Holdet 2b Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Mathias Tøttrup Thygesen, Trine Buchhave Winding
Hold 2024 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv
Titel 2 1. Blokke eller ej
Titel 3 2. Ungdomsliv
Titel 4 3. Dansk økonomi - i usikre tider
Titel 5 4. Velfærdsstat under pres
Titel 6 Meningsmålinger tværfagligt forløb med matematik
Titel 7 EU og Danmarks formandsskab
Titel 8 Køn og ligestilling
Titel 9 Indvandring og integration i DK
Titel 10 Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 11 Kriminalitet
Titel 12 Klimakrise?
Titel 13 Repitition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet introducerer eleverne for samfundsfag i gymnasiet gennem et overordnet tema, som kaldes ”Det gode liv”. Der arbejdes indenfor både sociologi, økonomi og politik, ligesom eleverne igennem deres eget projektarbejde stifter bekendtskab med kvalitativ og kvantitativ metode. Eleverne skal i det ene projekt bl.a. ud og lave deres egne små observationsstudier og interviews og efterfølgende bearbejde data. I det andet projekt skal eleverne som afslutningen på forløbet samle de centrale tråde fra hele forløbet og stifte deres eget parti. Eleverne vil desuden undervejs få besøg af Niels Ploug, som vil holde et oplæg for dem om social ulighed i Danmark.

FAGLIGE MÅL:
De faglige mål, som der er undervist efter, er følgende:  
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
Sociologi:
- sociale og kulturelle forskelle (Luk samfundet op side 89-107)

Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier (Luk samfundet op, side 108-115, 118-123)

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, (Luk samfundet op, side 177-184, 205-208)

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode (Luk samfundet op, side 26-27, 32, 33)

Grundbogen der er anvendt er: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3.udgave.

ARBEJDSFORMER:
I det samlede forløb gennemføres mindst et mindre projektarbejde, hvor en faglig problemstilling skal behandles med brug af metoder og begreber fra faget.

BEGREBSOVERSIGT:
Sociologi:
Social differentiering, livsformer, livsstile, Minervamodellen, segmentering, Habitusbegrebet, kapitalformer, felt, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, levevilkår,  social stratificering, social mobilitet, generationsmobilitet, karrieremobilitet, social arv, positiv social arv, negativ social arv, mønsterbryder, relativ fattigdom, absolut fattigdom, socialt udsatte, social eksklusion, selvforstærkende devalueringsproces, sociale marginalisering.

Politik:
Politisk ideologi, menneskesyn, samfundsopfattelse, synes på statens rolle, klassiske liberalisme, minimalstat, mekanisk samfundsopfattelse, kapitalisme, konservatisme, organisk samfundsopfattelse, socialisme, marxisme, kommunisme, socialdemokratisme, fordelingspolitik, værdipolitik, venstreorienteret, højreorienteret, rød blok, blå blok, issue-voting, Downs model, Molins model.

Økonomi:
Marked, stat, civilsamfund, markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel, markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi, den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel, den residuale (liberale) velfærdsmodel, den korporative (konservative velfærdsmodel), subsidiaritetsprincippet.
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Blokke eller ej

Forløbet ”Dansk politik I: Blokke eller ej” tematiserer den politiske virkelighed efter folketingsvalget 2022, hvor dannelsen af SVM-regeringen brød med de politiske blokke i dansk politik. Fokus har her været på, hvordan det danske demokrati og det politiske spil mellem partierne fungerer. Eleverne har her skulle anvende deres viden om ideologier, partier, partiadfærd og vælgertyper til forklare aktuelle udviklinger i dansk politik. Undervisningen i forløbet følger såvel induktive som deduktive principper. I slutningen af forløbet har eleverne gennemført et projektarbejde i grupper om de politiske partier, hvor viden fra forløbet skulle inddrages.

FAGLIGE MÅL:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

KERNESTOF:
– politiske ideologier og partiadfærd.

Grundbog: Luk Samfundet Op! 3.udgave: side 138-142, 115-117.

Supplerende materiale:
- Uddrag fra bogen "Vores Samfund" af Peter Brøndum, Marie Berg Carlsen: Side 120-137.
- Artikel: "Midten af dansk politik er et sort hul" af Kasper Fast | Berlingske | 13. oktober 2024 (2 ns.)
- Statistik: Tabeller, diagrammer og meningsmålinger fra diverse websider.
- https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-dansk-folkeparti_337308 (4 ns.)
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig (2 ns.)
- https://www.altinget.dk/artikel/de-unge-er-til-klima-de-aeldre-er-til-sundhed (2 ns.)

Pensum i alt: 36 sider

CENTRALE BEGREBER:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Parlamentarisme (positiv vs. negativ)
- Regeringstyper (mindretals vs. flertalsregering)
- Den parlamentariske styringskæde
- Liberalisme
- Socialisme
- Konservatisme
- Socialliberalisme
- Socialdemokratisme
- Kernevælger, marginalvælger og issuevælger
- Nærhed- og retningsmodellen
- Fordelingspolitik (højre- vs. venstreorienteret)
- Værdipolitik (højre- vs. venstreorienteret)
- Rød blok, blå blok og midterpartier
- Partiernes udvikling: Klassepartier --> catch all-partier --> markedspartier
- Downs model
- Strøms model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Ungdomsliv

Forløbet tematiserer unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund og muligheder og udfordringer forbundet hermed. Undervisningen følger en induktiv tilgang, som inviterer til refleksion blandt eleverne og gør det faglige stof relaterbart.

Gennem forløbet har vi arbejdet med identitetsdannelse og socialisering, herunder hvordan vilkårene for identitetsdannelse har ændret sig fra tidligere samfundstyper. Forløbets altovervejende fokus har været på det senmoderne samfund, herunder hvordan sociale medier spiller en stadig større rolle i unges søgen efter bekræftelse og fællesskaber. Eleverne er undervejs blevet introduceret til kvantitativ og kvalitativ metode, og arbejdet med begge typer materiale gennem forløbet.

Som afrunding på forløbet har eleverne debattere, hvorvidt unge reelt er frie i identitetsdannelsen eller ”fanget” af præstationssamfundets og perfekthedskulturens idealer om, hvordan man bør være.

Forløbet indeholder:
- Socialisering, herunder primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, normer og sanktioner.
- Identitetsniveauer: Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektive identitet.
- Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse, solidarisk anerkendelse.
- Samfundstyper: Socialkarakter, Det traditionelle samfund, det moderne samfund
- Giddens om det senmoderne samfund: 1) adskillelse af tid og rum, 2) udlejring af sociale relationer, 3) Aftraditionalisering, 4) individualisering, 5) Øget refleksivitet og 6) Ontologisk sikkerhed.
- Ziehe om det senmoderne samfund: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering.
- Goffmans teori ift. identitetsdannelse på sociale medier: Face, setting, frontstage, middle-region, backstage, branding, image.
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet, de tre typer acceleration (teknologi, social forandring, livstempo), fremmedgørelse, resonans.
- Præstationssamfund, hård individualisering, perfekthedskultur.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Adfærd på sociale medier
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbogen der er anvendt er: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3.udgave:
- Identitetsniveauer: Side 39-43
- Goffman: Side 53-60
- Samfundstyper: Side 63-65
- Ziehe: Side 74-77

Supplerende stof:
- Honneths anerkendelsesteori: 146-147 i ”Temaer til samfundsfag C-niveau” af Kaj Pinholt Jespersen (2 sider)
- Socialisering, Anthony Giddens teori og Hartmut Rosa om accelerationssamfundet samt præstationssamfundet: Side 78-81, 90-93, 96-105 i ”Vores samfund” af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen (18 sider)
- Artikel: Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge | DR | Oktober 2022 (2 sider)
- Artikel: Liberal Alliances politiske leder: »Vi har fået en kultur, hvor det hele er op til os unge selv" | UNIAVISEN | September 2019 (3 sider)
- Udsendelse: FOMO | Se online her | DRTV (29 minutter = 4 sider)
- Stik mig smuk: Sæson 1 – Instaface | Se online her | DRTV (28 minutter = 4 sider)

SAMLET PENSUM: 53 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Dansk økonomi - i usikre tider

Forløbet tematiserer den aktuelle situation i dansk økonomi og trækker tråde til den usikre verdenssituation med både truslen om handelskrig med USA og øgede forsvarsudgifter i forbindelse med krigen i Ukraine.

Undervisningen i forløbet følger en deduktiv tilgang, hvor vi uddyber vi de økonomiske mål som beskæftigelse, BNP, betalingsbalancen, inflation, miljørigtige løsninger. Vi tager afsæt i en konjunkturvurdering af dansk økonomi og eleverne introduceres finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik). Der vil i høj grad være fokus på den kvantitative tilgang til økonomi, herunder aflæsning af statistikker og vurderinger af situationen i dansk økonomi. I forlængelse heraf vil eleverne arbejde med forskellige tilgange (markedsløsningen og grøn vækst) til at skabe en mere bæredygtig økonomi.

Som afrunding på forløbet har eleverne gennemført en test på udarbejdet på skolen uden netadgang.

FAGLIGE MÅL
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF: Økonomi
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling og økonomisk styring nationalt.

Grundbog:
Brøndum og Hansen "Luk Samfundet Op!", 3.udgave: Side 184 - 198.

SUPPLERENDE STOF
- Økonomiens kernestof: side 165 - 167.
- Vores samfund: 211 - 215 af Brøndum og Carlsen
- https://www.youtube.com/watch?v=Pa32Rjh3pMU&t=8s (4 minutter)
- Told og handelskrig: https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-nyt_-trump-and-handelskrig_-hvad-sker-der_493294 (3 minutter)
- TV-Avisen - Store investeringer i forsvaret på vej: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-statsministeren-om-militaert-isenkram_-koeb-koeb-koeb_507019 (7 minutter)
- Regeringen præsenterer investeringer: https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-02-19-regeringen-praesenterer-investeringer-i-forsvaret (1 ns.)
- Diverse økonomiske nøgletal og diagrammer fra DØRS, DST og Nationalbanken.

SAMLET ANTAL SIDER:  32 sider

VIGTIGE BEGREBER
- Økonomisk vækst (BNP)
- Lav arbejdsløshed
- Lav inflation
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Bæredygtig økonomi
- Balance på statsbudgettet
- Inflation
- Deflation
- Efterspørgselsinflation
- Omkostningsinflation
- Flaskehalsproblemer
- Det økonomiske kredsløb
- De fire konjunktursvingninger
- Finanspolitik (ekspansiv/kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv/kontraktiv)
- Strukturpolitik (fokus på arbejdsmarkedspolitik)
- Opkvalificeringsstrategien
- Stramningsstrategien
- Bæredygtig udvikling, herunder markedsløsningen og grøn vækst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Velfærdsstat under pres

Forløbet beskæftiger sig med den danske velfærdsstat og de finansielle udfordringer, som denne står overfor. Eleverne vil her blive introduceret til opdelingen i stat, marked og civilsamfund, herunder de forskellige velfærdsmodeller. Fokus vil her være på den universelle model og de indre og ydre pres, der kan true finansiering og dermed fortsættelsen af velfærdsstaten "som vi kender den". Mod slutningen af forløbet vil eleverne lave et projektarbejde, hvori de opstille og undersøge samfundsfaglige problemstillinger i et relevant bilagsmateriale og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. Eleverne vil undervejs blive introduceret til, hvordan man udarbejder en synopsis, hvortil der vil være produktkrav om at udarbejde en mundtlig præsentation i form af et screencast i PowerPoint.

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Grundbøger:
- Luk Samfundet Op! 3.udgave: 174 - 177, 205 - 207, 214 - 217.
- Vores samfund: 60-65
- SamfNU: 193-197

Supplerende stof:
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-04-mette-frederiksen-vil-have-danskerne-op-i-gear-men-hver-sjette-vil-arbejde-mindre
- https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/nye-tal-tusindvis-af-danskere-vil-stoppe-foer-pensionsalderen-for-egen-regning
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-03-14-dagpengemodtagere-og-dr-skal-finansiere-fremtidens-forsvar-siger-vanopslagh
- Udsendelse om globalisering og outsourcing: mitCFU: Mit job flyttede til Indien (20 minutter = 3 ns.)
- https://www.dr.dk/levnu/psykologi/penge-goer-dig-lykkelig-til-en-vis-graense (1, 5 ns.)

CENTRALE BEGREBER
- Velfærd vs. Velstand
- Maslows behovspyramide
- Stat, marked og civilsamfund
- Den universelle velfærdsmodel
- Den residuale velfærdsmodel
- Den korporative velfærdsmodel
- Indre pres: 1) Demografisk udfordring, 2) Faldende arbejdsudbud, 3) Stigende forsvarsudgifter, 4) Individualiserings- og forventningspres.
- Ydre pres: Økonomisk globalisering, Outsourcing
- Strukturpolitik: 1) Opkvalificeringsstrategi, 2) Stramningsstrategi
- Udvidelsesstrategier
- Nedskæringsstrategier
- Konkurrencestaten vs. den klassiske velfærdsstat
- Konkurrencestatsvinder og -taber
- Flexicurity-modellen
- Laffer-kurven
- Den sociale kontrakt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Meningsmålinger tværfagligt forløb med matematik

Eleverne får gentaget ideologier, politiske partier, den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse, Molins model og Kaare R. Strøms model. De får gentaget pointerne om de ændrede forhold til dansk politik og hvad kommunalpolitik er.
De bliver introduceret til metoderne kvantitative og kvalitative undersøgelser i samfundsfag og i det tværfaglige samarbejde udarbejder og indsamler eleverne empiri til en vælgerundersøgelse i Herning.
Derudover er det innovative element i det tværfaglige samarbejde at de skal udarbejde en video, som kan generere flere stemmer det til bestemte parti gruppen arbejder med.
Opgaveformuleringen er:
Undersøg vælgeropbakningen til et bestemt parti til et folketingsvalg  i Herning og lav en innovativ video, der kan få flere til at stemme på partiet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU og Danmarks formandsskab

Eleverne får et forløb i EU, nu hvor Danmark har formandsskabet for EU og hvor EU spiller en afgørende rolle for Europas fremtid inden for klima, sikkerhed og teknologi.
Fagfagligt er der i forløbet fokus på EU's historie, EU-institutionerne (Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd og Domstolen) samt EU's lovgivningsproces, herunder lobbyisme.
Igennem forløbet vil der blive arbejdet med emner som EU's demokratiske udfordringer som sikkerhedspolitikken i forbindelse med Ukraine, klimapolitikken, som kobles til forløbet herom og indvandring og migration.
Eleverne arbejder med valgresultatet til EP-valget 2024.
Eleverne deltog i en paneldebat for unge kandidater der stillede op til EP-valget den 3.4.

Kernestof:
Hæfte fra folketingets EU-oplysning. På tværs af EU s. 40-70 (30 s.)
Hans Branner, Det politiske Europa, Columbus, s. 77-81, 84-88, 132-147 (25 s.)
EU's konkurrenceevne og handel med omverdenen udklip i-bog (5 s.)

Supplerende stof:
Debatten: Hvor går Europas grænser
Marie H. Jensen, Usula Von der Leyens åbningstale i EU-parlamentet, Berlingske 10.09.2025
Finanslovsforslaget 2026 uddrag
20 min. indslag om EU-topmødet

Der er læst ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Køn og ligestilling

Forløbet tager en induktiv tilgang til køn og ligestilling med udgangspunkt i Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Gala og hvad den har betydet for sexismen i dansk politik, mediebranchen og generelt. Dernæst vil forløbet fokusere på køn og ligestilling i forhold til kønssocialisering, uddannelse, arbejdsmarkedet og løn. Eleverne vil ligeledes skulle arbejde med en podcast, en dokumentar om sexisme i danske ungdomspartier og generel teori om køn. Eleverne har haft en skriftlig prøve uden netadgang i køn og ligestilling.


Materialer:
Vores samfund (s.x-x) (7 s.)
Anna Storr-Hansen m.fl. Køn og ligestilling i samfundsfagligt perspektiv, Columbus 2017 s. 61-70, 30-35, 139-145, 151-154. (25 s.)

Supplerende stof:
Trine Bjørn Egede, Islands statsminister nedlagde arbejdet for at øge ligestillingen, 25.10.23. (2 s.)
Statistikbanken:
Løngab fordelt på alder 2022
Mandlige i forhold til kvindelige ph deres medianindkomst på sektorer og brancher 2015
Andel i beskæftigelse 3 til 21. mdr. efter gennemført uddannelse for 2020 årgangen.
Mads Bonde Broberg, Danmark befinder sig i en boble i kønsdebatten, 8. juni 2020 jp. (1 s.)
https://dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/ (1 s.)
https://politiken.dk/udland/art5480690/Svensk-b%C3%B8rnehave-afskaffer-drenge-og-piger (1/2 s.)
https://www.information.dk/debat/leder/2013/07/koenskvotekvindekamp?lst_tag (1 s.)

Der er læst ca. 43 sider i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Indvandring og integration i DK

I dette forløb har eleverne arbejdet med indvandring, kulturmøder og integration i Danmark. Eleverne arbejder med dansk flygtninge og udlændingepolitik.
Eleverne introduceres til den værdipolitiske akse samt Molins model og partiernes position i forhold til en stram og blød udlændingepolitik diskuteres. Venstres stramning inden for flygtninge og udlændingepolitikken i forhold til konventionerne inddrages også samt statsministerens nytårstale.
Eleverne introduceres til integrationsbegreber som integration, assimilation og segregation. Dette diskuteres også i forhold til danskhed og statsborgerskabsprøven, som eleverne selv prøver at tage.
Eleverne læser statistik om antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark og hvordan integrationen har været i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet.
Eleverne har også fokus på det sociologiske og de udfordringer indvandrere har i forhold til integration i det danske samfund samt de kultursammenstød det kan give i nogle sammenhænge. I den forbindelse så vi dokumentaren: Når flokken dræber.

Kernestof: Suzanne Gudbjerg-Hansen, Viden om samfundsfag C, Praxis s. 58-77

Supplerende stof:
Statsministrens nytårstale
Dokumentarserien: Når flokken dræber
Artikel: Helt nye udlændingestramninger skal strammes endnu mere.
Statsborgerskabstesten

Der er ialt læst ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik

Eleverne har selv valgt dette lille forløb ud af flere mulige, da krisen om Grønland tog til og de ønskede en uddybende forståelse af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i den nye verdensorden, samtidig med at de også skulle på udveksling i USA.
Eleverne blev med bogen EU i en ny verden på en overordnet måde introduceret til internationale aktører NATO, FN og EU, et multipolært, bipolært og unipolært system samt magtbalance og teorierne realisme og idealisme.
Ligeledes har eleverne fået en introduktion til udviklingen i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, som i dag er kendetegnet ved pragmatisk realisme, som de i mindre grad har arbejdet med. Eleverne har arbejdet meget med den konkret udvikling der var i januar og februar herom.

Kernestof:
Ole Hedegaard Jensen, EU i en ny verden, Systime 2025 s. 7-23
IP-bogen 2. udg. s. 235-240

Supplerende stof:
Grøndlands kamp mod Trump er blevet Europas og verdens kamp mod Trump.
Debatten: Tør Europa sige nej til Trump?
Verdenssituationen med Clement Kjærsgaard
Her er Trumps nye fredsråd
Ledere fra hele verden samlet til sikkerhedspolitisk speeddating i München
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kriminalitet

Kort forløb om kriminalitet og retsvæsen. Forløbet har fokuseret på retssystemets opbygning og virkemåde. Desuden har vi beskæftiget os med årsager til kriminalitet, herunder baggrundsvariables betydning.
Eleverne er også blevet introduceret til retspolitikken og den værdipolitiske akse er igen gennemgået og eleverne har haft et rollespil hvor de hver havde et parti, hvor de skulle debattere om der skal være en strengere retspolitik i Danmark og hvorvidt den kriminelle lavalder skal ændres.
Eleverne og jeg havde håbet vi kunne komme i Herning byret og se en retssag, men det har desværre ikke været muligt at ramme en retssag der passede ind i skemaet.

Kernestof:
xxxx

Supplerende stof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Klimakrise?

I dette lille forløb introduceres hvordan klimakrisen hænger sammen med samfundsøkonomien.
Eleverne introduceres eleverne til hvordan klimakrisen kommer til syne i forhold til jorden, vandet og luften. Dette kobles til sammenhæng mellem produktion og konsekvenserne for natur og miljø og hvordan vi kan videregive en bæredygtig jordklode til de kommende generationer.
Her kobles markedet og de samfundsøkonomiske mål til grøn vækst og et grønt BNP samt vækstkritikken. De 9 planetære grænser og Dougnutmodellen indgår også i forløbet.
Forløbet afrundes med en kort synopsistræning, hvor der laves problemformulering og problemstillinger til et ældre eksamenssæt.  

Materialer:
Kernestof:
Peter Brøndum m.fl. Vores samfund, Columbus 2024 s. 207-220.
Supplerende materialer:
Guld og grønne skove: Grib energikrisen
EU og DK's klimamål.
Bilag 1: Klimarådet slår nu fast: Der er brug for markante CO2-afgifter i Danmark (uddrag)
Bilag 2: Dan Jørgensen svigter klimaet.
Bilag 3: Regeringens støttepartier: Dan Jørgensen skuffer os
Bilag 4: statistikker fra Concito
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer