Holdet 2024 fi/2g1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Anette Ploug
Hold 2024 fi/2g1 (2g fi1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er filosofi?
Titel 2 Argumentationsteori
Titel 3 Hvem er du? (eksamen)
Titel 4 Hvordan skal jeg træffe beslutninger? (eksamen)
Titel 5 Teknologietik (eksamen)
Titel 6 Transhumanisme (eksamen)
Titel 7 Eksistentialisme (eksamen)
Titel 8 Tanker om ondskab (eksamen)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er filosofi?

Dette introforløb sætter fokus på hvad filosofi er og hvordan man kan læse en filosofisk tekst.
Vi kigger kort i læreplanen for faget, lærer om forskellen på teoretisk filosofi og praktisk filosofi og bliver præsenteret for SENAT-metoden.

Introteksten er Platons hulelignelse, fordi vi her bliver præsenteret for flere forskellige filosofiske discipliner.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Argumentationsteori

Dette korte forløb sætter fokus på elementær logik og argumentationsteori.

Fokus: Forskellige typer udsagn, syllogismelæren, gyldighed & holdbarhed, fejlslutninger, Toulmins udvidede argumentationsteori.


Materiale fra grundbogen, Refleksion, Gyldendal, 2017:
Introduktion til filosofi, pp. 6-16
Logik og argumentationsteori, pp. 21-41


Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 3 Hvem er du? (eksamen)

Hvem er du? Kan du frit træffe beslutninger i dit liv? Og hvordan er dine sociale relationer med til at skabe en fortælling om dig?
Dette forløb undersøger hvad der er særligt ved at være menneske. Det handler både om dig som enkelt-individ og som et socialt væsen, der indgår i mange forskellige fællesskaber. Vi møder teorier som spænder fra det meget individorienterede til et mere kollektivistisk syn på mennesket. Forløbet inddrager perspektiver fra både psykologi og sociologi.

Materiale fra antologien 'Filosofi i en Digital Tid' af Lisbeth Gødsbøll Jørgensen, Systime, 2024:

Rene Descartes: Du er fornuftig, s. 13-17
Rene Descartes, af 'Om metoden' (1637), s. 18-20

Perspektiv: Daniel Kahneman (2011) 'At tænke hurtigt og langsomt', s. 22-27.

---------

Simone de Beauvoir: Du er hvad du gør, s. 28-32
Simone de Beauvoir, af 'Det Andet Køn' (1949), s. 33-38

Perspektiv: Nils Holtug (2017), 'Det er identitetspolitikkens skyld', s. 38-42

--------

Alasdair MacIntyre: Du er dine fællesskaber, s. 44-50
Alasdair MacIntyre, af 'Venner og Fremmede - en problematik vedrørende aristoteliske dyder' (1992), s. 51-54

Perspektiv: Sasha Bødker Larsen (2022) 'Kan det dydige menneske redde kloden?', s. 56-60


Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvordan skal jeg træffe beslutninger? (eksamen)

Dette forløb sætter fokus på politisk filosofi. Forestil dig et samfund hvor demokratiet er erstattet af et teknokrati, hvor hvor kvalificerede folk med særlig indsigt i samfundets udfordringer træffer beslutninger om samfundets indretning. Tror du, denne styreform ville fungere mere effektivt end et demokrati? Og hvordan med legitimiteten? Ville borgerne bakke op om en sådan magtudøvelse uden en forudgående offentlig debat?
Hvilken styreform er egentlig den bedste/mindst ringe? Hvem skal træffe beslutninger om samfundets indretning?

Materiale fra antologien 'Filosofi i en Digital Tid' af Lisbeth Gødsbøll Jørgensen, Systime, 2024:

Platon: Eksperter skal styre staten, s. 167-172
Platon, af Staten (ca. 427-347 fvt), s. 173-176

Alf Ross: Borgerne skal samtykke, s. 178-185
Alf Ross, af 'Hvorfor demokrati? - Respekt for andre menneskers autonomi' (1946), s. 186-188
Alf Ross, af 'Hvorfor demokrati? - Ledelse i tillid', s.192-195

David Van Reybrouck: Legitimitet og effektivitet skal følges ad, s. 198-203
David Van Reybrouck, af 'Imod valg - til forsvar for demokratiet' (2013), s. 204-208
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Teknologietik (eksamen)

I dette forløb beskæftiger vi os med forholdet mellem teknologi og filosofi. Vi fokuserer på de to traditionelle positioner: pligtetik & nytteetik til en start. Herefter arbejder vi med Løgstrups etik. Til slut arbejder vi med afstandsetik, hvor vi læser Hans Jonas og Peter Kemp.

Materiale:
- Introduktion til Teknologietik i Teknologi og Filosofi 2,s. 7-14
- Michael Sandel, What is the right thing to do? (forelæsning online - https://www.ted.com/talks/michael_sandel_what_s_the_right_thing_to_do)
- Kant, uddrag af Grundlæggelse af Sædernes Metafysik i Refleksion, s. 84-86
- Bentham, uddrag af Indføring i Principperne for moral & lovgivning, i Teknologi og Filosofi 2, s. 19-20
- Løgstrup, uddrag af Den Etiske Fordring, i Teknologi og Filosofi 2, s. 24-25
- The Trolley Problem experiment (youtube klip - https://www.youtube.com/watch?v=1sl5KJ69qiA)
- Hans Jonas, uddrag af Hen imod en Teknologietik, i Teknologi og Filosofi2,  s. 34.
- alle introduktioner til filosoffer og fremstillingsmateriale i Teknologi og Filosofi 2-bogen.
- Peter Kemp, uddrag af Det Uerstattelige (1991) i Teknologi og Filosofi 2, s. 36-41

Cases:
Qaly, i Refleksion, s. 58-59
Jim og Indianerne, i Refleksion, s. 61
Aktiv dødshjælp i Teknologi og Filosofi, s. 22
Personlighed i Teknologi og Filosofi 2, s. 41-42



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 6 Transhumanisme (eksamen)

Dette forløb er en fortsættelse af forløbet om Teknologi-etik. Vi sætter os ind i hvad transhumanisme er, herunder hvilke ideer transhumanister har vedrørende synet på det nye menneske. Vi læser tekster af fortalere for transhumanisme og læser også kritikker af de transhumanistiske synspunkter. Vi kigger på argumenter for/imod transhumanisme.

Materiale (fra Mikkel Sparsø, Teknologi og Filosofi 2):
Kasper Lippert-Rasmussen, "Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?" (2002)
Den Transhumanistiske Erklæring
Hans Jonas, af "Mennesket som teknikkens objekt" (1979)
Francis Fukuyama, "Transhumanisme - verdens farligste idé" (2004)
Nick Bostrom, "Transhumanisme - verdens farligste idé?" (2004)
Morten Dige, af "Det Gen-skabte Menneske" (2003)

Supertanker: Supermennesker (podcast)

Fælles case for Teknologietik-emnet og Transhumanisme-emnet:
CRISPR - Supertanker: 'CRISPR - genetisk remix af menneskets DNA' (podcast)

Undervejs i forløbet var vi på besøg på Museum Heart i Herning, hvor vi så udstillingen 'Teknokroppen'. Vi brugte værkerne som case.

Vi har undervejs lavet et projektarbejde, hvor eleverne selv har fundet andet materiale med filosofisk indhold + fremlæggelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Eksistentialisme (eksamen)

I dette forløb har vi beskæftiget os med forskellige eksistentialistiske tænkere: Kierkegaard, Nietzsche, Sartre & Camus.

Fokuspunkter: valg, frihed, vilje, autenticitet og behovet for mening.  

Materiale:

Fremstillingstekster fra Refleksion, s. 160-181.

Primærtekster fra Refleksion:

Kierkegaard, af Forførerens dagbog (1843)
Nietzsche, af Antikrist (1888)

Andre primærtekster:
Kierkegaard, Vælg! (fra antologien Eksistens - Handlingen at være til, s. 52-55)
Nietzsche, af Således Talte Zarathustra *Om de tre forvandlinger'  (i antologien Fire Menneskesyn,s. 49-50)
Camus, af Sisyfosmyten (1942) (i antologien Fire Menneskesyn, s. 91-94)  
Sartre, af Baudelaire (1947) (i Fire Menneskesyn, s. 85-86)


Andet materiale:
5 skarpe til Kierkegaard: Kierkegaard og Valget + Kierkegaard og Fortvivlelse


Cases:
Pontoppidan, 'Landsbyens Dronning' (novelle) (i relation til Nietzsche).
Peter Seeberg (novelle) 'Hjulet' (1962) (i relation til Camus)

Undervejs i forløbet har vi haft besøg af en Kierkegaard-ekspert, som holdt et oplæg på 70 minutter for os.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 Tanker om ondskab (eksamen)

I dette forløb reflekterer vi over begrebet ondskab. Eleverne prøver selv at definere begrebet først. Herefter læser vi introduktionen i antologien 'Tanker om Ondskab' af Maline Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen, Systime, 2018. I teksterne dykker vi primært ned i ondskab i forbindelse med holocaust.

Materiale i ovennævnte antologi:

Introsiderne, s. 5-9

Om Hannah Arendt, s. 95-101
Hannah Arendt, af 'Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet' (1963), s. 102-105

Om Zygmunt Bauman, s. 109-113
Zygmunt Bauman, af 'Modernitet og Holocaust' (1989), s. 116-117

Om Lars Fr. H. Svendsen, s. 133-136
Lars Fr. H. Svendsen, af 'Ondskabens Filosofi' (2010), s. 139-141  

Om Søren Gosvig Olesen, s. 123-127
Søren Gosvig Olesen, 'Hitler - en introduktion' (2010) s. 127-128


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde