Holdet 2023 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lasse Sejdelin Christensen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Økonomi og velfærdsstat
Titel 2 Politisk Introduktion
Titel 3 Mediernes rolle
Titel 4 Sociologi introduktion
Titel 5 Den Europæiske Union
Titel 6 USA og præsidentvalget
Titel 7 Det senmoderne og de mange udfordringer
Titel 8 Dansk Økonomi i en foranderlig verden
Titel 9 Tid til kommunalvalg
Titel 10 International politik i en urolig verden
Titel 11 Klimaudfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Økonomi og velfærdsstat

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende
og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier
fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
-  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne
beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på
en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi

Kernestof:
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Centrale begreber fra dette forløb har været:

• Velfærdstrekanten, velfærdsmodeller og behovsopfyldelse
• Udbud- og efterspørgsel og ligevægtspris samt markedsmekanismen
• Coronakrisens økonomiske konsekvenser
• Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
• Økonomiske mål: Økonomisk vækst (BNP), lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi (grøn økonomi), balance på statsbudgettet
• Produktivitet
• Arbejdsløshed: Konjunktur-arbejdsløshed, struktur-arbejdsløshed, sæson-arbejdsløshed, friktions-arbejdsløshed
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunktursvingninger
• Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
• Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politisk Introduktion

Faglige Mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere


Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Centrale begreber fra forløbet:

De tre idelogier og deres forgreninger
Lovgivningsprocessen
Det tre politiske styreformer
Eastons model
Konkurrence vs. deltagelsesdemokrati
Den parlamentariske styrringskæde
Forskellige politiske systemer (DK vs. USA)
Forskellige former for magtbegreber
Kerne vs. marginalvælgere
Valgmåderne betydning
Interesseorganisationer og deres betydning
Negativ vs. positiv parlamentarisme
Grundlæggende viden om EU fx direktiver vs. forordninger og suverænitetsafgivelse
Retssystemet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mediernes rolle

Faglige mål:

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:

-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Centrale begreber der bl.a. er blevet arbejdet med i dette forløb:

Det postfaktuelle samfund
Fake news
Massemedier vs. Sociale medier
Digitale medier
Priming
Framing
Medierne som vagthund
Offensiv spin
Defensiv spin
Reaktiv spin
Proaktiv spin
Medialisering
Politiske diskurser
Vagthund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sociologi introduktion

Faglige Mål

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber fra forløbet:

Giddens - kendetegnene ved senmoderne samfund
Ziehe - Formbarhed og de tre reaktionsmønstre
Bourdieu - kapitaler, habitus,
Honneth - anerkendelsesfærer
Goffman - frontstage og backstage, face og setting
Beck - risikosamfundet
Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Livsformer og livsstile
Identitet og socialisering
Roller og normer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den Europæiske Union

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- politiske beslutningsprocesser-.........herunder..... EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.



Disse centrale faglige begreber og teorier indgår bl.a. i forløbet:

- EU`s oprindelse og historie
-  EU´s institutioner og lovgivningsproces
- EU`s udfordringer
- De højrenationale partier og deres udbredelse i Europa
- Suverænitetsafgivelse herunder formel og reel suverænitet
- Demokratiets tilstand i Europa
- Kriser i EU
- EU´s fremtid
-  Kort om integrationsteorier (Føderalisme, funktionalisme, Liberal intergovernmentalisme og multilevel governance  )
- Mellem - og overstatslig integration
-  Beslutningsprocesserne i EU
- Demokratisk underskud og valgdeltagelse i EU
- Det indre markeds fordele og ulemper
- EU´s kompetencer
- EU og Danmark - de 4 forbehold og danskernes opbakning til EU
- Protektionisme
- EU´s budget og økonomiske forskelle i EU
- Lobbyisme i EU
- EU som klimaforkæmper
- EU ´s Landbrugsstøtte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA og præsidentvalget

Faglige mål:
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:

-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier  
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Kernebegreber fra forløbet:

Kongressens opbygning med repræsentanternes hus og senatet
Hvordan bliver man præs. kandidat og hvad er et primærvalg  
Pengenes betydning i amerikansk politik
De amerikanske partier og deres ideologier
Topartisystemet
Valgsystemet
Valgdeltagelsen
Checks and balances og højesteret som en politiseret inst.
Præsidentens magt og muligheder
Executive orders
Polariseringen i USA
Solide stater vs. svingstater
Trump som præsident
Ulighed i USA
Fake News
Meningsmålinger kan være upålidelige i særdeleshed i USA
Mediernes påvirkning og politisk kommunikation
Hvem er/var de 2 præsidentkandidater
Indvandring og integration i USA
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det senmoderne og de mange udfordringer

Faglige Mål

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kriminalitetsteori: SNAP-modellen, Hirschi og Merton, Sutherland  
Klasseskel og de 5 socialklasser (klassesamfund.dk)
Ulighed og fattigdom herunder om ulighed er et problem eller og fattigdomsbegreberne
Unges udfordringer og mistrivsel
Indvandring og integration herunder unge og etniske minoriteter og integration, assimilation, segregation)
Kulturelle forskelle herunder stereotyper, Hostedes løgmodel og hans seks kulturelle dimensioner
Kønsteori - Det biologiske køn, det sociale køn og det konstruktivistiske køn (Butlers queerteori).
Forskelle og manglende ligestilling ml. kønnene. Hochschild kønsideologier – traditionel, egalitær og overgangsidelogien

Klassiske sociologer :
Giddens - kendetegnene ved senmoderne samfund herunder også sturktur og aktør forhold
Habermas – livsverden vs. systemverden
Ziehe - Formbarhed og de tre reaktionsmønstre
Bourdieu - kapitaler, habitus, felt og doxa
Rosa - accelerationssamfundet
Honneth - anerkendelsesfærer
Goffman - frontstage og backstage
Beck - risikosamfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk Økonomi i en foranderlig verden

Kernestof
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- komparativ metode og casestudier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data


Faglige mål
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Centrale begreber der bl.a. er arbejde med i forløbet:

• Markedsmekanisme
• Udbud- og efterspørgsel og ligevægtspris
• De 7 samfundsøkonomiske mål og deres målkonflikter
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunktursvingninger
• Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
• Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
• Valutapolitik
• Strukturpolitik
• Multiplikatoreffekt og kritik af BNP som målestok
• De økonomiske skoler: Marx, Keynes, Friedman, Smith,
• Konkurrenceevne
• Globaliseringen og forskellige syn på den
• Teorier om udenrigshandel: Smith, Ricardo og Krugman
• Protektionisme i den globale økonomi
Årsager til arbejdsløshed
Flexicuritymodeller
Den offentlige sektors opgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tid til kommunalvalg

I dette forløb har vi arbejdet med dansk politik generelt og herunder haft en særligt fokus på kommunalvalget. Partierne adfærd, mærkesager og ideologier er blevet analyseret og vi har kigget på vælgeradfærd i forbindelse med valg i Danmark generelt.
Under forløbet har eleverne desuden haft besøg af en række lokalpolitikere fra Herning Kommune til paneldebat om lokalpolitik og kommunalvalget i Herning.

Kernestof
- ....Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund....
- ....forholdet mellem stat, marked og civilsamfund.....
- Politiske ideologier, skillelinjer.......
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.''



Centrale begreber der bl.a. er arbejdet med i forløbet:

Deltagelses vs. konkurrence demokrati
Forskellige niveauer af demokrati
Demokratiets fremtid
Den parlamentariske styrringskæde
Positiv vs. negativ parlamentarisme
Konkurrence vs. deltagelsesdemokrati
Demokratiets oprindelse og introduktion i Danmark
Støtteparti
Oppositionsparti
Magtens tredeling
Lovgivningsprocessen
De klassiske ideologier
De ideologiske forgreninger (social liberalisme, social demokratisme, social konservatisme og nyliberalisme)
Politiske skillelinjer
Politisk deltagelse
Masseparti/klasseparti
Catch all-parti
De danske partier og deres vælgerprofiler
Interesseorganisationer
Issuevoting: Valensissue, positionsissue, issueejerskab
5 forskellige former for magt (direkte, inddirekte, dagsordensfastsættende, strukturel og diskursiv magt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik i en urolig verden

Forløbet har fokuseret på at forklare internationale politiske dynamikker i en urolig verden præget af konflikt. Vi har herunder kigger på hvorfor Rusland angreb Ukraine i 2022, hvordan krigen kunne være undgået og hvordan forskellige stater har reageret på konflikten, herunder Danmark.  Vi har også kigget på Danmark og i den forbindelse har vi arbejdet med mål og muligheder i særligt dansk udenrigspolitik.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Centrale begreber og teorier som bl.a. er gennemgået i forløbet:

Unipolær, Bipolær, Multipolær verdensorden
Realisme: Neorealisme,  Anarkisk system, Magtpolitik, Balancering, Sikkerhedsdilemma, Suverænitet, Rivalisering, Magtbalance
Idealisme/Liberalisme: Interdependens
Den engelske Skole: normer og institutioner, det internationale samfund
stormagtskoncert
Konstruktivisme: normer og kollektiv identitet og diskurs
Magt i international politik (fx hård vs. blød magt)
Imperial overstretch
Humanitær intervention (R2P)
BRIKS med fokus på Kina som stormagt Status quo eller revisionisme
Hvordan fører stater udenrigs og sikkerhedspolitik
Danmarks udenrigspolitiske muligheder som en småstat
Dansk udenrigspolitik - aktivisme eller tilpasningspolitik  
Fukuyama - "The end of history"
FN rolle i den internationale verden
FN´s udfordringer
Arktis som konfliktområde
Trumps ønske om at overtage Grønland
Krigen i Ukraine
Staternes udenrigspolitiske midler (gulerod, stok, prædiken)
Monrie vs. ”Donroe” doktrinen
Vigtigheden i europæisk autonomi
Det udvidede sikkerhedsbegreb
Kapabiliteter og determinanter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Klimaudfordringer

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed

Kernestof:

-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf

Centrale begreber som bl.a. er gennemgået i forløbet:

Bæredygtighed på forskellige niveauer
Samspil ml. det økonomiske kredsløb og naturen
Miljøpolitik og politikernes handlemuligheder for påvirke forbrugeren
Eksternaliteter
markedssvigt
global opvarmning
IPAT-ligning
Effekterne af klimaforandringerne
Doughnut økonomien
Ideologiernes syn på klimaforandringerne og politiske overvejelser herom
Risikosamfundet og acc. samfundets kobling til klimaspørgsmålet
Freerider-problematikken på internationalt plan
Den Grønne Trepartsaftale
Den vækstkritiske løsningsmodel,  markedsbaserede løsningsmodel eller grønvækst model.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer