|
Titel
14
|
Ray Bradbury EKSAMEN
I efterårets første emneforløb fokuserer vi på den amerikanske forfatter Ray Bradbury, der blandt andet er kendt for sine science fiktion-tekster. I traditionel forstand kan Science fiction anskues som en genre, der "...explores the marvels of discovery and achievement that may result from future developments in science and technology" (Abrams, 1988 p.195) Vi læser Bradburys noveller "The Veldt", "Lawns of Summer" og "The Murderer" samt et uddrag fra hans roman "Fahrenheit 451" og stiller spørgsmålet, om teknologien er en velsignelse eller en forbandelse. Stiller Bradbury science fiction-genrens "marvels" til skue, eller beskrives der i hans tekster snarere et dystopia, " a very unpleasant imaginary world, in which ominous tendencies of our present social, political, and technological order are projected in some future culmination" (Abrams, 1988 p. 196)? Under arbejdet introduceres conceptet 'Novum' også, det vil sige et begreb, som i en science-fiction-sammenhæng dækker over "scientifically plausible innovations used by science fiction narratives."
I forløbet læser vi også Coming-of-age-teksten "The Last Circus", som viser, at Bradbury ikke kun er en science fiction-forfatter.
I enkeltheder gælder følgende:
Kernestof
Fra: "High Tech – High Hope or High Risk?", Lise Kierkegaard & Lis Randa (red.), systime 1987:
Ray Bradbury: "The Veldt" (novelle)
Fra "Man Belonging – or Not Belonging", Frandsen & Gyland (red.), Gyldendal, 1977:
Ray Bradbury: "The Murderer" (novelle)
Fra "Young People", I. Jørgensen & E. Nilsson (red.), Aschehoug 1972:
Ray Bradbury: "Lawns of Summer" (novelle)
Fra "Fahrenheit 451", Ballantine Books, 1953:
Ray Bradbury (1953): "Fahrenheit 451" (romanuddrag)
Fra "The Last Circus and the Electrocution", Lord John Press, 1980:
Ray Bradbury (1980): "The Last Circus" (novelle)
I forbindelse med novellelæsningen – og sidenhen i forbindelse med læsning af alle typer litteratur – vil der være fokus på relevante tekstbegreber som referat (summary), tid og miljø (setting), karakteristik af karakterer (character sketch) og deres indbyrdes relationer (interrelations), karakterernes udvikling (character development (dynamic/static characters)), sprog (language) (ordene konnotationer og stilniveau eksempelvis), billedsprog (imagery) (symbolik og metaforer eksempelvis), varsler (foreshadowing), temaer (themes) og fortolkning (interpretation). Disse fagbegreber videreudvikles i fagets senere emner.
I forbindelse med læsningen af sagprosatekster (non-fiction) vil vi introducere litterære begreber som sender-message-receiver (target group/primary/secondary audience), modes of persuasion (ethos, pathos, logos), structure/composition, language, rhetorical devices, rhetorical questions, allusion, anaphora, epiphora, argumentation, style, tone, intention (persuade, inform, entertain) og reliability/trustworthiness. Se i den forbindelse dokumentet "Guide to analyzing non-fiction".
I forbindelse med det sproglige fokus i tekstarbejdet – både i fiction og i non-fiction – introducerer vi ord som high style/formality, low style/formality (informality), neutral style/langage, formal/informal language, simple/complex sentence structure, main clauses (paratactic sentence structure), subclauses (hypotactic sentence structure), short/long sentences, the imperative og exclamation marks. Desuden ser vi på det 'vocabulary' og den 'diction/wording', der bruges i en tekst, og undersøger ordenes værdiladethed og taler om ‘words of positive/negative connotations eller positively/negatively connoted (loaded/charged) words/phrases/sentences.
Desuden vil vi arbejde på at skabe os et ordforråd, der kan bruges i samtalen om teksterne, ligesom en række sætningsåbninger som ’it seems fair to say’ og ’it becomes clear to see’ vil blive introduceret.
Dokumentet ”Eksamensoplæg Engelsk” vil blive introduceret til det toårige arbejde med relevante tekstpræsentationsstrategier.
Sideløbende med den litterære undervisning vil der blive introduceret en række grammatiske basisemner. Vi skal i løbet af det treårige engelskforløb beskæftige os med både morfologi (bøjningslære) og syntaks (ordføjningslære / ordstilling). Alle relevante emner på gymnasialt engelsk A-niveau vil blive genstand for behandling i undervisningen. Grammatikkerne ”Fejlstøvsugeren” og ”Engelsk grammatik med synonymer” vil blive inddraget i undervisningen.
Til det sproglige arbejde vil eleverne gennem hele forløbet i 3.g bruge elektroniske ordbøger fra Gyldendal og fra Ordbogen.com, ligesom de vil blive introduceret til den amerikanske Merriam-Webster-ordbog (https://www.merriam-webster.com/) og MacMillan-ordbogen (https://www.macmillandictionary.com/).
I undervisningen vil vi med meget jævne mellemrum og gennem samtlige forløb beskrive og tale om aktuelle billeder fra den engelsksprogede verden, men også fra andre egne af global interesse.
I dette forløb er der blevet læst cirka 35 normalsider. Forløbet udgør cirka XX% af det samlede engelskforløb for klassen.
|