELSER:
Fotosyntese og respiration (rapport)

Forureningsgradsbestemmelse (journal)

Bobletælling (journal) innovations øvelse

Sø modeller (journal)

Bestemmelse af primær produktion (rapport)

EKSKURSIONER:
Besøg på rensningsanlægget i Herning (Herning vand)

Til Herningholms å (vi laver øvelsen - forureningsgradsbestemmelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Opsamling på 1.g

I forbindelse med lærerskift fra 1. til 2.g er 1.g stoffet repeteret via elevoplæg og øvelser

Celler:

Økosystemer;
Ø: Fotosyntese og respiration hos friskplukket græs
Ø: Vandløbsundersøgelse (rep)

Kost og sundhed:
Ø: Blodsukkermåling (rep)

Genetik;
Ø: Hyperkolesterolæmi - elektroforese/gentest

Forplantning;
Ø: LD50 - Alkohols indvirkning på karses spirringsevne

Omfang: 10 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kost, krop og sundhed

Gennemgang af energigivende næringsstoffer, kulhydrat, proteiner og fedtstoffer.
Betydningen af mættet / umættet fedt, fibre og mineraler, vitaminer og vand.

Gennemgang af fordøjelsessystem herunder enzymers opbygning og funktion.

Energifordeling, energiberegning og kostanalyse

Kondition, kondital, aerob og anaerob energiproduktion.

Blodkredsløb. Lungernes opbygning og funktion, hjertets opbygning og funktion.
Livsstil og sundhed. Overvægt, BMI, kredsløbssygdomme, fejlernæring.

Kernestof
BEKENDTGØRELSEN:
Makromolekyler - biologisk opbygning og funktion af carbohydrater, proteiner og lipider (fedtstoffer).
Enzymers opbygning og funktion, faktorer, der påvirker enzymer.
Et overblik over kroppens organsystemer.
Fordøjelsessystemets opbygning (mund, spiserør, mavesæk, tyndtarm, bugspytkirtel, galdeblære, tyktarm og endetarm)
Hormoner, regulering - negativt og positivt feedback, hormoners funktion, hormoners opbygning, forskellige hormonreceptorer
Blodkredsløbet, lungers og hjertets opbygning og funktion
Kondition og energiforbrug.
Puls og blodtryk

Eksperimenter og opgaver: Der udføres eksperimenter, så eleverne får kendskab til fagets metode:

Arbejdsformer
Teori, eksperimentelt og praktisk, opgaver med spørgsmål, fremlæggelser,  modellering, internet, virtuelt, it / elektronisk værktøj, imatematisk bearbejdning, rapportskrivning, arbejde i par og grupper.

Øvelse med kostberegning

Øvelse med enzymaktivitet

Øvelse med hjertet

Øvelse med puls og blodtryk

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af M. Frøsig et al. s.75-101 og 102-120 og 125-126.
Den lille levnedsmiddeltabel-4-udgave.pdf DTU fødevareinstituttet
frida.fooddata.dk  DTU fødevareinstituttet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 1(2a) Kostberegning 10-09-2024
Øvelse 3 og 4 02-10-2024
Øvelse 2(2år): Nedbrydning af stivelse med amylase 06-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Diabetes 1 og 2

Diabetes 1 og 2
Sygdomsforløb, arv og miljø
Hormonregulering af blodglukose på molekylært niveau med glukosereceptorer, insulin og glukagon. Insulins virkemåde.
Bugspytkirtlen. Dannelse af insulin, proteinsyntese og proteinets opbygning.
Kostens betydning for diabetes 1 og 2
Glykæmisk indeks af fødevarer

Kernestof:
Makromolekyler opbygning og biologisk funktion. Fysiologi blodkredsløb, hormonel regulering.
Supplerende stof: Sundhed, sygdom og medicin

Arbejdsformer
Teori, eksperimentelt og praktisk, opgaver med spørgsmål, fremlæggelser,  modellering, internet, virtuelt, elektronisk værktøj matematisk, rapportskrivning, arbejde i par og grupper.

Litteratur
Bugspytkirtlen BIU-C side 88
Diabetes 1 og diabetes 2 BIU-C side 100-101
Insulin, glukagon og glykæmisk indeks BIU-C side 96-97
Hormoner BIU-B signalering side 9-10 og insulins virkemåde side 15
Produktion af insulin BIU-B side 112-113 og figur 128
Diabetes 1 og 2  PDF Novo Kap. 2 og 3 side 8-13
Diabetes PDF Novo Kap. 4, 5 og 6 side 14-25
Motion og glukose optagelse PDF Novo side 30
Teori i øvelsesvejledning

Eksperimentelt:
Øvelse 5 med måling af elevers blodglukose samt beregning af glykæmisk indeks.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 5 Måling af blodglukose 21-10-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Immunforsvaret, sygdomme og covid-19

Mål
Immunforsvarets opbygning.
Indre og ydre forsvar.
Uspecifikke og specifikke forsvar
Fagocytter( Granulocytter og monocytter). Monocytter (dendritisk celle og makrofag). Fagocytose
Lymfocytter - T- og B-celler, antistoffer og kommunikation mellem celler. Lokalhormoner og receptorer.
Virus opbygning og livscyklus.
Antistoffers opbygning, typer og funktion.
Immunitet
ELISA test
Vaccination
Infektionssygdomme HPV og covid-19.
Corona-virus opbygning og livscyklus.

Kernestof:
Infektionsbiologi, Virus opbygning og formering, molekylærbiologi replikation og proteinsyntese.
Supplerende stof sundhed, sygdom og medicin (vacciner), bioteknologi.

Arbejdsformer
Teori, eksperimentelt og praktisk, opgaver med spørgsmål, fremlæggelser,  modellering, internet, virtuelt, elektronisk værktøj matematisk, rapportskrivning, arbejde i par og grupper.

Læsestof:
Biologi i udvikling B  side 36-63
Case - COVID-19 - Biotech Academy
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2021/covid-19-tests
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/overvaagning-af-luftvejssygdomme
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 6 Elisa test covid-19 01-11-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Mikroorganisme og vækst

Mikrobiologi
mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger”
- ”anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
- ”anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng”
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale”
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation”
- bearbejde data fra kvalitative
og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt”
- indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer
fra forskellige kilder”
- formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende
faglige forklaringer”

Kernestof
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
̶ virus: opbygning og formering
- biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring

Supplerende stof
̶  sundhed, sygdom og medicin Kobling til immunforsvaret immunrespons, smittespredning, vækst og udvikling af virus og bakterier specielt udvikling af sygdommen covid19.
̶ biologisk produktion. Kobling til mikroorganismers anvendelse til produktion af alkohol, enzymer og medicin
̶ bioteknologi. Kobling til mikroorganismers anvendelse i forbindelse med transformation af nye organismer.

Arbejdsformer
Arbejdsformer
Teori, eksperimentelt og praktisk, opgaver med spørgsmål, fremlæggelser,  modellering, internet, virtuelt, elektronisk værktøj matematisk, rapportskrivning, arbejde i par og grupper.

Litteratur:
Biologi i udvikling B side 97-113
Covid19
Case - COVID-19 - Biotech Academy
Overvågning af influenza, covid-19, RS-virus o
Transformation / gensplejsning, transgene organismerBIU B side79-95
Produktion af ethanol, enzymer og medicin
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 7 Mikroorganismer 29-11-2024
Øvelse 8 Anaerob gæring 13-12-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Nervesystemet og nikotin

Forløbet om kroppens hurtige kommunikationssystem, nervesystemet, har fokus på nikotin og kører i forlængelse af FF1


Mål:
I skal kunne forklare nervesystemets opbygning og funktion.
I skal kunne redegøre for neuronets opbygning.
I skal kunne forklare et nervesignals udbredelse.
Forståelse for centralnervesystemets (CNS) og det perifere nervesystems (PNS) opbygning

I skal kunne analysere fænomener som afhængighed. Herunder diskutere på hvilke måder nikotin og koffein påvirker hjernen og kroppen.
Planlægning af eksperimenter / undersøgelser

Kernestof og centrale begreber:

Det sensoriske, motoriske og det autonome nervesystem
Nervecellen/neuronet
Aktionspotentialet og synapsen
Membranpotentialer og impulsvandring
Hjernens belønningssystem

Arbejdsformer
Teori, eksperimentelt og praktisk, opgaver med spørgsmål, fremlæggelser,  modellering, internet, virtuelt, elektronisk værktøj matematisk, rapportskrivning, arbejde i par og grupper.

Læsestof
Biologi i udvikling B s 19 -35
https://videnskab.dk/krop-sundhed/nikotin-starter-en-usund-kaskade-af-reaktioner-i-hjernen-paa-unge/  Videnskab.dk 18. marts 2022
https://www.sst.dk/da/Nikotin/Viden-om-risici Sundhedsstyrelsen
https://ugeskriftet.dk/debat/nikotin-kan-give-varige-skader-pa-den-unge-hjerne Ugeskrift for læger 23 januar 2023
https://anafys.dk/huden/hudsanser/  Anafys.dk Online lærebog om anatomi og fysiologi

Øvelser:
Øvelse 9 Nikotin, koffein og sanser
Undersøgelse af hudens sansereceptorer

Omfang: 60 ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 9 Nervesystemet 07-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Evolution og resistens

Mål
Evolution
Darwins evolutionsteori
Taksonomi, livets træ, beslægtede arters DNA
Artsbegrebet,
Naturlig selektion, tilpasninger, mutation, variation, eksponentiel vækst / formering
Darwins finker
Birkemåleren
Resistente bakterier, antibiotikaresistens, multiresistens
De blå øjne
Der er arbejdet med opgaver om Evolution i hverdagen og resistente bakterier i forbindelse med sundhed og sygdom

Kernestof
- evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
- samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø,


Arbejdsformer
Teori, opgaver og analyse af artikler, fremlæggelser, par arbejde, gruppearbejde.


Litteratur: Biologi i udvikling C side 222-241
Bioteknologi 4, Nucleus side 40-43 (Om antibiotikaresistens hos bakterier)
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fra-darwin-til-bioteknologi/evolution-blandt-bakterier - 4 sider
Evolution i hverdagen. Aktuel naturvidenskab. Aktuel naturvidenskab.dk 1, 2009 side 4-9
https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2023/antibiotikaforbruget-paa-hospitalerne-stiger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 GMO, fødevarer og bioteknologi

Opsamling fra 1u
DNA-molekylet, kromosomer, cellens livscyklus, mitose, meiose, proteinsyntesen, proteiner og genetik.
Genteknologiske metoder og øvelser fra 1. år
Øvelse 3(1år) Mitose i løgrodsceller
Øvelse 4 (1år) Tillykke - I venter et barn

Genteknologiske undersøgelser, gelelektroforese, DNA-sekventering, Det humane genom,  Personlig DNA profil, restriktionsenzymer
Øvelse 7 - Rapportøvelse - gelelektroforese - Hyperkolesterolæmi.

Mål
Forståelse for fødevareproblematikken og verdens befolkningstilvækst. Landbrugets opståen , selektion og forædling af produktionsorganismer.
Kendskab til og forståelse af en række gensplejsede organismer og tilhørende gensplejsningsteknikker ex. gel-elektroforese
Gensplejsning af bakterier, gensplejsning af planter med Ti-plasmid fra A. tumefaciens. Antisense teknikken.
Kendskab til forædlingsmetoder for konkrete afgrøder.
Uddybning af genetikken med 2-genspaltning i blodtyper i AB0- og rhesus-systemet samt repetition af alle fagudtryk.

Kernestof
̶  genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi
- sundhed, sygdom og medicin
- genteknologi, bioteknologi og biotenologisk produktion


Arbejdsformer
Teori, opgaver, eksperimentelt, parvis og i grupper, fremlæggelser



Læsestof: BIU C side 181-202 (genetik)
                   BIU C  side 203--211 Genteknologiske undersøgelser
                   BIU B side 65-78, 79-84 og 86-93
https://www.detergodtatvide.dk/blodtyper/
Internettet: Eksempler fra virkeligheden på genmodificerede produktionsorganismer.

Skriftligt arbejde fra første år
Øvelse 3(1.år) Mitose i løgrodsceller
Øvelse 7 (1.år)  Elektroforese og familiær hyperkolesterolæmi
Øvelse 4 (1år) Tillykke - I venter et barn
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 10 Blodtyper i AB0-systemet og rhesussystem 30-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Økologi. Eutrofiering af økosystemer

Mål
- Repetition og forståelse af grundlæggende økologiske begreber samt vandløbsundersøgelser.
- Uddybning af stofskifteprocesser, fotosyntese, respiration, gæringsprocesser, aerobe og anaerobe. Metabolisme - Stofopbygning og stofnedbrydning. Forståelse for dannelse af organiske stoffer i økosystemets organismer. Fra optagelse af uorganiske stoffer til dannelse af de vigtige organiske stoffer organismen er opbygget af.
- Udvidet forståelse af N-kredsløb og C-kredsløb.
- Udvidet forståelse for overdrevenes biologi og artsdiversitet.
- Forståelse for eutrofiering især med N-forbindelser for vandløb, søer, fjorde og indre farvande biologiske liv.

Kernestof og supplerende stof
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
- miljøbeskyttelse, bæredygtighed, bioetik

Arbejdsformer
Teori,  opgaveløsning, analyse af artikler, virtuelle, ekskursion i naturen med praktiske undersøgelser, parvis, i grupper, afrapportering mundtligt og skriftligt

Læsestof:
Biologi i udvikling C side 23-37, 51-64, 67-70 og 71-73.
Biologi i udvikling B Læsestof: 115-117, 118, 129-138, 141- 155 mitochondrier side 126
Kort fortælling om vandløbenes historie  https://www.youtube.com/watchv=MxRt1i0g8IA
Vandløb 2019. Økologisk tilstand side 1-14. https://dce2.au.dk/pub/SR416.pdf
Hvorfor udrettes vandløb? Hvorfor er naturligt vandløb godt? https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=Video+om+vandkvalitet+i+vandl%c3%b8b&mid=794EF6ECB87695AEAA14794EF6ECB87695AEAA14&FORM=VIRE
Lars Dinesen og Søren Mark Jensen Biodiversitetskrisen. IPBES undervisningsmateriale 2024. Kapitel 3, 6, 7 og 9
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 11 Overdrevenes artsdiversitet 30-04-2025
Øvelse 9 (1år) Vandløbsundersøgelser 01-05-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Repetition

Repetition med figurfremlæggelser mm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer