Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Jeppe Arnesen Nørgaard
|
Hold
|
2024 re/2b (2b re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Religion i det senmoderne Danmark
Forløbet indeholder en kort introduktion til faget religion og hvad religion er og kan være.
Fokus er på religion i det senmoderne Danmark. Grundlaget for undersøgelsen af dette er det senmoderne samfund (her med særligt fokus på identitet og identitetsdannelse).
I forløbet inddrages både teori, interviews og tabelmateriale (værdiundersøgelse).
Centrale begreber er sekularisering, afsekularisering, erfaringstro, individualisering, eklekticisme.
Sider i alt: 35
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lene Madsen m.fl. Grundbog til religion C (Systime 2013); sider: 16-17, 246-252
-
"Hvad er religion? En præsentation af fagets genstandsområde" i Sofie Reimick m.fl. Kultur og Samfund (Systime 2009), 37-40
-
"Myten om Bisonkvinden" i Resner og Vinter Prærieindianernes religion (Gyldendal 1979), 66-69
-
Birgit Andersen Senmoderne religiøsitet i Danmark (Systime 2008), 7-15
-
Tabel 9.1, 9.2, 9.3, 9.4, 9.5 og 9.6 fra Andersen, Erkmen og Gundelach "Udviklingen i (ikke)religiøsitet" i Henriksen (red.) Usikker modernitet. Danskernes værdier fra 1981 til 2017 (Hans Reitzels Forlag 2019), 237, 241, 246, 247, 253-253 og 255
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Islam
Forløbet tager sit udgangspunkt i grundfortællingen og trosindholdet (Iman), der også beskrives via korantekster. Central står: Guden og gudsforholdet (underkastelsen), profeten, koranen og kosmologien (herunder dommedag).
Herefter ses der på den praktiske side af islam, hvor der tages udgangspunkt i de fem søjler, hvor bønnen analyseres som et ritual.
I forlængelse af den praktiske del af islam ses der på sharia; både klassisk og i forhold til i dag, hvor der tages udgangspunkt i idealtyper.
Afslutningsvis ses der på islam og muslimer i Danmark med udgangspunkt i begreberne praktiserende og kultur-muslim.
Sider i alt: 66
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Islamfakta test.docx
-
Lene Madsen m.fl. Grundbog til religion C (Systime 2013); sider: 89, 92-103, 108-112, 253-256
-
Sura 112 og 2, 255 og Aminah Tønnesen "Guds egenskaber" i Jens Forman "Muslimernes religion" (Systime 2006), 59-61
-
Sura 53, 1-23 og 6, 7-9 og "Profetens himmelrejse" i Jens Forman "Muslimernes religion" (Systime 2006), 65-68
-
Sura 56, 1-56; 23, 102-105 og 4, 115-117 og Hadith om dommedag i Jens Forman "Muslimernes religion" (Systime 2006), 81-83
-
Sura 4, 79; 7, 178 og 76, 29-31 og Skæbne og frihed - vejledning (Troen på "Qadar")i Jens Forman "Muslimernes religion" (Systime 2006), 86-88
-
Islam iman matrix 2b.docx
-
Islam skematisk.docx
-
"Bønnens udførelse" i Jens Forman "Muslimernes religion" (Systime 2006), 99-101
-
Hajj - pilgrimsrejse til Mekka DR2 2003
-
Hajj - pilgrimsrejse til Mekka
-
Jens Forman Islam og muslimerne (Systime 2011), 62-64 og 65-70
-
"Når Sharia dømmer"
-
Abdul Wahid Pedersen "Stening står ikke til diskussion" fra Jens Forman Muslimernes religion (Systime 2006), s. 145-147
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kristendom
Forløbet om kristendommen falder i to dele.
Den første del beskæftiger sig med kristendommen fra den udspring i jødedommen og frem til reformationen. Her lægges særligt vægt på kernen i kristendommen som religion (Skabelsen, syndefaldet og løsningen; Kristus' opstandelse, kommende dom og ny verden).
Forholdet til jødedommen vises historisk via Jesus som den mulige messias, tolkningen af Jesu død og genopstandelse (Paulus) og Jesu radikalisering af pagten (Bjergprædikenen).
Den kirkehistoriske udvikling frem til reformationen ridses hurtigt op og fokus rettes mod gudforholdet i henholdsvis protestantisk og katolsk opfattelse.
Tilsidst ses der bredt på protestantisk teologi (bl.a. Luther, Kierkegaard, Løgstrup, Sløk, Lindhardt, Grosbøll) med særligt fokus på kirkens forkyldelse i dag.
Sider i alt: 66
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kristendommen skematisk.docx
-
Fadervor og trosbekendelsen
-
Lene Madsen m.fl. Grundbog til religion C (Systime 2013); sider: 46, 52-56, 59-62, 147-155
-
1. Mosebog kap. 1 og 2
-
1. Mosebog kap. 3
-
Jens Forman "De kristnes religion" (Systime 2009): side 47-50
-
Lukasevangeliet kap 2,1-21 og 3,23-38
-
Esajas 11 og Jer 23, 5-8 (fra Bibelen 2020)
-
Fra Jesus til Kristus ( 1 )
-
Jesu død synoptisk Matt 27, 45-56; Mark 15, 33-41; Luk 23, 44-49 og John 19, 25-37
-
Jesu dåb synoptisk Matt 3, 13-17; Mark 1,9-11; Luk 3, 21-22 og John 1, 29-34
-
Markus 15 og 16,1-8
-
Bjergprædikenen Matthæus 5(2).docx
-
Første Kor 15, 12-28
-
Jens Forman "De kristnes religion" (Systime 2009): side 71-73
-
Martin Luther "Om de gode gerninger" (uddrag) i Bechman Kirkehistoriske konfrontationer (1970), 75-77
-
Folkekirken 2023.pptx
-
Jens Forman "En folkekirke. To evangelier" i Politiken 6. april 1996 (uddrag)
-
Folkekirken 2019.pptx
-
Én folkekirke to evangelier (uddrag).docx
-
"Lignelsen om den fortabte søn" Lukas 15, 11-32, "Lignelsen om den gældbundne tjener" Matthæus 18, 23-35 og "Lignelsen om arbejderne i vingården" Matthæus 20, 1-16
-
Andreasen, Esben m.fl. Religion og kultur - en grundbog (Systime 2005); sider: 162-166
-
Haaning og Laursen Kristendom - tro og praksis (Systime 2016), 240-244
-
Løgstrup og Sløk skema.docx
-
Haaning og Laursen Kristendom - tro og praksis (Systime 2016), 250-254
-
"Hver tredje kristne er enig med provopræst" i Politiken 22. januar 2005
-
Anita Fabricius "Last Christmas..." i Skødstrup Kirkeblad nr. 4 2019
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Buddhisme
Forløbets grunddel er struktureret efter de tre tilflugter og tegner et overordnet billede af buddhismen. Først ses der på Buddha og hans lære om lidelse og dens ophør. Siden ses der på det religiøse samfund. I forbindelse hermed pointeres eksistensen af flere forskellige buddhismer. Til forståelse af buddhismen bruges J. Spiros tre praksisformer.
Efterfølgende fokuseres der på buddhismen i vesten. Dette gøres med udgangspunkt i Jørn Borups beskrivelse af etnisk og konvertitbuddhisme.
Sider i alt: 28
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63460311858",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63460311858",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63460311858"
}