Holdet 2x Bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Hans-Rudolph Lenler-Eriksen, Jacob Ribberholt Eriksen
Hold 2024 Bi/x (1x Bi, 2x Bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen og membranprocesser
Titel 2 Forplantning
Titel 3 Genetik
Titel 4 Økologi
Titel 5 Kost og sundhed
Titel 6 Kroppens signalveje (hormon- og nervesystem)
Titel 7 Kroppen i bevægelse
Titel 8 Infektionsbiologi
Titel 9 Evolution
Titel 10 Mikrobiologi
Titel 11 GMO og fødevareproduktion
Titel 12 Fotosyntese og respiration
Titel 13 Opfølgning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen og membranprocesser

Udgangspunktet er, at alt levende består af celler, og derfor undersøges med dette forløb opbygningen af forskellige celletyper, celle-organeller og cellens transportprocesser.

Herunder er der fokus på følgende læremål:
- At kunne skelne forskellige celletyper fra hinanden. Prokaryoter og eukaryoter.
- At kunne forklare cellemembranens opbygning
- At kunne redegøre for forskellige transportprocesser;
Diffusion, osmose, faciliteret diffusion og aktiv transport.

Herefter undersøges cellens livscyklus, hvor følgende processer er i fokus: DNA-replikation, mitose og meiose.

Øvelser:
- Mikroskopiøvelser af forskellige celletyper
- Overflade:rumfang-forhold (diffusion i agar)
- Mikroskopi af cellens mitosefaser (løgrodsceller)

Materiale:
- Biologi i udvikling s. 8-21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forplantning

Med udgangspunkt i kvindens og mandens kønsorganer undersøges reproduktionen.

Forløbet i en graviditet undersøges fra befrugtning af ægget til fødslen. Her tages problemstillinger op omkring nedsat fertilitet, og hvilke muligheder der eksisterer for kunstig befrugtning.

Herunder er der fokus på følgende læremål:
- At kunne redegøre for kvindens og mandens kønsorganer
- At kunne redegøre for forløbet i menstruationscyklus
- At kunne redegøre for hvordan hormoner virker i forbindelse med reproduktionen
- At kunne angive typer af prævention og hvilke kønssygdomme, der findes

Eksperimentelt:
-Mikroskopi af ovarie (æggestok)
-Virtuel øvelse med video af sædceller

Materiale:
- Biologi i udvikling s. 133-165

Supplerende:
-Besøg og fortælling af gynækolog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik

I forløbet 'Genetik' beskæftiges med hvordan vi mennesker er sat sammen genetisk.
Udgangspunktet er elevernes forståelse for cellernes opbygning, hvor der kigges nærmere på arvematerialet i cellekernen - fra enkelt nukleotid til kromosom.

Den klassiske (mendelske) genetik undersøger eleverne, idet denne introduceres teoretisk inden eleverne analyserer udspaltningsforhold for antal grønne:hvide majsplanter fra genetisk heterozygote majsfrø anbragt i lys/mørke med henblik på at kunne diskutere vekselvirkning mellem arv og miljø.
Eleverne undersøger desuden en række genetiske karaktertræk ved dem selv, heriblandt deres blodtype.
I begge tilfælde træner eleverne optegning af stamtræer og opskrivning af krydsningsskemaer, idet genetiske fagbegreber inddrages.

Eleverne undersøger herefter, hvordan man bioteknologisk er i stand til at undersøge og analysere menneskers genetik. Her undersøger eleverne en række forskellige genteknologiske processer: PCR processen, gelelektroforese og DNA-sekventering.

Herefter skal eleverne i laboratoriet selv arbejde med metoden, hvor en case bearbejdes: der analyseres prøver fra 6 testpersoner, hvor forekomsten af arvelig hyperkolesterolæmi undersøges.

Øvelser:
- Tillykke I venter børn (kreativ øvelse over arvelige karaktertræk)
- Blodtypebestemmelse
- Arv og miljø i majsmutanter
- Gelelektroforese som påvisning af arvelig hyperkolesterolæmi

Materiale:
Fagbøger:
- Frøsig, Marianne m.fl.: Biologi i udvikling 2014, Nucleus: Kapitel 'På opdagelse i generne' s. 168-209
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økologi

Økologien introduceres med de økologiske grundbegreber, hvor eleverne bl.a. udfører forsøget med fotosyntese og respiration i vandpest.
Herefter introduceres C-, N- og P-kredsløbene, hvor natur- og klimapåvirkningen diskuteres.
Dette leder videre til en undersøgelse af vandløbet og søen som økosystem. I den sammenhæng er der særlig fokus på forskellige forurenende stoffer, og hvordan de hver giver anledning til miljøforandringer.

Formålet er at give den viden som er nødvendig for at kunne tage stilling til, hvordan sårbare økosystemer (som eksempelvis vandløb) kan bevares - og hermed kan en række plante- og dyrearter bevares.

Herunder er der fokus på følgende læremål:
- At kunne anvende økologiske grundbegreber
- At kunne redegøre for N-kredsløbet og hvordan det påvirker vandmiljøet.
- Indsamle viden fra ekskursion til vandløb og fortolke denne til bestemmelse af faunaindex.
- At kunne redegøre for spildevandsrensning
- At kunne diskutere betydningen af beskyttet vild natur

Eksperimentelt:
-Fotosyntese og respiration for vandplante

Ekskursion:
-Sø- og Vandløbsundersøgelse (ekskursion)
-Besøg og rundvisning på Herning Vand (vandrensningsanlæg)

Materiale:
- Biologi i udvikling s. 23-37, 43-47, 71-73
- Biologi til tiden s. 126-140
- Artikel: FOSFOR-KREDSLØBET og fremtidens sørestaurering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og sundhed

Forløbet tager udgangspunkt i mini-explaineren "#Sundt-eller-falsk: Hvad er en sund kost?", som eleverne skal analysere i en præsentation om sammensætningen af en sund kost. Eleverne gennemgår i den sammenhæng kulhydraters, proteiners og fedtstoffers opbygning og funktion i organismen.

Eleverne fordyber sig fordøjelsen som eksempel på organsystem, hvor særligt nedbrydning af protein og fedtstof er fokuspunkter i to øvelser.
Enzymers opbygning og funktion introduceres i den sammenhæng med udgangspunkt i fordøjelsesenzymerne.

Der laves forsøg med blodsukkerregulering og sammenhænge omkring diabetes undersøges.

Herunder er der fokus på følgende læremål:
- At kunne diskutere sammensætning af en sund kost
- At kunne redegøre for opbygning og betydning i organismen af de energigivende stoffer (kulhydrat, fedtstof, protein)
- At kunne redegøre for fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- At kunne redegøre for opbygning og funktion af enzymer, fx udvalgte fordøjelsesenzymer
- At kunne redegøre for blodsukkerregulering og påvirkning af disse ved diabetes

Eksperimentelt:
-Enzymatisk nedbrydning af protein
-Enzymatisk nedbrydning af fedtstof
-Blodsukkerregulering

Materiale:
- Biologi i udvikling s. 75-92, 95-101
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kroppens signalveje (hormon- og nervesystem)

Forløbet handler om signal-/kommunikationsveje i kroppen, idet opbygning og funktion af hormon- og nervesystem undersøges.

Feedback-mekanismer og homeostase introduceres i forhold til regulering af hormonerne, og der kigges på forskellige kirtler i kroppen for at sammenligne kommunikationen forskellige steder i kroppen.

Til nervesystemet kigges først på inddelingen i CNS og PNS, herefter på neuronets opbygning og så på nerveimpulsen med dels aktionspotentialet i axonet og begivenheder i synapsekløften. Rusmidlers indvirkning i synapsen undersøges teoretisk og praktisk ved forsøg i modelorganismen, dafnier.
Et kort tematisk forløb om narkotika og belønning danner udgangspunkt for en snak om hvordan afhængighed kan opstå.

Herunder er der fokus på følgende læremål:
- At kunne sammenligne forskellige kommunikationsveje i kroppen
- At kunne redegøre for feedback-mekanismer inden for hormonel regulering i fht homeostase
- At kunne give eksempler på hormonel regulering af processer i kroppen
- At kunne redegøre for nervesystemets opbygning og nerveimpulsen ved inddragelse af aktionspotentiale og synapsen
- At kunne redegøre for rusmidlers indvirkning i synapsen og deres påvirkning af sympatikus/parasympatikus

Eksperimentelt:
-Rusmiddelundersøgelse i dafnier
-Nerveledningshastighed

Materiale:
- Biologi i udvikling, B-niveau s. 9-35,
-Det medicinerede menneske, kapitel 10, "Narko og hjernens belønningssystem"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kroppen i bevægelse

Forløbet tager udgangspunkt i danskernes motionsvaner og sundhed. Herefter introduceres opbygning og funktion af blodkredsløb og luftveje. Forskellige praktiske øvelser laves lidt induktivt for at mærke på egen krop og herefter forstå teorien, fx omkring puls- og blodtryksregulering.

Der dykkes ned i at forstå opbygning af skeletmusklerne fra makroskopisk muskel til mikroskopisk muskelfiber, og herefter processerne i muskelsammentrækningen, hvor der perspektiveres tilbage til nervesystemets virkemåde.

Musklens energiomsætning introduceres med fokus på anaerobe og aerobe processer i cellerne. De forskellige energikilder sammenlignes såsom ATP, kreatin-fosfat, glykolyse, aerob respiration. Herefter undersøges steady-state kurven og forekomsten af forskellige muskelfibertyper undersøges ved case-arbejde med forskellige eliteidræts-udøvere.

Herunder er der fokus på følgende læremål:
-At kunne forklare om opbygning og funktion af luftveje og blodkredsløb
-At kunne diskutere sunde motionsvaner
-At kunne redegøre for skeletmusklernes opbygning og funktion, fra muskel til muskelfiber med fokus på muskelsammentrækningen
-At kunne redegøre for musklens energiomsætning ved inddragelse af begreber som aerob, anaerob, glykolyse, respiration, ATP, kreatinfosfat osv.
-At kunne sammenligne muskelfiberfordeling i forskellige idrætsudøvere

Eksperimentelt:
-Blodtryk og puls
-Dissektion af pattedyrhjerte og -lunge

Materiale:
-Biologi i udvikling s. 108-120
-Fysiologibogen s. 76-99
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Infektionsbiologi

(Vikar har gennemført dette forløb pga. barselsorlov)

Forløbet omhandler kroppens immunforsvaret. Immunforsvaret må konstant forsvare kroppen mod andre organismer og virus, som ellers vil medfører alvorlig sygdom.

Centrale emner:
* Det ydre forsvar
* Det uspecifikke  forsvar
  - Granulocytter
  - Dendritisk celle
  - Makrofag
* Det specifikke forsvar
  - T-lymfocytter
  - B-lymforcytter
  - Hukommelsesceeler
  - Plasmaceller
  -  Antistoffer
  - Antigener
  - Immunitet
  - Vaccinationer
* Virus

Eksperimentelt:
-ELISA test for covid-19

Materiale
-Biologi i udvikling B-niveau, s. 37-63
-https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/hpv-vaccination/hvad-er-hpv/
-Youtube: Flu Virus 101 | National Geographic, Immune System, Part 1-3: Crash Course Anatomy & Physiology #45-#47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Evolution

(Vikar har gennemført dette forløb pga. barselsorlov)

Forløbet handler om livets opståen og udvikling.
Centrale emner er:
* Livets udvikling på Jorden
* Endosymbiontteorien
* Artsbegrebet
* Artsdannelse
* Darwins teori om artsdannelse
* Naturlig variation
* Naturlig selektion
* Menneskets udvikling (m. inddragelse af øvelsen "menneskedyret", Statens naturhistoriske museum)
* Bakteriers antibiotikaresistens og anvendelse af markørgener (kobling til GMO).

Eksperimentelt:
-Survival of the Fittest

Materiale:
-Biologi i udvikling s. 12-13, 215-235
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mikrobiologi

(Vikar har gennemført dette forløb pga. barselsorlov)

Mikroorganismer finder man overalt på Jorden, og de spiller en central rolle i alle biologiske systemer.

Centraler emner:
* Måling af kimfald
* Hygiejne
* Identifikation af bakterier
* Vækstfaktorer
  - Temperatur-optimum
  - pH-optimum
* Den mikrobielle vækstkurve
  - Nølefase
  - Eksponentiel fase, - og begreberne generationstid, vækstrate.
  - Stationær fase
  - Dødsfase
* Koncentrationsbestemmelse af mikroorganismer
  - Tællekammer
  - Pladeudspredning
  - Spektrofotometer
* Industriel anvendelse af mikroorganismer

Eksperimentelt:
-Bakterierne omkring os (kimfald fra luften)
-Tælling af gærceller

Materiale:
-Biologi i udvikling B niv, s. 97-101, 104-113
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 GMO og fødevareproduktion

Forløbet står på to ben; det giver en introduktion til genteknologiske undersøgelser og gensplejsningsteknikker, og giver desuden en introduktion til fødevareproduktion i landbrug rundt om i verden med fokus på dansk landbrugsproduktion.

Centrale emner:
* Gensplejsning, hernunder
  - Plasmider
  - Restriktionsenzymer
  - DNA-ligase
  - Markørgen (selektionsgen)
  - Donorgen
* CRISPR/Cas9
* Fødevareproduktion
  - Forædling
  - Kunstig selektion
  - Gensplejsning af planter

Eksperimentelt:
-http://virtueltlaboratorium.dk/ ("Produktion af insulin")
-Transformation af pGLO i e. coli

Ekskursion:
-Besøg på konventionelt landbrug og høre om forskellige aspekter af landbrugsproduktion fra dyrevelfærd til beskyttelse af biodiversitet

Materiale:
-Genetikbogen B+A, s. 75-83
-Biologi i udvikling B niveau, s. 74-95
-Biologi i udvikling, s. 236-239
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fotosyntese og respiration

Forløbet introducerer delprocesserne i fotosyntese og respiration for at få en dybere forståelse for processerne og hvordan de foregår biokemisk.

Materiale:
-Biologi i udvikling B niveau, s. 117-123
-Youtube: Photosynthesis Intro and Light-Dependent Reactions
-Undervisningslokalet: https://www.undervisningslokalet.dk/glykolyse-og-krebs/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer