Holdet 2024 Ke/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Poul Gerhard Harbjerg Pedersen
Hold 2024 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Molekyler
Titel 4 Mængdeberegninger
Titel 5 Blandinger
Titel 6 Organisk kemi Carbonhydrider mm
Titel 7 Syrer og baser
Titel 8 Redoxkemi
Titel 9 Redoxreaktioner og Power to X (PtX)
Titel 10 Organiske stoffer fra råolie.
Titel 11 2.3 Reaktionshastighed
Titel 12 Kemiske ligevægte
Titel 13 Syrer og baser i hverdagen, teknologi og miljø
Titel 14 Organisk kemi. Stofklasser og redoxkemi.
Titel 15 Organiske stoffer. Lys og farve
Titel 16 Isomeriformer. Stereoisomeri former.
Titel 17 Kosten kemisk set
Titel 18 Nitrogen, produktion og miljø
Titel 19 Ekskursion til Færøerne og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer

Vi gennemgår teorien omkring atomernes opbygning og sammenhængen mellem dette og opbygningen af det periodiske system.

Vi gennemgår teorien omkring atomernes opbygning og sammenhængen mellem dette og opbygningen af det periodiske system.

Mål:
Kendskab og forståelse for:
Atomers navngivning og symboler
Grundstofmolekyler og kemiske forbindelser
Opskrivning og afstemning af kemiske reaktioner
Atommodeller, nukleoner og elektroner, isotoper
Periodiske systems opbygning
Atomernes elektronsystem
Sikkerhed i laboratoriet

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Arbejdsformer
Teoretisk gennemgang, opgaveløsning, databehandling, modellering, demonstrationsforsøg og laboratorie eksperimenter

BasiskemiC s. 7 - 28


Øvelse 1 Små reagensglasforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ioner og ionforbindelser

Et forløb med fokus på opbygning af ionforbindelser.

Mål:
- opskrive formler og navne for simple og sammensatte ioner.
- opskrive formler og navne for ionforbindelser.
- forklare begrebet krystalvand.
- forklare den rummelige opbygning af en saltkrystal
-Forståelse for ioner og ionforbindelsers opløselighed i vand herunder begrebet let og tungtopløselig
- opskrive et reaktionsskema med stofformler og et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion.
- Lære om mærkningen af farlige kemikalier og affaldshåndtering.

Kernestof
- simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer
- salte i hverdagen

Arbejdsformer
Teori, opgaveregning, modellering, video på internettet, demonstrationsforsøg, eksperimentelt i laboratoriet. Fremlæggelser. Arbejder i par og i grupper. Kemispil.

Læst stof:
Basiskemi C s. 30-51


Eksperimentelt:
Zink og Iod (journal)
Fældningsreaktioner (Journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 2 Opløselighed 06-12-2024
Øvelse 3 Fældningsreaktioner 05-01-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekyler

Mål
Molekylers opbygning og navngivning
Kovalent binding (elektronparbinding), enkelt, dobbelt, triple
Molekylmodeller, prikformler, strukturformel (stregformler), kugle-stav modeller, kalotmodeller.
Elektronskyer, ædelgasstruktur, elektroner i par og rumlig struktur af molekyler, tetraeder.
Molekyler og tilstandformel, smelte- og kogepunkt
Elektronegativitet
Polære og upolære bindinger og molekyler.
Hydrofile og hydrofobe grupper - større molekylers polaritet
Opløselighed / blandbarhed

Kernestof
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-

Arbejdsformer
Teori, skriftlig opgaveregning, modellering med molekylbyggesæt, demonstrationsforsøg, eksperimenter i laboratoriet

Læsestof i Basiskemi C side 52-77

Eksperimentelt: Øvelse 3 Blandbarhed af kemiske stoffer

Molekylbyggesæt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 4 Stoffers blandbarhed 21-02-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mængdeberegninger

Mængdeberegninger.
Densitet. Formelmasse / molekylmasse.
Stofmængde, symbol og enhed, Avogadros tal
Molare masse (molarmasse)
Mængdeberegninger på kemiske reaktioner
Ækvivalente mængder
Begrænsende faktor / overskud og underskud af stoffer
Beregningsskema
Mængdeberegninger på kemiske reaktioner med gasser med anvendelse af idealgasloven.
Den absolutte temperaturskala Kelvin.

Der inddrages eksempler fra dagligdagen eks bagning, miljøet, forbrændinger, industrien mm

Der inddrages eksempler fra dagligdagen eks bagning, miljøet, forbrændinger, industrien mm

Kernestof
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse


Arbejdsformer:
Mundtlig teori, opgaveregning, søge på internettet, demonstrationsforsøg, eksperimenter i laboratoriet. Arbejde i grupper og par. Fremlæggelser.


Øvelse 4 Natron og mængdeberegning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 4b Natron 07-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Blandinger

Mål
Homogene og heterogene blandinger. Densitet.
Koncentrationer i procent, ppm og ppb
Koncentrationer i masse%, volumen%
Symboler og enheder
Stofmængdekoncentration symboler og enheder
Beregning på stofmængdekoncentrationer.
Fremstilling af opløsninger ved beregning og afvejning. Og ved fremstilling af fortyndinger.
Formelle og aktuelle stofmængdekoncentration.
Mættet opløsning.
Titreranalyse
Eksempler fra dagligdagen
Beregninger og målinger på opløsninger vi omgiver os med i hverdagen.

Kernestof
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder  titrering og vejeanalyse
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration

Øvelse Fremstilling af opløsninger
Øvelse Titreringsanalyse på saltindholdet i havvand

Beregninger og målinger på opløsninger vi omgiver os med i hverdagen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 5 Saltindhold i havvand og øvelse 6 Fremsti 31-03-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Organisk kemi Carbonhydrider mm

Organisk kemi.
Mål: Indenfor organisk kemi skal eleverne kunne forklare alkanernes opbygning, navngivning af hovedkæder og simple sidegrupper, samt tegning af strukturformler.
Mål: Kendskab til mange alkaner fra hverdagen. Forståelse og afstemning af forbrændingreaktioner og reaktionen substitution
Mål: Eleverne skal kunne forklare alkeners opbygning og navngivning. Fremstilling og egenskaber. Additionsreaktionen
Mål: Kendskab til cycloalkaner og cycloalkener
Mål: Kendskab til alkoholer og simple organiske syrer og lidt om sikkerhed i arbejdet med organiske stoffer
Organisk kemi.
Mål: Indenfor organisk kemi skal eleverne kunne forklare alkanernes opbygning, navngivning af hovedkæder og simple sidegrupper, samt tegning af strukturformler.
Mål: Kendskab til mange alkaner fra hverdagen. Forståelse og afstemning af forbrændingreaktioner og reaktionen substitution
Mål: Eleverne skal kunne forklare alkeners opbygning og navngivning. Fremstilling og egenskaber. Additionsreaktionen
Mål: Kendskab til cycloalkaner og cycloalkener
Mål: Kendskab til alkoholer og simple organiske syrer og lidt om sikkerhed i arbejdet med organiske stoffer

Kernestof
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Undervisning. Teoretisk gennemgang ved tavlen og power points. Demonstrationsforsøg ved kateteret, videoer af kemiske eksperimenter, forsøg i laboratoriet. Arbejde med skriftlige opgaver. Forskellige kemiske spil. Molekyle byggesæt. Tegneprogrammer. Matematiske programmer til beregning. Arbejde enkeltvis, i makkerpar og i grupper. Fremlæggelser. Skriftlige prøver uden bøger og elektronisk udstyr eller prøver kun med lærebogen.

Litteratur
Basiskemi C   sise 117-141 og 144-151
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 7 og 8 Substitution og addition 11-04-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syrer og baser


Mål:
- at forstå, hvad en syre og en base er samt en syre-base reaktion
- Kunne forstå og forklare om syrer og baser, syrer og basers styrke og vands autohydronolyse
- Forstå pH-begrebet.  Beregne pH ud fra oxonium-ion koncentrationen og omvendt. Beregne pH i stærke syrer ud fra syrens koncentration.
- Praktisk brug af pH-meter. Titrering på en stærk syre og beregning af koncentrationen af HCl i mavesaft.
- Alle forstår, hvordan man tegner en titreringskurve, forstår omslagspunktet både ved kolorimetrisk og potentiometrisk titrering. Kendskab til pH i dagligvarer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 9 Titrering af mavesaft (HCl) 09-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Redoxkemi

Mål
- at forklare, hvad der sker ved en oxidation og en reduktion, kunne forklare spændingsrækken, beregne oxidationstal og afstemme simple redoxreaktioner mellem metaller og metal og syre.
- eksperimentel erfaring med redoxprocesser
- bestemme oxidationstal i kemiske forbindelser
- kende eksempler på redoxreaktioner i hverdagen

Kernestof
- simple redoxreaktioner

Arbejdsformer
Teori, opgaver skriftligt, demonstrationsforsøg og eleveksperimenter.

Læsestof
Basiskemi C side 173-181
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Redoxreaktioner og Power to X (PtX)

Forløbet er et tværfagligt projekt med Biologi A.
Projektet handler om bæredygtighed og alternative energiformer i stedet for at udnytte fossilt brændstof. Projektet afsluttes med et besøg på Euroskills i Herninghallerne, hvor eleverne undersøger, hvad forskellige virksomheder, arbejdspladser gør for at finde alternative bæredygtige løsninger.

Mål: At kunne afstemme redoxreaktioner i sure, basiske og neutrale opløsninger.
Forstå, at der ikke nødvendigvis overføres en elektron fra et grundstof til et andet grundstof under en redoxreaktion. Det kan også handle om, hvilket grundstof, der trækker mest i elektronerne i en ny kemisk forbindelse.
Mål : at kunne forklare opbygningen af simple  plasttyper og deres anvendelse
: at kunne forklare fremstilling af H2 ved elektrolyse
: at kunne afstemme nogle redoxreaktioner ved fremstilling af kemiske produkter.

Mål: Overordnet introduktion til organiske stoffer herunder fremstilling af plast.


Særlige fokuspunkter i kemi. Kendskab til organiske stoffer, der fremstilles ud fra fossilt brændstoffer, som vi anvender i vores hverdag.

Litteratur Basiskemi C Redoxreaktioner, Basiskemi B Organisk kemi
samt følgende links


https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/aau-play/baeredygtighed/baeredygtige-braendstoffer-og-produkter-i-fremtidens-energisystem-p2x

https://ens.dk/energikilder/olie-og-gasproduktion/om-olie-og-gas#:~:text=Med%20en%20aftale%20af%203.%20december%202020%20mellem,fra%20den%20danske%20del%20af%20Nords%C3%B8en%20siden%201972.

se endvidere links til hjemmesider om plastproduktion, P2X vedhæftet i projektforløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Organiske stoffer fra råolie.

Eleverne præsenteres for hvilke kemiske stoffer og produkter, der dannes ud fra råolie.

Mål: Udvidet kendskab til carbonhydriders opbygning. Alifatiske og cykliske. Aromatiske forbindelser.
Overordnet kendskab til hydroxyforbindelser (phenoler og alkoholer), oxoforbindelser (ketoner og aldehyder), carboxylsyrer, estere.
Kendskab til stofklassernes navne samt suffiks og præfiks.
Kenskab til polymere forbindelsers dannelse og forskellige typer plast
Kendskab til reaktionsprodukterne efter cracking

Dette forløb giver et overordnet kendskab til organiske stoftyper og produkter, der er produceret ud fra råolie. Denne viden skulle bruges til et projekt i FF1, hvor eleverne har fokus på innovation og bæredygtighed.

Projektet blev i praksis gennemført over tre blokdage, hvor problemformuleringen var:
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 2.3 Reaktionshastighed

Mål:
- At kunne definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion og angive enheden for reaktionshastighed
- At forklare forskellen på at bestemme reaktionshastighed ud fra omdannelsen af reaktanter eller ud fra dannelsen af produkter
- At forklare forskellen på gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed ud fra grafisk afbildning
- Forklare og forstå hvilke faktorer, der påvirker reaktionshastigheden
- Forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk
- Beregne og tegne kurver for koncentration som funktion af reaktionstiden og reaktionshastigheden som funktion af koncentration af produkt eller reaktant.
Kendskab til reaktionsmekanismer - bimolekylær elementær reaktion

Der ses på eksempler fra hverdagen og fra andre øvelser på forskellige reaktioners hastighed.
Der regnes opgaver på reaktioners hastighed.

Der udføres en øvelse i laboratoriet.
Øvelse 3 Reaktionshastighed iodat og hydrogensulfit

Læsestof: Basiskemi B side 7-27
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 3 Reaktionshastighed iodat og hydrogensulfi 29-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kemiske ligevægte

Læsestof: Basiskemi B side 29-33

Mål:
- Forståelse af heterogene og homogene ligevægte
- Definition af ligevægtskonstant og forståelse af dens størrelse
Forståelse af ligevægtsloven
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 4 Indgreb i et ligevægtssystem 25-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Syrer og baser i hverdagen, teknologi og miljø

Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof
Syre-base reaktion kaldes syre-baseligevægt eller hydronolyse.
Definition af syrer og baser, lonepair, vands autohydronolyse, ligevægt, vands
ionprodukt, Kv, pKv.
Definition af pH-begrebet, beregning af pH i stærke, middelstærke og svage syrer.
Ligevægte og definition af styrkekonstant Ks. Kendskab til monohydrone og polyhydrone syrer men ikke beregning på polyhydrone syrer.
Syrers styrke, Ks og pKs
Kort gennemgang af tilsvarende begreber for baser pOH, Kb og pKb
• Ks*Kb=Kv= 1*10-14 ved 25oC
• pKs + pKb = 14
• pH + pOH = 14

Opgaver om syrer og baser i hverdagen med en del internetreferencer.
Miljøkemi med ammoniakfordampning fra stalde
Miljøkemi med syreregn
Syrer i madvarer
Baser i rengøringsmidler
Opskrivning af kemiske reaktioner, syre- base ligevægte.

Øvelse 5 Titrering af svag syre (Bestemmelse af ethansyreindholdet i hus-holdningseddike)

Litteratur:
Basiskemi C side 153-170
Basiskemi B side 73-80, 81-92 ikke om puffer og Bjerrumdiagram og 107-112

https://da.wikipedia.org/wiki/Syreregn

Søgning på nettet over syrer og baser anvendt i hverdagen

Særlige fokuspunkter:

◼ anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering
i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og
vurdere løsninger
◼ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske
emner og give sammenhængende faglige forklaringer
◼ indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer
fra forskellige kilder
◼ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder
sammenknytte teori og eksperimenter
Kernestof:
◼ uorganisk kemi: stof-kendskab, herunder opbygning og egenskaber,
og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
◼ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger
af syrer henholdsvis baser
◼ Kvalitative og kvantitative analyser eksperimentelle metoder

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer /skriftligt arbejde/eksperimentelt
arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 5 Bestemmelse af ethansyre i husholdningsed 24-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Organisk kemi. Stofklasser og redoxkemi.

Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof
Organisk kemi - repetition af carbonhydrider.
Polære bindinger, polære molekyler, formeltyper, navngivningsregler, organiske reaktionsty-per.
Karakteristiske organiske stofgrupper, alkaner, alkener, ringforbindelser alifatiske og aroma-tiske, alkoholer og phenoler, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, carboxylsyrer, estere og ami-ner.
Navngivningsregler
Organiske redoxreaktioner

Journal 1 Substitution demonstration og virtuel.
https://www.youtube.com/watch?v=OLBkXrTTaWIhttps://www.youtube.com/watch?v=o1dpJ7nTo6E

Journal 2 Addition i alkener og fedtstoffer praktisk
https://www.youtube.com/watch?v=o1dpJ7nTo6E

Øvelse 6 Oxidation af alkoholer
Øvelse 7 Esterdannelse ved kondensation og duftanalyse
Øvelse 8 Organiske stofferklasser - navngivning og syntese.

Litteratur:
Basiskemi C side 117-144
Basiskemi B side 117-137, 143-155, 158-172 og 175-178

Fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Kernestof
◼ organisk kemi: stofkend-skab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse
for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning
af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner
og aminer
◼ kvalitative eksperimentelle metoder
◼ simpel syntese og separation
◼ Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
◼ Stofidentifikation ved kvalitativ analyse
◼ redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
◼ organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimi-nation, kondensation og hydrolyse

Arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbej-de/eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 7 Et fedtstofs indhold af 10-12-2025
Øvelse 6 Oxidation af alkoholer 06-01-2026
Prøve org kemi januar 07-01-2026
Øvelse 8 Esterdannelse og duftanalyse 09-01-2026
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Organiske stoffer. Lys og farve

Eleverne får forståelse for den kemiske opbygnings betydning for organiske stoffers farver. Konjugerede dobbeltbindinger, chromophore grupper, auxochrome grupper.
Forståelse for farvecirklen og bølgelængder, absorbans og spektrofotometrets opbygning og anvendelighed til at måle koncentrationen i en farvet opløsning.
Lambert-Beers lov
Fremstilling af standardrække
Dataopsamling med datalogger og spektrofotometer.
Praktisk eksperiment i laboratoriet.
Seperationsmetode ved tyndtlagskromatografi



Litteratur og links:
Basiskemi B  178-191
https://www.biosite.dk/leksikon/tyndtlagskromatografi.htm
https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=Teori+om+TLC&mid=4B195B6C69BC634A984A4B195B6C69BC634A984A&churl=https%3a%2f%2fwww.youtube.com%2fchannel%2fUC4a-Gbdw7vOaccHmFo40b9g&mcid=F3CECE65406C4A24B62F2D81B26F6456&FORM=VIRE


Øvelse 9 og 9a Spektrofotometrisk undersøgelse af farvestoffer.
Øvelse 13 Farvepigmenter i blade.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 9 og 9b 06-02-2026
Øvelse 13 TLC 14-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Isomeriformer. Stereoisomeri former.

forståelse af stereoisomeriformen geometrisk isomeri. Navngivning med cis-trans og E-Z systemet
forståelse af stereoisomeriformen optisk isomeri også kaldet spejlbilledisomeri. Navngivning af S-R former. Kunne bygge spejlbilledisomere og navngive ud fra molekylmodellen. Kunne tegne spejlbilleder i Fischer projektion.
Forståelse af forskellen på spejlbilledisomere og diastereoisomeri.

Læsestof Basiskemi B side 192-213
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 10 Stereoisomeri 06-02-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kosten kemisk set

Kosten kemisk set.

Kulhydraters kemiske opbygning. Organiske stofgrupper aldehyder og ketoner. Stereoisomeriformen Spejlbillede isomeri. Rumlige molekylemodeller R,S form. Fischer projektion D og L former.. Åbne og lukkede former af monosakkarider.. Bindingstyper i disakkarider.
Fedtstoffer. Organiske stofgrupper. Alkoholer og carboxsylsyrer / fedtsyrer.. Stereoisomeriformen geometrisk isomeret
Proteiner. Aminosyrer, spejlbilledisomerer. Aminogrupper.

Basiskemi B s215-245
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 11 Fehlingsbestemmelse 06-03-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nitrogen, produktion og miljø

Temaet handler om kvælstof problematikken i forhold til produktion og miljø.

Mål: forståelse for syntese af de uorganiske stoffer ammoniak og salpetersyre herunder redoxreaktioner, kemiske reaktioners ligevægte og reaktionshastighed.
Mål: anvendelse af kemi til produktion af gødningsstoffer. Kemi i hverdagen.
Mål: Kvælstofforbindelser i landbrugsproduktionen og miljøet.

Læsestof: Basiskemi B side 286-302

Links: https://lex.dk/kv%C3%A6lstofkredsl%C3%B8b
https://www.detergodtatvide.dk/nitrogenkredslobet/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Ekskursion til Færøerne og repetition

Eleverne var på ekskursion til Færøerne. I kemi B blev der arbejdet med kvælstofproblematikken og emnet om produktion af laks i havbrug blev berørt. Derudover blev der besøgt et destilleri, hvor der blev set på processerne i whiskyproduktion. Hjemme i laboratoriet blev der destilleret ethanol og beregnet på alkohol% i destillatet.
Mål: Separationsmetoder, alkoholer og andre organiske stoffer som aldehyder, ketoner, organiske syrer og esterforbindelser, der kan give smag og duft til whisky.

Litteratur og links
Basiskemi B side 63-66
https://faer.fo/
https://aeroewhisky.com/kobber-karakter/#
https://da.wikipedia.org/wiki/Maillard-reaktion

Øvelse 12 Destillation af alkohol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer