Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Lasse Sejdelin Christensen
|
|
Hold
|
2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Økonomi og velfærdsstat
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende
og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier
fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne
beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på
en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
Kernestof:
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Centrale begreber fra dette forløb har været:
• Velfærdstrekanten, velfærdsmodeller og behovsopfyldelse
• Udbud- og efterspørgsel og ligevægtspris samt markedsmekanismen
• Coronakrisens økonomiske konsekvenser
• Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
• Økonomiske mål: Økonomisk vækst (BNP), lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi (grøn økonomi), balance på statsbudgettet
• Produktivitet
• Arbejdsløshed: Konjunktur-arbejdsløshed, struktur-arbejdsløshed, sæson-arbejdsløshed, friktions-arbejdsløshed
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunktursvingninger
• Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
• Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Politisk Introduktion
Faglige Mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Centrale begreber fra forløbet:
De tre idelogier og deres forgreninger
Lovgivningsprocessen
Det tre politiske styreformer
Eastons model
Konkurrence vs. deltagelsesdemokrati
Den parlamentariske styrringskæde
Forskellige politiske systemer (DK vs. USA)
Forskellige former for magtbegreber
Kerne vs. marginalvælgere
Valgmåderne betydning
Interesseorganisationer og deres betydning
Negativ vs. positiv parlamentarisme
Grundlæggende viden om EU fx direktiver vs. forordninger og suverænitetsafgivelse
Retssystemet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mediernes rolle
Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Centrale begreber der bl.a. er blevet arbejdet med i dette forløb:
Det postfaktuelle samfund
Fake news
Massemedier vs. Sociale medier
Digitale medier
Priming
Framing
Medierne som vagthund
Offensiv spin
Defensiv spin
Reaktiv spin
Proaktiv spin
Medialisering
Politiske diskurser
Vagthund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sociologi introduktion
Faglige Mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber fra forløbet:
Giddens - kendetegnene ved senmoderne samfund
Ziehe - Formbarhed og de tre reaktionsmønstre
Bourdieu - kapitaler, habitus,
Honneth - anerkendelsesfærer
Goffman - frontstage og backstage, face og setting
Beck - risikosamfundet
Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Livsformer og livsstile
Identitet og socialisering
Roller og normer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den Europæiske Union
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- politiske beslutningsprocesser-.........herunder..... EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Disse centrale faglige begreber og teorier indgår bl.a. i forløbet:
- EU`s oprindelse og historie
- EU´s institutioner og lovgivningsproces
- EU`s udfordringer
- De højrenationale partier og deres udbredelse i Europa
- Suverænitetsafgivelse herunder formel og reel suverænitet
- Demokratiets tilstand i Europa
- Kriser i EU
- EU´s fremtid
- Kort om integrationsteorier (Føderalisme, funktionalisme, Liberal intergovernmentalisme og multilevel governance )
- Mellem - og overstatslig integration
- Beslutningsprocesserne i EU
- Demokratisk underskud og valgdeltagelse i EU
- Det indre markeds fordele og ulemper
- EU´s kompetencer
- EU og Danmark - de 4 forbehold og danskernes opbakning til EU
- Protektionisme
- EU´s budget og økonomiske forskelle i EU
- Lobbyisme i EU
- EU som klimaforkæmper
- EU ´s Landbrugsstøtte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
EU"s institutioner
-
EU historie
-
Kandidattest
-
Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg
-
Politiske grupper
-
Her er ti ting, du skal vide om EU-valget
-
Gode råd til mundtlig årsprøve i Sa.docx
-
Seks EP-manifester: Hvad vil de europæiske grupper med EU efter valget?
-
synopsiseksempel integration .docx
-
nyheder.tv2.dk
-
EU valget 2024.docx
-
EU - Branner - et overblik s. 9-18.pdf
-
Arbejdsspørgsmål til s. 9-14 i Det politiske Europa.docx
-
Resultater EU-valg 2024 | DR
-
Det politiske Europa, Branner, 2018, 2. udg.; sider: 9-24, 29-34, 44-55, 84-91, 155-159, 166-169
-
EU-valget 2024 samt s. 9-18 i Det politiske Europa, Branner.pptx
-
Arbejdsspørgsmål til s. 14-18 i Det Politiske Europa.docx
-
DRTV - 21 SØNDAG: Kremls PR-fond. Europæisk højresving. Bikere for fred.
-
EU meningsmåling
-
EU i en krisetid
-
Arbejdsopgaver til EU`s indre marked s. 44-51 i Det politiske Europa.docx
-
Frihandel og vækst
-
Altinget - Alt om politik: altinget.dk
-
Dan Jørgensen skal være Danmarks nye EU-kommissær
-
Hvor meget udbetales der i landbrugsstøtte?
-
Landbrugspolitik
-
'Europas demokrati er under angreb': Nu varsler EU-formand reformer mod korruption
-
Titel
-
Opgaver til det demokratiske underskud i EU - s. 84-91.docx
-
eu p kryds og tvrs.pdf
-
EU på kryds og tværs; sider: 126-129, 155-163, 171-176
https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs.pdf
-
ANALYSE: EU-rapport udstiller de ømme tæer i dansk klimapolitik
-
Skal EU gå forrest i klimakampen?
-
De fire danske forbehold.pptx
-
Arbejdsark EU - en trussel mod nationalstaterne.docx
-
Kvalificeret flertal
-
Integrationsteori.pptx
-
En rejse for en om EU samarbejdet.docx
-
Intro til undersøgelse og diskussion.pptx Undersøgelse og diskussion
-
Hjælp til den gode undersøgelse.pdf
-
Det gode eksempel på en diskussion.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
USA og præsidentvalget
Faglige mål:
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Kernestof:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Kernebegreber fra forløbet:
Kongressens opbygning med repræsentanternes hus og senatet
Hvordan bliver man præs. kandidat og hvad er et primærvalg
Pengenes betydning i amerikansk politik
De amerikanske partier og deres ideologier
Topartisystemet
Valgsystemet
Valgdeltagelsen
Checks and balances og højesteret som en politiseret inst.
Præsidentens magt og muligheder
Executive orders
Polariseringen i USA
Solide stater vs. svingstater
Trump som præsident
Ulighed i USA
Fake News
Meningsmålinger kan være upålidelige i særdeleshed i USA
Mediernes påvirkning og politisk kommunikation
Hvem er/var de 2 præsidentkandidater
Indvandring og integration i USA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Det senmoderne og de mange udfordringer
Faglige Mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kriminalitetsteori: SNAP-modellen, Hirschi og Merton, Sutherland
Klasseskel og de 5 socialklasser (klassesamfund.dk)
Ulighed og fattigdom herunder om ulighed er et problem eller og fattigdomsbegreberne
Unges udfordringer og mistrivsel
Indvandring og integration herunder unge og etniske minoriteter og integration, assimilation, segregation)
Kulturelle forskelle herunder stereotyper, Hostedes løgmodel og hans seks kulturelle dimensioner
Kønsteori - Det biologiske køn, det sociale køn og det konstruktivistiske køn (Butlers queerteori).
Forskelle og manglende ligestilling ml. kønnene. Hochschild kønsideologier – traditionel, egalitær og overgangsidelogien
Klassiske sociologer :
Giddens - kendetegnene ved senmoderne samfund herunder også sturktur og aktør forhold
Habermas – livsverden vs. systemverden
Ziehe - Formbarhed og de tre reaktionsmønstre
Bourdieu - kapitaler, habitus, felt og doxa
Rosa - accelerationssamfundet
Honneth - anerkendelsesfærer
Goffman - frontstage og backstage
Beck - risikosamfundet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kriminalitet - s. 27-36 og 52-66 i Fra Drengestreger til Bandekrig.pdf
-
klassesamfund.dk
-
Giddens og det senmoderne samfund.pptx
-
Thomas Ziehes begrebsapparet.pptx
-
Goffman .pptx
-
Arbejdsspørgsmål til Hartmut Rosa og accelerationssamfundet s. 56-62.docx
-
s. 56-62 i Sociologiens Kernestof Hartmut Rosas accelerationssamfund.pptx
-
Sociologiens kernestof, Thorndal, 2021, Columbus; sider: 45-47, 55-62, 110-116, 144-156, 176-190, 192-199, 222-236
-
Vi har skabt et samfund, som mange unge ganske enkelt ikke kan holde til
-
Børn fravælger fritidsaktiviteter pga. pres
-
Arbejdsspørgsmål til Habermas s. 110-116 i Sociologiens Kernestof.docx
-
System og livsverden Habermas s. 110-116 i soc kernestof.pptx
-
Spørgsmål til s. 45-47 i Sociologiens Kernestof og Artiklen af Svend Brinkmann.docx
-
Svend Brinkmann: Samfundet risikerer at køre ud over kanten, hvis ikke vi sætter tempoet ned : Etik og Tro - Altinget.dk
-
Opgaver til s. 176-184 i Soc. Kernestof om køn og ligestilling.docx
-
Opgaver til ulighed s. 144-156 i Sociologiens Kernestof.docx
-
Vejen til integration går gennem beskæftigelse
-
Rettevejledning til samf 2.docx
-
NATO-chef på besøg i Det Hvide Hus
-
Kommunikation og kulturforskelle | DIS i Danmark
-
DRTV - 21 SØNDAG: Advarsel fra Alaska. Kønsdebat. Tommys sang
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dansk Økonomi i en foranderlig verden
Kernestof
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- komparativ metode og casestudier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
Faglige mål
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Centrale begreber der bl.a. er arbejde med i forløbet:
• Markedsmekanisme
• Udbud- og efterspørgsel og ligevægtspris
• De 7 samfundsøkonomiske mål og deres målkonflikter
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunktursvingninger
• Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
• Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
• Valutapolitik
• Strukturpolitik
• Multiplikatoreffekt og kritik af BNP som målestok
• De økonomiske skoler: Marx, Keynes, Friedman, Smith,
• Konkurrenceevne
• Globaliseringen og forskellige syn på den
• Teorier om udenrigshandel: Smith, Ricardo og Krugman
• Protektionisme i den globale økonomi
Årsager til arbejdsløshed
Flexicuritymodeller
Den offentlige sektors opgaver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Arbejdsopgaver til De samfundsøkonomiske mål s. 19-27 i Økonomiens Kernestof.docx
-
Økonomiens kernestof; sider: 19-32, 34-39, 46-55, 60-66, 72-79, 84-93, 100-114, 116-126, 154-164, 188-194, 196-206, 208-226
-
Figurer til s. 27-32 i Økonomiens Kernestof.pptx
-
Arbejdsspørgsmål til s. 27-32 i Økonomiens Kernestof .docx
-
Figurer til gennemgang af Økonomiens kernestof s. 19-27.pptx
-
Et godt eksempel på et notat.docx
-
Vejledning til at skrive notatopgaver.pdf
-
Beregning af indekstal
-
Notat
-
Renter sænkes
-
Det økonomiske kredsløb s. 35-41 i Økonomiens Kernestof.docx
-
Gode råd til sammenligningsopgaver.docx
-
Arbejdsopgaver til s. 46-52 fra Økonomiens Kernestof om konjunktursvingninger.docx
-
DST Nationalregnskab
-
Arbejdsspørgsmål til finanspolitik s. 120-126 i Økonomiens Kernestof.docx
-
Danmark havde igen EU"s største overskud i 2024
-
Evaluering
-
Forsyningsbalancen.pptx
-
Multiplikatoreffekten s. 52-55.pptx
-
Inden du fortsætter til Google Søgning
-
Finanspolitik og den offentlige sektor.pptx
-
Arbejdsspørgsmål til s. 159-164 i økonomiens kernestof.docx
-
Hvad er den danske model?
-
Virkninger af økonomisk politik .docx
-
Eksempel på bilagsæt Dansk politik - bilagssæt.docx
-
Årsprøvegrupper.docx
-
Eksempel på synopsis.docx
-
Pengepolitik s. 154-164 i Økonomiens kernestof.pptx
-
Det danske arbejdsmarked kap 8.pptx
-
Prisstorm på kaffebønner: Derfor stiger prisen til et historisk niveau
-
Udbud og efterspørgsel samt markedsmekanismen .docx
-
Udbud og efterspørgsel | Markedsmekanismen
-
Dansk økonomi voksede i 2. kvartal
-
Arbejdsopgaver til Betalingsbalancen s. 188-194 i Økonomiens Kernestof .docx
-
Rammevilkår | Konkurrenceevnebarometer
-
Betalingsbalancens løbende poster
-
Valutakurssystemer og Valutapolitik s. 196-204.docx
-
Valutapolitik s 122-132 fra Økononomi NU.pptx
-
Kinas tålmodighed er opbrugt: 'Klassiske geværgreb' på vej – vil give økonomisk genlyd i hele verden
-
Skrivemålet
-
Den globaliserede økonomi s. 208-214 i økonomiens kernestof.docx
-
Teorier og udenrigshandel s. 214-221 i Økonomiens kernestof .pptx
-
Finanslov
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Tid til kommunalvalg
I dette forløb har vi arbejdet med dansk politik generelt og herunder haft en særligt fokus på kommunalvalget. Partierne adfærd, mærkesager og ideologier er blevet analyseret og vi har kigget på vælgeradfærd i forbindelse med valg i Danmark generelt.
Under forløbet har eleverne desuden haft besøg af en række lokalpolitikere fra Herning Kommune til paneldebat om lokalpolitik og kommunalvalget i Herning.
Kernestof
- ....Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund....
- ....forholdet mellem stat, marked og civilsamfund.....
- Politiske ideologier, skillelinjer.......
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Faglige mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.''
Centrale begreber der bl.a. er arbejdet med i forløbet:
Deltagelses vs. konkurrence demokrati
Forskellige niveauer af demokrati
Demokratiets fremtid
Den parlamentariske styrringskæde
Positiv vs. negativ parlamentarisme
Konkurrence vs. deltagelsesdemokrati
Demokratiets oprindelse og introduktion i Danmark
Støtteparti
Oppositionsparti
Magtens tredeling
Lovgivningsprocessen
De klassiske ideologier
De ideologiske forgreninger (social liberalisme, social demokratisme, social konservatisme og nyliberalisme)
Politiske skillelinjer
Politisk deltagelse
Masseparti/klasseparti
Catch all-parti
De danske partier og deres vælgerprofiler
Interesseorganisationer
Issuevoting: Valensissue, positionsissue, issueejerskab
5 forskellige former for magt (direkte, inddirekte, dagsordensfastsættende, strukturel og diskursiv magt)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Excelskabelon til beregning af konfidensintervaller.xlsx
-
Intro til politik .pptx
-
Lektor: Tro det eller ej – vi har større tillid til vores politikere i dag, end vi havde i går - Altinget
-
Spørgsmål til demokratiforståelse fra PolitikNU 2. udg. S. 20-27.docx
-
Politikerne bakser med befolkningens tillid
-
PolitikNU, Andersen m.fl. Systime, 2. udg. 2015; sider: 20-42, 46-64, 68-72, 122-136, 174-177, 223-229
-
Demokratiet i nedadgående spiral på verdensplan
-
Rapport: Det går tilbage for verdens demokratier
-
Explore the Map
-
Matrixgrupper om s. 27-42 i PolitikNU.docx
-
Arbejdsspørgsmål til s. 46-58 i PolitikNU.docx
-
Mønsterbesvarelse usikkerhed.docx
-
Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati - Altinget
-
Hvor meget CO2 udleder din brug af sociale medier? - 24tech.dk
-
samraad.htm
-
Sociale medier og kontrol af regeringen.pptx
-
Feedback.pptx PÅ SAMF 1
-
TEST i samfundsfag d. 22. sep. .docx
-
Hvad kendetegner en populist?
-
Lovgivningsprocessen
-
Hvordan bliver et konkret lovforslag til.docx
-
Feedback på test .pptx
-
Forsvarsforliget
-
Noter til de tre hovedidelogier .docx
-
Makkerretning af diskussion i samf 2 aflevering.docx
-
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
-
Verdensmålene
-
De forskellige ideologiske forgreninger.pptx
-
Partipolitisk projekt.docx
-
DET GODE EKSEMPEL PÅ EN GOD DISKUSSIONSOPGAVE FRA JER.docx
-
DRTV - Explainer: Så meget bestemmer din kommune
-
Intro til kommunalvalget 2025.pptx
-
Et dramatisk valg venter for nogle kommuner: Her er flest borgere utilfredse
-
V-borgmester frygter ikke, at partiets vælgerkrise rammer højborgen i Herning - Altinget
-
Mød spidskandidaterne
-
Se den store måling: Sådan stemmer man der, hvor du bor
-
Kandidattest til kommunalvalg 2025
-
Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i
-
Vælgeradfærd s. 223-229.pptx
-
Centrale politiske aktører kap 7 i PolitikNU.docx
-
Politisk deltagelse I DK.pptx
-
Økonomiens kernestof; sider: 145-148
-
Gruppearbejde til magt og spin .docx
-
Ny liste kortlægger Danmarks magtelite - kong Frederik er nummer fem: Derfor er han så magtfuld | B.T.
-
Magt Samf. B NU s. 143-145.pdf
-
Alt om valget i Herning
-
Valgoverblik 2025
-
Partiernes adfærd og skillelinjer - Molin, Strøm og Down modeller.pptx
-
Afsnit fra Metodebogen (ibog) Henriksen m.fl., 2019.docx
-
IP spm s. 16-21.docx
-
ANALYSE: Verden er i totalt opbrud, og de vigtigste ledere vil ikke mødes
-
International Politik NU; sider: 16-21
Bülow m. fl. Systime
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
38 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
International politik i en urolig verden
Forløbet har fokuseret på at forklare internationale politiske dynamikker i en urolig verden præget af konflikt. Vi har herunder kigger på hvorfor Rusland angreb Ukraine i 2022, hvordan krigen kunne være undgået og hvordan forskellige stater har reageret på konflikten, herunder Danmark. Vi har også kigget på Danmark og i den forbindelse har vi arbejdet med mål og muligheder i særligt dansk udenrigspolitik.
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Faglige mål
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Centrale begreber og teorier som bl.a. er gennemgået i forløbet:
Unipolær, Bipolær, Multipolær verdensorden
Realisme: Neorealisme, Anarkisk system, Magtpolitik, Balancering, Sikkerhedsdilemma, Suverænitet, Rivalisering, Magtbalance
Idealisme/Liberalisme: Interdependens
Den engelske Skole: normer og institutioner, det internationale samfund
stormagtskoncert
Konstruktivisme: normer og kollektiv identitet og diskurs
Magt i international politik (fx hård vs. blød magt)
Imperial overstretch
Humanitær intervention (R2P)
BRIKS med fokus på Kina som stormagt Status quo eller revisionisme
Hvordan fører stater udenrigs og sikkerhedspolitik
Danmarks udenrigspolitiske muligheder som en småstat
Dansk udenrigspolitik - aktivisme eller tilpasningspolitik
Fukuyama - "The end of history"
FN rolle i den internationale verden
FN´s udfordringer
Arktis som konfliktområde
Trumps ønske om at overtage Grønland
Krigen i Ukraine
Staternes udenrigspolitiske midler (gulerod, stok, prædiken)
Monrie vs. ”Donroe” doktrinen
Vigtigheden i europæisk autonomi
Det udvidede sikkerhedsbegreb
Kapabiliteter og determinanter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Arbejdsspørgsmål s. 21-25 i IPNU om Realismen, Idealismen og Den engelske skole.docx
-
SAMF 3 Feedback .pptx
-
International Politik NU; sider: 21-25, 93-94
Bülow m. fl. Systime
-
ANALYSE: Verden er i totalt opbrud, og de vigtigste ledere vil ikke mødes
-
IP Bogen, Rasmussen, 2.udg. 2023; sider: 40-48, 59-69, 91-99, 104-108, 113-123, 171-193, 201-212, 224-240
-
Gruppearbejde til nuancering af realisme og liberalisme fra IP NU .docx
-
Udenrigspolitik s. 91-96 i IP-bogen.docx
-
Gruppearbejde med s. 96-99 i IP bogen.docx
-
Kap 5 i IP bogen Udenrigspolitik s. 96-99.pptx
-
Udenrigspolitisk adfærd s. 104-111.pptx
-
DRTV - TVA: Trump gentager ønske om Grønland
-
Statsministerens nytårstale 2026.docx
-
DRTV - Statsministerens nytårstale
-
Sigge Winther: Tony Blair kan give Mette Frederiksen nøglerne til Statsministeriet for tredje gang - Altinget
-
Opgaver til emnet om trusler og sikkerhedspolitik s. 118-123 i IP-bogen.docx
-
Feedback på samf 4.pptx
-
Artikel fra Berlingske Rusland og Kina vil se USAs ageren i Venezuela som et tegn på, at Trump deler deres vision om en opdelt verden.docx
-
Består den amerikanske verdensorden s. 171-193.pptx
-
Politikere fra hele verden gør klogt i at læse det interview med Trump et par gange
-
Examcookie
-
Amerikansk total dominans
-
DRTV - Deadline: Lykkebergs nye erkendelse om Trump
-
Topchef for magtfuld, global organisation: »Vi begynder at se konturerne af en ny verdensorden«
-
Den amerikanske verdensordens fremtid - debat, kahoot, oplæg.docx
-
Stormagten, der snart kan overhale Kina, er vital for vores fremtid
-
Hvad er BRIKS-samarbejdet? Og hvad vil de?
-
Verdensordenen er under forandring BRIKS og KINA.pptx
-
FN byen
-
Opgaver til FN anno 2026.docx
-
Om FN
-
Er FN ubrugeligt?
-
Hvordan fungerer FN? - verdensmålene.dk
-
Grønland nævnes fem gange i USA's nye forsvarsstrategi - Kina fylder mindre
-
Danmark i FN's sikkerhedsråd
-
200.000 mænd er flygtet fra militærtjeneste i Ukraine: Eksperter advarer om konsekvenserne
-
Når isen i Arktis smelter, opstår muligheder for at ændre verdensordenen
-
Feedback på testen 2.pptx
-
Dansk udenrigspolitik kap 10.pptx
-
Danmark opruster som et land i krig
-
Europæisk autonomi er mere aktuelt end nogensinde før
-
Quiz & byt til repetition af IP forløbet .docx
-
Artikel fra Børsen _ Energi er igen blevet en geopoli¬tisk kampplads.docx
-
Lektion 1 præsentation af klimaforløb .pptx
-
Økonomiens kernestof; sider: 170-175
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Klimaudfordringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62696640838",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62696640838",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62696640838"
}