Holdet 2023 Ke/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Jacob Ribberholt Eriksen
Hold 2023 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomet og det periodiske system
Titel 2 Ioner og salte
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Kovalent binding
Titel 5 Organisk kemi
Titel 6 Syre-basereaktioner
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Ligevægtskemi
Titel 9 Organisk kemi 2
Titel 10 Reaktionshastighed
Titel 11 Syre-base 2
Titel 12 Repetition
Titel 13 Acetylsalicylsyre
Titel 14 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomet og det periodiske system

Indledningsvist gennemgår vi teorien omkring atomets opbygning og sammenhængen mellem dette og opbygningen af det periodiske system.

Kernestof:
-grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning

-Materiale:
BasiskemiC s. 7 - 28
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ioner og salte

Vi gennemgår teorien omkring ioner og salte. Herunder dannelsen af positive ioner og negative ioner, krystalstruktur, simple ioner, sammensatte ioner, ionforbindelserne fysiske og kemiske egenskaber.

Desuden gennemgås laboratorieudstyr samt sikkerhed i laboratoriet med udgangspunkt i kemikaliers H- og P-sætninger.
Sidst undersøges exoterme og endoterme reaktioner ud fra eksempler på disse.

Øvelser:
- Fældningsreaktioner
- Bestemmelse af NaCl-koncentration i havvand

Kernestof:
-uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser

Materiale:
- Basiskemi C s. 31 - 51
- Vejledning: Fældningsreaktioner
- Vejledning: Bestemmelse af NaCl-koncentration i havvand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mængdeberegning

Vi arbejder med at beregne på kemiske reaktioner. Både med udgangspunkt i forsøg og tænkte reaktioner.
Der er er blandt andet regnet på følgende:
densitet, stofmængde, molar masse, ækvivalente mængder, idealgasloven, masse- og volumenprocent samt (aktuel/formel) stofmængdekoncentration. Der er desuden beregnet på både ækvivalente - og ikke-ækvivalente mængder.

Øvelser:
- Dekomponering af Natron
- Lightergas (Identifikation af alkan)
- Krystalvand i kobber(II)sulfat
- Reaktion mellem thiosulfat og diiod

Kernestof:
-mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger

Materiale:
- Basiskemi C s. 79 - 97, 101-107, 109-114
- Vejledning: Dekomponering af Natron
- Vejledning: Lightergas (Identifikation af alkan)
- Vejledning: Krystalvand i kobber(II)sulfat
- Vejledning: Reaktion mellem thiosulfat og diiod
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kovalent binding

Vi undersøger begrebet elektronegativitet med henblik på at sammenligne forskellige kovalente bindinger. Vi berører kort skift i tilstandsformer. Sidst gennemgår vi kendetegn for polære og upolære molekyler, og hvilke forhold der gør sig gældende omkring opløselighed.

Øvelser:
- Opløselighed af molekyler

Kernestof:
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold,

Materiale:
-Basiskemi C s. 53-76
- Vejledning: Opløselighed af molekyler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Organisk kemi

Vi gennemgår carbonhydriderne.
Vi træner navngivningen af dem og undersøger fysiske og kemiske egenskaber for dem. I den sammenhæng kommer vi ind på isomeri, herunder cis/trans.
Opbygningen for forskellige carbonhydrider sammenlignes; herunder alkaner, alkener, alkyner, cykliske og aromatiske, carboxylsyrer og alkoholer.
Eksperimentelt undersøges reaktionstyperne: Additionsreaktion, substitutionreaktion og (u)fuldstændig forbrændingsreaktion.

Øvelser:
-Reaktioner med carbonhydrider

Kernestof:
-organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
-organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider

Materiale:
-Basiskemi C s. 117-147
-Vejledning: Reaktioner med carbonhydrider
-Storenørd: "Boreplatform"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Syre-basereaktioner

Vi gennemgår pH-begrebet, syrer og baser, syre-base reaktioner, syre-basetitreringer, syre-baseindikatorer og titrering.

Praktisk efterprøver eleverne teorien dels i en syre-basetitrering af eddikesyre i eddike. Herefter titreres citronsyre fundet i rød sodavand med NaOH.

Kernestof:
-syre-basereaktioner

Øvelser:
- Syrebase titrering af eddikesyre
- pH titrering af citronsyre i rød sodavand

Materiale:
-Basiskemi C s. 153-170
-Vejledning: Syrebase titrering af eddikesyre
-Vejledning: pH titrering af citronsyre i rød sodavand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Redoxreaktioner

Med udgangspunkt i eksempler på redoxreaktioner, undersøges hvad der kendetegner delreaktionerne i en redoxreaktion; oxidation og reduktion.
Der følges op på reaktionstypen, idet forskellige metallers evne til at afgive elektroner (deres reaktionsvillighed) sammenlignes. Her introduceres spændingsrækken.

Begrebet oxidationstal introduceres med henblik på at træne afstemning af redoxreaktioner. Denne færdighed trænes desuden i efterbehandling af et mikroskala-forsøg: "Mangans oxidationstal", som udføres.
Afslutningsvist udføres en redoxtitrering ved øvelsen "Jernindhold i ståluld".

Øvelser:
- Spændingsrækken
- Mangans oxidationstal
-Jernindhold i ståluld

Faglige mål:
- Gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde og dokumentere dette skriftligt
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog ved anvendelse af fagsprog

Kernestof:
- Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
- Kvalitative eksperimentelle metoder
- Uorganisk kemi: Stofkendskab, herunder egenskaber af metaller og ionforbindelser

Materiale:
- Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C 2010, Haase & Søns Forlag:
Kapitel 'Redoxreaktioner' s. 173-185
- Vejledning: Spændingsrækken
- Vejledning: Mangans oxidationstal
- Vejledning: Jernindhold i ståluld
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Vadehavet 10-09-2024
Rapport: Mangans oxidationstal 02-10-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ligevægtskemi

Med udgangspunkt i eksempler på kemiske ligevægte, beskæftiger eleverne sig med at tilegne sig forståelse for hvad kemiske ligevægte er, betydningen af hvordan de repræsenteres ved brug af ligevægtspile, og hvordan ligevægte forskydes.
Eleverne regner kvantitativt på reaktanter og produkter undervejs i en kemisk ligevægt, for at indse hvordan den forløber inden ligevægt og ved ligevægt. I denne sammenhæng introduceres 'ligevægtsloven' ved beregning af ligevægtskonstanter og reaktionsbrøker.
Indgreb og forskydninger af ligevægte undersøges, idet Le Chatelier's princip introduceres, hvor der kobles til ændringer i reaktionsbrøken som følge af indgreb. I denne forbindelse undersøges forskellige indgreb i form af ændring i stofmængdekoncentration af opløsninger, temperaturændring og volumenændring.
Le Chatelier's princip eftertestes, idet eleverne udfører forsøget "Indgreb i ligevægt", hvor forskydninger i en jern-thiocyanat-ligevægt som følge af et indgreb ønskes fortolket kvalitativt.

Herefter undersøger eleverne ligevægte, som ikke er homogene; de heterogene ligevægte. Dette gøres med introduktion af begreber som fordelingsligevægte.

Øvelser:
-Indgreb i en kemisk ligevægt
-Fordelingsligevægt (Opløselighedsligevægt)

Faglige mål:
- Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde og vurdere iagttagelser ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Anvende relevante matematiske modeller i behandling af kemiske problemstillinger
- Formulere sig skriftligt og mundtligt om kemiske emner med faglige forklaringer

Kernestof:
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- Opløselighedsforhold

Materiale:
- Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI B 2010, Haase & Søns Forlag:
Kapitel 'Kemiske reaktioners hastigheder' s. 29-66
- Vejledning: Indgreb i ligevægt
- Vejledning: Fordelingsligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Organisk kemi 2

I dette forløb arbejder vi videre med de organiske stofklassers opbygning og reaktioner.
I skal efter dette forløb kunne:
- Identificere og navngive molekyler tilhørende følgende stofklasser: alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, ketoner, aminer, aldehyder, carboxylsyrer og estere.
- Identificere og forklare følgende organiske reaktionstyper: addition, substitution, elimination, polymerisation, forbrænding, kondensation og hydrolyse.
- forklare opbygningen af primære, sekundære og tertiære alkoholer og hvordan de reagerer ved mild oxidation.
- gøre rede for oxoforbindelsernes reaktioner med 2,4-dinitrophenylhydrazin og tollens reagens.

Eksperimentelt til denne del:
-Oxidation af (primære, sekundære og tertiære) alkoholer
-Identifikation af carbonylforbindelser
-Syntese af duftende estere

Desuden arbejdes med kemisk isomeri. Efter denne del skal I kunne:
- forklare forskellen mellem strukturisomeri og stereoisomeri.
- forklare og anvende brugen af E,Z-systemet ved navngivning.
- forklare og anvende bruges at R,S-systemet ved navngivning.

Dernæst arbejdes med farvede stoffer, hvor læringsmålene er:
- forklare hvad der gør nogle molekyler farvede
- anvende Lambert Beers lov til fx at bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning

Eksperimentelt til denne del:
-Cochenille i en rød sodavand

Afslutningsvist undersøges de tre næringsstoffer der er i kosten, fedtstoffer, proteiner og kulhydrater.
Eleverne skal efter forløbet kunne:
- gøre rede for opbygningen, dannelse og forsæbning af triglycerider.
- gøre rede for og bruge cis, trans og E,Z som angivelse af den geometriske isomeri omkring en dobbeltbinding.
- gøre rede for opbygningen af aminosyrer
- gøre rede for spejlbilledisomeri omkring et asymmetrisk C-atom.
- gøre rede for opbygningen af monosaccharider, disaccharider og polysaccharider.
- Forklare hvordan der med test kan skelnes mellem reducerende og ikke-reducerende kulhydrat.

Eksperimentelt:
-Carbohydrater
-Fremstilling af sæbe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Reaktionshastighed

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes for-forståelse af hvordan opskrevne kemiske reaktioner agerer model (en repræsentation) for en kemisk proces i praksis. Dette gøres ved at introducere begrebet reaktionshastighed, hvor målet er at opnå en forståelse for, at kemiske reaktioner (og repræsentationer for dem) i praksis afhænger af tid.

Begreber som reaktionsmekanismer og elementarreaktioner beskæftiges med, og der introduceres forskellige parametre, som påvirker reaktionshastighed, herunder temperatur og katalysator.
Forsøget "Reaktionshastighed" udføres, idet teorien afprøves i praksis.

Øvelser:
- Reaktionshastighed

Faglige mål:
- Formulere sig mundtligt om kemiske emner og give faglige forklaringer
- Anvende matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Tilrettelægge simple kemiske eksperimenter under hensyntagen til teori og sikkerhed

Kernestof:
- Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

Materiale:
- Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI B 2010, Haase & Søns Forlag:
Kapitel 'Kemiske reaktioners hastigheder' s. 7-26
- Vejledning: Reaktionshastighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Syre-base 2

Med udgangspunkt i eksempler på syre-base reaktioner, beskæftiger eleverne sig med at skelne mellem sure -, neutrale - og basiske opløsninger, hvad angår fx koncentrationen af oxonium og hydroxid.
I forlængelse heraf introduceres pH beregninger i opløsninger af syrer og baser af forskellig styrke. Størrelsen af Ks og Kb samt pKs og pKb undersøges i disse tilfælde. I denne sammenhæng udføres forsøget "Syrestyrke og hydronolysegrad".

Virkningen af puffersystemer introduceres teoretisk.
Herefter beskæftiger eleverne sig med opløsninger af amfolytter, hvor de arbejder med Bjerrumdiagrammer for bl.a. en syre-base indikator dels teoretisk og i laboratoriet.

Afslutningsvist regnes der på forskellige syre-base titreringer af mono- og polyhydrone syrer.

Øvelser:
- Syrestyrke og hydronolysegrad
- pH i vandige opløsninger af salte
- Bjerrumdiagram af syre-base indikator
- Phosphorsyreindhold i cola

Faglige mål:
- Gennemføre kvantitativt eksperimentelt arbejde og vurdere iagttagelser ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Anvende relevante matematiske modeller i behandling af kemiske problemstillinger
- Formulere sig skriftligt om kemiske emner med faglige forklaringer

Kernestof:
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- kvantitative eksperimentelle metoder herunder spektrofotometri

Materiale:
- Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI B 2010, Haase & Søns Forlag:
Kapitel 'Kemiske reaktioners hastigheder' s. 73-115
- Vejledning: Syrestyrke og hydronolysegrad
- Vejledning: pH i vandige opløsninger af salte
- Vejledning: Bjerrumdiagram af syre-base indikator
- Vejledning: Phosphorsyreindhold i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Acetylsalicylsyre

Afslutningsvist udføres forsøget "Acetylsalicylsyre", idet eleverne syntetiserer acetylsalicylsyre, omkrystalliserer det, måler smeltepunkt og gennemfører TLC på råprodukt og omkrystalliseret produkt for at sammenligne renheden.
Der laves samtidig mængdeberegning, og snakkes lidt supplerende om lægemiddelindustrien med produktionen af aktive stoffer i medicin.

Forsøg:
-Acetylsalicylsyre
-Renhedsanalyse af acetylsalicylsyre

Kernestof:
-kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese,
vejeanalyse og chromatografi

Supplerende stof:
-Lægemiddelindustri

Materiale:
-Vejledning: Acetylsalicylsyre
-Vejledning: Renhedsanalyse af acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer